Rent drikkevand er ikke længere en selvfølgelighed i Danmark

Danmark havde for bare en årrække siden noget af verdens reneste drikkevand, hentet op direkte fra den danske undergrund. Sådan er situationen ikke længere. Ikke nok med, at det danske drikkevand mange steder i er i fare for at blive forurenet, så er situationen for badevandet i mange danske fjorde også ved at blive alvorlig. Der bliver årligt lukket 100 vandboringer, og der bliver fundet rester af sprøjtegifte i hver fjerde vandboring. Derudover, så er alger og iltmangel et tilbagevendende problem i de danske fjorde.

En stor del af problemerne med forurening af det danske grundvand og alger i de danske fjorde skyldes landbrugets udledning af kvælstof og sprøjtegifte. Som situationen er i dag, så får halvdelen af de danske åer, tre fjerdedele af søerne og stort set alle fjorde mere kvælstof, end de umiddelbart kan tåle. Og grundvandet er også under et betydeligt pres fra nedsivning af især sprøjtegifte.

Den danske regering forsøger aktuelt, at udsætte Danmarks overholdelse af EU’s vandmiljøkrav fra 2015 til 2027, men en udsættelse vil kun forværre den allerede dybt alvorlige miljømæssige situation for vandmiljøet i danske søer, åer og fjorde. F.eks. er plante- og dyrelivet i Odense fjord tæt på at kunne erklæres helt dødt. Regeringen har aktuelt sat et mål for en øjeblikkelig nedbringning af kvælstofudledningen fra landbruget med 9.000 ton årligt, men en udskydelse af vandmiljøkravene vil bevirke, at en yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton årligt vil blive udsat til 2027. Ydermere vil regeringen kun udvide den mindst krævede afstand fra en mark hvor der må sprøjtes til en vandboring fra de nuværende 10 meter til 25 meter. Det var ellers blevet anbefalet af afstanden var mindst 300 meter. I lande som Tyskland, Sverige og Holland har de en langt skrappere lovgivning omkring udledning af sprøjtegifte og kvælstof nær vandboringer. F.eks. skal der i Holland være en minimumafstand på 75 meter, fra en vandboring til en mark hvor der må sprøjtes. En større afstand fra en mark hvor der må sprøjtes til en vandboring vil bedre kunne beskytte grundvandet mod at blive forurenet af sprøjtegifte, hvilket bl.a. er slået fast af foreningen for danske vandværker (DANVA).

Vi må i Danmark ikke tage det klare danske badevand og det rene danske drikkevand for givet. Vi bliver nødt til at værne om den danske vandkvalitet og miljøet i de danske søer, åer og fjorde. Danmarks skal leve op til EU’s vandmiljøkrav i 2015 og have en mere ambitiøs lovgivning med henblik på, at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof og sprøjtegifte. Ydermere skal vi skærpe lovgivningen, og kræve at der bliver en afstand på mindst 300 meter fra vandboringer til marker hvor der må sprøjtes. Det skal sikre, at der ikke bliver lukket 100 vandboringer om året, og at kvaliteten af det danske drikkevand ikke bliver unødvendigt forringet. Danmark skal igen i den miljømæssige føretrøje og være kendt som et land med fantastisk badevand og noget af verdens reneste drikkevand. Situationen er alvorlig og behovet for handling er presserende. Det er på tide vi tager ansvar. Også for miljøet.

Færre penge til fødevareforskning er kritisabelt og dybt bekymrende

I Danmark har vi i mange år nu haft en høj fødevarestandard der sikrer sunde fødevarer til forbrugerne – også selvom fødevarerne kommer fra andre lande. Udover at have en god kontrol af fødevarer, så er det også nødvendigt med en velfungerende fødevareforskning. Fødevareforskningen er med til at sikre, at man kan føle sig tryg ved de varer man køber i supermarkedet. Forskning i f.eks. hvilke tilsætningsstoffer og minimumsgrænser for stoffer der må være i fødevarer, er et vigtig områdde da det påvirker os alle sammen hver eneste dag. Forskningen er med til at sikre, at der i vores daglige indtag af fødevarer er et minimum indtag af stoffer der potentielt kan være skadelige for vores sundhed. Det er derfor både betænkeligt og dybt kritisabelt, at der er blevet sat færre penge af til fødevarekontrol – og især fødevareforskning over de seneste par år. Regeringen har nedsat en forebyggelseskommission der er kommet med bud på hvordan os danskere kan leve sundere og længere. Forslagene inkluderer bl.a. tiltag der skal at få danskerne til at spise mere frugt og grønt, men når regeringen samtidig nedprioterer forskningen i potentielt skadelige stoffer der tilsættes i produktionen af fødevarer (f.eks. sprøjtegifte og kemikalier til at forlænge holdbarhedsdato), så er regeringen ikke nået særlig langt. Fødevarforskning er et område vi ikke kan tillade os at nedprioritere. Det drejer sig om vores alle sammens sundhed. Flere og flere danskere lider af kræft, og alle er enige om at der skal gøres mere på kræftområdet, men samtidig sætter regeringen færre penge af til fødevareforskning i bl.a. kræftfremkaldende stoffer. Det er hverken smart eller gennemtænkt, men dybt kritisabelt. Mindre fødevareforskning i Danmark har også en anden bekymrende konsekvens når det gælder EU. En større og større grad af lovgivning kommer fra EU, hvilket er helt naturligt da den stigende handel på tværs af landegrænser øger behovet for ens lovgivning og regulering. EU kommer i højere og højere grad med lovgivning på fødevarerområdet, og Danmark er ligesom alle andre lande med i lovgivningsprocessen.

Danmark har i forhold til mange andre europæiske lande en relativ stram fødevarelovgivning, og hvis ikke vi kæmper for en stram fødevarelovgivning i EU, så kan det i værste tilfælde betyde en ringere sundhedsmæssig fødevaresikkerhed. I denne lovgivningsproces er forskningsresultater vigtige da de danner grundlaget for en stram lovgivning på fødevareområdet. Stoffer kan kun forbydes i fødevarer hvis de gennem forskning er fundet potentielt sundhedsskadelige, og derfor skal der forskning til at understøtte lovgivningsprocessen. Det er derfor ikke bare vigtigt, at Danmark har en god fødevarekontrol og fødevareforskning for at sikre danske forbrugere, men også for at præge fødevarelovgivningen i EU med forskningsresultater og kontrolerfaringer, så EU får en vidtgående og stram fødevarelovgivning på tværs af EU-landene. Fødevareforskning er for vigtigt et område til, at vi kan nedprioritere det, og jo længere tid der går uden penge til forskning – jo mere lovgivning i EU bliver lavet uden den fornødne baggrundsviden. Politik handler om prioriteringer, og fødevaresikkerhed og dermed fødevareforskning er nødvenddigt at prioritere for at sikre borgernes sundhed – og det ændrer hverken økonomisk krise eller politiske forhold på.

Dansk natur under unødvendigt pres – brug for ambititøs miljøpolitik

Danmark er på overfladen utrolig smukt, men sandheden er at naturen og dyrelivet mange steder i landet lider. Ofte bliver kortsigtede interesser sat over hensynet til naturen og dyrelivet, og det kan på langt sigt være en forkert prioritering. Der skal tages hensyn til landbrugets, industriens og befolkningens interesser, men vi har også pligt til at tage hensynet til den danske natur og det danske dyreliv. Ikke bare for at sikre, at Danmark også i fremtiden har en smuk natur og et rigt dyreliv, men også for at sikre at områder ikke bliver ubeboelige pga. forurening eller at grundvandet ikke kan drikkes pga. for stort forbrug af sprøjtegifte i landbruget. Regeringen er kommet med sit bud på en plan for grøn vækst, men regeringens plan tager ikke nok hensyn til den danske natur – og kan i sidste ende blive fatal for det danske grundvand. Landbruget bliver nødt til at nedsætte mængden af kunstgødning, gylleudledning og brug af sprøjtegifte hvis vi også i fremtiden skal have rent drikkevand og sunde vandløb. Danmark har engang været et landbrugsland og har stadig en stor eksport af landbrugsvarer, men landbrugets rolle bliver økonomisk mindre og mindre samtidig med at udledningen af sprøjtegifte og gylleproduktionen bliver større og større. Landbruget er dog ikke skyld i denne udvikling da den globale konkurrence og lavere priser presser landbruget til hele tiden at øge produktiviteten og øge udbyttet af produktionen.

Udenfor Europa er USA, Kina og Sydamerika langt fremme med produktionen af GMO-afgrøder, men i EU har landbruget stadig ikke fået denne mulighed. Det tvinger landbruget til stadig at bruge sprøjtegifte og kunstgødning til skade for naturen.  Vi løser ikke problemet med en bedre dansk natur ved at skyde skylden på landbruget samt industrien og forringe landmændenes og erhverslivets vilkår, men vi bliver nødt til aktivt at støtte landbrug og industri til en mere miljøvenlig og naturvenlig produktion. Det skal gøres ved at gøre det attraktivt for landbrug og industri at omlægge produktionen mere miljøvenligt, men også gradvist presse landbrug og industri til at værne om miljøet ved at øge afgifter og nedsætte fradrag ved ikke miljøvenlig produktion. Landbruget skal have mulighed for at producere GMO-afgrøder, og Danmark skal i EU kæmpe for retten til at producere GMO-afgrøder. Derudover er det vigtigt at der på EU-regi bliver stillet krav til landbrug og industri om mere miljøvenlig produktion, da visse miljøproblemer bevæger sig på tværs af grænser. Det danske dyreliv og dansk natur er for vigtig til, at vi lader det gå til grunde som følge af kortsigtede profitinteresser, og på sigt vil det være en særdeles fordelagtig investering at kæmpe for et bedre dansk miljø da vi derved undgår mangel på rent grundvand i fremtiden.

At satse på miljøet er altså ikke bare en god investering, det er skærende nødvendigt – og jo længere vi udskyder handling, jo værre bliver problemerne. Regeringen har med deres plan for grøn vækst ikke lagt fundamentet til en bæredygtig fremadsynet miljøpolitik hvilket er dybt beklageligt. Endvidere kan det vise sig at blive en kostbar beslutning på længere sigt, som vi kan komme til at betale dyrt for. Derfor er der brug for en mere ambitiøs målsætning på miljøområdet end regeringen har lagt op til, hvis vi i de kommende årtier ikke skal betale dyrt for fortidens mangel på handling.