Den danske stat skal yde permanent støtte til renoveringer i huse og bygninger der nedsætter energiforbruget

En ny bankskat vil blive givet videre til danskerne, og vil ikke sikre Danmark mod en ny finansiel krise

Den finansielle krise har skabt en debat om bankernes stigende påvirkning af økonomien som helhed, og effekterne heraf. Danmark har ligesom de fleste andre lande været dybt påvirket af den finansielle krise der brød ud i 2008, og regeringen har med indtil videre tre bankpakker søgt at imødegå de mildne de negative konsekvenser af krisen. Bankpakkerne der primært skulle ”slukke branden” skal ikke stå alene, men efterfølges af en bedre regulering og overvågning af de finansielle markeder. Herunder øgede oplysningskrav til myndighederne om vigtige data og nøgletal, effektive kapitalkrav, kontrol med finansielle produkter og øgede regulering af hvordan de finansielle produkter handles.

Det er blevet foreslået, at bankerne skal pålægges en øget beskatning. Den finansielle sektor har en stor indvirkning på samfundsøkonomien og skal derfor også bidrage til samfundet som alle andre, men en øget beskatning af bankerne risikerer blot at komme til udtryk i højere omkostninger for bankkunderne. Debatten om en bankskat må ikke overskygge den vigtige opgave med at indføre en effektiv overvågning og regulering af den finansielle sektor. Muligheden for at rykke penge over landegrænser på millisekunder nødvendiggør, at overvågningen og reguleringen af de finansielle markeder følger de samme standarder nationalt som regionalt i EU og på globalt plan for ikke at skabe en skævvridning i konkurrencen, og – hvad vigtigere er – for at sikre, at reglerne og lovgivningen om overvågning og regulering ikke bliver omgået. I EU, IMF og andre fora foregår der aktuelt et stort arbejde med at skabe en effektiv regulering og overvågning af de finansielle markeder for at sikre, at vi ikke igen ender i en så dyb finansiel krise, som den vi lige har oplevet. Og det er vigtigt, at Danmark bidrager konstruktivt til dette arbejde. Bl.a. for at beskytte det effektive danske realkreditsystem der er i overlevelsesfare såfremt der indføres uhensigtsmæssig regulering.

Det største og vigtigste bidrag fra den finansielle sektor til samfundet er at give borgerne de bedste forudsætninger for at agere økonomisk frit og sikkert i samfundet, sørge for nødvendig långivning til fornuftige investeringer og ansvarsfuldt varetage borgernes penge der er deponeret i bankerne. Samfundets stigende afhængighed af en velfungerende finansiel sektor gør disse bidrag til et krav mere end et egentligt ønskværdigt mål – og disse krav har den finansielle sektor ikke kunne leve op til, hvilket blev bevist af den finansielle krise. Det er det nødvendigt, at den finansielles sektor lever op til samfundets krav, og derfor er der behov for en bedre regulering og overvågning. Det er langt vigtigere, at samfundets krav bliver opfyldt end at den finansielle sektor skal bidrage med et øget skattebidrag der i sidste ende bare bliver pålagt bankkunderne, og dermed os alle sammen. Derfor skal den finansielle sektor hellere påligges krav om oplysning og underligges øget regulering i stedet for at kunne ”betale” sig fra deres samfundsansvar ved at blive pålagt en større skat, som de blot sender videre bankkunderne.

Et velstående Danmark kræver en dynamisk og fleksibel erhvervspolitik med fokus på især små- og mellemstore virksomheder

Den høje grad af velfærdsydelser i Danmark er mulig på grund af en høj dansk velstand. Den danske velstand er skabt af de danske virksomheder, og de mange medarbejdere i disse virksomheder. Over en tredjedel af alle nye job i det private erhvervsliv skabes af virksomheder der er under 2 år gamle, og derfor er små-, mellemstore- og iværksættervirksomheder vigtige for det danske arbejdsmarked og Danmarks velstand. De store danske virksomheder er i et stigende internationalt miljø hvor Danmark kun ses som en lille del af forretningen. For at skabe gunstige vilkår for de store danske virksomheder er det derfor især vigtigt, at man arbejder sammen på EU-plan for at sikre en lige konkurrence og gode vækstvilkår for virksomheder på det europæiske og globale marked. Derfor skal en dansk national erhvervspolitik primært fokusere på de små- og mellemstore virksomheder, og på de erhvervsområder der i fremtiden kan opleve en høj vækst – f.eks. virksomheder der arbejder med grønne energiløsninger. De store danske virksomheder vil også have en stor fordel af en national erhvervspolitik der primært er fokuseret på de små- og mellemstore virksomheder da de kan lave datterselskaber (ofte kaldet ”spin-offs”) der potentielt kan vokse og blive til nye vækstmuligheder indenfor den allerede etablerede virksomhedskoncern. Efter strukturreformen er en stor del af ansvaret for erhvervspolitikken lagt over i kommunerne. Det er kun fornuftigt da de kommunale politikere har en langt større indsigt i det lokale erhvervsklima end man har fra centralt hold. Den største del af ansvaret for erhvervspolitikken i Danmark ligger dog stadig i Folketinget og i ministerierne – og det er også her at hovedansvaret bør ligge. For at skabe en fair konkurrence og gode vækstmuligheder er det vigtigt, at de overordnede retningslinjer for danske erhvervspolitik bliver varetaget på nationalt plan.

For at skabe en fornuftig erhvervspolitik for de små- og mellemstore virksomheder er det vigtigt, at iværksættere kan få råd og vejledning fra myndighederne. Endvidere at de formelle myndighedsprocesser mht. ansøgninger, lovgivning og godkendelser er hurtige og effektive. Et centralt område der har manglet i dansk erhvervspolitik er en løbende kontakt mellem myndighederne og virksomhederne med henblik på videre vækstmuligheder for f.eks. en lille virksomhed til at udvide og blive endnu større. Her drejer det sig især om transportmuligheder for medarbejdere, konkurrencevilkår på det europæiske marked og lovgivning samt regler vedrørende en udvidelse af virksomheden udenfor Danmarks grænser. Derfor skal der oprettes en enhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet der skal have løbende kontakt til virksomhederne – og fungere som en konsulentenhed for dem vedrørende centrale spørgsmål der vedrører dansk  og især europæisk lovgivning, samspillet med myndighederne og konkurrenceregler. Derudover skal de danske erhvervsstøtteordninger være meget mere fleksible, og kunne kanalisere pengene derhen hvor der er mest brug for det. De nuværende erhvervsstøtteordninger er for rigide, utidige og uigennemskuelige hvilket også er blevet kritiseret af bl.a. Dansk Erhverv. Et andet vigtigt fokuspunkt er, at forskningen og uddannelsessektoren i Danmark skal understøtte det danske erhvervsliv med dygtige medarbejdere og banebrydende grundforskning. Det koster penge, men investeringer i grundforskning og uddannelse er godt givet ud på sigt.

Der skal sættes ind på en lang række områder for at skabe en bedre dansk erhvervspolitik. En reform af erhvervsstøtteordningerne, bedre vejledning og rådgivning fra myndighederne til virksomhederne og øgede investeringer i grundforskning og uddannelse er blot nogle af de områder der skal arbejdes på. Helt centralt er det dog, at fokus er på de små- og mellemstore virksomheder da gode vilkår for netop disse virksomheder er med til at sikre de bedste forudsætninger for fremtidig velstand og velfærd i Danmark.