En adskillelse af kirke og stat kan kun gå for langsomt

I et åbent, frit og demokratisk samfund er valg eller fravalg af religion en frihedsrettighed. Dermed er en adskillelse af kirke og stat også helt naturlig. En bestemt religion bør ikke særstilles i forhold til andre religioner da religion er en personlig sag – et personligt valg man har som borger i et frit og demokratisk samfund. Danmark er et af de eneste lande i Europa hvor kirke og stat stadig ikke er adskilt. Det betyder, at den danske stat hvert år yder direkte økonomisk støtte til folkekirken selvom ikke alle danske borgere er medlem af folkekirken. Derudover, så er kirken underlagt politisk kontrol og har derfor ikke den samme grad af frihed som andre trossamfund. En adskillelse af kirke og stat vil ikke kun give mere frihed til borgerne til selv at støtte den religion de ønsker, men også give mere frihed til den danske folkekirke.

Danmark er et af de få lande hvor kirke og stat ikke er adskilt…

I Europa er det kun i Storbritannien, Danmark og Finland hvor kirke og stat ikke er adskilt. I Sverige har man haft en adskillelse mellem kirke og stat siden 2000. Det har bl.a. betydet en kirke der er blevet mere politisk og f.eks. har udtalt sig om asylspørgsmål. Den svenske kirke ledes af en ærkebiskop, men de fleste sogne i Sverige har selvbestemmelse. Det at kirken er blevet adskilt fra den svenske stat har altså også givet kirken mere frihed. Ligesom andre trossamfund står den kristne svenske kirke dermed helt frit. Den danske folkekirke er ikke en statskirke hvor man som borger er medlem af kirken fra fødslen, men folkekirken har en særstatus i den danske grundlov, jf. §4 i grundloven.

… og en adskillelse er ikke en kompliceret proces.

For at adskille kirke og stat i Danmark så er der behov for en grundlovsændring hvor man reviderer §4 og §66 i den danske grundlov, og fratager folkekirken dens særstilling. Reelt set betyder det, at man sidestiller folkekirken med andre religioner og ikke længere har en magtfordeling hvor staten står over kirken eller giver kirken en særstatus. En adskillelse af kirke og stat vil give kirken frihed til at udvikle en selvstændig og moderne folkekirke der er økonomisk uafhængig af den danske stat – og  som for eksempel selv tager stilling til, hvor mange biskopper, præster og sogne der skal være i Danmark. Det kan tage tid at få vedtaget en grundlovsændring, og derfor bør man allerede i dag udarbejde en kirkeforfatning. Den danske grundlovs §66 giver mulighed for, at man laver sådan en kirkeforfatning der præcist nedfælder de grundlæggende retningslinjer for den danske folkekirke. Det skal ske med udgangspunkt i en adskillelse mellem kirke og stat hvor folkekirken får selvstyre. Når det er muligt skal den danske grundlov revideres, så kirke og stat også helt formelt bliver adskilt i Danmark.

I et frit demokratisk samfund er en adskillelse af kirke og stat helt naturlig.

I et frit og demokratisk samfund som det danske er den nuværende sammenkobling mellem kirke og stat utidig. Mange borgere ser det danske samfund som pluralistisk - dvs. et samfund hvor der er mange forskellige opfattelser af, hvordan man bør leve sit liv, og frihed til at gøre dette. Derved er det forkert når man fra statens side går ind og favoriserer en bestemt religion – og dermed en bestemt livsanskuelse. Ydermere er det uværdigt for mennesker med anden religion eller andet kirkeligt tilhørsforhold end folkekirken, at skulle henvende sig på kirkelige kontorer f.eks. for at anmelde en fødsel. Det er ikke retfærdigt, at alle borgere i Danmark økonomisk indbetaler til den danske folkekirke over skatten og dermed økonomisk støtter folkekirken selvom de ikke er medlem af den. Set ud fra et økonomisk, frihedsmæssigt og demokratisk synspunkt er manglen på adskillelsen af kirke og stat i Danmark ikke acceptabel. Derfor bør vi i Danmark gøre som i resten af Europa: Adskille kirke og staten.