Vi skal tage ansvar for en god integration – og den går gennem arbejdsmarkedet
Flere seniorer og færre unge betyder, at Danmark i fremtiden vil komme til at mangle arbejdskraft. Problemet kan afhjælpes ved, at de danske unge kommer hurtigere gennem deres uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, og ved at flere seniorer trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi kommer dog ikke uden om, at Danmark i fremtiden vil få brug for flere arbejdsdygtige indvandrere der kommer hertil for at arbejde og bidrage til den danske velfærd og velstand.
Danmark gør det i dag rigtig godt med at få indvandrere i beskæftigelse. Erhvervsfrekvensen (andelen af befolkningen der er til rådighed for arbejdsmarkedet) for indvandrere er kraftigt stigende, og nærmer sig hastigt den danske erhvervsfrekvens der i 2008 var på 80,8 procent. Endvidere stiger andelen af indvandrere der tager en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Den procentvise andel af kvinder med indvandrebaggrund på videregående uddannelser har overhalet andelen af etnisk danske kvinder – og dermed er det ikke kun på arbejdsmarkedet, men også på uddannelserne, at danskere med anden etnisk baggrund gør det bedre og bedre. Det er utrolig positivt, da et af succeskriterierne for en succesfuld integration netop er, at få indvandrerne i uddannelse eller i arbejde. Ved at arbejde får man skabt en økonomisk sund tilværelse for sige selv, man bidrager til den danske velstand og bliver en del af samfundet via den sociale kontakt med arbejdskollegaer. Uddannelse kan være et springbræt til sociale relationer, en meningsfyldt tilværelse og et godt job når man er færdiguddannet.
Netop fordi arbejde og uddannelse er så vigtig for en god integration skal vi gøre langt mere for at få ledige i arbejde. Vi skal tage ansvar! Vi skal afsætte flere penge til uddannelse, efteruddannelse og aktivering af ledige. Nye tiltag skal inkludere erhvervsrelateret efteruddannelse, et progressivt dagpengesystem, offentligt støttede iværksætterkurser og et bedre samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne.
Ved at fokusere integrationen omkring uddannelse og arbejdsmarkedet, så kommer antallet af indvandrere naturligt til at spille en rolle. Hvis vi effektivt skal uddanne og få indvandrere ind på arbejdsmarkedet, så kræver det at vi har uddannelses- og arbejdspladser der passer med det antal indvandrere der kommer til Danmark. Derfor skal vi være bedre til at styre tilstrømningen af indvandrere efter hvornår vi effektivt kan integrere dem på arbejdsmarkedet og på uddannelserne. Vi skal leve op til vores internationale forpligtelser, og de aftaler vi indgået med de andre EU-lande, men derudover arbejde aktivt på at styre indvandringen efter hvornår vi effektivt kan integrere nytilkomne danskere på uddannelserne eller på det danske arbejdsmarked. Vi skal tage ansvar for en god integration – og den går gennem arbejdsmarkedet og uddannelserne.
3 kommentarer
Skriv en kommentar
Velkommen til Krysser.dk!
Nyeste indlæg
- Der skal være en økonomisk gulerod ved at arbejde
- Statens indtægter fra Nordsøen skal i en oliefond
- Unødig kontrol koster penge vi ikke har
- En privatisering kan hjælpe DSB
- Afskaf værnepligten og invester i Arktis
- Færre og mindre risikable lån til boligejerne
- En adskillelse af kirke og stat kan kun gå for langsomt
Hej Mathias!
For en gangs skyld er jeg ret uenig med dig.;o)
Det er selvfølgeligt rigtigt, at integration og arbejdsmarked hænger tæt sammen.
Men fokuseres man alene på arbejdsmarked og uddannelse i sin integrationsindsats, når man ikke ret langt.
Der, hvor man samtidigt er nødt til at satse benhårdt, er mht. civilsamfundet og i foreningslivet.
Hvis man ser på “gammeldanske” børn, så er der næsten ingen børn, der ikke har sin gang i foreningslivet. Næsten alle børn går til et eller andet (f. eks. fodbold, spejder, tennis, basketball, etc.). Det gjorde jeg også selv, da jeg var barn. Og det gjorde du nok også.;o)
Men sådan gør det sig ingenlunde gældende med vores nydanske medborgere. De passer skolen – endda med større og større succés, og de kommer i højere og højere grad ud på arbejdsmarkedet. Men de findes til gengæld ikke særligt ofte i foreningslivet (se nedenstående link).
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/337104:Danmark–Etnisk-baggrund-goer-en-forskel-i-hverdagen?all=1
Og dette er med til at opretholde de kulturelle barrierer, der er med til at blokere for, at man når i mål integrationsmæssigt.
Derfor har kommunerne efter min mening en vital opgave mht. at gøre en indsats mhp. at stimulere vore nydanske medborgere til at være mere aktive i foreningslivet. Og det ved jeg, at der i øvrigt også er del Radikale kommunalpolitikkere, der er opmærksomme på (f. eks. på Frederiksberg, hvor jeg bor).
Men jeg vil ganske enkelt påstå, at løses denne opgave ikke, vil Danmark fortsat sakke bagud mht. integration.
;o)
Kære Karsten,
Tak for din kommentar!
Og at blive godt integreret er at blive en fuldgyldig del af samfundet og aktiv medborger. Derfor er der flere elementer i en god integration end blot arbejde og uddannelse – f.eks. naturligt engagement i foreningsliv på lokalt eller nationalt plan, som du nævner.
Tror dog det er nemmere, at engagere sig i foreninger og i samfundet hvis man er aktiv på arbejdsmarkedet eller på en uddannelse. Derfor ser jeg arbejde og uddannelse som de to primære faktorer for en effektiv integration, men jeg anerkender fuldt ud, at en god integration ikke kun skal handle om man har et arbejde eller er under uddannelse.
For at få en god integration skal vi skabe rammerne for et Danmark der effektiv inkluderer nye danskere i samfundet – og giver dem incitament til at engagere sig i de samfund de er en del af. Det handler ikke kun om sikre arbejde og uddannelse, men jeg ser dette som de to primære faktorer for at skabe grundlaget for en fornuftige integrering af nye danskere i samfundet.
Bedste Hilsner
Mathias
Hej Mathias!
;o)
Jamen, jeg er meget enig. Vi skal bare også huske på, at arbejdsmarkedet ikke rigtigt kan bruges til integration af børn.
Særligt piger med ikke-dansk baggrund ses næsten aldrig i foreningslivet. Og navnligt der synes jeg, at kommunerne har en udfordring.
;o)
Vh.
Karsten