Unødig kontrol koster penge vi ikke har

Læger der hver dag bruger tid på kontrol og administration i stedet for på at tilse patienter. Skolelærere der gerne vil bruge mere tid på undervisning, men i stedet må bruge tid på elevplaner, tests og rapportering. Og ansatte i jobcentrene der udelukkende beskæftiger sig med nye regler fra Christiansborg.  Vi har i Danmark verdens største offentlig sektor, men mange af pengene går til unødig kontrol og formålsløse administrative opgaver. Over 1.600 læger i Region Hovedstaden sagt fra over for det unødvendige bureaukrati. Samfundsøkonomisk skønnes det, at en reduktion i den tvungne kontrol og unødvendige dokumentation kan spare det danske samfund for langt over 13 mia. kroner årligt. Både for medarbejdernes skyld og for samfundsøkonomiens skyld bliver vi nødt til at reducere bureaukratiet i den offentlige sektor.

Kampen mod bureakrati er ikke ny…

Udbygningen af den offentlige sektor har kraftig forøget omfanget af kontrol og unødvendig administrative opgaver. Især siden 1980’erne har skiftende regeringer søgt at minimere omfanget af kontrol og regler i den offentlige sektor under slogans som ”Operation regelstorm” og ”Kampen mod bøvlet”.  Status i 2011 er dog, at f.eks. de danske dagpengeregler er ved at blive til verdens tykkeste bog med sine over 20.000 sider. Især siden år 2001 er antallet af nye love, regler, kontrolsystemer og unødvendig administration eksploderet. Krav om elevplaner i Folkeskolen, tidskontrol i hjemmeplejen og regeljunglen på dagpengeområdet – for blot at nævne et par eksempler – koster årligt de offentligt ansatte oceaner af tid og derfor samfundet masser af penge.

…, men i en tid med økonomisk smalhals og verdens største offentlige sektor må vi intensivere kampen.

Siden 2006 har Danmark haft verdens største offentlige sektor, og derfor er der mere end nogensinde brug for, at vi siger stop og reducerer den unødvendige kontrol og dokumentation i den offentlige sektor. Undersøgelser har vist, at f.eks. lærere, socialrådgivere og sygeplejersker bruger en time om dagen på at dokumentere det arbejde de har lavet. Årligt bliver det til 60 mio. timer. En reduktion af den unødvendige administration og kontrol – bare for lærere, socialrådgivere og sygeplejersker - kunne spare det danske samfund for over 13 mia. kroner om året. De samfundsmæssige gevinster kan dog være meget højere hvis man på alle områder i den offentlige sektor vurderede hvor man kunne spare penge på unødvendigt bureaukrati. F.eks. bruger offentlige uddannelsesinstitutioner hvert år op imod 500 mio. kroner på markedsføring. Og her er altså også en oplagt mulighed for en besparelse.

Mindre bureakrati vil ikke kun spare penge…

Det høje grad af kontrol og unødvendigt bureakrati koster ikke kun mange penge i tabte arbejdstimer, men nedsætter også arbejdskvaliteten hos mange offentligt ansatte. Derudover, så forringer det den offentlige service. I skolerne betyder tvungne elevplaner og unødvendig administration mindre undervisningstid for lærerne. Og det kan forringe elevernes indlæring. I sygehusvæsenet betyder unødvendig administration mindre tid til patienterne for læger og sygplejersker. Og lægerne i Region Hovedstaden har nu fået nok. Derfor har over 1.600 læger indgivet et protestbrev om omfanget af unødvendig administration og kontrol i sygehussektoren til Region Hovedstadens ledelse.

…, men vil også øge arbejdsmoralen hos mange offentligt ansatte.

Hvis man gjorde op med en stor del kontrollen og den unødvendige administration ville man øge arbejdsmoralen hos mange offentligt ansatte. Dette kunne betyde et fald i antallet af sygedage. Og dette kunne spare samfundet for mange penge.  Derudover ville man med mindre bureaukrati opnå store gevinster indenfor den offentligt støttede forskning hvor mange forskere i dag bruger mere tid på at konkurrere internt og søge penge til forskning end på at forske.

Medarbejderne ved bedst…

Selv om man kan afskaffe megen kontrol, så er det dog nødvendigt med en vis dokumentation. Undersøgelser har dog vist, at jo mere medarbejderne har været inddraget i at vælge formerne for dokumentation, i desto større grad oplever de, at dokumentationen af opgaverne på deres arbejdsområde bidrager til bedre service for borgerne. Derfor skal man ikke angribe det unødvendige bureakrati og kontrol oppefra, men nedefra. Man skal i højere grad sætte de overordnede rammer – især økonomiske – centralt, men lade det være lokalt bestemt hvor meget kontrol og dokumentation man ønsker. Man skal fra Christiansborg ikke detailstyre detaljerne, men blot fastlægge rammerne.

… og derfor skal opgøret med bureaukratiet påbegyndes nedefra.

Til forskel for tidligere tider, så skal man i videst mulige omfang forsøge at komme det unødvendige bureaukrati, og den ineffektive kontrol, til livs nedefra hos de medarbejdere der sidder og skal bruge tid på dokumentation og kontrol. Hvis man endnu engang forsøger at komme den unødvendige kontrol til livs fra højeste niveau med kommissioner, så vil det kuldsejle ligesom det har gjort siden 1980′erne. En ny tilgang skal være, at man sætter de overordnede økonomiske rammer, men at man så lader det være lokalt bestemt – i kommunerne, på sygehuset, på plejehjemmet, på den enkelte skole - hvor meget dokumentation og kontrol som ledelsen og medarbejderne ønsker. Kun på den måde kan vi reducere bureaukratiet, højne arbejdsglæden hos mange offentligt ansatte og spare det danske samfund for mange milliarder kroner årligt.

Regionerne skal have større ansvar

Med folketingsvalget, et nyt flertal og en ny regering er det indirekte besluttet, at Regionerne fortsat skal bestå. Hverken SF, Socialdemokratiet eller Radikale ønsker nemlig Regionerne afskaffet. Det er dog nødvendigt med en gennemgribende evaluering af den strukturreform (Kommunalreform) fra 2007 der førte til Amternes nedlæggelse og Regionernes oprettelse. Endnu vigtigere, så er det nødvendigt med en reform af de danske Kommuner og Regioner med det formål at give de danske Regioner ansvaret for miljø- og beskæftigelsesområdet, og ansvaret for at udmønte den danske erhvervspolitik.

Regionerne har en fordel af deres størrelse…

Størrelsen af de danske Regioner bevirker at de kan sikre en høj vidensmæssig kapacitet og øge effektiviteten i den offentlig sektor som følge af stordriftsfordele. Aktuelt er sundhedsvæsenet Regionernes primære opgave, og årligt bruger de danske Regioner 94,8 mia. kroner på sundhedsområdet. Det svarer til lige under 93 procent af Regionernes samlede udgifter. Den resterende del af Regionernes udgifter (7,5 mia. kroner i 2010) går til enten socialområdet samt specialundervisning eller regional udvikling indenfor transport, erhvervsliv, miljø mv.

… og de skal derfor varetage miljøområdet…

Miljøområdet blev taget fra de tidligere amter og lagt ud i Kommunerne, men det var forkert. Den enkelte kommune har ikke ressourcerne eller den fornødne viden til effektivt at sikre en god miljøindsats samt have en fornuftig dialog med landbruget. Derfor skal Regionerne have ansvaret for miljø- og drikkevandsområdet.

… samt beskæftigelsesområdet og erhvervspolitikken.

De danske Regioner har en størrelse der gør dem fordelagtige til at varetage beskæftigelsesområdet og stå for udmøntningen af de over 20  mia. kroner, som Danmark årligt bruger på erhvervsstøtteordninger. Kommunerne har ikke den fornødne størrelse og viden til at tiltrække større virksomheder og iværksættere. Især fordi konkurrencen ofte ikke er med andre kommuner i Danmark, men derimod med regioner i andre lande. En del af de danske erhvervsstøtteordninger udmøntes centralt, men de danske Regioner bør få en større del af ansvaret med at udmønte erhvervsstøtteordningerne. Regionerne skal have frihed til at forvalte midlerne, men det skal under generelle forudsætninger om, at pengene primært går til iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder da det er her flest nye arbejdspladser skabes.

På beskæftigelsesområdet og hvad angår en effektiv erhvervspolitik, så viser erfaringer fra bl.a. Trekantsområdet, at der kan være store fordele ved at større enheder overtager ansvaret. En effektiv beskæftigelsesindsats afhænger bl.a. af en tæt kontakt til virksomhederne, og her har Regionerne en fordel da de dækker et større geografisk område og kan samle flere ressourcer. Den megen pendling i Danmark betyder, at det for en virksomhed er vigtigere med gode regionale erhvervsforhold ift kommunale forhold. Og derfor er det også en lettere opgave at matche arbejdsløse  med nye arbejdspladser inden for en region i forhold til en kommune.

Kommunernes ansvar skal derimod ligge i det helt borgernære – herunder visse dele af sunhedssektoren.

Kommunerne har en klar fordel i forhold til Regionerne på de helt borgernære områder. Især indenfor folkeskolen, børnepasning, vedligeholdelse af veje mv. er det nødvendigt at have en kommunal forankring. De større danske kommuner oven på Kommunalreformen fra 2007 betyder også, at de danske kommuner har været en størrelse hvorved de mere effektivt kan varetage de opgaver de har ansvar for. Derfor er det også naturligt, at en del af sundhedsområdet flyttes fra Regionerne over i Kommunerne. Etableringen og driften af Sundhedshuse kunne være en kommunal opgave. Sundhedshusene vil ligesom folkeskoler have en central rolle i lokalsamfundene og det skal være muligt at prioritere en bedre sundhedsindsats netop gennem de lokale sundhedshuse.

En reform af Regionernes og Kommunernes ansvarsområder kan være med til at skabe en mere effektiv offentlig sektor i Danmark der leverer bedre offentlige ydelser til borgerne. Ligeså vigtigt, så vil en ny opgavefordeling bidrage til en bedre forståelse af behovet for regioner og kommuner hos borgerne.

Danmark skal være bedre til at søge penge fra EU

Hvert år modtager Danmark midler fra EU. Disse penge anvendes der går til forskellige projekter og virksomheder i hele landet. EU’s støttemidler til for eksempel danske iværksættere, virksomheder i provinsen og en bedre miljøindsats, med til skabe vækst i provinsen, nye arbejdspladser og en sundere miljøindsats.

Lindøværftet har netop fået glæde af støttemidler fra EU. De tidligere ansatte ved Lindøværftet har fået 105 millioner kroner fra Globaliseringsfonden til efteruddannelse og opkvalificering. I alt har ledige fra Danfoss, Lindø og LM Glasfiber fået tilført 226 millioner fra EU. Pengene fra EU vil blive brugt til, at give de tidligere medarbejderne opkvalificerende kurser i branchespecifikke områder inden for teknologi, bygge og anlæg samt almen og videregående uddannelse, erhvervspraktik og iværksætteri. Midlerne fra EU betyder, at de fyrede medarbejdere får langt bedre mulighed for at få et nyt job på baggrund af de erhvervsrelevante kurser. Dermed er EU-midlerne med til at understøtte den økonomiske vækst og nedbringe antallet af arbejdsløse på Fyn.

På trods af at vi i Danmark har glæder af mange støttemidler, indbetaler vi også mange penge til EU. For tiden er Danmark for dårlige til at søge om midler i EU. Det betyder, at Danmark er nettobidragsyder til EU med syv milliarder kroner om året. Det tal kunne reduceres væsentligt, hvis danske virksomheder, organisationer og den danske stat var bedre til at søge om penge fra. For eksempel er der mange ledige midler i EU’s mikrofinansieringsordning, som er målrettet iværksættere. For at få del i pengene, kræves det, at en institution i hvert enkelt medlemsland agerer bindeled mellem landets iværksættere og EU-milliarderne. Den opgave er der endnu ingen i Danmark, der har været villige til at påtage sig. Det skal der laves om på. I Holland har de været gode til at søge penge fra EU til hollandske iværksættere. Det har indtil videre resulteret i over 70 millioner kroner i EU-støtte. Større og mere videnstunge danske virksomheder har været bedre til at søge penge fra EU, og det har indtil videre betydet lån fra den Europæiske Investeringsbank på næsten 500 mio. kroner. Dog er Danmarks andel af støttemidlerne også her lavere, end hvad andre EU-lande modtager.

Samlet set  er der brug for, at den danske stat aktivt søger penge fra EU. Dernæst skal staten være bedre til at oplyse danske virksomheder, organisationer og kommuner om de fordelagtige muligheder for at søge penge fra EU. For at opnå dette skal der oprettes et Europaministerium, der kan forankre Danmarks forhold til EU. Hertil vil et Europaministerium kunne agere bindeled mellem søgningen af EU-midler og danske virksomheder og organisationer. Det vil blandt andet kunne betyde, at danske iværksættere vil kunne få støtte fra EU’s mikrofinansieringsordning. For at forankre indsatsen lokalt, skal der ansættes specialuddannede medarbejdere i de danske kommuner, der kan rådgive kommunen og virksomheder om, hvordan man søger penge fra EU. Indsatsen med at søge EU-midler skal koordineres med det nye Europa-ministerium og de danske regioner. På den måde vil Danmark, danske virksomheder og danske organisationer mere effektivt kunne få adgang til nogle af de mange udisponerede EU-støttemidler, der bare mangler at blive søgt om.

Eksemplet med Lindøværftet viser, at det kan lade sig gøre at få flere EU-støttemidler, der i sidste ende er til glæde for dansk økonomi, dansk miljø og det danske samfund.

En fælles fynsk beskæftigelsesindsats skal sikre job, praktikpladser og meningsfuld aktivering af arbejdsløse

Danmark er ikke endnu ikke ude af det økonomiske uføre, og et stort antal borgere – især fynboere – er stadig arbejdsløse. Mange arbejdspladser er helt forsvundet under krisen. Derfor er det nødvendigt, at der er fokus på, at de skal i arbejde – især gennem nyskabte arbejdspladser.

Et andet vigtigt element er dog at få etableret en bedre aktiveringsindsats, der går på tværs af kommunegrænserne. De fynske kommuner er hver især ikke i stand til effektivt at løfte den store opgave. Det handler om at få skabt arbejdspladser, sikre, at de ledige får en meningsfuld aktivering og hjælpe de ledige til at finde det mest passende job. De fynske kommuner kunne med fordel i langt højere grad koordinere deres beskæftigelsesindsats for at sikre, at flest mulige ledige igen kom i arbejde – og at den aktivering, der bliver givet, er meningsfuld. Ydermere er en fælles kommunal arbejdsløshedsindsats på Fyn også kunne sikre, at de arbejdsløse får en fast kontaktperson, da kommunerne i fællesskab kan oprette jobcentre, hvor der vil være stordriftsfordele. Ikke bare af hensyn til specialiserede medarbejdere, men især i forhold til en bedre vidensdeling. Såvel virksomhederne som de arbejdsløse vil have gavn af at blive mødt af en ”fælles stemme”. En fælles fynsk kommunal beskæftigelsesindsats, der på baggrund af en bred ekspertise, kan anvise praktikpladser, en kompetencegivende aktivering og såvel ledige stillinger som kvalificerede arbejdstagere.

En lang række kommuner i Danmark er allerede gået sammen om en fælles indsats. I trekantområdet har man med stor succes kunne sikre en effektiv beskæftigelsesindsats og tiltrække nye virksomheder til området. Den store succes for trekantområdet med en fælles beskæftigelsesindsats og en fælles satsning på iværksættervirksomheder bekræfter en grundlæggende pointe: det er de små iværksættervirksomheder, der står for den største jobskabelse på det danske arbejdsmarked. Dette bliver underbygget af analyser i ”Iværksætterindeks 2010”, der er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det er de små virksomheder, der har den største fordel af at få kommunernes hjælp til at få besat ledige stillinger, da disse virksomheder ikke har en stor organisation og ressourcerne til selv at lave en effektiv rekrutteringsindsats.

Konklusionen fra analyserne i Iværksætterindekset og erfaringerne fra Trekantområdet er helt klar: Kommunerne kan yde en langt bedre beskæftigelsesindsats både over for virksomhederne og de ledige, hvis de i fællesskab går flere sammen om arbejdet. Ved at sammenlægge beskæftigelsesindsatsen kan de fynske kommuner dermed ikke bare forbedre aktiveringen og øge antallet af jobtilbud til arbejdsløse fynboer. De vil også gøre det nemmere for de små og nye virksomheder på Fyn at rekruttere arbejdskraft.

Der er ikke noget ”quick-fix” for at få de mange ledige danskere – og fynboere – i arbejde Men en fælles fynsk beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænserne kan øge vidensdelingen omkring aktivering, sikre at alle ledige får en fast kontaktperson og styrke de små virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft. Og dermed vil en fælles fynsk beskæftigelsesindsats være en ”win-win-win” for de fynske kommuner, for de ledige fynboere og for virksomhederne på Fyn.

Effektiviseringer i verdenshistoriens største offentlige sektor kan begynde med bedre IT-løsninger

Danmark har verdens største offentlige sektor. Det offentlige forbrug (indkøb, lønninger mm.) er på årligt 519 mia. kroner, hvilket svarer til 30 procent af størrelsen på den danske økonomi (BNP). Oveni dette kommer udgifterne til offentlige overførsler mv. på 495 mia. kroner. Samlet set koster den offentlige sektor årligt 1.014 mia. kroner. Det svarer til 57 procent af dansk økonomi. Alene ud fra størrelsen på den offentlige sektor er det nødvendigt, at vi hele tiden spørger os selv, om den offentlige sektor er god nok. Leverer den ydelser med en fornuftig kvalitet – og er den offentlige sektor effektiv nok?

Danskerne er generelt tilfredse med den offentlige service og de offentlige ydelser, men der er også mange områder, hvor vi kunne gøre det bedre. Der er potentiale for en lang række effektiviseringer i den offentlige sektor. Det gælder for eksempel på IT-området. Der er desværre flere eksempler på offentlige IT-projekter, hvor budgettet er skredet, men ikke desto mindre er der stadig et stort potentiale i bedre offentlige løsninger, der har en stor økonomisk effektiviseringsgevinst.

Over 250 millioner gange om året er en borger i Danmark i kontakt med det offentlige, og hvis flere af disse besøg kunne klares digitalt eller ved selvbetjeningsløsninger, ville det offentlige årligt kunne spare over otte mia. kroner. Det har Det Digitale Råd og Center for Digital Forvaltning (CEDI) regnet sig frem til. Digitale selvbetjeningsløsninger behøver ikke erstatte den fysiske kontakt, men det kan lette løsningsprocessen mellem borgerene og det offentlige. Fordelen ved bedre offentlige IT-løsninger overstiger omkostningerne ved projekterne, og derfor kan et større fokus på bedre IT-løsninger i både stat, regioner og kommuner bidrage til store effektiviseringsgevinster i den offentlige sektor. De sparede midler kan bidrage til, at vi får en mindre offentlig sektor i Danmark, eller at vi bruger de offentlige midler, der hvor der er mest brug for dem. For eksempel i sundhedsvæsenet eller i folkeskolen.

Vi har i Danmark opbygget et velfærdssamfund, der skaber tryghed for borgerne i form af sikkerhed. Det er dog nødvendigt, at vi hele tiden prioriterer, hvordan vi bruger de offentlige midler mest fornuftigt, så vi sikrer, at de gør mest gavn. Hvis vi ikke hele tiden fokuserer på, hvordan vi kan effektivisere den offentlige sektor, risikerer vi at skulle skære i værdifuldt personale eller slække på kvaliteten af de offentlige ydelser.

Den offentlige sektors kvalitet afhænger ikke af dens størrelse, og derfor skal vi hele tiden fokusere på at gøre den offentlige sektor mere effektiv og sikre, at vi bruger pengene bedst muligt. Og at effektivisere de offentlige IT-løsninger er et godt sted at begynde.