Færre og mindre risikable lån til boligejerne

Det danske boligmarked er stadig hårdt ramt oven på den økonomiske krise. Priserne er faldet drastisk, men mange har stadig svært ved at sælge deres bolig. Prisboblen på boligmarkedet der blev bygget op fra især 2002, og som brast i 2008, var ikke kun affødt af den stærke økonomiske vækst op til krisen, men fik også næring af de nye lånemuligheder der var blevet gjort tilgængelige – bl.a. flekslån og afdragsfrie lån. I første kvartal 2011 var næsten 3 ud af 4 nye boliglån variabelt forrentede lån – og heraf var en stor del af dem et-årige flekslån. Især muligheden for et-årige flekslån og afdragsfrie lån har betydet, at de fleste boligejere hvert år skal refinansiere deres boliglån eller ikke afdrager på lånet. Det giver en stor økonomisk usikkerhed. Ikke bare for den enkelte boligejer – den enkelte familie – men også for hele samfundsøkonomien. Derfor skal der ydes støtte til at flere boligejere omlægger deres korte lån til lån med en længere løbetid, og lån hvor renten er fast og ikke variabel. Helt konkret så skal der gives et skattefradrag for at omlægge et kort lån til et lån med længere løbetid.

Renten er lav og det kommer mange boligejere til gode…

Den lave rente kommer aktuelt mange boligejere til gode. De lave renter betyder, at man kan låne en million kroner til ca. 1.000 kroner om måneden og det er med til at holde boligpriserne på et urealistisk højt niveau. Den lave rente betyder, at det i et almindeligt parcelhus kan være tilfældet at varmeregningen større end boligafgiften.

…, men det kan hurtigt vende.

Den lave rente kan dog ikke forventes at vare ved. Især mange boligejere, som primært har finansieret sig med afdragsfrie lån eller flekslån, kan blive ramt meget hårdt af en stigende rente da deres månedlige ydelser risikerer at stige kraftigt. Det øgede antal låneformer og lånemuligheder har gjort det svært for mange boligejere præcist, at gennemskue de forskellige låneformer – og risikoen ved at finansiere sig med flekslån eller et afdragsfrit i forhold til et fastforrentet lån med afdrag.

Danskerne har inden for de seneste år fået deres valgmuligheder for boligfinansiering kraftigt forøget med indførelsen af forskellige former for afdragsfrie lån, flekslån, prioritetslån osv. En del af disse lån kaldes under et SDO-lån (Særligt Dækkede Obligationer) og kom på markedet i 2007. Hele motivationen for at indføre muligheden for SDO-lån var, at bankerne derved fik mulighed for at konkurrere med realkreditselskaberne, og at det i sidste ende ville give forbrugerne flere valgmuligheder og bedre priser på boligfinansiering. Indtil nu har SDO-lånene dog ikke givet de forventede fordele for danskerne. Selv bankerne erkender, at realkreditlån stadig er den billigste form for boligfinansiering, hvilket er blevet underbygget af analyser af bl.a. Forbrugerrådet. Endvidere, så har indførelsen af SDO-lån gjort det langt sværere for boligejerne, at finde ud af hvilken finansieringsform der er den mest optimale, og udsat dem for langt større risiko med deres lån samt gjort dem mere eksponerede overfor renteudsving. På den baggrund har bl.a. Nationalbanken slået fast, at bl.a. flekslån og afradgsfrie lån har været med til at forstærke den prisbobel på boligmarkedet som brast i 2008.

Vi skal gøre det attraktivt at have mindre risikable boliglån…

Det øgede antal låneformer og lånemuligheder har gjort det svært for mange boligejere præcist, at gennemskue de forskellige låneformer – og risikoen ved at finansiere sig med flekslån eller et afdragsfrit lån i forhold til et fastforrentet lån med afdrag. Det kan ikke forventes, at “Hr. og fru Jensen” eller den almindelige borger kan gennemskue alle detaljerne i de lånemuligheder de står over for når de køber f.eks. hus eller lejlighed, og slet ikke at den enkelte borger kan gætte rigtigt når det kommer til den fremtidige renteudvikling. Derfor skal lovgivningen skærpes omkring kortere flekslån og afdragsfrie lån. Helt konkret skal der stilles krav om, at boligejerne (herunder både andel og ejer) skal have afdraget en vis andel af deres boliglån før de kan få lov til at konvertere hele eller noget af boliglånet til et afdragsfrit lån eller et flekslån med variable rente. Det er en forringelse af den nuværende frihed boligejerne har til at finansiere deres bolig, men vil til gengæld nedsætte den risiko mange boligejere løber ved at finansiere sig med primært afdragsfrie lån eller korte flekslån.

Derudover, så skal det gøres attraktiv at omlægge fra et kort lån med en variabel rente til et lån med en længere løbetid hvor renten er fast. Helt konkret, så skal der gives et skattefradrag for udgifterne forbundet med at omlægge et kort lån til et lån med længere løbetid. Derudover, så skal der pålægges en årlig afgift på variabelt forrentede lån og lån uden afdrag. Korte lån, lån med variabel rente og afdragsfrie lån øger den økonomisk usikkerhed for den enkelte boligejer og det kan blive et stort problem ikke bare for den enkelte, men også for hele boligmarkedet og for dansk økonomi.

… for at skærme borgerne mod økonomisk usikkerhed – og øge tilliden til dansk økonomi.

For langt størstedelen af borgerne i Danmark er boligen noget af det de bruger den største del af deres indkomst på, og derfor er boligfinansieringen ikke noget de ønsker at ”gamble” med. Staten har en forpligtelse for at sikre en stabil økonomisk udvikling og for at minimere den økonomiske usikkerhed for borgerne. Derfor skal der strammes op på reglerne for boligfinansiering og det skal gøres mere attraktivt at have lån med lang løbetid og fast rente i forhold til kortere flekslån eller lån uden afdrag.

”A little less conversation, a little more action” for klimaet

Varmere sommervejr i Danmark, flere voldsomme skybrud og et Grønland der bliver mindre. Klimaet er i forandring. Og vi mennesker har en indflydelse på det. Derfor må vi i højere grad indrette os, så vi lever i samspil i stedet for modspil med klimaet. Vi skal ikke gå på kompromis med den måde vi lever på, men sikre at vi gennem genbrug, vedvarende energikilder og effektivt forbrug kan modarbejde de skadelige virkninger vores aktuelle livsstil har på naturen, miljøet og klimaet.

Vi skal aktivt gøre det attraktivt med en mere klimavenlig livsstil…

For at skabe en forøget forståelse for en mere klimavenlig livsstil, så skal afgifterne på forbrug af el, benzin og vand forøges. På den måde øges prisen på ”overforbrug” og det tilskynder til, at man i højere grad tænker over ens forbrug. Det skal gøres langt mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler i stedet for bilen bl.a. gennem roadpricing og lavere priser på offentlig transport. Det skal gøres billigere at købe en el-bil i forhold til en umoderne benzindreven bil ved at øge afgiften på benzindrevne biler. Affaldssortering skal ikke være et valg, men gennem lovgivningen gøres en naturlig del af hverdagen. Og især skal lovgivningen omkring skadelige natur- og miljøforseelser skærpes. Alt i alt, så skal det økonomisk ufordelagtigt og strafbart at leve i modspil til miljøet og klimaet.

…, men det tager tid og kan være svært at nå til enighed på globalt plan.

Klimatopmødet i København i 2009 illustrerede hvor svært det kan være at nå til enighed på globalt plan om en mere miljø- og klimavenlig adfærd. Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver dog større jo længere vi venter med at gøre noget ved dem. Derfor vil alle lande på hele kloden med tiden blive tvunget til at tage hensyn til klimaet – spørgsmålet er om det er tids nok. Klimakommissionen kom i efteråret 2010 deres anbefalinger til hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændstoffer i 2050. Det er mange år ude i fremtiden når man tænker på at Danmark allerede 2012 ikke længere vil være selvforsynende med olien fra Nordsøen, og vi allerede i dag mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Danmark kan gå forrest og vise det gode eksempel…

Lige meget hvor meget man ønsker det, så kan Danmark ikke løse klimaudfordringen alene. På en måde kan vi dog bidrage mærkbart til at forøge hele verdens hensyntagen til klimaet: Ved at vise at det kan lade sig gøre at opretholde vores livsstil samtidig med vi lever i samspil med miljøet og klimaet. Vi er i Danmark allerede langt fremme med brugen af vedvarende energi, offentlig transport samt afgiftspålægning af benzinforbrug og energi- og miljørigtig adfærd. Vi kan dog komme meget længere – og det skal vi. Danmark skal være det gode eksempel, som andre lande ønsker at efterligne når de skal indrette deres samfund miljø-og klimavenligt. På alle områder skal man fra statslig side drive denne proces – gennem tilskud til energirigtige renoveringer samt byggeri, gennem oplysningskampagner, gennem billigere offentlig transport, gennem forøgede afgifter på forbrug af el, vand og benzin, gennem investeringer i vedvarende energikilder, f.eks. off-shore vindmøller, gennem flere midler til relevant forskning – alt i alt: På alle tænkelige områder skal vi være ambitiøse.

…, og for klimaets skyld efterleve ”A little less conversation, a little more action”.

Klimakommissionens kom i deres rapport fra efteråret med flere centrale anbefalinger bl.a.  massiv udbygning af vind, optimal udnyttelse af biomasse, en omlægning af transportsektoren og investeringer i vedvarende energi, hvilket er helt på linje med den Radikale klimastrategi. Anbefalingerne fra eksperterne i klimakommissionen er underbygget af utallige rapporter og dybdegående forskning – og helt grundlæggende så kender man altså løsningen på at rette op på vores aktuelt negative påvirkning af klimaet. Der er ikke brug for flere rapporter og planer der rækker 20, 30 eller 40 år ude i fremtiden. Der er brug for at vi tager politisk ansvar i dag, i morgen og i overmorgen for at iværksætte de nødvendigt tiltag – om det så er at iværksætte byggeriet af en vindmøllepark eller sætte afgifterne op på forbrug af el, vand og fossile brændstoffer. For klimaets og vores egen skyld – så behøver vi på klimaets vegne ”A little less conversation, a little more action”, som Elvis Presley sang.

Problemerne i de udsatte boligområder skal løses ved at fokusere på de menneskelige problemer

På trods af at vi i Danmark i vid udstrækning søger at give lige muligheder til alle danskere f.eks. når det kommer til uddannelse og sundhed, så opnår vi ikke altid lige resultater. Man har selv et ansvar som menneske, for at blive en del af fællesskabet og bidrage til det danske samfund. Vi har dog også et ansvar som samfund for at tage os af dem som har det sværest i fællesskabet, og give dem en chance for at få de muligheder som vi andre har.

Hvor godt man klarer sig i samfundet er ikke nødvendigvis geografisk betinget, men ikke desto mindre er det et faktum, at der er boligområder i Danmark med en høj andel af personer med sociale problemer, lav grad af tilknytning til arbejdsmarkedet eller på anden måde med brug for en hjælpende hånd. Og selv om vi skal modarbejde, at der opstår boligområder med mange udsatte borgere, så vil der altid være boligområder i Danmark, hvor der bor folk som generelt er mere udsatte eller på anden måde har brug for samfundets hjælp. Dvs. boligområder hvor en større andel af beboerne er arbejdsløse, har sociale problemer, er nye i det danske samfund eller på anden måde har brug for det offentliges støtte til selvhjælp. I den politiske debat bruges ofte ordet ”ghetto” om de udsatte boligområder, men i ordet ghetto ligger betydningen af et område hvor beboerne måske ufrivilligt har valgt at bo, og som er mere eller mindre isoleret fra det omkringliggende samfund. At bruge ordet ghetto om et udsat boligområde er misvisende, og flytter fokus fra de reelle problemer hos den enkelte hvad enten det er arbejdsløshed, sociale problemer, kriminalitet, lav grad af kontakt med den danske kultur eller noget helt femte.

De seneste forslag fra f.eks. Socialdemokratiet og Venstre om ikke at kunne få familiesammenføring hvis man bor i et udsat boligområde, forslag om at give huslejerabat til ressourcestærke beboere der flytter til et udsat boligområde eller forslag om at rykke studerende ud i udsatte boligområder, er alle udtryk for en uhensigtsmæssig forskelsbehandling. Og går direkte imod den høje grad af ligestilling på det danske arbejdsmarked som dokumenteret af Lønkommissionen i foråret 2010.

Der er ikke nogle hurtige og nemme løsninger på problemerne i de udsatte boligområder i Danmark, men det er vigtigt at slå fast, at problemerne vedrører den enkelte person – og ikke som sådan et geografisk område. Hvad enten man er socialt udsat, ny i Danmark eller arbejdsløs, så spiller det en meget vigtig rolle at have tilknytning til arbejdsmarkedet og en meningsfuld hverdag. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet – også dem der måske ikke endnu er så gode til dansk eller generelt har problemer med at begå sig på en arbejdsplads. Derfor skal den arbejdsmarkedspolitiske indsats bl.a. med aktiveringstilbud og opkvalificering fokusere på den enkeltes behov – og det skal anerkendes, at visse personer har så store behov, at de kræver ekstra meget opmærksomhed. Derudover skal de virksomheder der hjælper enten nydanskere eller danskere med sociale problemer til en fod i døren på arbejdsmarkedet, belønnes. Det at påtage sig et samfundsansvar påhviler ikke kun den enkelte borger, men også virksomhederne i Danmark.

Staten har aldrig været god til at skabe liv og udvikling – det skal gro nedefra og fremkomme naturligt, men staten kan skabe rammerne og udfoldelsesmulighederne for en naturlig udvikling. Derfor skal problemerne i de udsatte boligområder løses ved, at man fokuserer på de problemer som de enkelte mennesker i de udsatte områder måtte have. Tilknytningen til arbejdsmarkedet spiller en vigtig rolle for hvordan man løser mange af problemerne. Netop derfor skal målrettet erhvervsrelevant aktivering, uddannelse og opkvalificering samt et tæt samarbejde med erhvervslivet sikre, at alle har mulighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet – og det skal afhjælpe de problemer der er i mange udsatte boligområder.

Den danske stat skal yde permanent støtte til renoveringer i huse og bygninger der nedsætter energiforbruget

Reglerne for at kunne optage flekslån og afdragsfrie lån skal skærpes for at mindske danskernes risiko ved boligfinansiering

Mange danskere kommer i år til at nyde godt af den – i et historisk perspektiv – usædvanlig lave rente. Den situation kan dog hurtigt vende når renten stiger igen, hvilket langt størstedelen af økonomerne forventer den allerede gør i løbet af 2010 og fremadrettet. Især mange boligejere, som primært har finansieret sig med afdragsfrie lån eller flekslån, kan blive ramt meget hårdt af en stigende rente da deres månedlige ydelser risikerer at stige kraftigt. Danskerne har inden for de seneste år fået deres valgmuligheder for boligfinansiering kraftigt forøget med indførelsen af forskellige former for afdragsfrie lån, flekslån, prioritetslån osv. En del af disse lån kaldes under et SDO-lån (Særligt Dækkede Obligationer) og kom på markedet i 2007. Hele motivationen for at indføre muligheden for SDO-lån var, at bankerne derved fik mulighed for at konkurrere med realkreditselskaberne, og at det i sidste ende ville give forbrugerne flere valgmuligheder og bedre priser på boligfinansiering. Indtil nu har SDO-lånene dog ikke givet de forventede fordele for danskerne. Selv bankerne erkender, at realkreditlån stadig er den billigste form for boligfinansiering hvilket er blevet underbygget af analyser af bl.a. Forbrugerrådet. Endvidere, så har indførelsen af SDO-lån gjort det langt sværere for boligejerne, at finde ud af hvilken finansieringsform der er den mest optimale, og udsat dem for langt større risiko med deres lån samt gjort dem mere eksponerede overfor renteudsving.

Især i den nuværende økonomiske krise har langt flere boligejere skiftet til afdragsfrie lån og flekslån, og selvom renten er lav lige nu, så kan en stigning i renten i den nærmeste fremtid blive fatal for mange boligejere. Det øgede antal låneformer og lånemuligheder har gjort det svært for mange boligejere præcist, at gennemskue de forskellige låneformer – og risikoen ved at finansiere sig med flekslån eller et afdragsfrit i forhold til et fastforrentet realkreditlån med afdrag. Det kan ikke forventes, at den normale dansker kan gennemskue alle detaljerne i de lånemuligheder de står over for når de køber f.eks. hus eller lejlighed, og slet ikke at den enkelte dansker kan gætte rigtigt når det kommer til den fremtidige renteudvikling. Derfor skal der opstilles regler for hvem der skal have mulighed for at finansiere sig med kortere flekslån og afdragsfrie lån, og også til hvilken grad man kan finansiere sig med disse lån. Endvidere, så skal de gældende regler om SDO-lån strammes op for at gøre dem mere hensigtsmæssige, og sikre danskerne bedre mod usikkerheder i deres låntagning til bolig.

Helt konkret skal der stilles krav om, at boligejerne (herunder både andel og ejer) skal have afdraget en vis andel af deres boliglån før de kan få lov til at konvertere hele eller noget af boliglånet til et afdragsfrit lån eller et flekslån med variable rente. Det er en forringelse af den nuværende frihed boligejerne har til at finansiere deres bolig, men vil til gengæld nedsætte den risiko mange boligejere løber ved at finansiere sig med primært afdragsfrie lån eller flekslån. For langt størstedelen af danskerne er boligen noget af det de bruger den største del af deres indkomst på, og derfor er boligfinansieringen ikke noget de ønsker at ”gamble” med. Staten har en forpligtelse for at sikre en stabil økonomisk udvikling og at minimere økonomisk usikkerhed for borgerne. Derfor skal der strammes op på reglerne for boligfinansiering, hvilket især er blevet tydeliggjort af den nuværende økonomiske krise.