En privatisering kan hjælpe DSB

DSB er i store problemer. Ikke bare er DSB aktuelt på jagt efter en ny topchef – den femte på blot otte måneder. Skandalerne i DSBfirst, problemerne med IC4-togene og de store besværligheder med at effektivisere DSB vidner om en organisation og virksomhed der ikke på nogen måde fungerer optimalt. Et af de store problemer i DSB er, at det både er en virksomhed der nyder stor politisk opmærksomhed og kontrol, men samtidig er en virksomhed der drives som en privat aktør, og som er i konkurrence med andre selskaber både indenlandsk og udenlandsk, f.eks. Arriva. Denne virksomhedskonstruktion er ikke optimal for DSBs mulighed for at være et effektivt transportselskab - og det går ud over kunderne. Derfor er der behov for, at man gør op med gamle dogmer og privatiserer DSB. Det offentlige skal stadig eje skinne- og signalnettet samt stationerne, men det skal gennem fri konkurrence og politisk bestemte krav gøres helt frit hvem der kører på hvilke strækninger i Danmark. Dette er den eneste måde hvorpå man kan effektivt kan sikre, at vi i Danmark igen får en effektiv togdrift af høj kvalitet – til tiden – og til en fornuftig billetpris.

DSB’s problemer skyldes især politikerne…

Den konstante politiske indgriben i DSBs interne anliggender samtidig med at virksomheden skal drives som en privat aktør gør, at DSB som virksomhed ikke kan fungere optimalt. Det har indtil videre resulteret i flere skandaler og i en generelt dårligere kvalitet af togdriften i Danmark. Politikerne har gang på gang ændret de vilkår som DSB arbejder under og det har gjort det svært for DSB at omstille sig. Politikerne har ønsket konkurrence, og der er i dag 11 transportselskaber der opererer på jernbanenettet i Danmark. DSB er dog det eneste selskab der er underlagt konstant politisk styring og ændrede vilkår.

… og helt grundlæggende at DSB er både en privat og offentlig virksomhed.

Den stramme politiske styring og det faktum at DSB er et offentligt selskab har gjort det svært at effektivisere DSB. Lønniveauet og personalegoderne i DSB helt ude af trit med resten af samfundet. F.eks. er lønningerne i DSB langt højere end i resten af staten. Og også højere end hos nogle af DSB’s konkurrenter. DSB kan ikke fortsat blive drevet som en både privat og offentlig virksomhed. Man må fra politisk side tage et valg. Og ud fra de gode erfaringer fra andre lande – herunder Sverige – så bør DSB blive privatiseret. Staten ejer Banedanmark, og det skal staten fortsat blive ved med. Det sikrer nemlig at man kan bestemme hvordan vilkårene skal være for de selskaber der får lov at køre på skinnenettet.

Staten skal eje skinner, signaler og stationer…

Gennem ejerskabet af Banedanmark og de danske stationer man fra politisk side sikre en god kontrol med de transportselskaber der får lov at køre på skinnerne. Bl.a. skal der være klare krav til hyppighed, billetpriser og kvaliteten af togtransporten. Det er en helt grundlæggende socialliberal holdning, at man ikke er fortaler for udelukkende offentlig eller privat, men er tilhænger af den kombination af offentlig eller privat der skaber den mest optimale løsning for samfundet og borgerne. Offentligt ejede skinner, signaler og stationer, men private aktører på skinnerne ville skabe de bedst mulige vilkår for en i Danmark effektiv togdrift af høj kvalitet til en fornuftig billetpris. Og erfaringerne fra andre af vores nabolande underbygger dette.

… men derfra bør det gives frit til hvem der bedst kan levere den bedste service og pris på skinnerne.

DSB er i så store problemer at det dagligt går ud over de mange tusinde borgere der bruger DSB. Helt grundlæggende, så vil en privatisering af DSB ikke betyde forværrede forhold for passagererne hvis man fra politisk side går ind og formulerer konkrete og dybdegående retningslinjer for de selskaber der skal kunne køre på det danske skinnenet. Dermed vil en privatisering af DSB heller ikke slå sig ud i en højere billetpris eller færre togafgange. Derimod ville en privatisering af DSB forbedre forholdene i den danske togtransport. Der er mange spørgsmål angående en privatisering af DSB – og de skal besvares før man eventuelt privatiserer DSB. En ting er dog helt sikkert. DSB kan ikke fortsætte som det gør i dag. Der er behov for, at vi ændrer helt grundlæggende på DSB for at sikre den togdrift som borgerne fortjener. En togdrift til en ordentlig pris, med hyppige afgange og vigtigst af alt: En togdrift til tiden.

En ny vækstpakke må ikke være et gældsbrev

Regionerne skal have større ansvar

Med folketingsvalget, et nyt flertal og en ny regering er det indirekte besluttet, at Regionerne fortsat skal bestå. Hverken SF, Socialdemokratiet eller Radikale ønsker nemlig Regionerne afskaffet. Det er dog nødvendigt med en gennemgribende evaluering af den strukturreform (Kommunalreform) fra 2007 der førte til Amternes nedlæggelse og Regionernes oprettelse. Endnu vigtigere, så er det nødvendigt med en reform af de danske Kommuner og Regioner med det formål at give de danske Regioner ansvaret for miljø- og beskæftigelsesområdet, og ansvaret for at udmønte den danske erhvervspolitik.

Regionerne har en fordel af deres størrelse…

Størrelsen af de danske Regioner bevirker at de kan sikre en høj vidensmæssig kapacitet og øge effektiviteten i den offentlig sektor som følge af stordriftsfordele. Aktuelt er sundhedsvæsenet Regionernes primære opgave, og årligt bruger de danske Regioner 94,8 mia. kroner på sundhedsområdet. Det svarer til lige under 93 procent af Regionernes samlede udgifter. Den resterende del af Regionernes udgifter (7,5 mia. kroner i 2010) går til enten socialområdet samt specialundervisning eller regional udvikling indenfor transport, erhvervsliv, miljø mv.

… og de skal derfor varetage miljøområdet…

Miljøområdet blev taget fra de tidligere amter og lagt ud i Kommunerne, men det var forkert. Den enkelte kommune har ikke ressourcerne eller den fornødne viden til effektivt at sikre en god miljøindsats samt have en fornuftig dialog med landbruget. Derfor skal Regionerne have ansvaret for miljø- og drikkevandsområdet.

… samt beskæftigelsesområdet og erhvervspolitikken.

De danske Regioner har en størrelse der gør dem fordelagtige til at varetage beskæftigelsesområdet og stå for udmøntningen af de over 20  mia. kroner, som Danmark årligt bruger på erhvervsstøtteordninger. Kommunerne har ikke den fornødne størrelse og viden til at tiltrække større virksomheder og iværksættere. Især fordi konkurrencen ofte ikke er med andre kommuner i Danmark, men derimod med regioner i andre lande. En del af de danske erhvervsstøtteordninger udmøntes centralt, men de danske Regioner bør få en større del af ansvaret med at udmønte erhvervsstøtteordningerne. Regionerne skal have frihed til at forvalte midlerne, men det skal under generelle forudsætninger om, at pengene primært går til iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder da det er her flest nye arbejdspladser skabes.

På beskæftigelsesområdet og hvad angår en effektiv erhvervspolitik, så viser erfaringer fra bl.a. Trekantsområdet, at der kan være store fordele ved at større enheder overtager ansvaret. En effektiv beskæftigelsesindsats afhænger bl.a. af en tæt kontakt til virksomhederne, og her har Regionerne en fordel da de dækker et større geografisk område og kan samle flere ressourcer. Den megen pendling i Danmark betyder, at det for en virksomhed er vigtigere med gode regionale erhvervsforhold ift kommunale forhold. Og derfor er det også en lettere opgave at matche arbejdsløse  med nye arbejdspladser inden for en region i forhold til en kommune.

Kommunernes ansvar skal derimod ligge i det helt borgernære – herunder visse dele af sunhedssektoren.

Kommunerne har en klar fordel i forhold til Regionerne på de helt borgernære områder. Især indenfor folkeskolen, børnepasning, vedligeholdelse af veje mv. er det nødvendigt at have en kommunal forankring. De større danske kommuner oven på Kommunalreformen fra 2007 betyder også, at de danske kommuner har været en størrelse hvorved de mere effektivt kan varetage de opgaver de har ansvar for. Derfor er det også naturligt, at en del af sundhedsområdet flyttes fra Regionerne over i Kommunerne. Etableringen og driften af Sundhedshuse kunne være en kommunal opgave. Sundhedshusene vil ligesom folkeskoler have en central rolle i lokalsamfundene og det skal være muligt at prioritere en bedre sundhedsindsats netop gennem de lokale sundhedshuse.

En reform af Regionernes og Kommunernes ansvarsområder kan være med til at skabe en mere effektiv offentlig sektor i Danmark der leverer bedre offentlige ydelser til borgerne. Ligeså vigtigt, så vil en ny opgavefordeling bidrage til en bedre forståelse af behovet for regioner og kommuner hos borgerne.

Principper for en økonomisk, vidensmæssig og social genopretning af Danmark

Danmark har brug for færre og bedre banker

Danmark er stadig hårdt ramt af den økonomiske krise. Især mange banker lider stadig pga. store tab på deres udlån, og det betyder, at krakket i f.eks. Fionia Bank, Roskilde Bank, Amagerbanken og Fjordbank Mors desværre nok ikke bliver de sidste bankkrak vi har set. De store tab i banksektoren er ved at føre til, at mange banker holder igen med deres udlån og en sådan ”kreditklemme” kan gå hen og blive meget alvorlig for dansk økonomi.

En usund banksektor går ud over hele økonomien…

Da det er en kendsgerning, at den største jobskabelse i Danmark sker i små spirende virksomheder, forstærkes problemet yderligere af, at mange mindre virksomheder har fået sværere ved at skaffe finansiering til deres projekter. Hvis sunde virksomheder, eller iværksættere, ikke kan få mulighed for at låne penge til fornuftige investeringer, så lægger det en dæmper på antallet af nye arbejdspladser og dermed også en dæmper på den økonomiske vækst i Danmark. Det er dog ikke kun virksomhederne der risikerer at komme i klemme. Også mange familier har aktuelt sværere ved at få finansieret nødvendige renoveringer af boligen.

… og derfor skal man fra politisk side tage mere ansvar for at rydde op i banksektoren.

Man har fra politisk side, med indtil videre tre bankpakker, søgt at forbedre forholdende i den danske banksektor. Både ved at beskytte forbrugerne mod massive tab og ved at sikre, at økonomisk usunde banker bliver afviklet igennem Finansiel Stabilitet. Den proces skal fortsætte, men der er brug for, at man fra politisk side går mere drastisk til værks. En ny bankpakke skal sikre, at såvel virksomheder som borgere kan få lån fra bankerne til økonomisk sunde projekter, ved at forpligte bankerne på deres udlånsaktiviteter. Derudover, så skal man gennem yderligere krav til bankerne og en skabelon for sammenlægninger, reducere antallet af banker i Danmark. Antallet af banker i Danmark er ganske enkelt for højt. Det bør reduceres.

Sammenlægninger af banker og evt. nye lukninger af banker er nødvendige…

Den seneste sammenlægning af Faaborg Sparekasse og Ryslinge Andelskasse er et godt eksempel på de sammenlægninger der er brug for flere af. Vi har i Danmark 120 banker. I Sverige har man kun 14 (!). Mange små banker gør den danske banksektor sårbar overfor kriser og sværere låneforhold, da de små banker hverken har den fornødne ekspertise eller autoritet til at begå sig på de finansielle lånemarkeder. Derfor skal det være et helt klart politisk mål, at der bliver færre banker i Danmark. Dette opnås bedst ved, at markedet selv gennemfører fornuftige sammenlægninger. Der er brug for, at man fra politisk side tilskynder til flere sammenlægninger. Et lovgivningsmæssigt krav kunne f.eks. være, at man efter en vis årrække går ind og fastsætter en minimumsgrænse for antallet af kunder samt ind- og udlånsaktivitet et pengeinstitut skal have.

…, men staten skal ikke gå ind og være bank.

Banksektoren er speciel i forhold til andre dele af det private erhvervsliv, da vi alle i dagens Danmark er dybt afhængige af at have en bank der fungerer. Hvis bankerne er i problemer, så kommer borgerne, staten og hele økonomien i problemer. Derfor skal der også gælde særlige regler for banksektoren. Det skal dog aldrig være en politisk beslutning hvor mange penge folk må låne og til hvilken rente. Det varetages bedst ved, at bankerne fortsætter som private virksomheder. Staten skal ikke eje banker, men udelukkende regulere markedet.

Både på internationalt plan og på lokalt plan skal vi arbejde for en sundere banksektor.

Vi har fra politisk side et ansvar for at sikre borgerne mest muligt mod økonomisk usikkerhed. Det ansvar skal vi leve op til gennem en ny bankpakke, der får ryddet op i den danske banksektor og som forbedrer lånemulighederne for almindelige borgere og virksomheder. Der bliver aktuelt gjort meget i EU og på internationalt plan for at styrke robustheden af den finansielle sektor. Vi skal sikre at den danske lovgivning er konsistent med lovgivningen i andre lande, og vi skal fra dansk side presse på over for en mere effektiv og konsekvent regulering af den finansielle sektor. Samtidig skal vi dog rydde op i egen baghave og øge robustheden af den danske banksektor, så det ikke er den enkelte banks økonomiske situation, men den økonomiske situation hos den konkrete familie eller virksomhed der afgør, om de kan få lån eller ej. En mere robust banksektor vil være til glæde for borgerne, til glæde for dansk økonomi – og i sidste ende også til glæde for banksektoren selv.