Flere offentlige-private partnerskaber skal øge investeringerne i Danmark

Danske virksomheder og pensionsselskaber investerer ikke kun penge i Danmark, men har en stor del af deres investeringsprojekter udenfor landets grænser. Gennem flere offentlige-private partnerskaber hvor staten og private investorer går sammen om større projekter kunne flere penge gå til investeringer i Danmark. Blandt andet har flere større danske pensionskasser og forsikringsselskaber vist interesse for at investere i danske infrastrukturprojekter herunder kloakering, togdrift og veje. Etableringen af offentlige-private partnerskaber er ikke en udlicitering af offentlige opgaver, men en måde at fremskaffe finansiering til offentlige projekter der måske ellers ikke var blevet til noget.

Der kan være flere fordele ved at etablere offentlige-private partnerskaber. F.eks. at få adgang til ekstern finansiering samt ekspertise i forhold til traditionelt, at lade staten låne penge. Danmarks nuværende økonomiske situation med et højt underskud og en stigende gæld har bevirket, at planlagte ellers fornuftige, økonomisk rentable og vækstfremmende anlægsprojekter er blevet skrinlagt – og dermed har Regeringen været med til at hæmme den langsigtede økonomiske vækst i Danmark.

Især mange kommuner er blevet nødsaget til at udskyde ellers nødvendige eller energibesparende renoveringer af f.eks. skoler selvom kommunerne uforskyldt er blevet ramt af krisen. Helt konkret har visse skoler måtte droppe ellers planlagte investeringer i mere energirigtig belysning og nye sparepære. Investeringer der ellers kunne have nedsat det fremtidige energibehov og forbedret undervisningsforholdene. Og det er blot et af mange eksempler på offentlige projekter der ikke bliver gennemført selvom de er en gevinst for samfundet. Et godt bud på et fremtidigt infrastrukturprojekt i offentligt regi der kunne etableres som et offentligt-privat partnerskab, er etableringen af en fast forbindelse mellem Sjælland og Jylland over Kattegat. Når broen først er etableret kunne man over en årrække tilbagebetale investorerne deres penge gennem indtjeningen på trafik. Andre områder kunne som nævnt være investeringer i vedvarende energi og energibesparende projekter. Investorerne stiller finansiering til rådighed, og bagefter kunne besparelsen fra lavere energiforbrug i de første år bruges til at betale investorerne tilbage. Det danske samfund ville have en stor gavn af projekterne gennem et lavere og grønnere energiforbrug til gavn for både miljø og klima.

Det er helt essentielt at offentlige-private partnerskaber etableres på primært nationalt og regionalt niveau. Der skal være en central økonomistyring af projekterne for at sikre, at offentlige-private partnerskaber ikke etableres når det kunne have været mere fornuftigt, at kun staten gik ind og investerede. Danmark vil have stor gavn af en øget grad af investeringer i bl.a. infrastruktur, vedvarende energi og energibesparende tiltag – og det kan etableringen af flere offentlige-private partnerskaber bidrage til. Derfor skal der i Danmark satses på flere offentlige-private partnerskaber fremadrettet.

Vi skal tage ansvar for en god integration – og den går gennem arbejdsmarkedet

Flere seniorer og færre unge betyder, at Danmark i fremtiden vil komme til at mangle arbejdskraft. Problemet kan afhjælpes ved, at de danske unge kommer hurtigere gennem deres uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, og ved at flere seniorer trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi kommer dog ikke uden om, at Danmark i fremtiden vil få brug for flere arbejdsdygtige indvandrere der kommer hertil for at arbejde og bidrage til den danske velfærd og velstand.

Danmark gør det i dag rigtig godt med at få indvandrere i beskæftigelse. Erhvervsfrekvensen (andelen af befolkningen der er til rådighed for arbejdsmarkedet) for indvandrere er kraftigt stigende, og nærmer sig hastigt den danske erhvervsfrekvens der i 2008 var på 80,8 procent. Endvidere stiger andelen af indvandrere der tager en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Den procentvise andel af kvinder med indvandrebaggrund på videregående uddannelser har overhalet andelen af etnisk danske kvinder – og dermed er det ikke kun på arbejdsmarkedet, men også på uddannelserne, at danskere med anden etnisk baggrund gør det bedre og bedre. Det er utrolig positivt, da et af succeskriterierne for en succesfuld integration netop er, at få indvandrerne i uddannelse eller i arbejde. Ved at arbejde får man skabt en økonomisk sund tilværelse for sige selv, man bidrager til den danske velstand og bliver en del af samfundet via den sociale kontakt med arbejdskollegaer. Uddannelse kan være et springbræt til sociale relationer, en meningsfyldt tilværelse og et godt job når man er færdiguddannet.

Netop fordi arbejde og uddannelse er så vigtig for en god integration skal vi gøre langt mere for at få ledige i arbejde. Vi skal tage ansvar! Vi skal afsætte flere penge til uddannelse, efteruddannelse og aktivering af ledige. Nye tiltag skal inkludere erhvervsrelateret efteruddannelse, et progressivt dagpengesystem, offentligt støttede iværksætterkurser og et bedre samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne.

Ved at fokusere integrationen omkring uddannelse og arbejdsmarkedet, så kommer antallet af indvandrere naturligt til at spille en rolle. Hvis vi effektivt skal uddanne og få indvandrere ind på arbejdsmarkedet, så kræver det at vi har uddannelses- og arbejdspladser der passer med det antal indvandrere der kommer til Danmark. Derfor skal vi være bedre til at styre tilstrømningen af indvandrere efter hvornår vi effektivt kan integrere dem på arbejdsmarkedet og på uddannelserne. Vi skal leve op til vores internationale forpligtelser, og de aftaler vi indgået med de andre EU-lande, men derudover arbejde aktivt på at styre indvandringen efter hvornår vi effektivt kan integrere nytilkomne danskere på uddannelserne eller på det danske arbejdsmarked. Vi skal tage ansvar for en god integration – og den går gennem arbejdsmarkedet og uddannelserne.

Danskerne skal tilskyndes til mere efteruddannelse ved at gøre det fradragsberettiget

Danmark står overfor en stor udfordring fremadrettet med at højne uddannelsesniveauet. I dag får omkring 81 procent af en årgang en ungdomsuddannelse hvilket er langt under Regeringens erklærede mål om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Der skal gøres mere for, at en større del af den danske ungdom får en ungdomsuddannelse, men vi kommer ikke uden om den store opgave med at opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke. Især skal vi fokusere på, at f.eks. ledige ufaglærte der har mistet deres arbejde, fordi arbejdspladserne er flyttet til udlandet, får en efteruddannelse og bliver opkvalificeret, så de igen kan indtræde på arbejdsmarkedet i et nyt arbejde. Vi skal dog også ændre den grundlæggende opfattelse af og tilgang til efteruddannelse og opkvalificering. Opkvalificering gennem efteruddannelse skal ikke kun være noget man får hvis man er blevet ledig, men skal være en naturlig del af ens arbejdsliv. Danskerne skal tilskyndes til at tage efteruddannelse og blive opkvalificeret ved at gøre det muligt, at trække udgifterne til relevant efteruddannelse og opkvalificering fra i skat. Voksenuddannelsescentrene (VUC), handelshøjskolerne og universiteterne skal tilbyde flere mindre uddannelsesforløb på et halvt til 2 års varighed, som indeholder flere sammenhængende og relevante fag. Man skal på den måde kunne få papir på, at man har opkvalificeret sig indenfor for et mindre område der er relevant for ens videre arbejdsforløb. Ydermere skal fagforeningerne og relevante interesseorganisationer inddrages i arbejdet med, at gøre efteruddannelse og opkvalificering til en mere naturlig del af alle danskeres arbejdsliv.

Det der er med til at holde hånden under det danske velfærdssamfund er et velfungerende arbejdsmarked hvor der hele tiden skabes jobs, og hvor dem der bliver ledige kan finde et nyt job – bl.a. fordi de har opkvalificeret sig og taget efteruddannelse før de blev ledige. I den globale verden vi er en del af er det ikke bare varer, men også arbejdspladser der i stigende grad flytter over grænserne. Derfor skal vi til at indse, at uddannelse er en naturlig del af livet på arbejdsmarkedet. Der skal gøres langt mere for, at alle danskere bliver tilskyndet til at tage relevant efteruddannelse og opkvalificering for at holde sig i trit med arbejdsmarkedet. Det danske samfund har en naturlig interesse i, at flere danskere efteruddanner sig og bliver opkvalificeret. Derfor skal efteruddannelse subsidieres gennem et skattefradrag. En højere grad af efteruddannelse vil ruste danskerne bedre imod den globale konkurrence og øge jobsikkerheden – og dermed er øget efteruddannelse ikke bare samfundsmæssigt attraktivt, men også fornuftigt for den enkelte lønmodtager.

Iværksætterskatten fungerer som aktiv dødshjælp til danske iværksættere

Danmark nyder godt af iværksættere der forfølger en god ide, og derved skaber nye  virksomheder og arbejdspladser der kan øge væksten, velstanden og velfærden i Danmark. Det er dog stadig svært, at gå fra en god ide til en veletableret virksomhed, og derfor skal iværksætterne hjælpes i gang. Et af de største problemer for iværksættere er ofte, at skaffe den nødvendige startkapital til at komme i gang med deres projekt. En del af pengene kan oftest lånes, men derudover bliver iværksætterne nød til alliere sig med andre personer eller institutioner der kan skyde penge i deres projekt. Det at kunne få finansiering til sit projekt er en af de vigtigste forudsætninger for at starte en virksomhed, og det er netop her man fra statslig side skal gå ind og støtte iværksættere samt nye virksomheder.

Derfor er det dybt kritisabelt, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti (VKO) med indførelsen af porteføljeaktiebeskatningen – også kaldet ”Iværksætterskatten” – har gjort det sværere for danske iværksættere, at finde finansiering til gode ideer og virksomhedsprojekter. Ifølge den danske venture og kapitalfondsforening (DVCA) har iværksætterskatten allerede været den direkte årsag til, at danske iværksættere er gået glip af op imod 14,5 mia. kroner i direkte investeringsmidler – og dermed helt har måtte droppe gode ideer eller kæmpe endnu hårdere for at holde en nystartet virksomhed i live. Iværksætterskatten fungerer derved som aktiv dødshjælp til danske iværksættere, og burde afskaffes med det samme.

I stedet for at påligge iværksætterne nye skatter der gør det sværere, at finde den nødvendige kapital til starte ny virksomhed burde man hellere sørge for, at en større del af den danske erhvervsstøtte gik til iværksættere, og nystartede virksomheder. Derudover skal det være et klart mål, at den danske stat hjælper nye virksomheder i gang gennem lempeligere skattekrav, et minimum af bureaukrati og en fast kontaktperson de kan henvende sig til ved spørgsmål om skatter og afgifter, tilladelser eller andre aspekter af virksomhedslovgivningen. Derudover skal virksomhederne også have en fast kommunal kontaktperson tilknyttet da kommunerne har ansvaret for en væsentlig del af den danske erhvervspolitik.

Vi har i Danmark gavn af iværksættere, og en aktiv interesse i at nystartede virksomheder ikke blot er døgnfluer, men udvikler sig, vokser og bliver veletablerede både i Danmark og i udlandet. Derfor skal vi støtte iværksætterne – og ikke som Regeringen gøre det sværere for dem, at finde den nødvendige kapital til at føre de gode ideer ud i livet.

Manglende studiepladser modarbejder Danmarks fremtidige velstand og velfærd

Mange arbejdspladser i Danmark flytter til lande hvor lønningerne og produktionsomkostningerne er mindre. Samtidig flytter der nye jobs til Danmark indenfor især forskning, og andre områder der kræver højtuddannet arbejdskraft. Under krisen er der forsvundet over 70.000 industriarbejdspladser i Danmark, og derfor er det nødvendigt, at der bliver skabt nye arbejdspladser – og endnu vigtigere, at der bliver skabt arbejdspladser indenfor sektorer hvor vi i Danmark har særlige kompetencer.

En af de primære faktorer for at der bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark er, at vi i får et generelt højere uddannelsesniveau. Højt uddannet arbejdskraft, og højt uddannede arbejdspladser, er stærkt medvirkende til, at der bliver skabt nye arbejdspladser indenfor specialiserede erhverv – og endvidere at der bliver skabt nye produktionsarbejdspladser. Et højt uddannelsesniveau er ydermere medvirkende til, at tiltrække udenlandske arbejdspladser til Danmark. Der skal sættes ind på flere områder for at højne det generelle uddannelsesniveau i Danmark. Midlerne til efteruddannelse og opkvalificering af især ledige skal øges, men det er helt essentielt at flere unge får en ungdomsuddannelse – og endvidere at flere unge får en lang videregående uddannelse. Derfor er det dybt problematisk, at over 15.000 unge denne sommer er blevet afvist til optagelse på de danske universiteter. Det går stik imod regeringens egne målsætninger om Danmark som vidensamfund – og udhuler den fremtidige danske velstand og dermed velfærd. Det er lysten der driver værket, og derfor er det ikke kun ærgerligt, men direkte uansvarligt, at så mange unge er blevet afvist til optagelse på de videregående uddannelser.

Regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet er en af hovedårsagerne til, at så mange unge er blevet afvist til optagelse på de danske universiteter. Afvisningerne af flere tusinde unge mennesker til optagelse på universiteterne er ikke bare blevet kritiseret af andre politiske partier, men er blevet skarpt kritiseret af Dansk Industri, Dansk Erhverv og andre interesseorganisationer. Nedskæringer på uddannelserne i dag vil føre til en nedskæring i den fremtidige danske velstand og velfærd – og derfor risikerer Regeringen med nedskæringerne på uddannelserne, at nedbryde det rige velfærdssamfund vi har i Danmark. Vi skal ikke skære ned, men investere og prioritere at afsætte øgede midler til forskning, og især uddannelse. Investeringer i uddannelse er en investering i et fremtidigt velstående dansk samfund. Vi skylder vores børn at efterlade et velstående Danmark med råd til en høj grad af velfærd – og vi skylder de generationer der opbyggede velfærdssamfundet ikke at nedbryde det velstående Danmark de har været med til at skabe.