Statens indtægter fra Nordsøen skal i en oliefond

Den danske stat har store indtægter fra olie- og gas produktionen i Nordsøen. I 2010 var de samlede statslige indtægter fra Nordsøen lige under 24 mia. kroner. I mange år er indtægterne fra olien- og gassen gået direkte ned i statskassen, og er blevet brugt til at alt fra skattelettelser til et højere offentligt forbrug. I stedet burde pengene være gået til områder der kunne skabe økonomisk vækst i Danmark på sigt. F.eks. investeringer i forskning, bedre infrastruktur eller vedvarende energi. Danmarks undergrund tilhører ikke kun de nuværende generationer, men også fremtidige generationer. Derfor bør Danmark efter norsk forbillede oprette en oliefond der sparer olieindtægterne op, og bruger dem til investeringer i forskning, infrastruktur og vedvarende energi – og som øger Danmarks økonomisk vækst på såvel kort sigt og længere sigt.

Ideen om at oprette en dansk oliefond er ikke ny…

Ideen om at oprette en oliefond er ikke ny, og blev så sent som i 2008 diskuteret livligt. De økonomiske vismænd foreslog tilbage i 2006 at oprette en dansk oliefond efter norsk forbillede for at sikre, at pengene fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen ikke gik til skattelettelser eller et forøget offentligt forbrug, men i stedet blev sparet op. En dansk oliefond vil være en fornuftig samfundsopsparing der kan bruges på investeringer i Danmark der skaber økonomisk vækst på sigt. Investeringer i forskning, infrastruktur og vedvarende energi er alle områder hvor en investeret krone i dag ikke kun slår sig ud i et afkast i morgen og næste år, men i et højt afkast mange år ud i fremtiden.

…, men med en ny regering skal forslaget om en dansk oliefond  realiseres.

Alle partierne på venstrefløjen – Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet – og Radikale har udtrykt sig positivt over for en dansk oliefond efter norsk forbillede. En dansk oliefond vil falde helt i tråd medregeringsgrundlaget der lægger op til, at investere mere i vedvarende energi og i et mere klimavenligt Danmark. Og endnu vigtigere, så falder det helt i tråd med den grundlæggende socialliberale tanke om, at vi ikke ejer det danske samfund, men derimod tager fornuftig vare på det, så vi kan overlade det i en endnu bedre forfatning til kommende generationer. Det gælder os miljøet og de danske naturressourcer – herunder især den danske olie og gas i Nordsøen.

En oliefond ville bidrage til økonomisk ansvarlighed…

At samle statens indtægter fra de danske olie- og gas forekomster i en oliefond ville bidrage til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik i Danmark. De nuværende olieindtægter er aktuelt en årlig ”gave” til den danske statskasse, men desværre ikke en gave der varer evigt. Den danske stats indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen har siden 2000 været på over 10 mia. kr. om året. I 2008 var indtægterne dog helt oppe på 36 mia. kroner (inkl. alle statens indtægter fra olie og gas i Nordsøen herunder kulbrinteskat, selskabsskat, produktionsafgift, dispensationsafgift, olierørledningsafgift og overskudsdeling). Den store variation i statens indtægter fra Nordsøen er en tungtvejende grund til at samle indtægterne i en statslig fond, da man derved ikke vil budgettere med indtægterne i statens finanser og i Finansloven. Ved aktuelt at budgettere med indtægterne fra Nordsøen – og derved ”for høje” offentlige indtægter – risikerer man samtidig at budgettere med for høje offentlige udgifter. At placere indtægterne fra Nordsøen i en fond – og ikke lade dem være en del af de samlede offentlige indtægter – ville altså bidrage til en større ansvarlighed over for de offentlige udgifter.

… og gavne fremtidige generationer samt dansk økonomi – også på kort sigt.

Aktuelt snolder vi i Danmark indtægterne fra olie- og gas ressourcerne i Nordsøen væk. I stedet burde vi være ansvarlige ligesom de har gjort i Norge, og sætte indtægterne fra olie- og gasproduktionen i en fond, der kan bruges til samfundsnyttige investeringer. Det er foreslået, at man genforhandler Nordsøaftalen – og der er gode argumenter for og imod. Der er kun gode argumenter for at oprette en dansk oliefond der med indtægterne fra olie- og gasproduktionen investerer i dansk forskning, vedvarende energi og en bedre infrastruktur i Danmark. Især i disse år er der behov for, at vi værner om pengene og investerer i det Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor bør vi i Danmark oprette en samfundsnyttig oliefond. Og hellere i dag end i morgen.

”A little less conversation, a little more action” for klimaet

Varmere sommervejr i Danmark, flere voldsomme skybrud og et Grønland der bliver mindre. Klimaet er i forandring. Og vi mennesker har en indflydelse på det. Derfor må vi i højere grad indrette os, så vi lever i samspil i stedet for modspil med klimaet. Vi skal ikke gå på kompromis med den måde vi lever på, men sikre at vi gennem genbrug, vedvarende energikilder og effektivt forbrug kan modarbejde de skadelige virkninger vores aktuelle livsstil har på naturen, miljøet og klimaet.

Vi skal aktivt gøre det attraktivt med en mere klimavenlig livsstil…

For at skabe en forøget forståelse for en mere klimavenlig livsstil, så skal afgifterne på forbrug af el, benzin og vand forøges. På den måde øges prisen på ”overforbrug” og det tilskynder til, at man i højere grad tænker over ens forbrug. Det skal gøres langt mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler i stedet for bilen bl.a. gennem roadpricing og lavere priser på offentlig transport. Det skal gøres billigere at købe en el-bil i forhold til en umoderne benzindreven bil ved at øge afgiften på benzindrevne biler. Affaldssortering skal ikke være et valg, men gennem lovgivningen gøres en naturlig del af hverdagen. Og især skal lovgivningen omkring skadelige natur- og miljøforseelser skærpes. Alt i alt, så skal det økonomisk ufordelagtigt og strafbart at leve i modspil til miljøet og klimaet.

…, men det tager tid og kan være svært at nå til enighed på globalt plan.

Klimatopmødet i København i 2009 illustrerede hvor svært det kan være at nå til enighed på globalt plan om en mere miljø- og klimavenlig adfærd. Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver dog større jo længere vi venter med at gøre noget ved dem. Derfor vil alle lande på hele kloden med tiden blive tvunget til at tage hensyn til klimaet – spørgsmålet er om det er tids nok. Klimakommissionen kom i efteråret 2010 deres anbefalinger til hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændstoffer i 2050. Det er mange år ude i fremtiden når man tænker på at Danmark allerede 2012 ikke længere vil være selvforsynende med olien fra Nordsøen, og vi allerede i dag mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Danmark kan gå forrest og vise det gode eksempel…

Lige meget hvor meget man ønsker det, så kan Danmark ikke løse klimaudfordringen alene. På en måde kan vi dog bidrage mærkbart til at forøge hele verdens hensyntagen til klimaet: Ved at vise at det kan lade sig gøre at opretholde vores livsstil samtidig med vi lever i samspil med miljøet og klimaet. Vi er i Danmark allerede langt fremme med brugen af vedvarende energi, offentlig transport samt afgiftspålægning af benzinforbrug og energi- og miljørigtig adfærd. Vi kan dog komme meget længere – og det skal vi. Danmark skal være det gode eksempel, som andre lande ønsker at efterligne når de skal indrette deres samfund miljø-og klimavenligt. På alle områder skal man fra statslig side drive denne proces – gennem tilskud til energirigtige renoveringer samt byggeri, gennem oplysningskampagner, gennem billigere offentlig transport, gennem forøgede afgifter på forbrug af el, vand og benzin, gennem investeringer i vedvarende energikilder, f.eks. off-shore vindmøller, gennem flere midler til relevant forskning – alt i alt: På alle tænkelige områder skal vi være ambitiøse.

…, og for klimaets skyld efterleve ”A little less conversation, a little more action”.

Klimakommissionens kom i deres rapport fra efteråret med flere centrale anbefalinger bl.a.  massiv udbygning af vind, optimal udnyttelse af biomasse, en omlægning af transportsektoren og investeringer i vedvarende energi, hvilket er helt på linje med den Radikale klimastrategi. Anbefalingerne fra eksperterne i klimakommissionen er underbygget af utallige rapporter og dybdegående forskning – og helt grundlæggende så kender man altså løsningen på at rette op på vores aktuelt negative påvirkning af klimaet. Der er ikke brug for flere rapporter og planer der rækker 20, 30 eller 40 år ude i fremtiden. Der er brug for at vi tager politisk ansvar i dag, i morgen og i overmorgen for at iværksætte de nødvendigt tiltag – om det så er at iværksætte byggeriet af en vindmøllepark eller sætte afgifterne op på forbrug af el, vand og fossile brændstoffer. For klimaets og vores egen skyld – så behøver vi på klimaets vegne ”A little less conversation, a little more action”, som Elvis Presley sang.

Registreringsafgiften skal sættes ned og det skal være fordelagtigt at køre grønt

Danmark har en af Europas ældste bilparker. Det skyldes i høj grad den høje danske registreringsafgift. En gammel bilpark betyder, at en stor del af bilerne i Danmark udleder forholdsvis meget forurening, ikke kører så langt pr. liter benzin og er mindre sikre ved uheld. Den danske transportsektor står for omkring en tredjedel af den samlede udledning af CO2 i Danmark. Kørsel med person- og varebiler står for cirka 70 procent af denne udledning, hvilket svarer til op mod 10 millioner tons C02 årligt. Ny teknologi inden for sikkerhed og benzinøkonomi betyder, at nye biler hele tiden bliver mere sikre, udleder mindre CO2 og kører flere kilometer på en liter benzin. Den teknologi skal vi bakke op om, og det kan kun gøres på én måde. Fremover skal det koste penge at køre i bil gennem en kilometerafgift. Til gengæld skal det være billigere at købe en bil og afgiftsfrit at eje den.

I dag udgør registreringsafgiften 105 procent af prisen op til 79.000 kr. og 180 procent af resten af prisen. Købes der for eksempel en bil til en værdi af 200.000 kr., skal der betales 304.500 kr. i registreringsafgift. Den høje afgift betyder, at det er en kostbar affære at anskaffe sig en ny bil. Det er uhensigtsmæssigt, da det ikke er købet af en bil, men derimod kørslen i bilen, der skaber forurening og trængselsproblemer. Derfor skal det danske skatte- og afgiftssystem reformeres, så det gennem en kilometerafgift, ændret befordringsfradrag og lavere registreringsafgift bliver mere fordelagtigt at skifte til en ny bil oftere. Samtidig skal kørslen i bilen være afgiftsafhængig. Endvidere skal skatterne og afgifterne indrettes, så det er de biler, der kører længst på literen, og som udleder mindst mulig forurening, der har de laveste afgifter.

Det er dog nødvendigt, at man tager højde for, hvor i Danmark bilen bruges. Det skal afgifts- og skattemæssigt ikke koste nær så meget at pendle til arbejde i bil i provinsen, som det skal koste at pendle til arbejde med bil i København. Roadpricing i København gøre det mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler og nedsætte trængselsproblemerne. Befordringsfradraget skal justeres efter hvor gode muligheder, man har mulighed for enten at tog eller bus på arbejde. Det er vigtigt, at man ikke gennem skatte- og afgiftssystemet gør det mindre fordelagtigt at tage et arbejde, der ligger længere væk fra ens bopæl – tværtimod. Et intelligent skatte- og afgiftssystem er hele grundlaget for, at vi i Danmark også i fremtiden vil have en høj mobilitet blandt beskæftigede.

Et ændret skatte- og afgiftssystem kan dog ikke stå alene, men skal følges op med investeringer i bedre offentlige transportmidler – herunder elektrificering af det danske jernbanenet. Endelig skal støtte til laderstationer i de større byer og ved motorvejene gøre det mere attraktivt at investere i en elbil. Kun gennem fornuftige investeringer i infrastruktur og gennem et fornuftigt afgiftssystem, der gør det mere attraktivt at ”køre grønt”, kan vi i Danmark få nedsat udledningen af CO2 og anden forurening fra transportsektoren. Til glæde for miljøet, folkesundheden og klimaet.

Se også udspillet “Vejen til grøn biltrafik” fra Radikale Venstre.

Økonomiske incitamenter skal drive en øget klimavenlighed

Visionen om at gøre Danmark til et mere grønt og klimavenligt samfund rummer store udfordringer, men også muligheder. Og hvis ikke vi aktivt allerede nu begynder, at forberede os på en fremtid med en mindre afhængighed af fossile brændstoffer og en mindre udledning af CO2, så vil de fremtidige energi- og klima-problemer blot blive endnu større.

Politikerne skal påtage sig et langt større ansvar og arbejde aktivt for at det danske samfund kommer i den grønne føretrøje. Der skal investeres massivt i alternative energiformer samt vedvarende energi, og afsættes flere forskningsmidler til grundforskning i energiudvinding og energieffektivitet. Hvis Danmark dog for alvor skal blive et grønnere samfund med mindre forurening, og et mindre CO2-udslip pr. indbygger er det nødvendigt, at danskerne i højere grad påtager sig et ansvar for en mere klimabevidst adfærd. I en undersøgelse af ugebrevet Mandag Morgen anser 23 procent af danskerne klimaforandringerne som den alvorligste globale udfordring, og klimaforandringer bliver anset som mere alvorlige end f.eks. international terrorisme og en global økonomisk nedtur. Noget tyder dermed på, at danskerne reelt er bevidste om vigtigheden af en klimavenlig adfærd.

Ikke desto mindre er det nødvendigt gennem lovgivningen, at øge danskernes bevidsthed om at spare på energien og tage ansvar for miljøet og klimaet. Gennem en omstrukturering af skatter og afgifter, der påligger en højere økonomisk omkostning på en adfærd der ikke er til gavn for klimaet og miljøet, skal økonomiske incitamenter fremprovokere en mere klima- og miljøbevidst adfærd hos danskerne. På den måde skal danskerne ”belønnes” for at tage et ansvar for at nedbringe deres eget og dermed Danmarks CO2-udslip. Miljøsvineri skal straffes langt hårdere end det er tilfældet i dag, og især skal den økonomiske straframme være højere for såvel små som store forseelser eller lovbrud. Den danske virksomhedsbeskatning og afgiftssystemet skal struktureres med henblik på, at give virksomhederne et økonomisk incitament til at foretage investeringer i energibesparende tiltag. Markedet for CO2-kvoter skal gøres mere attraktivt for virksomhederne, og erhvervsstøtten skal i højere grad målrettes virksomheder der påtager sig et klima- og miljøansvar.

Regeringens Klimakommission kommer inden for en måned med deres rapport og bud på hvordan man når målet om et ”fossilfrit” energisystem i Danmark. Anbefalingerne fra kommissionen skal tages meget seriøst, og ligge op til en grundig debat om hvordan vi mest effektivt og hurtigst muligt får transformeret det danske samfund til at være mere klimavenligt, uafhængigt af fossile brændstoffer og med en større miljømæssig bevidsthed. Hvad end Klimakommissionen dog foreslår, så er det at give danskerne økonomiske incitamenter til en mere klimavenlig adfærd en effektiv måde at gøre det danske samfund grønnere og reducere udledningen af C02.

Flere offentlige-private partnerskaber skal øge investeringerne i Danmark

Danske virksomheder og pensionsselskaber investerer ikke kun penge i Danmark, men har en stor del af deres investeringsprojekter udenfor landets grænser. Gennem flere offentlige-private partnerskaber hvor staten og private investorer går sammen om større projekter kunne flere penge gå til investeringer i Danmark. Blandt andet har flere større danske pensionskasser og forsikringsselskaber vist interesse for at investere i danske infrastrukturprojekter herunder kloakering, togdrift og veje. Etableringen af offentlige-private partnerskaber er ikke en udlicitering af offentlige opgaver, men en måde at fremskaffe finansiering til offentlige projekter der måske ellers ikke var blevet til noget.

Der kan være flere fordele ved at etablere offentlige-private partnerskaber. F.eks. at få adgang til ekstern finansiering samt ekspertise i forhold til traditionelt, at lade staten låne penge. Danmarks nuværende økonomiske situation med et højt underskud og en stigende gæld har bevirket, at planlagte ellers fornuftige, økonomisk rentable og vækstfremmende anlægsprojekter er blevet skrinlagt – og dermed har Regeringen været med til at hæmme den langsigtede økonomiske vækst i Danmark.

Især mange kommuner er blevet nødsaget til at udskyde ellers nødvendige eller energibesparende renoveringer af f.eks. skoler selvom kommunerne uforskyldt er blevet ramt af krisen. Helt konkret har visse skoler måtte droppe ellers planlagte investeringer i mere energirigtig belysning og nye sparepære. Investeringer der ellers kunne have nedsat det fremtidige energibehov og forbedret undervisningsforholdene. Og det er blot et af mange eksempler på offentlige projekter der ikke bliver gennemført selvom de er en gevinst for samfundet. Et godt bud på et fremtidigt infrastrukturprojekt i offentligt regi der kunne etableres som et offentligt-privat partnerskab, er etableringen af en fast forbindelse mellem Sjælland og Jylland over Kattegat. Når broen først er etableret kunne man over en årrække tilbagebetale investorerne deres penge gennem indtjeningen på trafik. Andre områder kunne som nævnt være investeringer i vedvarende energi og energibesparende projekter. Investorerne stiller finansiering til rådighed, og bagefter kunne besparelsen fra lavere energiforbrug i de første år bruges til at betale investorerne tilbage. Det danske samfund ville have en stor gavn af projekterne gennem et lavere og grønnere energiforbrug til gavn for både miljø og klima.

Det er helt essentielt at offentlige-private partnerskaber etableres på primært nationalt og regionalt niveau. Der skal være en central økonomistyring af projekterne for at sikre, at offentlige-private partnerskaber ikke etableres når det kunne have været mere fornuftigt, at kun staten gik ind og investerede. Danmark vil have stor gavn af en øget grad af investeringer i bl.a. infrastruktur, vedvarende energi og energibesparende tiltag – og det kan etableringen af flere offentlige-private partnerskaber bidrage til. Derfor skal der i Danmark satses på flere offentlige-private partnerskaber fremadrettet.