Hvorfor er det ikke forskningen eller uddannelsessektoren i Danmark der skal have en økonomisk krisepakke i stedet for landbruget?

Danmark er ved at transformere sig fra en nation der tidligere erhvervede sig primært ved landbrug til en nation der i fremtiden skal satse på viden, forskning og uddannelse. Denne udvikling er allerede i gang, men kommer ikke af sig selv. Derfor skal der investeres massivt i især forskning og uddannelse – hvilket Regeringen også selv ligger stor vægt på – om end Regeringen siden 2001 flere gange har skåret i midlerne til forskning og midlerne til de danske uddannelsesinstitutioner. Det danske landbrug har igennem en længere årrække haft problemer blandt andet som følge af øget international konkurrence, og senest har Regeringen spillet ud med en økonomisk krisepakke til det danske landbrug. En krisepakke til landbruget vil dog på sigt ikke gavne situationen i landbruget eller få landbruget ud af krisen, men blot give visse landmænd kunstigt åndedræt i en kortere periode – og ville dermed være et skridt i den forkerte retning.

Flere danske landbrug er i dybe økonomiske problemer hvilket bl.a. skyldes den store gældsbyrde i landbruget i Danmark, som er den højeste i Europa. Den høje gældsbyrde i landbruget er bl.a. et resultat af den gældende landbrugslov og reglerne for køb af landbrugsejendomme og -arealer. En krisepakke til landbruget afhjælper ikke det faktum, at mange danske landbrug ikke er effektive nok – bl.a. grundet deres størrelse – og derfor burde fusionere med større landbrug for at øge effektiviteten eller helt lukke. Dette er også intentionen i udspillet til en ny landbrugslov Regeringen har udarbejdet der skal hjælpe landbruget ud af dets krise, og som netop nu er til diskussion i Folketinget (se Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme). Denne lov er også behandlet i et tidligere indlæg – se En ny landbrugslov til Danmarks og ikke kun landbrugets bedste. Med en økonomisk krisepakke til landbruget – og støtte til ineffektive landbrug – handler Regeringen dermed direkte imod sine egne intentioner i udspillet til en ny landbrugslov om et effektivt landbrug der kan konkurrere ligeværdigt med andre landmænd i Europa.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er en tragedie for den enkelte landmand der bliver nødt til at dreje nøglen om på sin gård. Det er dog ikke forskelligt fra hvad der sker hver eneste dag over hele Danmark, hvor medarbejdere enten bliver fyret eller virksomheder går konkurs og må lukke. I alle erhverv er der hele tiden virksomheder der ikke kan klare sig i konkurrencen, og derfor bukker under, mens andre virksomheder klarer sig bedre og vokser. Og i disse tilfælde, som i tilfældet med en arbejdsløs landmand, skal samfundet gøre hvad end det kan for at sikre disse personer et nyt arbejde og en ny tilværelse. Nystart af virksomheder og konkurser er helt naturligt, og er sådan markederne fungerer – og endvidere er det et princip man hylder i regeringspartiet Venstre med teser som “Lad falde hvad ikke kan stå” samt at man skal være ”…sin egen lykkes smed”. Krisepakken til landbruget er dermed udtryk for en dyb dobbeltmoral hos Venstre og Regeringen:

• En krisepakke til landbruget vil ikke afhjælpe de grundlæggende problemer i landbruget,
• En krisepakke til landbruget går imod Regeringens eget udspil til en ny landbrugslov og
• En krisepakke til landbruget går imod Regeringens intention om at Danmark i fremtiden skal satse primært på viden, forskning og uddannelse.

Derfor kan man med rette stille spørgsmålet: Hvorfor er det ikke forskningen eller uddannelsessektoren i Danmark der skal have en økonomisk krisepakke i stedet for landbruget?