Reformer frem for kortsigtede krisepakker

Kortsigtede krisepakker får ikke Danmark ud af den økonomiske krise, men øger til gengæld Danmarks gæld. I stedet for forhastede og tidsbegrænsede krisetiltag er der behov for at vi gennemfører varige reformer af arbejdsmarkedet, der sikrer, at flest mulige er aktive på arbejdsmarkedet – bl.a. gennem mulighed for fleksible seniorordninger og et forøget beskæftigelsesfradrag for unge under 30 år. Samtidig skal vi reformere og reducere de danske erhvervsstøtteordninger på 24. mia. kroner årligt. Det forøgede økonomiske råderum fra disse og andre tiltag skal bruges fremrykning af offentlige investeringer (bl.a. i form af energirigtige renoveringer af offentlige bygninger), øgede investeringsmidler til dansk forskning og flere midler til efteruddannelse af bl.a. arbejdsløse.

Vi skal investere os ud af krisen, men ikke øge vore gæld.

Den aktuelle uro på de aktiemarkederne er med til at understrege, at den globale økonomiske krise ikke er overstået. Samtidig har konsekvenserne af en stigende gæld i flere lande – herunder Grækenland, Portugal, Irland og senest USA – tydeliggjort, at vi ikke konsekvensløst kan øge de offentlige udgifter og forøge vores gæld. For at kunne investere os ud af krisen, så bliver vi nødt til at finde pengene først – krone for krone – gennem reformer og fornuftige prioriteringer på de offentlige budgetter.

Renoveringer af offentlige bygninger er en måde hvorpå vi kan sætte gang i økonomien…

En måde hvorpå man fra det offentliges side kan sætte gang i økonomien er gennem renoveringer og investeringer i energirigtige forbedringer af offentlige bygninger. Mange danske folkeskoler lider aktuelt under et renoverings-efterslæb. Konsulentvirksomheden COWI har vurderet, at vedligeholdelsesefterslæbet af offentlige bygninger i 2011 er vokset til over 14 mia. kroner. Renoveringer og investeringer energirigtige renoveringer af offentlige bygninger kan vise sig at være tjent ind over en kortere årrække gennem et lavere energiforbrug. De forøgede investeringer i offentlige bygninger vil i forhold til regeringens midlertidige fradrag for håndværkerudgifter, ikke bare skabe flere arbejdspladser i dansk byggeri, men også de næste mange år.

…, men også investeringer i uddannelse og forskning er nødvendigt.

Sideløbende med renoveringer og energirigtige investeringer, så er forøgede midler til dansk forskning en kilde til nye arbejdspladser og øget økonomisk vækst bare et par år ude i fremtiden. Forskning bidrager til at skabe ny viden og ideer der lægger fundamentet for morgendagens vækstvirksomheder i Danmark. Flere midler til forskning skal kombineres med bedre muligheder for efteruddannelse – både for arbejdsløse, men også for borgere der har brug for opkvalificering for at få et nyt job. Forøgede midler og flere tilbud om meritgivende kursusforløb fra landets VUC-centre skal være med til at øge andelen af danskere der efteruddanner sig.

For at kunne investere skal vi finde pengene først – krone for krone…

For at finansiere renoveringerne af offentlige bygninger samt de forøgede investeringer i forskning og uddannelse, så er det nødvendigt med reformer af det danske arbejdsmarked der gør det mere attraktivt at arbejde. Det skal gøres administrativt lettere og mere attraktivt at kombinere pension, efterløn og førtidspension med deltidsbeskæftigelse. Det danske skattesystem gør det aktuelt ikke attraktivt at kombinere deltidsbeskæftigelse med permanente offentlige ydelser. Det skal laves om. Dernæst, så skal de danske erhvervsstøtteordninger på over 24 mia. kroner årligt reduceres og de reducerede midler skal i højere grad målrettes iværksættere. En reduktion af de danske erhvervsstøtteordninger med 14 mia. kroner kunne bruges på at rette op på vedligeholdelsesefterslæbet af offentlige bygninger. Pengene ville dermed stadig komme erhvervslivet til gode og skabe arbejdspladser.

… ellers risikerer vi at øge Danmarks gæld og renteomkostninger.

Vi har en udfordring i Danmark med at komme ud af krisen, men vi må ikke gå i panik politisk. Vi skal ikke iværksætte kostbare og midlertidige krisetiltag, men ændre på de grundlæggende forhold i vores samfund der hæmmer den økonomisk vækst og nye arbejdspladser. Det er nødvendigt, at vi foretager fornuftige prioriteringer af hvad det offentlige bruger sine penge på. Og her er renoveringer af offentlige bygninger, flere midler til forskning og investeringer i efteruddannelse langt bedre end erhvervsstøtte der ikke har det fornødne afkast. Reformer af arbejdsmarkedet og skattesystemet skal sikre, at langt flere danskere kommer ud på arbejdsmarkedet gennem en øget tilskyndelse til at få et arbejde eller starte egen virksomhed. Og så skal vi sikre, at hver gang vi ønsker at bruge penge på et område, så finder vi pengene andre steder på de offentlige budgetter – krone for krone. Kun på den måde får vi Danmark økonomisk ansvarligt tilbage på det økonomiske vækst spor.

Vi skal turde investere os ud af krisen

Danmark har et potentiale. Et potentiale, der kan gøre, at vi igen kan blive et af de lande, som verden kigger på, når de ønsker at finde et land med høj levestandard, et stærkt socialt sikkerhedsnet, et højt uddannelsesniveau og sunde vilkår for erhvervslivet.

Aktuelt er vi i Danmark i en dyb økonomisk krise. På trods af en svagt faldende ledighed faldt det danske bruttonationalprodukt (BNP) med 0,5 procent i første kvartal i 2011, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed er vi i Danmark officielt i recession, da BNP er faldet i to sammenhængende kvartaler. En recession, som ikke bare gør os fattigere, men som også kan få konsekvenser for mange helt almindelige borgere i Danmark.

Vi skal investere og reformere os ud af krisen…

For at komme ud af den krise, vi befinder os i, er det nødvendigt, at vi investerer og reformerer. Vi skal gennem reformer sikre, at flest mulige står aktive på arbejdsmarkedet, og at alle borgere tilskyndes til at arbejde mere gennem en lavere skat på arbejde. Vi skal vi investere i forskning og uddannelse for at danne grundlaget for fremtidige arbejdspladser i såvel produktionssektoren som videnssektoren i erhvervslivet. Investeringer i uddannelse skal blandr andet være i folkeskolen og mulighed for løbende efteruddannelse. En god begyndelse i folkeskolen skal lægge fundamentet for den uddannels,e man ønsker sig senere i livet, og investeringer i løbende efteruddannelse skal sikre, at man ikke går uddannelsesmæssigt i stå, mens udviklingen i samfundet kører videre. Det skal gøres fradragsberettiget at tage relevant efteruddannelse.

… og der er allerede lavet fornuftige reformer…

Radikale Venstre har med dagpengereformen og tilbagetrækningsreformen været med til at lave de reformer, der er nødvendige for, at flere borgere bliver aktive på arbejdsmarkedet. Vi ønsker med en reform af de danske erhvervsstøtteordninger på over 24 milliarder kroner at støtte iværksættere langt mere, end vi gør i dag. Forslagene om en lavere skat på arbejde og en ophævelse af skattestoppet på boliger gør, at alle danskere vil få skattelettelser og tilskyndes til at arbejde, i stedet for at det kun er de rigeste danskere, der får en årlig skattelettelse gennem deres bolig.

Alle forslagene er samlet i Radikale Venstres 2020-plan, der netop er blevet fremlagt. I planen er der lagt op til reformer, der vil bidrage med 57 milliarder kroner. Det tillader solide investeringer i folkeskolen, vores børns uddannelser og ny forskning for knap 14 milliarder kroner. Danmark har underskud, og det betyder at hvis vi ønsker at bruge flere offentlige midler, så bliver vi nødt til at finde dem gennem fornuftige omprioriteringer. Alternativet er et endnu større underskud og en stigende gæld.

…, men der er stadig behov for reformer og især investeringer.

Udover at Radikale Venstres 2020-plan indeholder konkrete investeringer, så vil indeholder planen gennem bl.a. forslag til bedre rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, en afskaffelse af multimedieskatten samt iværksætterskatten og en digitalisering af den offentlige sektor, der vil gøre det mere attraktivt at investere i Danmark som land. De direkte investeringer i Danmark fra udlandet er faldet de seneste par år. Hvis vi ønsker fornyet vækst i Danmark, så skal vi ikke bare selv investere, men også gøre det mere attraktivt at investere i Danmark.

Samlet set skal vi turde reformere og investere i Danmark. Vi kan ikke spare os ud af krisen, men vi kan heller ikke bero os på tro, håb og gældssætning. Den eneste farbare vej ud af den økonomiske krise er gennem strukturelle reformer, der får flere i arbejde – både nu og på sigt – og gennem investeringer i forskning og uddannelse. Danmark har et stort potentiale til igen at blive en sprudlende økonomi, som udlandet skeler til. Det er på tide, at vi kommer i arbejdstøjet og realiserer potentialet.

Det årlige underskud i 2020 svarer til prisen på 2 Storebæltsbroer

Regeringens 2020-plan dækker over en helt grundlæggende udfordring: Hvis ikke der gennem reformer opnås balance mellem de offentlige indtægter og udgifter, vil Danmark i 2020 have et underskud om året på omkring 47 mia. kroner, eller hvad der svarer til prisen på 2 Storebæltsbroer – hvert eneste år.[1]Underskuddet vil bevirke, at Danmark opbygger en stor gæld der vil medføre stigende renteomkostninger. Disse omkostninger skal betales af de danske skatteydere eller findes gennem nedskæringer i vores grundlæggende velfærd. Et underskud på to storebæltsbroer om året er på ingen måde ønskværdigt, samfundsmæssigt fornuftigt eller økonomisk ansvarligt, og derfor skal vi gennem reformer sikre, at vi aldrig kommer dertil.

I vores iver efter at være økonomisk ansvarlige skal vi dog passe på at vi ikke saver den gren over vi selv sidder på, ved at gennemføre skattestigninger eller nedskæringer, og at vi ikke lader dem i stikken der har allermest brug for samfundets hjælp. Nedskæringer i midlerne til forskning og uddannelse samt dårligere rammevilkår for iværksættere vil medføre, at vi får en lavere økonomisk vækst på sigt – og det vil gøre os fattigere. Nedskæringer i de basale sociale ydelser og i den sociale indsats vil være socialt uanstændigt, og kan medføre øgede omkostninger pga. sociale problemer. Helt grundlæggende, så skal vi opretholde en social anstændighed – de fattigste i vores samfund skal ikke betale hele regningen for Danmarks økonomiske kvaler.

Den eneste økonomisk ansvarlige, social anstændige og vækstmæssige acceptable måde hvorpå vi kan opnå balance i 2020 er, at iværksætte en række tiltag der øger beskatning på boliger, tilskynder til at vi arbejder mere og gør det mindre fordelagtigt at være på permanent offentlig forsørgelse. Regeringens skattestop på boliger skal stoppes, og boligbeskatningen skal øges gradvisti frem mod 2020. Forskellen mellem at være i arbejde og på offentlig forsørgelse skal øges ved at øge beskæftigelsesfradraget. Topskatten skal nedsættes, da det især er dem der tjener mest og arbejdere mere end gennemsnittet der også har muliged for – og gerne ønsker at arbejde mere. Bl.a. Skatteministeriet og de Økonomisk Vismænd har slået fast, at en lettelse af topskatten er økonomisk selvfinansierende, og endda giver overskud på sigt. Finansieringen af lavere skat på arbejde, der har til hensigt, at gøre det mere attraktivt at arbejde, skal ske via øgede skatter og afgifter på forbrug og forurening.

Desuden skal det gøres mere attraktivt at arbejde, selvom man nærmer sig eller er over de 65 år. Efterlønsordningen skal gradvist udfases, men en forbedret førtidspensionsordning skal sikre, at de mest nedslidte ikke behøver at arbejde. Endvidere skal bedre seniorordninger og skattetiltag gøre det mere attraktivt og øge muligheden for at arbejde når man er over de 65 år – f.eks. på deltid. En håndholdt beskæftigelsesindsats for de ledige og et mere fleksibelt rekruteringssystem for især europæisk arbejdskraft skal endvidere være med til at øge beskæftigelsen i Danmark. En øget beskæftigelse vil øge skatteindbetalingerne og væksten i de danske virksomheder.

For at skabe balance, så kan vi ikke bero os på ét eller blot et par initiativer. Vi skal spille på alle de økonomiske samfunds tangenter for at opnå økonomisk balance i 2020. Dog er det vigtigt, at vi opretholder en social anstændighed og ikke beskærer de investeringer der skal skabe vækst i fremtidens Danmark. Det Radikale Venstre skal gå ind i forhandlingerne om en 2020-plan med et åbent sind og masser af gode forslag. Vi har et ansvar over for danskerne for, at vi sikrer en økonomisk ansvarlig politik. Hvis ikke vi kan sikre det på denne side af et valg, så skal vi stå hårdt på kravet om en økonomisk ansvarlig politik når vi får en ny regering. Med lanceringen af 2020-planen er scenen sat. Lad kampen for en økonomisk ansvarlig politik begynde.

Det skal være mere attraktivt at arbejde i Danmark

Jo flere der er i arbejde i Danmark, jo større velstand kan vi opnå som samfund, og jo flere velfærdsgoder kan vi tillade os at have. Derfor er det helt grundlæggende, at vi i højere grad tilskynder til at alle får et arbejde og aktivt arbejder for, at de som enten er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet får et arbejde. På trods af, at vi kun er på vej ud af den økonomiske krise og arbejdsløsheden stadig er høj, så er det paradoksale, at vi blot om få år kommer til at mangle arbejdskraft i Danmark, i takt med at flere seniorer går på pension, mens færre unge indtræder på arbejdsmarkedet. Helt konkret vil 250.000 seniorer forlade arbejdsmarkedet i de kommende år mens kun 100.000 unge vil indtræde på dette.

Gennem en mere målrettet aktivering, efteruddannelse og opkvalificering af ledige, i samarbejde med erhvervslivet, skal kommunerne sikre, at flest mulige arbejdsløse igen får et arbejde, men der er også behov for, at vi helt grundlæggende gør det mere attraktivt at arbejde. Vi har brug for, at dem som er på arbejdsmarkedet, har lyst til at arbejde lidt mere – og samtidig har vi brug for at dem som er uden for arbejdsmarkedet har større økonomisk motivation for at søge at få et arbejde. Derfor skal personer, der arbejder lidt ekstra, belønnes for det – og det kan gøres ved at nedsætte topskatten og dermed skatten på den sidste tjente krone. Dernæst skal det gøres mere attraktivt at få et arbejde i stedet for at være uden for arbejdsmarkedet – og det kan gøres, ved at hæve beskæftigelsesfradraget for de laveste indkomster. I dag er beskæftigelsesfradraget ens for alle indkomstgrupper og det skal laves om. Beskæftigelsesfradraget skal være højst for lave indkomster, og skal nedsættes i takt med at indkomsten stiger.

Vi skal gennem skattesystemet søge at tilskynde danskerne til at arbejde mere, uden at vi skærer i de sociale ydelser, for de pesoner der virkelige har brug for disse – og uden at vi gennem unødvendige skattelettelser fjerner det økonomiske grundlag for kernevelfærd som sundhed og uddannelse. Vi skal indrette vores skattesystem, så vi i højere grad beskatter det vi vil have mindre af: forurening og spild af ressourcer. Derimod skal vi fjerne skattebyrden fra det, vi gerne vil have mere af: arbejde. Kun gennem et intelligent og gennemskueligt skattesystem kan vi tilskynde alle i Danmark, til at gøre det, der er bedst for dem selv – og bedst for det danske samfund.

Bedre arbejdsmiljø skal gøre et længere arbejdsliv mere attraktivt

Ud fra Danmarks nuværende økonomiske udgangspunkt er det asocialt at afholde sig fra reformer af økonomien og arbejdsmarkedet. Mangel på reformer giver færre penge i kassen til dem der virkelig har behov for dem – og så risikerer manglende reformer, at efterlade en regning til kommende generationer. Derfor er økonomiske reformer nødvendige for at sikre, at vi igen får sund økonomisk vækst, en øget velstand og råd til kernevelfærd. En tilbagetrækningsreform med en udfasning af efterlønnen er et godt sted at starte. Efterlønsordning kommer bare i 2011 til at koste statskassen op imod 16,3 mia. kroner.

Der er dog også behov for, at vi som samfund gør det mere attraktivt at arbejde selvom man kommer op i årene. Over 80 procent af dem der går på efterløn kommer direkte fra beskæftigelse, og det vidner om et underliggende problem vi skal søge at rette op på – nemlig det, at ens arbejdsliv er noget man har lyst til at trække sig tilbage fra, og ikke blive ved med.

En af de mest udslagsgivende årsager til at folk trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet er hvis de har mistet lysten og den fysiske formåen til at arbejde. Og især et dårligt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk, kan bevirke at man mister lysten og den fysiske formåen til at arbejde. Rådgivningsfirmaet COWI har estimeret, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster de danske virksomheder og de offentlige institutioner 64 mia. kroner. Heri er medregnet dem kommer på førtidspension eller på anden måde trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, som indirekte konsekvens af et dårligt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøbestemt sygefravær koster årligt de danske virksomheder og offentlige institutioner 25,9 mia. kroner. Og lønmodtagere der ikke er glade for deres arbejde har et sygefravær der er 4,8 gange så højt, som lønmodtagere der er glade for deres arbejde. Rapporten fra COWI konkluderer, at penge til bedre arbejdsmiljø hurtigt er tjent ind igen gennem større produktivitet, kvalitet og medarbejdere der trives, og som derfor er mindre syge og trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.

De danske virksomheder og offentlige institutioner har selv et ansvar for et godt arbejdsmiljø, men der skal fra Christiansborg tages et langt større ansvar for, at sikre et bedre arbejdsmiljø. Arbejdsmarkedets parter skal presses til at have et langt større fokus på et godt arbejdsmiljø gennem en skrappere lovgivning når det kommer til f.eks. arbejdsskader. Endvidere er det nødvendigt, at der laves en bedre arbejdsmiljølovgivning – især mht. ensidigt gentaget arbejde. Krav om større rotation i arbejdsopgaverne skal sikre, at medarbejdere på især produktionsvirksomheder ikke bliver nedslidt. Der skal fra statens side ydes tilskud til energirigtige renoveringer eller forbedringer der øger det fysiske arbejdsmiljø i især ældre bygninger.

Et vigtigt element er også, at arbejdsgiverne får pålagt et ansvar for at deres medarbejdere mindst to gange årligt kommer til et lægetjek og mindst en gang årligt bliver tilbudt, at snakke med en psykolog. Både fysiske og psykiske problemer skal fanges i opløbet, og hvis medarbejderne skal fastholdes og trives på arbejdsmarkedet er det vigtigt, at arbejdsgiverne i langt højere grad får ansvar for deres medarbejderes psykiske og fysiske velvære.

Danmark er i forvejen kendt for et fleksibelt arbejdsmarked med en høj grad af sikkerhed ved arbejdsløshed – den såkaldte Flexicurity-model. Danmark skal i fremtiden også være kendt for, at være et samfund hvor det at være en aktiv del af arbejdsmarkedet er livslangt – og noget man ikke ønsker at trække sig tilbage fra. Vi skal aktivt arbejde på at flest mulige får et arbejde, og at ens alder ikke er udslagsgivende for ens tilknytning til arbejdsmarkedet. Alder skal ikke være en stopklods, når ens kompetencer vil fremad. Vi skal sige fra over for aldersdiskriminering på arbejdsmarkedet – og vi skal sige fra over for et dårligt arbejdsmiljø.