Der skal være en økonomisk gulerod ved at arbejde

Det skal kunne betale sig at arbejde. Så kort og præcist kan det siges. Den danske samfundsmodel er kørt af sporet når det for mange borgere i Danmark ikke kan betale sig, at påtage sig et arbejde, men i stedet er attraktivt og muligt at være på permanent offentlig forsørgelse. Vi er på gal kurs når den økonomiske gevinst ved at få et arbejde ikke er stor nok til at opveje friheden ved ikke at have et arbejde. At sikre, at der er en økonomisk gevinst ved at påtage sig et arbejde i Danmark må ikke blive en hetz mod de allersvageste i vort samfund, men der er behov for en økonomisk ”ulighed” mellem at have et arbejde og være på offentlig forsørgelse. Der er brug for en økonomisk ”gulerod” der favoriserer at være i arbejde eller aktivt jobsøgende i stedet for blot at modtage penge fra staten.

Aktuelt er incitamentet til at få et arbejde ikke stort nok…

For mange borgere i Danmark er den økonomiske motivation til at få et arbejde ikke særlig stor. Aktuelle beregninger viser, at den økonomiske ”gulerod” ved at have et arbejde 37 timer om ugen i forhold til at være på permanent offentlig forsørgelse for mange personer er på under tusind kroner om måneden – og at det for visse borgere næsten kan betale sig at få offentlige ydelser i forhold til at være i arbejde. Dette er et kæmpe problem da det ikke giver personer uden arbejde en tilstrækkelig økonomisk motivation for at søge at få et arbejde. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der aktuelt er op imod 750.000 borgere i den arbejdsdygtige alder (18-65 år), som er uden for arbejdsmarkedet. Og heri er ikke medregnet de over 200.000 borger der aktuelt er arbejdsløse. For en stor del af de næsten 950.000 borgere der ikke har et arbejde er den økonomiske gulerod ved at få et arbejde ikke særlig stor.

… og det skal en kommende skattereform lave om på.

Den kommende skattereform vil være en vigtig aftale der skal sikre, at der bliver et incitament til at arbejde, men at det samtidig gøres mindre attraktivt at forurene samt ikke at tænke over sit forbrug af el, vand og varme. Vi har brug for, at dem som er på arbejdsmarkedet, har en økonomisk motivation til at arbejde lidt mere – og samtidig har vi brug for, at dem som er uden for arbejdsmarkedet har større økonomisk motivation til at få et arbejde. Derfor skal personer, der arbejder lidt ekstra, belønnes for det – og det kan gøres ved at nedsætte topskatten og dermed skatten på den sidste tjente krone. Dernæst skal det gøres mere attraktivt at få et arbejde i stedet for at være uden for arbejdsmarkedet – og det kan gøres, ved at hæve beskæftigelsesfradraget for de laveste indkomster. I dag er beskæftigelsesfradraget ens for alle indkomstgrupper og det skal laves om. Beskæftigelsesfradraget skal være højest for lave indkomster, og skal nedsættes i takt med at indkomsten stiger.

Vi skal sikre en social anstændighed for de svageste i vort samfund…

Der er ingen modsætning mellem at skabe et fornuftigt økonomisk incitament for at arbejde, og samtidig sikre at der er en social anstændighed for de svageste i vort samfund. Ved at øge beskæftigelsesfradraget kan man skabe et naturligt incitament til at få et arbejde. Det skal være muligt og fordelagtigt, at have et deltidsarbejde mens man er på offentlig forsørgelse, men det bærende princip skal være, at det er mere økonomisk attraktivt at være på arbejdsmarkedet i forhold til at være på offentlig forsørgelse. Der skal være en økonomisk underligger for de allersvageste i vort samfund der er på offentlig forsørgelse for at sikre, at vi ikke skaber unødig fattigdom – især for børn.

…, men sikre at der er en økonomisk gulerod ved at få et arbejde – for alle borgere.

Det danske velfærdssamfund er funderet på, at vi alle yder så vi kan sikre finansiering til lige adgang til sundhed, frihed til at uddanne sig og at sikre en social sikkerhedsnet for de mest udsatte i vores samfund. Vi er på gal kurs når det for mange borgere ikke kan betale sig, at yde en indsats for fællesskabet – og når 750.000 borgere er på permanent offentlig forsørgelse i stedet for at være aktive på arbejdsmarkedet. Der er behov for en skattereform der øger den økonomiske motivation til at få et arbejde samt at arbejde lidt mere. Samtidig er der behov for, at vi sikrer et social sikkerhedsnet til de allersvageste i vort samfund, men den helt grundlæggende regel må være, at det kan betale sig at yde en indsats for fællesskabet, og at færrest mulige borgere er på offentlig forsørgelse. Ellers så er det et farvel til det danske samfund som vi kender det i dag. Et “far-velfærd” om man vil.

En ny vækstpakke må ikke være et gældsbrev

Fleksibel dagpengeperiode og obligatorisk efteruddannelse

Arbejdsløsheden er stigende og det er derfor foreslået, at den nuværende dagpengeperiode på 2 år forlænges. En forlængelse af dagpengeperioden vil dog ikke i sig selv få flere i arbejde, og går derfor imod den grundlæggende målsætning: At forkorte ledighedsperioden for de arbejdsløse og sikre alle ledige et nyt job. For at få flere i arbejde, så er det nødvendigt med en mere intensiv aktiveringsindsats under dagpengeforløbet – især når man lige er blevet ledig og kommer på dagpenge. Det skal være et klart krav, at dem som ikke kan finde et arbejde senest efter 1½ års ledighed skal på et længerevarende obligatorisk uddannelsesforløb der opkvalificerer dem til nye stillinger, som samfundet har brug for. Efter endt uddannelsesforløb og bestået eksamen skal man starte forfra på dagpenge, og have ret til dagpenge i et år. Derved opnår man en mere fleksibel dagpengeperiode der tilgodeser det løbende behov for opkvalificering der er nødvendigt for at kunne få en af morgendagens arbejdspladser. Et af problemerne aktuelt er at arbejdsløse ikke kan få de ledige stillinger på arbejdsmarkedet.

En intensiv og tidlig beskæftigelsesindsats…

Studier har vist, at en intensiv aktivering og en tidlig igangsættelse aktiveringsindsats markant øger sandsynligheden for, at de ledige kommer i arbejde (se bl.a. Arbejdsmarkedskommissionen og 2020-planen). Man er som ledig mest motiveret til at finde et arbejde kort efter påbegyndt arbejdsløshed, og en tidlig aktiveringsindsats er derfor med til at honorere den motivation. Erfaringerne fra ikke bare Danmark, men andre lande viser, at flere ledige kommer jo tættere man kommer på dagpengeperiodens ophør. Grundene er, at man f.eks. slækker på de lønkrav, krav om arbejdspladsens beliggenhed og grundlæggende arbejdsopgaver, som måske tidligere har gjort sig gældende. Derfor er det vigtigt, at man ikke øger dagpengeperioden, men i stedet gennem målrettet intensiv aktivering, en håndholdt beskæftigelsesindsats og mulighed for opkvalificering øger sandsynligheden for at de ledige får arbejde før dagpengeperioden slutter.

…, obligatorisk opkvalificering efter 1½ år…

En intensiv aktiveringsindsats vil få mange flere i arbejde, men for nogle kan det være nødvendigt med en mere grundlæggende opkvalificering for at kunne påtage sig nogle af de mulige jobs. Derfor skal man senest efter 1½ på dagpenge i en obligatorisk uddannelse der gennem meritgivende eksamen opkvalificerer en til at påtage sig nogle af de jobs, som samfundet har brug for. Efter endt uddannelsesforløb og bestået eksamen skal man igen have mulighed for at få dagpenge i et år.

… og målrettet løntilskud samt virksomhedspraktik …

Det som mest effektivt bidrager til at ledige får et arbejde er virksomhedspraktik. Som det er i dag, så udgør andelen af ledige i virksomhedspraktik dog kun en lille del af de samlede redskaber indenfor aktiveringsindsatsen, jf. jobindsats.dk. En af de største aktiveringsindsatser over for dagpengemodtagere er derimod ansættelse med løntilskud. Det skal laves om, så det primære tilbud til dagpengemodtagere er virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering. Kontanthjælpsmodtagere skal derimod have langt større mulighed for ansættelse med løntilskud end det er tilfældet i dag. For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere gælder det, at det er kontakten til arbejdsmarkedet der i sidste ende giver job. Vejledning og opkvalificering virker også, men kun hvis også der er en kontakt til arbejdsmarkedet.

… skal føre til at flere ledige kommer i arbejde.

Samlet set, så vil en tidlig og intensiv aktiveringsindsats, målrettet løntilskud samt virksomhedspraktik kombineret med obligatorisk efteruddannelse efter længere tids ledighed bidrage til, at flere ledige kommer i arbejde – og at de kommer hurtigere i arbejde efter begyndt arbejdsløshed. En forlængelse af dagpengeperioden løser derimod ikke problemerne. Det der vil få flere ledige i arbejde er en bedre indsats under dagpengeperioden samt mulighed for et ekstra års dagpenge efter gennemført efteruddannelsesforløb. Det primære fokus i den danske beskæftigelsespolitik må og skal altid være at få de ledige hurtigere og klogere tilbage på arbejdsmarkedet. Ikke at holde dem på dagpenge i så lang tid som muligt.

Principper for en økonomisk, vidensmæssig og social genopretning af Danmark

Flere praktikpladser eller stigende ungdomsledighed

Vi har et politisk ansvar for at gøre alt vi kan for at undgå, at vi får en tabt generation af unge i Danmark. Aktuelt er ledigheden for unge oppe over 10 procent, og den risikerer at stige hvis vi ikke aktivt modarbejder manglen på praktikpladser og investerer flere penge i uddannelsessystemet, så flere kan få en uddannelse eller blive opkvalificeret. På trods af det rekordstore optag på de danske universiteter, så vil vi til alle tider stadig have brug for håndværkere, malere, elektrikere og andre uddannelser hvor det er ligeså meget hænderne som hovedet der er vigtigt. Den store mangel på praktikpladser især inden for specifikke uddannelser risikerer at føre til en højere ungdomsarbejdsløshed og en generation af unge mennesker der bliver tabt på gulvet. Aktuelt er der næsten 10.000 elever på landets erhvervsskoler, der lige nu står uden en praktikplads.

Hellere penge til praktikpladser end boligpakker…

I stedet for at bruge flere milliarder kroner på kortsigtede boligpakker, så er der langt større behov for at vi investerer penge i flere praktikpladser og reducerer det store antal unge der aktuelt står og mangler en praktikplads. Vi står i en historisk økonomisk krise og en stor mangel på praktikpladser. Samtidig så lider de danske folkeskoler og andre offentlige bygninger under et renoverings efterslæb på 14 mia. kroner. Ved at sammentænke disse to problemer, så kan vi løse dem begge. En fremrykning af offentlige investeringer kombineret med et krav om, at det i udbud af offentlige projekter er påkrævet at man har en vis andel af praktikpladser. Dette vil rette op på renoveringsefterslæbet og skabe flere praktikpladser.

… fordi penge til praktikpladser er en investering i Danmarks ungdom.

Vi skal i fremtiden leve af vores viden i Danmark. Men der også viden i hvordan man omsætter løser tanker på et papir til konkret handling. Selv de bedste forskere har brug for teknikere eller. Og selv de dygtigste arkitekter har behov for erfarne håndværkere der kan føre deres tanker ud i livet. Danmark som videnssamfund hænger derfor uløseligt sammen med Danmark med produktionssamfund. Ligesom vores viden, så bliver produktionen mere og mere specialet – og derfor det nødvendigt med langt bedre muligheder for at uddanne sig. Uddannelse er livslang fornøjelse der ikke stopper efter man er gået ud af folkeskolen. Vi skal derfor ikke kun investere i praktikpladser, men også afsætte flere midler til Voksen Uddannelses Centrene (VUC) samt AMU-kurser og gøre det muligt, at tage meritgivende uddannelsesforløb på landets universiteter selvom man er oppe i årene. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er dog gået i den stik modsatte retning. VKO har skåret i bevillingerne til voksenuddannelserne (de såkaldte AMU-kurser) med en tredjedel af midlerne – fra 1,5 milliarder i 2010 til 988 millioner i 2011. Regeringen vælger at skære på efteruddannelse og opkvalificering midt i en krisetid – og det er udtryk for ekstrem dårlig prioritering. Netop i en krisetid burde beskæftigelsesindsatsen være øverst på dagsordenen, og der burde afsættes langt flere midler til aktivering, opkvalificering og i at få de ledige i arbejde.

Nedskæringer på uddannelse er dårlig prioritering i en krisetid.

Vi Radikale ønsker at bruge langt flere penge på uddannelse for at sikre en ordentlig kvalitet, for at skabe praktikpladser og at forbedre mulighederne for løbende efteruddannelse i Danmark. Vi ønsker at investere fordi der et behov for investeringerne for at flere unge får en uddannelse og en praktikplads. Og så ønsker vi at investere mere i uddannelse fordi det er investering i fremtidig velstand, nye arbejdspladser og – helt grundlæggende – fordi det er en investering i mennesker.