Statens indtægter fra Nordsøen skal i en oliefond

Den danske stat har store indtægter fra olie- og gas produktionen i Nordsøen. I 2010 var de samlede statslige indtægter fra Nordsøen lige under 24 mia. kroner. I mange år er indtægterne fra olien- og gassen gået direkte ned i statskassen, og er blevet brugt til at alt fra skattelettelser til et højere offentligt forbrug. I stedet burde pengene være gået til områder der kunne skabe økonomisk vækst i Danmark på sigt. F.eks. investeringer i forskning, bedre infrastruktur eller vedvarende energi. Danmarks undergrund tilhører ikke kun de nuværende generationer, men også fremtidige generationer. Derfor bør Danmark efter norsk forbillede oprette en oliefond der sparer olieindtægterne op, og bruger dem til investeringer i forskning, infrastruktur og vedvarende energi – og som øger Danmarks økonomisk vækst på såvel kort sigt og længere sigt.

Ideen om at oprette en dansk oliefond er ikke ny…

Ideen om at oprette en oliefond er ikke ny, og blev så sent som i 2008 diskuteret livligt. De økonomiske vismænd foreslog tilbage i 2006 at oprette en dansk oliefond efter norsk forbillede for at sikre, at pengene fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen ikke gik til skattelettelser eller et forøget offentligt forbrug, men i stedet blev sparet op. En dansk oliefond vil være en fornuftig samfundsopsparing der kan bruges på investeringer i Danmark der skaber økonomisk vækst på sigt. Investeringer i forskning, infrastruktur og vedvarende energi er alle områder hvor en investeret krone i dag ikke kun slår sig ud i et afkast i morgen og næste år, men i et højt afkast mange år ud i fremtiden.

…, men med en ny regering skal forslaget om en dansk oliefond  realiseres.

Alle partierne på venstrefløjen – Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet – og Radikale har udtrykt sig positivt over for en dansk oliefond efter norsk forbillede. En dansk oliefond vil falde helt i tråd medregeringsgrundlaget der lægger op til, at investere mere i vedvarende energi og i et mere klimavenligt Danmark. Og endnu vigtigere, så falder det helt i tråd med den grundlæggende socialliberale tanke om, at vi ikke ejer det danske samfund, men derimod tager fornuftig vare på det, så vi kan overlade det i en endnu bedre forfatning til kommende generationer. Det gælder os miljøet og de danske naturressourcer – herunder især den danske olie og gas i Nordsøen.

En oliefond ville bidrage til økonomisk ansvarlighed…

At samle statens indtægter fra de danske olie- og gas forekomster i en oliefond ville bidrage til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik i Danmark. De nuværende olieindtægter er aktuelt en årlig ”gave” til den danske statskasse, men desværre ikke en gave der varer evigt. Den danske stats indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen har siden 2000 været på over 10 mia. kr. om året. I 2008 var indtægterne dog helt oppe på 36 mia. kroner (inkl. alle statens indtægter fra olie og gas i Nordsøen herunder kulbrinteskat, selskabsskat, produktionsafgift, dispensationsafgift, olierørledningsafgift og overskudsdeling). Den store variation i statens indtægter fra Nordsøen er en tungtvejende grund til at samle indtægterne i en statslig fond, da man derved ikke vil budgettere med indtægterne i statens finanser og i Finansloven. Ved aktuelt at budgettere med indtægterne fra Nordsøen – og derved ”for høje” offentlige indtægter – risikerer man samtidig at budgettere med for høje offentlige udgifter. At placere indtægterne fra Nordsøen i en fond – og ikke lade dem være en del af de samlede offentlige indtægter – ville altså bidrage til en større ansvarlighed over for de offentlige udgifter.

… og gavne fremtidige generationer samt dansk økonomi – også på kort sigt.

Aktuelt snolder vi i Danmark indtægterne fra olie- og gas ressourcerne i Nordsøen væk. I stedet burde vi være ansvarlige ligesom de har gjort i Norge, og sætte indtægterne fra olie- og gasproduktionen i en fond, der kan bruges til samfundsnyttige investeringer. Det er foreslået, at man genforhandler Nordsøaftalen – og der er gode argumenter for og imod. Der er kun gode argumenter for at oprette en dansk oliefond der med indtægterne fra olie- og gasproduktionen investerer i dansk forskning, vedvarende energi og en bedre infrastruktur i Danmark. Især i disse år er der behov for, at vi værner om pengene og investerer i det Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor bør vi i Danmark oprette en samfundsnyttig oliefond. Og hellere i dag end i morgen.

Afskaf værnepligten og invester i Arktis

Værnepligten er ikke længere tidssvarende. En stor del af Danmarks NATO-allierede har allerede afskaffet værnepligten og Danmark burde gøre det samme. En tvungen værnepligt er ikke den bedste måde hvorpå man kan få udvalgt de bedst egnede til Forsvaret. Frivillig rekruttering til Forsvaret ville derimod resultere i bedre egnede folk – og derved sikre et mere professionelt dansk forsvar. Derudover, så er værnepligten dyr. I en tid hvor Forsvaret overvejer at spare på noget så nødvendigt som en intensiveret indsats i Danmarks Arktiske områder, så burde man i stedet afskaffe værnepligten der årligt koster Forsvaret over 1 milliard kroner.

En afskaffelse af værnepligten vil gøre Forsvaret mere professionelt…

Hvert år bliver flere tusind unge mænd i Danmark indkaldt til session og måske efterfølgende værnepligt. De fleste af dem fortsætter ikke i Forsvaret efter endt værnepligt og mange af dem som vælger at blive militærnægtere skal bruge tid på at aftjene social værnepligt. Det danske forsvar kunne sagtens klare sig med frivillig rekruttering og det ville også være med til at gøre det danske Forsvar en mere interessant karriere-vej for unge i Danmark. Ved frivillige rekruttering ville man i Forsvaret have langt nemmere ved at vælge de bedst egnede. Dermed ville en afskaffelse af værnepligten bidrage til at gøre det danske forsvar mere professionelt. Der er i regeringsgrundlaget “Et Danmark der står sammen” lagt op til at værnepligten muligvis skal afskaffes. Indtil videre er der dog kun lagt op til, at man skal lave en analyse af værnepligtens fremtid. Erfaringerne med afskaffelsen af værnepligten hos andre af Danmarks NATO-allierede er særdeles positive – både hvad angår antallet af personer der søger ind i Forsvaret og kompetencerne hos dem der vælger dette. Derfor burde man ikke iværksætte flere tidskrævende analyser, men afskaffe værnepligten allerede her og nu.

… og vil spare forsvaret for over en milliard kroner årligt.

En afskaffelse af værnepligten vil medføre en besparelse på over en milliard kroner årligt. Som følge af bl.a. indsatsen i Afghanistan og Libyen, og i kraft af det store underskud på de offentlige budgetter, så skal Forsvaret spare penge. Aktuelt er der lagt op til at Forsvaret over de kommende år skal spare 3 milliarder kroner. En afskaffelse af værnepligten ville kunne afhjælpe en tredjedel af denne besparelse. Der er med de nuværende besparelser i Forsvaret bl.a. lagt op til at man skal reducere indsatsen i de Arktiske områder der hører under Danmark. Dette er dog en særdeles dårlig ide. Den danske indsats i Arktis og i verdens brændpunkter skal ikke nedprioriteres for at kunne opretholde den utidssvarende værnepligt. De 1 milliard kroner man kan spare på afskaffelsen af værnepligten kunne med fordel bruges på den danske Afghanistan-indsats eller på at øge den danske tilstedeværelse i de Arktiske områder.

Dermed vil en afskaffelse af værnepligten være til glæde for det danske forsvar…

En afskaffelse af værnepligten er set fra Forsvarets side en god ide. Ikke bare økonomisk, men også med hensyn til kompetencerne hos ansøgerne til Forsvaret er der store fordele at hente. Erfaringerne fra andre lande viser, at man ikke opnår et ringere Forsvar ved at afskaffe værnepligten. Tværtimod. Hvis man helt skal afskaffe værnepligten, så skal man ændre grundloven da værnepligten er nedfældet i den danske grundlov. Det er dog muligt at suspendere værnepligten på ubestemt tid, og derved reelt afskaffe den. På sigt er det dog nødvendigt, at man ændrer grundloven og afskaffer værnepligten.

… og give plads til at Forsvaret kan prioritere vigtige områder, som f.eks. tilstedeværelse i Arktis.

Det danske Forsvar er med i mange betydningsfulde missioner rundt om i verdens brændpunkter. I Afghanistan yder det danske Forsvar en meget vigtig opgave med at få Afghanistan på fode igen, og i Libyen var danske F16-fly medvirkende til at vælte Gaddafi. Alle disse operationer koster penge, og derfor er det ikke kun vigtigt, at vi afsætter de nødvendige ressourcer til det danske Forsvar, men også ser på hvordan vi kan spare penge i Forsvaret. Og her er værnepligten en oplagt mulighed. Specielt i kraft af at det danske Forsvar fremadrettet også vil have stigende udgifter forbundet med bl.a. indsatsen i Arktis. Det Arktiske område er vigtigt for Danmark, og det er et område hvor spændingerne er stigende, hvilket bl.a. er slået fast af Forsvarets Efterretningstjeneste. Derfor burde vi i Danmark droppe værnepligten og fokusere på de områder af Forsvarets arbejde der er særligt vigtige for Danmark i de kommende år – herunder især det arktiske område.

”A little less conversation, a little more action” for klimaet

Varmere sommervejr i Danmark, flere voldsomme skybrud og et Grønland der bliver mindre. Klimaet er i forandring. Og vi mennesker har en indflydelse på det. Derfor må vi i højere grad indrette os, så vi lever i samspil i stedet for modspil med klimaet. Vi skal ikke gå på kompromis med den måde vi lever på, men sikre at vi gennem genbrug, vedvarende energikilder og effektivt forbrug kan modarbejde de skadelige virkninger vores aktuelle livsstil har på naturen, miljøet og klimaet.

Vi skal aktivt gøre det attraktivt med en mere klimavenlig livsstil…

For at skabe en forøget forståelse for en mere klimavenlig livsstil, så skal afgifterne på forbrug af el, benzin og vand forøges. På den måde øges prisen på ”overforbrug” og det tilskynder til, at man i højere grad tænker over ens forbrug. Det skal gøres langt mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler i stedet for bilen bl.a. gennem roadpricing og lavere priser på offentlig transport. Det skal gøres billigere at købe en el-bil i forhold til en umoderne benzindreven bil ved at øge afgiften på benzindrevne biler. Affaldssortering skal ikke være et valg, men gennem lovgivningen gøres en naturlig del af hverdagen. Og især skal lovgivningen omkring skadelige natur- og miljøforseelser skærpes. Alt i alt, så skal det økonomisk ufordelagtigt og strafbart at leve i modspil til miljøet og klimaet.

…, men det tager tid og kan være svært at nå til enighed på globalt plan.

Klimatopmødet i København i 2009 illustrerede hvor svært det kan være at nå til enighed på globalt plan om en mere miljø- og klimavenlig adfærd. Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver dog større jo længere vi venter med at gøre noget ved dem. Derfor vil alle lande på hele kloden med tiden blive tvunget til at tage hensyn til klimaet – spørgsmålet er om det er tids nok. Klimakommissionen kom i efteråret 2010 deres anbefalinger til hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændstoffer i 2050. Det er mange år ude i fremtiden når man tænker på at Danmark allerede 2012 ikke længere vil være selvforsynende med olien fra Nordsøen, og vi allerede i dag mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Danmark kan gå forrest og vise det gode eksempel…

Lige meget hvor meget man ønsker det, så kan Danmark ikke løse klimaudfordringen alene. På en måde kan vi dog bidrage mærkbart til at forøge hele verdens hensyntagen til klimaet: Ved at vise at det kan lade sig gøre at opretholde vores livsstil samtidig med vi lever i samspil med miljøet og klimaet. Vi er i Danmark allerede langt fremme med brugen af vedvarende energi, offentlig transport samt afgiftspålægning af benzinforbrug og energi- og miljørigtig adfærd. Vi kan dog komme meget længere – og det skal vi. Danmark skal være det gode eksempel, som andre lande ønsker at efterligne når de skal indrette deres samfund miljø-og klimavenligt. På alle områder skal man fra statslig side drive denne proces – gennem tilskud til energirigtige renoveringer samt byggeri, gennem oplysningskampagner, gennem billigere offentlig transport, gennem forøgede afgifter på forbrug af el, vand og benzin, gennem investeringer i vedvarende energikilder, f.eks. off-shore vindmøller, gennem flere midler til relevant forskning – alt i alt: På alle tænkelige områder skal vi være ambitiøse.

…, og for klimaets skyld efterleve ”A little less conversation, a little more action”.

Klimakommissionens kom i deres rapport fra efteråret med flere centrale anbefalinger bl.a.  massiv udbygning af vind, optimal udnyttelse af biomasse, en omlægning af transportsektoren og investeringer i vedvarende energi, hvilket er helt på linje med den Radikale klimastrategi. Anbefalingerne fra eksperterne i klimakommissionen er underbygget af utallige rapporter og dybdegående forskning – og helt grundlæggende så kender man altså løsningen på at rette op på vores aktuelt negative påvirkning af klimaet. Der er ikke brug for flere rapporter og planer der rækker 20, 30 eller 40 år ude i fremtiden. Der er brug for at vi tager politisk ansvar i dag, i morgen og i overmorgen for at iværksætte de nødvendigt tiltag – om det så er at iværksætte byggeriet af en vindmøllepark eller sætte afgifterne op på forbrug af el, vand og fossile brændstoffer. For klimaets og vores egen skyld – så behøver vi på klimaets vegne ”A little less conversation, a little more action”, som Elvis Presley sang.

Registreringsafgiften skal sættes ned og det skal være fordelagtigt at køre grønt

Danmark har en af Europas ældste bilparker. Det skyldes i høj grad den høje danske registreringsafgift. En gammel bilpark betyder, at en stor del af bilerne i Danmark udleder forholdsvis meget forurening, ikke kører så langt pr. liter benzin og er mindre sikre ved uheld. Den danske transportsektor står for omkring en tredjedel af den samlede udledning af CO2 i Danmark. Kørsel med person- og varebiler står for cirka 70 procent af denne udledning, hvilket svarer til op mod 10 millioner tons C02 årligt. Ny teknologi inden for sikkerhed og benzinøkonomi betyder, at nye biler hele tiden bliver mere sikre, udleder mindre CO2 og kører flere kilometer på en liter benzin. Den teknologi skal vi bakke op om, og det kan kun gøres på én måde. Fremover skal det koste penge at køre i bil gennem en kilometerafgift. Til gengæld skal det være billigere at købe en bil og afgiftsfrit at eje den.

I dag udgør registreringsafgiften 105 procent af prisen op til 79.000 kr. og 180 procent af resten af prisen. Købes der for eksempel en bil til en værdi af 200.000 kr., skal der betales 304.500 kr. i registreringsafgift. Den høje afgift betyder, at det er en kostbar affære at anskaffe sig en ny bil. Det er uhensigtsmæssigt, da det ikke er købet af en bil, men derimod kørslen i bilen, der skaber forurening og trængselsproblemer. Derfor skal det danske skatte- og afgiftssystem reformeres, så det gennem en kilometerafgift, ændret befordringsfradrag og lavere registreringsafgift bliver mere fordelagtigt at skifte til en ny bil oftere. Samtidig skal kørslen i bilen være afgiftsafhængig. Endvidere skal skatterne og afgifterne indrettes, så det er de biler, der kører længst på literen, og som udleder mindst mulig forurening, der har de laveste afgifter.

Det er dog nødvendigt, at man tager højde for, hvor i Danmark bilen bruges. Det skal afgifts- og skattemæssigt ikke koste nær så meget at pendle til arbejde i bil i provinsen, som det skal koste at pendle til arbejde med bil i København. Roadpricing i København gøre det mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler og nedsætte trængselsproblemerne. Befordringsfradraget skal justeres efter hvor gode muligheder, man har mulighed for enten at tog eller bus på arbejde. Det er vigtigt, at man ikke gennem skatte- og afgiftssystemet gør det mindre fordelagtigt at tage et arbejde, der ligger længere væk fra ens bopæl – tværtimod. Et intelligent skatte- og afgiftssystem er hele grundlaget for, at vi i Danmark også i fremtiden vil have en høj mobilitet blandt beskæftigede.

Et ændret skatte- og afgiftssystem kan dog ikke stå alene, men skal følges op med investeringer i bedre offentlige transportmidler – herunder elektrificering af det danske jernbanenet. Endelig skal støtte til laderstationer i de større byer og ved motorvejene gøre det mere attraktivt at investere i en elbil. Kun gennem fornuftige investeringer i infrastruktur og gennem et fornuftigt afgiftssystem, der gør det mere attraktivt at ”køre grønt”, kan vi i Danmark få nedsat udledningen af CO2 og anden forurening fra transportsektoren. Til glæde for miljøet, folkesundheden og klimaet.

Se også udspillet “Vejen til grøn biltrafik” fra Radikale Venstre.

Økonomiske incitamenter skal drive en øget klimavenlighed

Visionen om at gøre Danmark til et mere grønt og klimavenligt samfund rummer store udfordringer, men også muligheder. Og hvis ikke vi aktivt allerede nu begynder, at forberede os på en fremtid med en mindre afhængighed af fossile brændstoffer og en mindre udledning af CO2, så vil de fremtidige energi- og klima-problemer blot blive endnu større.

Politikerne skal påtage sig et langt større ansvar og arbejde aktivt for at det danske samfund kommer i den grønne føretrøje. Der skal investeres massivt i alternative energiformer samt vedvarende energi, og afsættes flere forskningsmidler til grundforskning i energiudvinding og energieffektivitet. Hvis Danmark dog for alvor skal blive et grønnere samfund med mindre forurening, og et mindre CO2-udslip pr. indbygger er det nødvendigt, at danskerne i højere grad påtager sig et ansvar for en mere klimabevidst adfærd. I en undersøgelse af ugebrevet Mandag Morgen anser 23 procent af danskerne klimaforandringerne som den alvorligste globale udfordring, og klimaforandringer bliver anset som mere alvorlige end f.eks. international terrorisme og en global økonomisk nedtur. Noget tyder dermed på, at danskerne reelt er bevidste om vigtigheden af en klimavenlig adfærd.

Ikke desto mindre er det nødvendigt gennem lovgivningen, at øge danskernes bevidsthed om at spare på energien og tage ansvar for miljøet og klimaet. Gennem en omstrukturering af skatter og afgifter, der påligger en højere økonomisk omkostning på en adfærd der ikke er til gavn for klimaet og miljøet, skal økonomiske incitamenter fremprovokere en mere klima- og miljøbevidst adfærd hos danskerne. På den måde skal danskerne ”belønnes” for at tage et ansvar for at nedbringe deres eget og dermed Danmarks CO2-udslip. Miljøsvineri skal straffes langt hårdere end det er tilfældet i dag, og især skal den økonomiske straframme være højere for såvel små som store forseelser eller lovbrud. Den danske virksomhedsbeskatning og afgiftssystemet skal struktureres med henblik på, at give virksomhederne et økonomisk incitament til at foretage investeringer i energibesparende tiltag. Markedet for CO2-kvoter skal gøres mere attraktivt for virksomhederne, og erhvervsstøtten skal i højere grad målrettes virksomheder der påtager sig et klima- og miljøansvar.

Regeringens Klimakommission kommer inden for en måned med deres rapport og bud på hvordan man når målet om et ”fossilfrit” energisystem i Danmark. Anbefalingerne fra kommissionen skal tages meget seriøst, og ligge op til en grundig debat om hvordan vi mest effektivt og hurtigst muligt får transformeret det danske samfund til at være mere klimavenligt, uafhængigt af fossile brændstoffer og med en større miljømæssig bevidsthed. Hvad end Klimakommissionen dog foreslår, så er det at give danskerne økonomiske incitamenter til en mere klimavenlig adfærd en effektiv måde at gøre det danske samfund grønnere og reducere udledningen af C02.