Dansk viden om viden skal ud i verden

Danmark har brug for færre og bedre banker

Danmark er stadig hårdt ramt af den økonomiske krise. Især mange banker lider stadig pga. store tab på deres udlån, og det betyder, at krakket i f.eks. Fionia Bank, Roskilde Bank, Amagerbanken og Fjordbank Mors desværre nok ikke bliver de sidste bankkrak vi har set. De store tab i banksektoren er ved at føre til, at mange banker holder igen med deres udlån og en sådan ”kreditklemme” kan gå hen og blive meget alvorlig for dansk økonomi.

En usund banksektor går ud over hele økonomien…

Da det er en kendsgerning, at den største jobskabelse i Danmark sker i små spirende virksomheder, forstærkes problemet yderligere af, at mange mindre virksomheder har fået sværere ved at skaffe finansiering til deres projekter. Hvis sunde virksomheder, eller iværksættere, ikke kan få mulighed for at låne penge til fornuftige investeringer, så lægger det en dæmper på antallet af nye arbejdspladser og dermed også en dæmper på den økonomiske vækst i Danmark. Det er dog ikke kun virksomhederne der risikerer at komme i klemme. Også mange familier har aktuelt sværere ved at få finansieret nødvendige renoveringer af boligen.

… og derfor skal man fra politisk side tage mere ansvar for at rydde op i banksektoren.

Man har fra politisk side, med indtil videre tre bankpakker, søgt at forbedre forholdende i den danske banksektor. Både ved at beskytte forbrugerne mod massive tab og ved at sikre, at økonomisk usunde banker bliver afviklet igennem Finansiel Stabilitet. Den proces skal fortsætte, men der er brug for, at man fra politisk side går mere drastisk til værks. En ny bankpakke skal sikre, at såvel virksomheder som borgere kan få lån fra bankerne til økonomisk sunde projekter, ved at forpligte bankerne på deres udlånsaktiviteter. Derudover, så skal man gennem yderligere krav til bankerne og en skabelon for sammenlægninger, reducere antallet af banker i Danmark. Antallet af banker i Danmark er ganske enkelt for højt. Det bør reduceres.

Sammenlægninger af banker og evt. nye lukninger af banker er nødvendige…

Den seneste sammenlægning af Faaborg Sparekasse og Ryslinge Andelskasse er et godt eksempel på de sammenlægninger der er brug for flere af. Vi har i Danmark 120 banker. I Sverige har man kun 14 (!). Mange små banker gør den danske banksektor sårbar overfor kriser og sværere låneforhold, da de små banker hverken har den fornødne ekspertise eller autoritet til at begå sig på de finansielle lånemarkeder. Derfor skal det være et helt klart politisk mål, at der bliver færre banker i Danmark. Dette opnås bedst ved, at markedet selv gennemfører fornuftige sammenlægninger. Der er brug for, at man fra politisk side tilskynder til flere sammenlægninger. Et lovgivningsmæssigt krav kunne f.eks. være, at man efter en vis årrække går ind og fastsætter en minimumsgrænse for antallet af kunder samt ind- og udlånsaktivitet et pengeinstitut skal have.

…, men staten skal ikke gå ind og være bank.

Banksektoren er speciel i forhold til andre dele af det private erhvervsliv, da vi alle i dagens Danmark er dybt afhængige af at have en bank der fungerer. Hvis bankerne er i problemer, så kommer borgerne, staten og hele økonomien i problemer. Derfor skal der også gælde særlige regler for banksektoren. Det skal dog aldrig være en politisk beslutning hvor mange penge folk må låne og til hvilken rente. Det varetages bedst ved, at bankerne fortsætter som private virksomheder. Staten skal ikke eje banker, men udelukkende regulere markedet.

Både på internationalt plan og på lokalt plan skal vi arbejde for en sundere banksektor.

Vi har fra politisk side et ansvar for at sikre borgerne mest muligt mod økonomisk usikkerhed. Det ansvar skal vi leve op til gennem en ny bankpakke, der får ryddet op i den danske banksektor og som forbedrer lånemulighederne for almindelige borgere og virksomheder. Der bliver aktuelt gjort meget i EU og på internationalt plan for at styrke robustheden af den finansielle sektor. Vi skal sikre at den danske lovgivning er konsistent med lovgivningen i andre lande, og vi skal fra dansk side presse på over for en mere effektiv og konsekvent regulering af den finansielle sektor. Samtidig skal vi dog rydde op i egen baghave og øge robustheden af den danske banksektor, så det ikke er den enkelte banks økonomiske situation, men den økonomiske situation hos den konkrete familie eller virksomhed der afgør, om de kan få lån eller ej. En mere robust banksektor vil være til glæde for borgerne, til glæde for dansk økonomi – og i sidste ende også til glæde for banksektoren selv.

”A little less conversation, a little more action” for klimaet

Varmere sommervejr i Danmark, flere voldsomme skybrud og et Grønland der bliver mindre. Klimaet er i forandring. Og vi mennesker har en indflydelse på det. Derfor må vi i højere grad indrette os, så vi lever i samspil i stedet for modspil med klimaet. Vi skal ikke gå på kompromis med den måde vi lever på, men sikre at vi gennem genbrug, vedvarende energikilder og effektivt forbrug kan modarbejde de skadelige virkninger vores aktuelle livsstil har på naturen, miljøet og klimaet.

Vi skal aktivt gøre det attraktivt med en mere klimavenlig livsstil…

For at skabe en forøget forståelse for en mere klimavenlig livsstil, så skal afgifterne på forbrug af el, benzin og vand forøges. På den måde øges prisen på ”overforbrug” og det tilskynder til, at man i højere grad tænker over ens forbrug. Det skal gøres langt mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler i stedet for bilen bl.a. gennem roadpricing og lavere priser på offentlig transport. Det skal gøres billigere at købe en el-bil i forhold til en umoderne benzindreven bil ved at øge afgiften på benzindrevne biler. Affaldssortering skal ikke være et valg, men gennem lovgivningen gøres en naturlig del af hverdagen. Og især skal lovgivningen omkring skadelige natur- og miljøforseelser skærpes. Alt i alt, så skal det økonomisk ufordelagtigt og strafbart at leve i modspil til miljøet og klimaet.

…, men det tager tid og kan være svært at nå til enighed på globalt plan.

Klimatopmødet i København i 2009 illustrerede hvor svært det kan være at nå til enighed på globalt plan om en mere miljø- og klimavenlig adfærd. Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver dog større jo længere vi venter med at gøre noget ved dem. Derfor vil alle lande på hele kloden med tiden blive tvunget til at tage hensyn til klimaet – spørgsmålet er om det er tids nok. Klimakommissionen kom i efteråret 2010 deres anbefalinger til hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændstoffer i 2050. Det er mange år ude i fremtiden når man tænker på at Danmark allerede 2012 ikke længere vil være selvforsynende med olien fra Nordsøen, og vi allerede i dag mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Danmark kan gå forrest og vise det gode eksempel…

Lige meget hvor meget man ønsker det, så kan Danmark ikke løse klimaudfordringen alene. På en måde kan vi dog bidrage mærkbart til at forøge hele verdens hensyntagen til klimaet: Ved at vise at det kan lade sig gøre at opretholde vores livsstil samtidig med vi lever i samspil med miljøet og klimaet. Vi er i Danmark allerede langt fremme med brugen af vedvarende energi, offentlig transport samt afgiftspålægning af benzinforbrug og energi- og miljørigtig adfærd. Vi kan dog komme meget længere – og det skal vi. Danmark skal være det gode eksempel, som andre lande ønsker at efterligne når de skal indrette deres samfund miljø-og klimavenligt. På alle områder skal man fra statslig side drive denne proces – gennem tilskud til energirigtige renoveringer samt byggeri, gennem oplysningskampagner, gennem billigere offentlig transport, gennem forøgede afgifter på forbrug af el, vand og benzin, gennem investeringer i vedvarende energikilder, f.eks. off-shore vindmøller, gennem flere midler til relevant forskning – alt i alt: På alle tænkelige områder skal vi være ambitiøse.

…, og for klimaets skyld efterleve ”A little less conversation, a little more action”.

Klimakommissionens kom i deres rapport fra efteråret med flere centrale anbefalinger bl.a.  massiv udbygning af vind, optimal udnyttelse af biomasse, en omlægning af transportsektoren og investeringer i vedvarende energi, hvilket er helt på linje med den Radikale klimastrategi. Anbefalingerne fra eksperterne i klimakommissionen er underbygget af utallige rapporter og dybdegående forskning – og helt grundlæggende så kender man altså løsningen på at rette op på vores aktuelt negative påvirkning af klimaet. Der er ikke brug for flere rapporter og planer der rækker 20, 30 eller 40 år ude i fremtiden. Der er brug for at vi tager politisk ansvar i dag, i morgen og i overmorgen for at iværksætte de nødvendigt tiltag – om det så er at iværksætte byggeriet af en vindmøllepark eller sætte afgifterne op på forbrug af el, vand og fossile brændstoffer. For klimaets og vores egen skyld – så behøver vi på klimaets vegne ”A little less conversation, a little more action”, som Elvis Presley sang.

Dansk natur: Nedtur skal vendes til optur

Danmark er på helt gal kurs når det kommer til den danske natur og det danske drikkevand. Det er det samstemmende budskab der kommer fra Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række universitetseksperter på området. De skader der aktuelt forvoldes på dansk natur og det danske drikkevand kan det tage mange år at rette op på – og skaderne kan i værste fald være uoprettelige. Derfor er der behov for, at der tages ansvar for dansk natur og dansk drikkevand ved, at frede en større del af den danske natur, lægge flere landbrugsarealer brak og skærpe reglerne for udledning kvælstof og sprøjtegifte – især tæt på vandboringer.

Der er blevet mindre natur i Danmark…

Der er arealmæssigt blevet mindre dansk natur over de sidste 10 år – især siden 2007 – og 29 procent af de danske dyrearter er i fare for at forsvinde, jf. Danmarks Miljøundersøgelser. Bare fra 2007-2010 er 1.320 kvadratkilometer naturområder og brakmarker blevet lavet om til landbrugsmarker, hvilket svarer til det samlede areal for Als, Læsø, Langeland og Bornholm – tilsammen. Baggrunden for dette er at VK-regeringen i 2007 gav landbruget lov til at pløje en stor del af de danske brakmarker op uden at stille krav om naturgenopretning et andet sted. VK-regeringen lovede i 2007, at ”… holde naturen skadesløs” og det står den stadig ved. Indtil videre er der dog ikke taget tiltag til de naturforbedringer der bl.a. er lovet i VK-regeringens ”Grøn Vækst” aftale. Den manglende naturgenopretning har bevirket, at naturen i Danmark er kommet under et unødvendigt pres.

… og det går ud over renheden af dansk drikkevand og antallet af dyrearter i Danmark.

Som en konsekvens er en større del af det danske grundvand i fare for at blive forurenet og flere danske dyrearter er i fare for at forsvinde. Den mindre natur kan, udover færre dyrearter og sværere adgang til rent drikkevand, risikere at blive en stor økonomisk omkostning for Danmark.  De fælles EU-regler om vandmiljø, biodiversitet og natur betyder nemlig, at Danmark kan risikere at skulle bruge mange milliarder kroner på at genoprette den natur der aktuelt er ved at blive nedbrudt.

Udskydelse af regler om mindsket forurening forværrer situationen for naturen og drikkevandet…

Det er dog ikke bare når det drejer sig om det samlede areal med natur, at Danmark halter bagefter. Også når det kommer til at mindske f.eks. landbrugets negative påvirkning af naturen står det skidt til. Den danske VK-regering har fået udsættelse for Danmarks overholdelse af EU’s vandmiljøkrav fra 2015 til 2027. En udsættelse vil forværre den allerede alvorlige miljømæssige situation for vandmiljøet i mange danske søer, åer og fjorde. Og vil endvidere være med til at lægge yderligere pres på den danske natur og det danske drikkevand. Regeringen har aktuelt sat et mål for en øjeblikkelig nedbringning af kvælstofudledningen fra landbruget med 9.000 ton årligt, men en udskydelse af vandmiljøkravene vil bevirke, at en yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton årligt vil blive udsat til 2027. Det danske drikkevand og grundvandet har aldrig været i så dårlig forfatning jf. Foreningen for danske vandværker (DANVA), og årligt må der lukkes mere end 100 vandboringer. Set i dette lys er det en helt forkert beslutning, at man har valgt at få udsættelse for EU’s vandmiljøkrav.

…, og derfor risikerer vi at efterlade Danmark i en værre tilstand end det vi tog imod.

Danmark er på overfladen utrolig smukt, men sandheden er, at naturen, dyrelivet og det danske grundvand er under et voldsomt pres. Kortsigtede interesser risikerer aktuelt at overskygge de overordnede hensyn til dansk natur og dansk drikkevand, og det kan på langt sigt være en forkert prioritering. Der skal tages hensyn til landbrugets og industriens interesser, men vi har også pligt til at tage hensynet til den danske natur og renheden af dansk drikkevand, alvorligt. Ellers risikerer vi at bryde et grundlæggende princip i vores samfund: At efterlade Danmark i en bedre tilstand end da vi modtog det. Et nyt flertal vil lave det om ved at genoprette dansk natur og beskytte det danske grundvand – til glæde for både nuværende og kommende generationer.

Virksomhedsskatter der giver profit og arbejdspladser

I Danmark har vi en interesse i, at erhvervslivet har de bedst mulige vilkår. Konkurrencedygtige virksomheder er med til at gøre Danmark rigere. De er fundamentet for, at vi er i stand til at finansiere skoler og hospitaler. De er en af kernerne i vores velfærdssamfund. Vi skal alle bidrage til det danske samfund. Det gælder også virksomhederne.

Virksomheder i Danmark bidrager bl.a. over selskabsskatten…

De danske virksomheder bidrager til samfundet ved at betale selskabsskat. Selskabsskatten gav i 2007 64,3 milliarder kroner til den danske statskasse. I 2011 skønnes selskabsskatten at bidrage med 55,2 milliarder kroner (jf. Finansministeriet). Den danske selskabsskat er blevet sat ned over flere omgange siden 1980‘erne. Siden 2001 er den sat ned fra 30 procent til 25 procent, med anbefaling fra Velfærdskommissionen. Den danske selskabsskat er lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Sverige har en selskabsskat på 26,3 procent, Norge ligger på 28 procent, Tyskland på 29,8 procent og Finland 26 procent. Danmark har dog en relativt vidtgående skattebase. Skatten beregnes ud fra et bredt fundament hos virksomhederne. Det er dog ikke alle virksomheder, der betaler selskabsskat. Kun omkring halvdelen af virksomhederne i Danmark betaler selskabsskat, og andelen er faldende. Selskabsskatten betales primært af de største industri- og finansielle virksomheder og af de mindre handels- og servicevirksomheder. Dermed vil en lavere selskabsskat ikke komme hele det danske erhvervsliv til gode, men kun udvalgte sektorer og brancher. Danmark har ingen interesse i at bidrage til et “race to the bottom” med selskabsskatterne i EU. Danmark skal arbejde for, at man får en ens selskabsskat i alle EU-lande. Virksomheder skal ikke skele til selskabsskattesatsen, når de vælger hvilket EU-land, de skal slå sig ned i.

…, men der er andre skatter som virksomhederne også finder problematiske.

Selskabsskatten er kun én af de skatter, som virksomhederne betaler. Den høje skat på arbejde, iværksætterskatten og en lang række afgifter er for mange virksomheder en langt større hæmsko for vækst og flere arbejdspladser end selskabsskatten. Dansk Byggeri har advokeret for, at det ville være langt mere hensigtsmæssigt for erhvervslivet at sænke skatten på arbejde i forhold til at sænke selskabsskatten. DI og Dansk Erhverv har også været stærke fortalere for en lavere skat på arbejde. Dette understøttes af opgørelser fra OECD, der slår fast, at gevinsten i kroner og øre ved at yde en ekstra arbejdsmæssig indsats på arbejdsmarkedet i Danmark er blandt de laveste i alle OECD-landene.

Vi skal have et skattesystem der tilskynder virksomhederne til forskning og udvikling…

Et andet forslag, der udover en lavere skat på arbejde og en afskaffelse af iværksætterskatten, er, hvis mindre virksomheder kunne trække deres udgifter til forskning og udvikling fra i skat og i stedet betale skatten senere, når de vokser sig store. Aktuelt har man sådan en ordning i Storbritannien, og her har man gode erfaringer med denne tidsforskudte virksomhedsskat.

…, og så skal vi afskaffe de skatter der virkelig hæmmer virksomhederne i at skabe vækst og arbejdspladser.

Vi burde nedsætte skatten på arbejde, afskaffe iværksætterskatten og tilbyde mindre virksomheder fradrag for investeringer i forskning. Hvis Danmark eller andre EU-lande begynder at konkurrere på at nedsætte selskabsskatten, kan vi ende med at have en selskabsskat på et rundt “0”. Og det vil ikke bidrage til at finansiere det velfungerende danske samfund, som virksomhederne er en del af. Det vil ikke give danskerne mere lyst til at arbejde mere, og det vil ikke gøre det mere attraktivt at investere i små iværksættervirksomheder, som er en af kernerne i fremtidens velfærdssamfund.