Færre og mindre risikable lån til boligejerne

Det danske boligmarked er stadig hårdt ramt oven på den økonomiske krise. Priserne er faldet drastisk, men mange har stadig svært ved at sælge deres bolig. Prisboblen på boligmarkedet der blev bygget op fra især 2002, og som brast i 2008, var ikke kun affødt af den stærke økonomiske vækst op til krisen, men fik også næring af de nye lånemuligheder der var blevet gjort tilgængelige – bl.a. flekslån og afdragsfrie lån. I første kvartal 2011 var næsten 3 ud af 4 nye boliglån variabelt forrentede lån – og heraf var en stor del af dem et-årige flekslån. Især muligheden for et-årige flekslån og afdragsfrie lån har betydet, at de fleste boligejere hvert år skal refinansiere deres boliglån eller ikke afdrager på lånet. Det giver en stor økonomisk usikkerhed. Ikke bare for den enkelte boligejer – den enkelte familie – men også for hele samfundsøkonomien. Derfor skal der ydes støtte til at flere boligejere omlægger deres korte lån til lån med en længere løbetid, og lån hvor renten er fast og ikke variabel. Helt konkret så skal der gives et skattefradrag for at omlægge et kort lån til et lån med længere løbetid.

Renten er lav og det kommer mange boligejere til gode…

Den lave rente kommer aktuelt mange boligejere til gode. De lave renter betyder, at man kan låne en million kroner til ca. 1.000 kroner om måneden og det er med til at holde boligpriserne på et urealistisk højt niveau. Den lave rente betyder, at det i et almindeligt parcelhus kan være tilfældet at varmeregningen større end boligafgiften.

…, men det kan hurtigt vende.

Den lave rente kan dog ikke forventes at vare ved. Især mange boligejere, som primært har finansieret sig med afdragsfrie lån eller flekslån, kan blive ramt meget hårdt af en stigende rente da deres månedlige ydelser risikerer at stige kraftigt. Det øgede antal låneformer og lånemuligheder har gjort det svært for mange boligejere præcist, at gennemskue de forskellige låneformer – og risikoen ved at finansiere sig med flekslån eller et afdragsfrit i forhold til et fastforrentet lån med afdrag.

Danskerne har inden for de seneste år fået deres valgmuligheder for boligfinansiering kraftigt forøget med indførelsen af forskellige former for afdragsfrie lån, flekslån, prioritetslån osv. En del af disse lån kaldes under et SDO-lån (Særligt Dækkede Obligationer) og kom på markedet i 2007. Hele motivationen for at indføre muligheden for SDO-lån var, at bankerne derved fik mulighed for at konkurrere med realkreditselskaberne, og at det i sidste ende ville give forbrugerne flere valgmuligheder og bedre priser på boligfinansiering. Indtil nu har SDO-lånene dog ikke givet de forventede fordele for danskerne. Selv bankerne erkender, at realkreditlån stadig er den billigste form for boligfinansiering, hvilket er blevet underbygget af analyser af bl.a. Forbrugerrådet. Endvidere, så har indførelsen af SDO-lån gjort det langt sværere for boligejerne, at finde ud af hvilken finansieringsform der er den mest optimale, og udsat dem for langt større risiko med deres lån samt gjort dem mere eksponerede overfor renteudsving. På den baggrund har bl.a. Nationalbanken slået fast, at bl.a. flekslån og afradgsfrie lån har været med til at forstærke den prisbobel på boligmarkedet som brast i 2008.

Vi skal gøre det attraktivt at have mindre risikable boliglån…

Det øgede antal låneformer og lånemuligheder har gjort det svært for mange boligejere præcist, at gennemskue de forskellige låneformer – og risikoen ved at finansiere sig med flekslån eller et afdragsfrit lån i forhold til et fastforrentet lån med afdrag. Det kan ikke forventes, at “Hr. og fru Jensen” eller den almindelige borger kan gennemskue alle detaljerne i de lånemuligheder de står over for når de køber f.eks. hus eller lejlighed, og slet ikke at den enkelte borger kan gætte rigtigt når det kommer til den fremtidige renteudvikling. Derfor skal lovgivningen skærpes omkring kortere flekslån og afdragsfrie lån. Helt konkret skal der stilles krav om, at boligejerne (herunder både andel og ejer) skal have afdraget en vis andel af deres boliglån før de kan få lov til at konvertere hele eller noget af boliglånet til et afdragsfrit lån eller et flekslån med variable rente. Det er en forringelse af den nuværende frihed boligejerne har til at finansiere deres bolig, men vil til gengæld nedsætte den risiko mange boligejere løber ved at finansiere sig med primært afdragsfrie lån eller korte flekslån.

Derudover, så skal det gøres attraktiv at omlægge fra et kort lån med en variabel rente til et lån med en længere løbetid hvor renten er fast. Helt konkret, så skal der gives et skattefradrag for udgifterne forbundet med at omlægge et kort lån til et lån med længere løbetid. Derudover, så skal der pålægges en årlig afgift på variabelt forrentede lån og lån uden afdrag. Korte lån, lån med variabel rente og afdragsfrie lån øger den økonomisk usikkerhed for den enkelte boligejer og det kan blive et stort problem ikke bare for den enkelte, men også for hele boligmarkedet og for dansk økonomi.

… for at skærme borgerne mod økonomisk usikkerhed – og øge tilliden til dansk økonomi.

For langt størstedelen af borgerne i Danmark er boligen noget af det de bruger den største del af deres indkomst på, og derfor er boligfinansieringen ikke noget de ønsker at ”gamble” med. Staten har en forpligtelse for at sikre en stabil økonomisk udvikling og for at minimere den økonomiske usikkerhed for borgerne. Derfor skal der strammes op på reglerne for boligfinansiering og det skal gøres mere attraktivt at have lån med lang løbetid og fast rente i forhold til kortere flekslån eller lån uden afdrag.