Tillid til forskning er tillid til vækst

En god ide kan skabe mere end tusind arbejdspladser. Flere gode ideer kan styrke Danmarks konkurrenceevne. Og samlet set kan et forbedret og styrket forskningsklima i Danmark, med masser af nye ideer til følge, bring Danmark ud af den aktuelle økonomiske klemme med lav vækst, faldende velstand og dermed råd til mindre velfærd. Derfor er tillid til de danske forskere og en tilførsel af flere midler til forskning hele grundlaget for, at der bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark og at vi bare et par år ude i fremtiden atter vil opnå en øget økonomisk vækst.

Det offentlige burde primært støtte grundforskning…

Danske virksomheder bedriver primært strategisk forskning indenfor deres unikke forretningsområder, og de er derfor dybt afhængige af et tæt samspil med de offentlige forskningsinstitutioner der centrerer sig – eller i hvert fald burde centrere sig – om grundforskning. Naturen i den frie grundforskning er, at den kan tage tid, være kostbar og at den ikke nødvendigvis leder til de forventede resultater – og det er aspekter som mange virksomheder kan have svært ved at operere under. Dermed er det netop en statslig opgave, at sikre den frie grundforskning de bedste udfoldelsesmuligheder.

…, men aktuelt er midlerne til dansk grundforskning under pres.

Den frie grundforskning er dog under pres i Danmark bl.a. som følge af Regeringens puljedannelse af forskningsmidlerne og krav om strategisk forskning, hvilket betyder, at danske forskere bruger flere penge på at søge penge til forskning end på at forske. Bureaukrati har overhalet forskning som mange danske forskeres primære hovedbeskæftigelse. Den manglende satsning på grundforskning, og de heraf færre midler, har affødt en skarp kritik fra store danske virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck samt fra bl.a. Dansk Erhverv og Dansk Industri (DI). Det er en retmæssig kritik. Der er behov for at vi i Danmark investere mere – ikke mindre – i den frie grundforskning. Bl.a. derfor ønsker vi i Radikale også at støtte grundforskning med 8 mia. kroner om året frem mod 2020. Derudover skal målet om at anvende 1 procent af BNP på forskning være et gulv ikke et loft.

Samspil med erhvervslivet skal sikre, at grundforskning leder til nye arbejdspladser…

Gode partnerskaber mellem den offentligt støttede forskning og den private forskning er helt essentielle for at opnå store forskningsresultater. Gennem store grundforskningsprojekter kan man opnå viden og få skabt ideer til mindre forskningsprojekter, der i et strategisk øjemed, kan føre til oprettelsen af nye virksomheder eller som kan bruges af eksisterende virksomheder. Dermed er en solid og velfinansieret grundforskning samt et tæt samspil mellem erhvervslivet og de offentlige vidensinstitutioner, kimen til en større grad af privat finansieret strategisk forskning. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har beregnet, at det ville udløse en samlet værditilvækst på 21,6 mia. kroner i Danmark, hvis samtlige danske forskningsaktive virksomheder indgik i samarbejde med en vidensinstitution. Aktuelt er det dog kun 10,5 procent af de danske virksomheder der bedriver egen forskning og udvikling, og kun 3,7 procent der har indgået samarbejde om forskning og udvikling med f.eks. et dansk universitet eller et forskningsinstitut.

…, og det skal bl.a. ske gennem bedre muligheder for offentligt-privat samarbejde.

Et bedre samspil mellem det private erhvervsliv og den offentlig grundforskning skal bl.a. ske gennem nye innovationsfremmende udbudsmodeller. I udlandet – bl.a. USA og Holland – er der gode erfaringer med sådanne modeller. Helt konkret skal virksomheder inviteres til at komme med løsninger på forsknings- eller samfundsmæssige problemstillinger for at få støtte til et samarbejde med offentlige vidensinstitutioner. Derudover, så skal de offentlige vidensinstitutioner pålægges, at indgå et tættere samarbejde med private virksomheder mod at få flere offentlige midler til den frie grundforskning. En ny enhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling skal aktivt søge at skabe kontakt mellem danske virksomheder og offentlige vidensinstitutioner mhp. at skabe et tættere privat-offentlig forskningssamarbejde.

Vi skal vise tillid til forskning ved at investere i forskning.

Samlet set, skal vi i Danmark kombinere en øget satsning og styrket tillid til grundforskning med et langt tættere samspil mellem de offentlige vidensinstitutioner og det private erhvervsliv. Vi skal afsætte flere midler til grundforskning og midlerne skal gives med en længere løbetid. Derudover skal f.eks. universiteterne tilskyndes til at opnå et bedre samarbejde med private virksomheder mod derimod at få lovning på flere midler øremærket den frie grundforskning. En større satsning på grundforskning vil uden tvivl medføre et større afkast nye arbejdspladser og dermed ny vækst i Danmark. Og dermed er tillid til forskning tillid til vækst.

Vi skal turde investere os ud af krisen

Danmark har et potentiale. Et potentiale, der kan gøre, at vi igen kan blive et af de lande, som verden kigger på, når de ønsker at finde et land med høj levestandard, et stærkt socialt sikkerhedsnet, et højt uddannelsesniveau og sunde vilkår for erhvervslivet.

Aktuelt er vi i Danmark i en dyb økonomisk krise. På trods af en svagt faldende ledighed faldt det danske bruttonationalprodukt (BNP) med 0,5 procent i første kvartal i 2011, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed er vi i Danmark officielt i recession, da BNP er faldet i to sammenhængende kvartaler. En recession, som ikke bare gør os fattigere, men som også kan få konsekvenser for mange helt almindelige borgere i Danmark.

Vi skal investere og reformere os ud af krisen…

For at komme ud af den krise, vi befinder os i, er det nødvendigt, at vi investerer og reformerer. Vi skal gennem reformer sikre, at flest mulige står aktive på arbejdsmarkedet, og at alle borgere tilskyndes til at arbejde mere gennem en lavere skat på arbejde. Vi skal vi investere i forskning og uddannelse for at danne grundlaget for fremtidige arbejdspladser i såvel produktionssektoren som videnssektoren i erhvervslivet. Investeringer i uddannelse skal blandr andet være i folkeskolen og mulighed for løbende efteruddannelse. En god begyndelse i folkeskolen skal lægge fundamentet for den uddannels,e man ønsker sig senere i livet, og investeringer i løbende efteruddannelse skal sikre, at man ikke går uddannelsesmæssigt i stå, mens udviklingen i samfundet kører videre. Det skal gøres fradragsberettiget at tage relevant efteruddannelse.

… og der er allerede lavet fornuftige reformer…

Radikale Venstre har med dagpengereformen og tilbagetrækningsreformen været med til at lave de reformer, der er nødvendige for, at flere borgere bliver aktive på arbejdsmarkedet. Vi ønsker med en reform af de danske erhvervsstøtteordninger på over 24 milliarder kroner at støtte iværksættere langt mere, end vi gør i dag. Forslagene om en lavere skat på arbejde og en ophævelse af skattestoppet på boliger gør, at alle danskere vil få skattelettelser og tilskyndes til at arbejde, i stedet for at det kun er de rigeste danskere, der får en årlig skattelettelse gennem deres bolig.

Alle forslagene er samlet i Radikale Venstres 2020-plan, der netop er blevet fremlagt. I planen er der lagt op til reformer, der vil bidrage med 57 milliarder kroner. Det tillader solide investeringer i folkeskolen, vores børns uddannelser og ny forskning for knap 14 milliarder kroner. Danmark har underskud, og det betyder at hvis vi ønsker at bruge flere offentlige midler, så bliver vi nødt til at finde dem gennem fornuftige omprioriteringer. Alternativet er et endnu større underskud og en stigende gæld.

…, men der er stadig behov for reformer og især investeringer.

Udover at Radikale Venstres 2020-plan indeholder konkrete investeringer, så vil indeholder planen gennem bl.a. forslag til bedre rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, en afskaffelse af multimedieskatten samt iværksætterskatten og en digitalisering af den offentlige sektor, der vil gøre det mere attraktivt at investere i Danmark som land. De direkte investeringer i Danmark fra udlandet er faldet de seneste par år. Hvis vi ønsker fornyet vækst i Danmark, så skal vi ikke bare selv investere, men også gøre det mere attraktivt at investere i Danmark.

Samlet set skal vi turde reformere og investere i Danmark. Vi kan ikke spare os ud af krisen, men vi kan heller ikke bero os på tro, håb og gældssætning. Den eneste farbare vej ud af den økonomiske krise er gennem strukturelle reformer, der får flere i arbejde – både nu og på sigt – og gennem investeringer i forskning og uddannelse. Danmark har et stort potentiale til igen at blive en sprudlende økonomi, som udlandet skeler til. Det er på tide, at vi kommer i arbejdstøjet og realiserer potentialet.

Den danske velfærdsstat skal eksporteres til andre lande og skabe velstand til Danmark

Danmarks primære ressource som vi skal leve af i fremtiden er viden. Derfor skal vi prioritere investeringer i forskning og uddannelse meget højt, og løbende arbejde med at skabe de bedst mulige uddannelsesforhold og mest attraktive forskningsmiljøer. Det går i dag helt den forkerte vej, med færre unge der får en ungdomsuddannelse, mangel på praktikpladser, tusinder af unge der bliver afvist til optag universiteterne, danske forskere der flytter ud af landet og forskere i Danmark der bruger mere tid på at søge penge til forskning end på at forske – for blot at nævne nogle af problemerne. Regeringen har aktuelt skåret ned på pengene til forskning og uddannelserne, men det er den helt forkerte vej at gå. Vi er, som følge af krisen, blevet fattigere, men vi behøver ikke også at blive dummere. Endvidere vil nedskæringerne på uddannelse og forskning kun gøre os fattigere i fremtiden.

Selvom investeringer i uddannelse og forskning vil give et stort afkast på sigt, så er det stadig en stor samfundsmæssig omkostning her og nu. Derfor skal vi i Danmark blive bedre til at skabe velstand ud fra de erfaringer og den viden vi allerede har. Det handler f.eks. om at skabe et bedre samarbejde mellem universiteterne og det danske erhvervsliv. Det kan gøres på mange måder, men bl.a. skal det gøres nemmere at oprette økonomiske og juridiske fællesskaber samt virksomheder ejet af både private virksomheder og universiteterne.

Det største potentiale ligger dog i, at ”eksportere” den danske velfærdsstat. I kraft af vores velfærdsstat der servicerer borgerne på en lang række områder, har vi i Danmark opbygget en viden og erfaring om hvordan man effektivt giver borgerne velfærd af høj kvalitet. Og hvis vi kan blive bedre til at udbrede den erfaring til andre lande, så kan vi skabe en øget velstand, som vi kan bruge på at investere i uddannelse, forskning og bedre velfærd i Danmark. Hvis vi skal profitere på baggrund af vores erfaringer og kompetencer med velfærdsydelser, så er det vigtigt at vi i højere grad ophæver de markedsmæssige begrænsninger der i dag er på det sociale område. Det skal være langt lettere for private selskaber at indgå partnerskaber med offentlige institutioner og dele viden samt erfaringer. Helt konkret skal man give tilskud, driftsstøtte mv. til organisationer, foreninger eller selskaber, der har et kommercielt formål, og som arbejder med velfærdsydelser. Derudover skal der være bedre mulighed for at private firmaer kan indgå partnerskaber med f.eks. offentlige plejehjem samt bo- og behandlingscentre. Bedre partnerskaber mellem det private og det offentlige vil ikke bare være en fordel for erhvervslivet, men vil også være en kæmpe fordel for offentlige institutioner, der får adgang til ressourcer og rådgivning de ikke tidligere havde mulighed for at få.

Hvis vi i Danmark skal ”eksportere” den danske velfærdsstat, så er det helt centralt, at man i lovgivning og i praksis søger at åbne op for, at der bliver et rigere samarbejde mellem offentlige institutioner og erhvervslivet. Vi har i Danmark en velfungerende velfærdsstat og den viden vi har, skal vi give videre og på den måde skabe øget velstand i Danmark. Vi gør i Danmark hvad vi er gode til – nu er det også bare nødvendigt, at vi skaber velstand på det.

Iværksætterskatten fungerer som aktiv dødshjælp til danske iværksættere

Danmark nyder godt af iværksættere der forfølger en god ide, og derved skaber nye  virksomheder og arbejdspladser der kan øge væksten, velstanden og velfærden i Danmark. Det er dog stadig svært, at gå fra en god ide til en veletableret virksomhed, og derfor skal iværksætterne hjælpes i gang. Et af de største problemer for iværksættere er ofte, at skaffe den nødvendige startkapital til at komme i gang med deres projekt. En del af pengene kan oftest lånes, men derudover bliver iværksætterne nød til alliere sig med andre personer eller institutioner der kan skyde penge i deres projekt. Det at kunne få finansiering til sit projekt er en af de vigtigste forudsætninger for at starte en virksomhed, og det er netop her man fra statslig side skal gå ind og støtte iværksættere samt nye virksomheder.

Derfor er det dybt kritisabelt, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti (VKO) med indførelsen af porteføljeaktiebeskatningen – også kaldet ”Iværksætterskatten” – har gjort det sværere for danske iværksættere, at finde finansiering til gode ideer og virksomhedsprojekter. Ifølge den danske venture og kapitalfondsforening (DVCA) har iværksætterskatten allerede været den direkte årsag til, at danske iværksættere er gået glip af op imod 14,5 mia. kroner i direkte investeringsmidler – og dermed helt har måtte droppe gode ideer eller kæmpe endnu hårdere for at holde en nystartet virksomhed i live. Iværksætterskatten fungerer derved som aktiv dødshjælp til danske iværksættere, og burde afskaffes med det samme.

I stedet for at påligge iværksætterne nye skatter der gør det sværere, at finde den nødvendige kapital til starte ny virksomhed burde man hellere sørge for, at en større del af den danske erhvervsstøtte gik til iværksættere, og nystartede virksomheder. Derudover skal det være et klart mål, at den danske stat hjælper nye virksomheder i gang gennem lempeligere skattekrav, et minimum af bureaukrati og en fast kontaktperson de kan henvende sig til ved spørgsmål om skatter og afgifter, tilladelser eller andre aspekter af virksomhedslovgivningen. Derudover skal virksomhederne også have en fast kommunal kontaktperson tilknyttet da kommunerne har ansvaret for en væsentlig del af den danske erhvervspolitik.

Vi har i Danmark gavn af iværksættere, og en aktiv interesse i at nystartede virksomheder ikke blot er døgnfluer, men udvikler sig, vokser og bliver veletablerede både i Danmark og i udlandet. Derfor skal vi støtte iværksætterne – og ikke som Regeringen gøre det sværere for dem, at finde den nødvendige kapital til at føre de gode ideer ud i livet.

Manglende studiepladser modarbejder Danmarks fremtidige velstand og velfærd

Mange arbejdspladser i Danmark flytter til lande hvor lønningerne og produktionsomkostningerne er mindre. Samtidig flytter der nye jobs til Danmark indenfor især forskning, og andre områder der kræver højtuddannet arbejdskraft. Under krisen er der forsvundet over 70.000 industriarbejdspladser i Danmark, og derfor er det nødvendigt, at der bliver skabt nye arbejdspladser – og endnu vigtigere, at der bliver skabt arbejdspladser indenfor sektorer hvor vi i Danmark har særlige kompetencer.

En af de primære faktorer for at der bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark er, at vi i får et generelt højere uddannelsesniveau. Højt uddannet arbejdskraft, og højt uddannede arbejdspladser, er stærkt medvirkende til, at der bliver skabt nye arbejdspladser indenfor specialiserede erhverv – og endvidere at der bliver skabt nye produktionsarbejdspladser. Et højt uddannelsesniveau er ydermere medvirkende til, at tiltrække udenlandske arbejdspladser til Danmark. Der skal sættes ind på flere områder for at højne det generelle uddannelsesniveau i Danmark. Midlerne til efteruddannelse og opkvalificering af især ledige skal øges, men det er helt essentielt at flere unge får en ungdomsuddannelse – og endvidere at flere unge får en lang videregående uddannelse. Derfor er det dybt problematisk, at over 15.000 unge denne sommer er blevet afvist til optagelse på de danske universiteter. Det går stik imod regeringens egne målsætninger om Danmark som vidensamfund – og udhuler den fremtidige danske velstand og dermed velfærd. Det er lysten der driver værket, og derfor er det ikke kun ærgerligt, men direkte uansvarligt, at så mange unge er blevet afvist til optagelse på de videregående uddannelser.

Regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet er en af hovedårsagerne til, at så mange unge er blevet afvist til optagelse på de danske universiteter. Afvisningerne af flere tusinde unge mennesker til optagelse på universiteterne er ikke bare blevet kritiseret af andre politiske partier, men er blevet skarpt kritiseret af Dansk Industri, Dansk Erhverv og andre interesseorganisationer. Nedskæringer på uddannelserne i dag vil føre til en nedskæring i den fremtidige danske velstand og velfærd – og derfor risikerer Regeringen med nedskæringerne på uddannelserne, at nedbryde det rige velfærdssamfund vi har i Danmark. Vi skal ikke skære ned, men investere og prioritere at afsætte øgede midler til forskning, og især uddannelse. Investeringer i uddannelse er en investering i et fremtidigt velstående dansk samfund. Vi skylder vores børn at efterlade et velstående Danmark med råd til en høj grad af velfærd – og vi skylder de generationer der opbyggede velfærdssamfundet ikke at nedbryde det velstående Danmark de har været med til at skabe.