Tillid til forskning er tillid til vækst

En god ide kan skabe mere end tusind arbejdspladser. Flere gode ideer kan styrke Danmarks konkurrenceevne. Og samlet set kan et forbedret og styrket forskningsklima i Danmark, med masser af nye ideer til følge, bring Danmark ud af den aktuelle økonomiske klemme med lav vækst, faldende velstand og dermed råd til mindre velfærd. Derfor er tillid til de danske forskere og en tilførsel af flere midler til forskning hele grundlaget for, at der bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark og at vi bare et par år ude i fremtiden atter vil opnå en øget økonomisk vækst.

Det offentlige burde primært støtte grundforskning…

Danske virksomheder bedriver primært strategisk forskning indenfor deres unikke forretningsområder, og de er derfor dybt afhængige af et tæt samspil med de offentlige forskningsinstitutioner der centrerer sig – eller i hvert fald burde centrere sig – om grundforskning. Naturen i den frie grundforskning er, at den kan tage tid, være kostbar og at den ikke nødvendigvis leder til de forventede resultater – og det er aspekter som mange virksomheder kan have svært ved at operere under. Dermed er det netop en statslig opgave, at sikre den frie grundforskning de bedste udfoldelsesmuligheder.

…, men aktuelt er midlerne til dansk grundforskning under pres.

Den frie grundforskning er dog under pres i Danmark bl.a. som følge af Regeringens puljedannelse af forskningsmidlerne og krav om strategisk forskning, hvilket betyder, at danske forskere bruger flere penge på at søge penge til forskning end på at forske. Bureaukrati har overhalet forskning som mange danske forskeres primære hovedbeskæftigelse. Den manglende satsning på grundforskning, og de heraf færre midler, har affødt en skarp kritik fra store danske virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck samt fra bl.a. Dansk Erhverv og Dansk Industri (DI). Det er en retmæssig kritik. Der er behov for at vi i Danmark investere mere – ikke mindre – i den frie grundforskning. Bl.a. derfor ønsker vi i Radikale også at støtte grundforskning med 8 mia. kroner om året frem mod 2020. Derudover skal målet om at anvende 1 procent af BNP på forskning være et gulv ikke et loft.

Samspil med erhvervslivet skal sikre, at grundforskning leder til nye arbejdspladser…

Gode partnerskaber mellem den offentligt støttede forskning og den private forskning er helt essentielle for at opnå store forskningsresultater. Gennem store grundforskningsprojekter kan man opnå viden og få skabt ideer til mindre forskningsprojekter, der i et strategisk øjemed, kan føre til oprettelsen af nye virksomheder eller som kan bruges af eksisterende virksomheder. Dermed er en solid og velfinansieret grundforskning samt et tæt samspil mellem erhvervslivet og de offentlige vidensinstitutioner, kimen til en større grad af privat finansieret strategisk forskning. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har beregnet, at det ville udløse en samlet værditilvækst på 21,6 mia. kroner i Danmark, hvis samtlige danske forskningsaktive virksomheder indgik i samarbejde med en vidensinstitution. Aktuelt er det dog kun 10,5 procent af de danske virksomheder der bedriver egen forskning og udvikling, og kun 3,7 procent der har indgået samarbejde om forskning og udvikling med f.eks. et dansk universitet eller et forskningsinstitut.

…, og det skal bl.a. ske gennem bedre muligheder for offentligt-privat samarbejde.

Et bedre samspil mellem det private erhvervsliv og den offentlig grundforskning skal bl.a. ske gennem nye innovationsfremmende udbudsmodeller. I udlandet – bl.a. USA og Holland – er der gode erfaringer med sådanne modeller. Helt konkret skal virksomheder inviteres til at komme med løsninger på forsknings- eller samfundsmæssige problemstillinger for at få støtte til et samarbejde med offentlige vidensinstitutioner. Derudover, så skal de offentlige vidensinstitutioner pålægges, at indgå et tættere samarbejde med private virksomheder mod at få flere offentlige midler til den frie grundforskning. En ny enhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling skal aktivt søge at skabe kontakt mellem danske virksomheder og offentlige vidensinstitutioner mhp. at skabe et tættere privat-offentlig forskningssamarbejde.

Vi skal vise tillid til forskning ved at investere i forskning.

Samlet set, skal vi i Danmark kombinere en øget satsning og styrket tillid til grundforskning med et langt tættere samspil mellem de offentlige vidensinstitutioner og det private erhvervsliv. Vi skal afsætte flere midler til grundforskning og midlerne skal gives med en længere løbetid. Derudover skal f.eks. universiteterne tilskyndes til at opnå et bedre samarbejde med private virksomheder mod derimod at få lovning på flere midler øremærket den frie grundforskning. En større satsning på grundforskning vil uden tvivl medføre et større afkast nye arbejdspladser og dermed ny vækst i Danmark. Og dermed er tillid til forskning tillid til vækst.

Registreringsafgiften skal sættes ned og det skal være fordelagtigt at køre grønt

Danmark har en af Europas ældste bilparker. Det skyldes i høj grad den høje danske registreringsafgift. En gammel bilpark betyder, at en stor del af bilerne i Danmark udleder forholdsvis meget forurening, ikke kører så langt pr. liter benzin og er mindre sikre ved uheld. Den danske transportsektor står for omkring en tredjedel af den samlede udledning af CO2 i Danmark. Kørsel med person- og varebiler står for cirka 70 procent af denne udledning, hvilket svarer til op mod 10 millioner tons C02 årligt. Ny teknologi inden for sikkerhed og benzinøkonomi betyder, at nye biler hele tiden bliver mere sikre, udleder mindre CO2 og kører flere kilometer på en liter benzin. Den teknologi skal vi bakke op om, og det kan kun gøres på én måde. Fremover skal det koste penge at køre i bil gennem en kilometerafgift. Til gengæld skal det være billigere at købe en bil og afgiftsfrit at eje den.

I dag udgør registreringsafgiften 105 procent af prisen op til 79.000 kr. og 180 procent af resten af prisen. Købes der for eksempel en bil til en værdi af 200.000 kr., skal der betales 304.500 kr. i registreringsafgift. Den høje afgift betyder, at det er en kostbar affære at anskaffe sig en ny bil. Det er uhensigtsmæssigt, da det ikke er købet af en bil, men derimod kørslen i bilen, der skaber forurening og trængselsproblemer. Derfor skal det danske skatte- og afgiftssystem reformeres, så det gennem en kilometerafgift, ændret befordringsfradrag og lavere registreringsafgift bliver mere fordelagtigt at skifte til en ny bil oftere. Samtidig skal kørslen i bilen være afgiftsafhængig. Endvidere skal skatterne og afgifterne indrettes, så det er de biler, der kører længst på literen, og som udleder mindst mulig forurening, der har de laveste afgifter.

Det er dog nødvendigt, at man tager højde for, hvor i Danmark bilen bruges. Det skal afgifts- og skattemæssigt ikke koste nær så meget at pendle til arbejde i bil i provinsen, som det skal koste at pendle til arbejde med bil i København. Roadpricing i København gøre det mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler og nedsætte trængselsproblemerne. Befordringsfradraget skal justeres efter hvor gode muligheder, man har mulighed for enten at tog eller bus på arbejde. Det er vigtigt, at man ikke gennem skatte- og afgiftssystemet gør det mindre fordelagtigt at tage et arbejde, der ligger længere væk fra ens bopæl – tværtimod. Et intelligent skatte- og afgiftssystem er hele grundlaget for, at vi i Danmark også i fremtiden vil have en høj mobilitet blandt beskæftigede.

Et ændret skatte- og afgiftssystem kan dog ikke stå alene, men skal følges op med investeringer i bedre offentlige transportmidler – herunder elektrificering af det danske jernbanenet. Endelig skal støtte til laderstationer i de større byer og ved motorvejene gøre det mere attraktivt at investere i en elbil. Kun gennem fornuftige investeringer i infrastruktur og gennem et fornuftigt afgiftssystem, der gør det mere attraktivt at ”køre grønt”, kan vi i Danmark få nedsat udledningen af CO2 og anden forurening fra transportsektoren. Til glæde for miljøet, folkesundheden og klimaet.

Se også udspillet “Vejen til grøn biltrafik” fra Radikale Venstre.

Danmark bliver nettoimportør af energi fra 2012 – der er behov for en ny og visionær energipolitik

Fra 2012 bliver Danmark nettoimportør af energi efter i mange år at have været selvforsynende og nettoeskportør af energi. På trods af udsigten til denne udfordring i den danske energiproduktion, så tegner Energistyrelsens årlige publikation ”Energi i Danmark” et dystert billede af den danske energipolitik i de seneste år. Den nuværende regering har set over de sidste 9 år nedprioriteret forskningen i vedvarende energi, reduceret opsætningen af nye vindmøller i Danmark og hovedsageligt funderet energipolitikken på et forbrug af kul og olie – og har dermed trukket Danmark energipolitisk i en forkert retning. Det er hverken en strategi der har bidraget til at gavne klimaet eller som har gjort Danmark mere energimæssig uafhængigt af import af råstoffer fra andre lande. Problemstillingen omkring dansk energipolitik bliver endnu mere aktuel af, at Danmark inden for en overskuelig årrække vil løbe tør for olie fra af oliefelterne i Nordsøen. Det betyder, at Danmark ikke vil være selvforsynende med olie, og vil gå fra at være olie-nettoeskportør til at være olie-nettoimportør. Ikke bare betyder det, at Danmark vil have langt større udgifter til energiproduktionen, men også at Danmark vil blive langt mere sårbar forsyningsmæssigt – såfremt at energipolitikken ikke reformeres og gøres mere visionær samt fremsynet.

Den fremtidige danske energipolitik skal være funderet ud fra primært to centrale aspekter udover løbende fokus på effektivitet i energiproduktionen. Det ene er det miljø- og klimamæssige aspekt og det andet er et grundlæggende aspekt omkring forsyningssikkerhed. Vores samfund og danskerne er i dag mere end nogensinde før stærkt afhængig af en uafbrudt elforsyning, og dermed en uafbrudt energikilde. Samtidig bliver vi dog – på trods af vores konstante behov for energi – også nødt til at tænke over den måde vi skaffer energien på – og især anskaffelsens påvirkning af naturen, miljøet og klimaet. Derfor skal Danmark have en ambitiøs energiplan der primært er centreret omkring vedvarende energi. Vedvarende energikilder såsom vindmøller, solenergi, bølgeenergi, termiskenergi og lignende har en meget lille negativ påvirkning af miljøet og klimaet, og gør samtidig Danmark mere uafhængig af import af råstoffer fra andre lande til vores energiproduktion. Vedvarende energikilder kan dog være påvirket uhensigtsmæssigt af f.eks. vejrmæssige faktorer, og derfor kan Danmark ikke – også ud fra en sikkerhedspolitisk vinkel – udelukkende fundere energipolitikken på vedvarende energikilder. Vi bliver nødt til at have kraftværker vi kan aktivere og deaktivere når der er behov for det, og som kører på en brændsel vi kan have opbygget lagre af – og a-kraft skal være et seriøst alternativ til f.eks. fossile brændstoffer.

Danmark kan drage fordel af et langt større energisamarbejde med især de nordiske lande. I Norge har man store energiressourcer i vandkraft, men energiproduktionen fra vandkraft er især stor om foråret når sneen smelter. I Danmark har vi en stor grad af vindenergi, men vindmøllerne producerer jo kun energi når vinden blæser. Sverige derimod har atomkraftværker der har fordelen af at give en høj forsyningssikkerhed. Hvis det nordiske energi-net og den nordiske energi-produktion i langt højere grad blev koordineret og sammenkoblet kunne Sverige, Norge og Danmark drage fordel af hinandens kompetencer indenfor energiproduktionen. Derfor skal der oprettes en ”Nordisk Energistyrelse” der ligger under Energiministerierne i de nordiske lande og står for udviklingen, koordineringen og sammenkørslen af den nordiske energiproduktion og elforsyning.

Det er strengt nødvendigt og højaktuelt, at Danmark med en konkret og visionær energipolitik kommer fremtidens udfordringer omkring energibehov og energiproduktion i forkøbet, og sammen med de nordiske lande arbejder målrettet mod en sikker, klima- og mijøvenlig og effektiv energiproduktion med høj forsyningssikkerhed.

Registreringsafgiften skal nedsættes og omlægges for at øge bilsalget

Den danske bilpark er en af de ældste i Europa når der ses på bilernes gennemsnitlige alder. Det er ikke uden grund og skyldes i høj grad den danske registreringsafgift. Derudover er det generelt dyrt at have bil i Danmark med afgifter, benzin mm., hvilket alt andet lige nedsætter muligheden for at anskaffe en ny bil af økonomiske grunde. Udviklingen i bilindustrien betyder bl.a. at nye biler kører længere på literen og udskiller færre farlige partikler. Derudover er de mere sikre at køre i og skaber også større sikkerhed for andre trafikanter. De fleste autoforhandlere får elbiler i handlen fra 2010-2011 hvor de største bilfirmaer lancerer deres første elbiler. Elbilerne kan komme op på tophastigheder over 150 km/t, kan køre over 250 km. på en enkelt opladning og ligner på alle måder de benzin- og dieseldrevne biler vi kender. På grund af den danske registreringsafgift er elbilerne dog oppe på et prisniveau hvor de fleste danskere ikke har råd til at investere i dem. Det er ikke bare ærgerligt, men et seriøst problem. Derfor skal den danske registreringsafgift omlægges og nedsættes betydeligt. Ikke bare for at tilskynde, at flere investere i en elbil, men også for at få udskiftet de gamle biler som mange danskere kører rundt i. En nedsættelse af registreringsafgiften kan hentes fra en langt højere afgift på biler der forurener uforholdsmæssigt meget og fra en øget afgift på benzin og diesel. Det vil tilskynde til, at flere investere i elbiler da dette vil blive en god investering og for mange danskere vil elbilen med en rækkevidde på 250 km. fuldt ud leve op til de flestes behov. Elbilerne har den fordel at de pga. opladning f.eks. om natten vil gøre det langt mere rentabelt at investere i vindmøller for energiselskaberne fordi der henover døgnet vil være en mere konstant efterspørgsel efter strøm. Derfor vil man ikke som i dag af og til blive nødt til at stoppe vindmøllerne selvom vinden blæser.

En udskiftning af den danske bilpark til mere sikre og energieffektive biler (samt elbiler) kommer ikke til at ske af sig selv. Og det kommer heller ikke til at ske på baggrund af opfordringer fra politikere og andre eller f.eks. kampagner. For de fleste danskere med bil er bilen et helt uundværligt hjælpemiddel i hverdagen, og noget som de har svært ved at fravælge. Derfor er der kun en vej til at udskifte den danske bilpark og øge antallet af elbiler på de danske veje: At gøre det mere økonomisk fornuftigt for danskerne at købe en ny mere energieffektiv bil og især købe en elbil. Prisen spiller den helt centrale rolle og derfor skal registreringsafgiften nedsættes, så det bliver rentabelt at købe en ny bil. Endvidere skal registreringsafgiften omlægges så det i højere grad bliver rentabelt at købe en elbil i forhold til en bil drevet af benzin eller diesel. Pengene skal hentes fra større afgifter på benzin og dieselforbruget samt en højere afgift for de biler som forurener allermest.

Støtte til elbiler er støtte til vindmøller og grøn energi

Danmark står sammen med resten af verden overfor globale problemer som det trængte klima, fremtidig mangel på fossile brændstoffer og et stadigt større forbrug af energi. Hvis disse problemer skal løses er der brug for at tænke i alternative baner som stadig er økonomisk holdbare. Vindmøller er en god alternativ energiform, men vindmøllerne snurrer kun når det blæser om der så er brug for enerien eller ej. Og dette kan være et problem da efterspørgslen efter strøm er langt lavere om natten i forhold til om dagen. I yderste konsekvens kan man derfor blive nødt til at stoppe vindmøllen på trods af at der er kraftig blæst.

Dette ville ikke være nødvendigt hvis der var en større efterspørgsel i nattetimerne. F.eks. til biler der skulle lades op! Den store danske energiproducent DONG er meget interesseret i, at der kommer flere elbiler, og er gået sammen med 14 danske kommuner om forsøgsordninger med elbiler. Der er afsat penge til forsøgsordningerne med elbilerne på finansloven, men der er brug for en mere aktiv og gennemtænkt politik på dette område. De åbenlyse fordele af elbilerne for både miljø, støjgener og energieffektivitet er så store, at der skal arbejdes hårdt for at der kommer flere elbiler på vejene. Elbilerne vil kun blive en succes hvis ikke de skal konkurrere på prisen med almindelige benzindrevne biler, og derfor skal der ydes støtte fra statslig side så elbilerne kan blive lige så attraktive som benzinbilerne. Registreringsafgiften på elbiler skal ned, og der skal laves gennemtænkt prissystem mht. opladning så bilisterne ikke vil opleve så store svingninger i prisen på strøm, som der generelt er på El-markedet.

En omlægning af registreringsafgiften der ligger højere afgift på benzinbiler og mindre afgift på elbiler vil give større incitament til at invistere i elbiler uden at påvirke de offentlige finanser. Støtten til elbilerne vil ikke bare være en støtte til mindre forurening fra transportsektoren, men vil også afhjælpe behovet – og derfor også økonomiske tab – for at skulle stoppe vindmøllerne, så de ikke overproducerer strøm. Og set i lyset af Danmarks ambitiøse klimamålsætning, så er behovet for elbiler og flere vindmøller ikke bare ønskværdigt, men skærende nødvendigt. Støtte til elbiler er også støtte til vindmøller, og såvel elbiler som vindmøller kan bidrage til at nedbringe Danmarks CO₂ udslip til glæde for klimaet og miljøet.