Afskaf værnepligten og invester i Arktis

Værnepligten er ikke længere tidssvarende. En stor del af Danmarks NATO-allierede har allerede afskaffet værnepligten og Danmark burde gøre det samme. En tvungen værnepligt er ikke den bedste måde hvorpå man kan få udvalgt de bedst egnede til Forsvaret. Frivillig rekruttering til Forsvaret ville derimod resultere i bedre egnede folk – og derved sikre et mere professionelt dansk forsvar. Derudover, så er værnepligten dyr. I en tid hvor Forsvaret overvejer at spare på noget så nødvendigt som en intensiveret indsats i Danmarks Arktiske områder, så burde man i stedet afskaffe værnepligten der årligt koster Forsvaret over 1 milliard kroner.

En afskaffelse af værnepligten vil gøre Forsvaret mere professionelt…

Hvert år bliver flere tusind unge mænd i Danmark indkaldt til session og måske efterfølgende værnepligt. De fleste af dem fortsætter ikke i Forsvaret efter endt værnepligt og mange af dem som vælger at blive militærnægtere skal bruge tid på at aftjene social værnepligt. Det danske forsvar kunne sagtens klare sig med frivillig rekruttering og det ville også være med til at gøre det danske Forsvar en mere interessant karriere-vej for unge i Danmark. Ved frivillige rekruttering ville man i Forsvaret have langt nemmere ved at vælge de bedst egnede. Dermed ville en afskaffelse af værnepligten bidrage til at gøre det danske forsvar mere professionelt. Der er i regeringsgrundlaget “Et Danmark der står sammen” lagt op til at værnepligten muligvis skal afskaffes. Indtil videre er der dog kun lagt op til, at man skal lave en analyse af værnepligtens fremtid. Erfaringerne med afskaffelsen af værnepligten hos andre af Danmarks NATO-allierede er særdeles positive – både hvad angår antallet af personer der søger ind i Forsvaret og kompetencerne hos dem der vælger dette. Derfor burde man ikke iværksætte flere tidskrævende analyser, men afskaffe værnepligten allerede her og nu.

… og vil spare forsvaret for over en milliard kroner årligt.

En afskaffelse af værnepligten vil medføre en besparelse på over en milliard kroner årligt. Som følge af bl.a. indsatsen i Afghanistan og Libyen, og i kraft af det store underskud på de offentlige budgetter, så skal Forsvaret spare penge. Aktuelt er der lagt op til at Forsvaret over de kommende år skal spare 3 milliarder kroner. En afskaffelse af værnepligten ville kunne afhjælpe en tredjedel af denne besparelse. Der er med de nuværende besparelser i Forsvaret bl.a. lagt op til at man skal reducere indsatsen i de Arktiske områder der hører under Danmark. Dette er dog en særdeles dårlig ide. Den danske indsats i Arktis og i verdens brændpunkter skal ikke nedprioriteres for at kunne opretholde den utidssvarende værnepligt. De 1 milliard kroner man kan spare på afskaffelsen af værnepligten kunne med fordel bruges på den danske Afghanistan-indsats eller på at øge den danske tilstedeværelse i de Arktiske områder.

Dermed vil en afskaffelse af værnepligten være til glæde for det danske forsvar…

En afskaffelse af værnepligten er set fra Forsvarets side en god ide. Ikke bare økonomisk, men også med hensyn til kompetencerne hos ansøgerne til Forsvaret er der store fordele at hente. Erfaringerne fra andre lande viser, at man ikke opnår et ringere Forsvar ved at afskaffe værnepligten. Tværtimod. Hvis man helt skal afskaffe værnepligten, så skal man ændre grundloven da værnepligten er nedfældet i den danske grundlov. Det er dog muligt at suspendere værnepligten på ubestemt tid, og derved reelt afskaffe den. På sigt er det dog nødvendigt, at man ændrer grundloven og afskaffer værnepligten.

… og give plads til at Forsvaret kan prioritere vigtige områder, som f.eks. tilstedeværelse i Arktis.

Det danske Forsvar er med i mange betydningsfulde missioner rundt om i verdens brændpunkter. I Afghanistan yder det danske Forsvar en meget vigtig opgave med at få Afghanistan på fode igen, og i Libyen var danske F16-fly medvirkende til at vælte Gaddafi. Alle disse operationer koster penge, og derfor er det ikke kun vigtigt, at vi afsætter de nødvendige ressourcer til det danske Forsvar, men også ser på hvordan vi kan spare penge i Forsvaret. Og her er værnepligten en oplagt mulighed. Specielt i kraft af at det danske Forsvar fremadrettet også vil have stigende udgifter forbundet med bl.a. indsatsen i Arktis. Det Arktiske område er vigtigt for Danmark, og det er et område hvor spændingerne er stigende, hvilket bl.a. er slået fast af Forsvarets Efterretningstjeneste. Derfor burde vi i Danmark droppe værnepligten og fokusere på de områder af Forsvarets arbejde der er særligt vigtige for Danmark i de kommende år – herunder især det arktiske område.

Bedre sundhed i provinsen med sundhedshuse og lægehelikoptere

Vi har i det danske sundhedsvæsen stor gavn af at samle specialister, scannere og patienter på større hospitaler. Derfor er etableringen af supersygehuse også med til at forbedre det danske sundhedsvæsen og give alle borgere bedre sundhedsbehandlinger. De nye supersygehuse må dog ikke få os til at nedprioritere et godt og effektivt sundhedsvæsen i provinsen.  Derfor er det nødvendigt, at de nye Supersygehuse følges op med indsættelsen af flere ambulancer samt lægehelikoptere, etableringen af Sundhedshuse der er bemandet 24-timer i døgnet og mere ansvar til de praktiserende læger.

Sundhedshuse skal forbedre borgerenes første møde med sundhedsvæsenet…

Den privatpraktiserende læge er meget vigtig da det er er borgerens første møde med sundhedssystemet. Dette ”primære led” skal samles i større sundhedshuse med bl.a. sygerplejersker og have flere ressourcer, så forebyggende tiltag, diagnoser og et eventuelt videre behandlingsforløb kan styrkes. De forskellige sundhedstilbud skal være lettere tilgængelige for borgerne. Især ressourcesvage grupper har ofte svært ved at opsøge sundhedstilbud på egen hånd, og det er med til at øge den sociale ulighed i sundhedsvæsenet. Der skal i første omgang afsættes 500 mio. kr. til opstart af sundhedshuse, som skal etableres i alle landets kommuner. Regionerne og kommunerne skal i tæt samarbejde sikre, at disse sundhedshuse lever op til kriterier, der sikrer mest mulig sammenhæng i sundhedstilbudene. Sundhedshusene skal øge borgernes oplevelse af tryghed i mødet med den primære sundhedssektor. Store sundhedshusene vil eksempelvis frigøre kapacitet til, at læger og sygeplejersker aktivt kan tage lægetasken med ud og besøge kronikere og ældre medicinske patienter på deres hjemmeadresser med henblik på at forebygge genindlæggelser. Undersøgelser har tidligere vist, at 23 % af genindlæggelserne blandt ældre medicinske og ortopædkirurgiske patienter kan undgås ved hjælp af opfølgende hjemmebesøg. Personalet i sundhedshusene skal udgøres af privatpraktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle. De vil have stor gavn af at blive samlet under fælles tag. Der er store administrative besparelser forbundet med at samle tilbuddene – alt fra reception, storindkøb, deling af faciliteter og måske endnu vigtigere: et fagligt fællesskab til fordel både ansatte og borgere.

…, og akutbehandlingen skal styrkes med helikoptere.

Ved akutte tilfælde er det ikke bare vigtigt, at patienten kommer til de rigtige specialister, men også bliver tilset så hurtigt som muligt. Ligemeget hvor gode supersygehuse vi har i Danmark, så er tid stadig en meget vigtig faktor ved akutte tilfælde. Tid redder liv. Danmark har ikke som vores nabolande et lægehelikopter beredskab. Forsøgene med en lægehelikopter i Danmark og erfaringerne fra udlandet er dog gode. Og derfor er det på tide, at vi i Danmark afsætter de nødvendige midler til lægehelikoptere. Pengene skal ikke gå fra ambulanceberedskabet, men skal bl.a. komme fra omprioriteringer i det danske forsvar. Lægehelikopterne kan flyve 50-70 km. på et kvarter, og derfor vil flere mindre helikopterbaser rundt om i landet give danmark et bedre akutberedskab og forbedre det danske sunhedsvæsen.

Vi skal investere i sundhedsvæsenet – især i akutberedskabet og i provinsen.

Vi skal prioritere flere midler til det danske sundhedsvæsen – bl.a. til investeringer i Sundhedshuse og lægehelikoptere. Etableringen af supersygehuse vil komme alle borgere til gode, men det er nødvendigt med sundhedsinvsteringer i provinsen, i sundhedshuse og i lægehelikoptere. Vi må ikke gå på kompromis med investeringer i et effektivt og tillidsvækkende sundhedsvæsen. Og med de nye supersygehuse er der behov for at man nu sundhedsmæssigt retter blikket mod provinsen og akutberedskabet.

Danmarks engagement i Afghanistan skal i højere grad fokuseres på det genopbyggende arbejde

Danmark har siden 2002 været engageret sammen med vores NATO-allierede i Afghanistan. Det danske engagement har primært været fokuseret på en fredsskabende indsats med det formål at sikre demokrati, frihed og menneskerettigheder til den afghanske befolkning – og for at eliminere den trussel Taleban-regimet udgjorde mod Danmark og andre lande gennem deres aktive støtte af terrororganisationer som Al-Qaeda.

Siden Danmark og NATO gik ind i Afghanistan har afghanerne afholdt flere demokratiske valg, de har fået frihed til f.eks. at gå klædt som de vil og piger har fået lov til at gå i skole. Alle ting der var utænkelige under det undertrykkende Taleban-regime. Vi har i Danmark med vores engagement i Afghanistan udvist ansvar over for vores internationale forpligtelser og forsvaret demokrati, frihed og menneskerettigheder – værdier der er helt grundlæggende og som udgør fundamentet for det danske samfund.

Danske soldater skal ikke være permanent i Afghanistan, og når det er muligt skal vi overdrage en større del af ansvaret for indsatsen til afghanerne selv. Ydermere er det vigtigt, at en større del af den danske indsats bliver brugt på en fredsbevarende indsats og genopbygningsopgaver. Danmark har en høj ekspertise inden for genopbygning af krigshærgede områder, og de danske soldater har udvist store kompetencer i, at opbygge fornuftige og troværdige relationer til den lokale civilbefolkning der har gjort indsatsen med at skabe sikkerhed i Afghanistan lettere. Kompetencer der er nødvendige når man sammen med lokalbefolkningen skal bevare freden, genopbygge infrastrukturen, sikre tilgængelighed til livsnødvendige fornødenheder såsom rent drikkevand og koordinere den lokale sikkerhed med afghansk politi og de afghanske sikkerhedsstyrker. De danske soldater har deltaget aktivt i mange af de hårde kampe i Helmand-provinsen, og de afghanske sikkerhedsstyrker bliver nu nødt til i højere grad, at deltage aktivt i kampaktionerne. Dette er nødvendigt for at vise afghanerne, at det er deres egne sikkerhedsstyrker der går forrest med at skabe fred og sikkerhed i deres land. Indtil de afghanske sikkerhedsstyrker selv kan administrere sikkerheden for den afghanske civilbefolkning, så må NATO – og herunder de danske soldater – yde den fornødne støtte. Tidsmæssige delmål er helt nødvendig for, at man kan gøre afghanerne ansvaret med at varetage sikkerheden bevidst, og på et tidspunkt trække sig ud af Afghanistan.

Den aktive danske udenrigspolitik er grunden til, at Danmark har været involveret i fredsskabende aktioner på f.eks. Balkan i 90’erne og i Afghanistan siden 2001, og er helt grundlæggende for at Danmark kan leve op til sit internationale ansvar. Danmark skal også i fremtiden være til stede i brændpunkter rundt om i verden, og bidrage til at skabe fred, demokrati og menneskerettigheder sammen med vores allierede i NATO og EU. Dog er det vigtigt, at Danmark bidrager med hvad vi er bedst til – og det er især det genopbyggende og fredsbevarende arbejde.

En fornuftig strategi for Afghanistan kræver tidsmæssige delmål

Danmark har gennem de sidste 30 år haft en aktiv udenrigspolitik. Danmark har deltaget aktivt i en lang række fredsskabende og fredsbevarende operationer rundt om i verden. Derudover har Danmark øget bistand og hjulpet med højt kvalificeret personel til genopbygningsopgaverne der ligger efter en hvilken som helst konflikt. Danmark er som en del af NATO engageret i Afghanistan hvor vi siden krigens begyndelse har spillet en vital rolle i de særligt udsatte områder og er et af de lande der har bidraget mest set i forhold til vores størrelse. Ved en hvilket som helst fredsskabende eller fredsbevarende operation, så skal der være en klar strategi for de mål man ønsker at opnå. I Afghanistan har NATO allerede opfyldt en del af målene ved at skabe en legitim statsadministration, sørge for generel fred og sikkerhed i det meste af landet og sørge for at afghanerne fik mulighed for demokratisk at vælge ledere til at lede landet. De mål som NATO fortsat arbejder på er at skabe fred og sikkerhed i hele landet, og opbygge et effektivt politi og et velfungerende militære der kan sørge for fred og sikkerhed når NATO trækker sig ud. For det er ikke meningen, at NATO skal være i Afghanistan på ubestemt tid. Der er andre konflikter rundt om i verden hvor NATO og Danmark kunne være engageret i stedet for i Afghanistan. Alle lande i NATO må forpligte sig til at øge indsatsen i Afghanistan over en årrække og derved evaluere situationen. Ingen kan svare på hvornår der er fred i Afghanistan, men landene i NATO skal sætte sig nogle klare mål,  investere og forsøge aktivt at leve op til dem, og så evaluere situationen i Afghanistan primo 2012. Det betyder ikke at NATO skal trække sig ud i 2012, men det er helt sagligt løbende at sætte tidsmæssige delmål for NATOs engagement i Afghanistan – i dette tilfælde 2 år.

Det er helt essentielt at Afghanistan får et politikorps og et militær på benene, så afghanerne selv kan sørge for fred og sikkerhed. Og derfor skal hovedmålet frem mod 2012 være at få et velfungerende afghansk politi og en effektiv afghansk hær på benene. Det at NATO trækker sig ud af Afghanistan betyder ikke at danske soldater ikke vil være at finde i verdens brændpunkter. Danmark har et internationalt ansvar og derfor skal Danmark aktivt deltage i flest mulige fredsskabende og fredsbevarende operationer rundt om i verden givet forsvarets kapacitet. Det at danske soldater vil falde under fredsskabende og fredsbevarende operationer skal for alt i verden undgås, men historien har vist os at risikoen for at danske soldater falder kan være et nødvendigt onde for at skabe en fredelig og sikker verden. Når danske soldater dermed engang i fremtiden bliver trukket ud af Afghanistan, så vil de blot være at finde et andet sted i verden for at skabe eller opretholde fred og sikkerhed. Derfor skal debatten i Afghanistan ikke handle om hvornår de danske soldater skal hjem – men hvornår de skal videre til den næste konflikt.

Det er nødvendigt at prioritere midler til Danmarks internationale engagement

Det danske engagement i Afghanistan er ikke bare udtryk for, at vi i Danmark forstår den nuværende sikkerhedspolitiske trussel vi står over for, men også at vi er vores internationale ansvar bevidst. Danmark er et lille land i internationalt øjemed, men alligevel er vi dybt engagerede i internationale opgaver med danske soldater, politifolk, rådgivere og med bistand til genopbygning og udvikling. Engagementet er med til at gavne danske interesser bl.a. i form af en større tryghed her i Danmark. Truslen fra terror er global, og derfor skal Danmarks sikkerhedspolitiske strategi og engagement også være globalt. Det er nødvendigt, at vi transformerer det danske militær til den nuværende verdensorden hvor realiteten er at danske skibe kan blive kapret af pirater mange tusind kilometer fra Danmark. Det er vigtigt, at vi ikke står alene med vores internationale engagement, men at især de andre europæiske lande og internationale organisationer samt alliancer også er engagerede.

Et højt internationalt dansk engagement har også omkostninger, og det er vigtigt at det danske forsvar bliver bevilget de ekstra fornødne midler til de kommende forsvarsforhandlinger. Hvis vi fortsat ønsker at Danmark er internationalt engageret, så må vi prioritere dette engagement. Det er nødvendigt, at der bliver gjort langt mere på europæisk plan for at koordinere indsatsen i globale brændpunkter. Og at alle lande yder et passende bidrag til den internationale indsats som er nødvendig for os alle. De andre landes tøven med at engagere sig internationalt skal dog ikke bruges som argument for at neddrosle Danmarks indsats. Danmark er med til at gå foran, og vise det gode eksempel – og er på den måde med til at gavne danske interesser. Forsvarskommissionen har anbefalet flere midler til det danske forsvar for bl.a. at dække de store engangsomkostninger Danmark har haft med engagementet i Afghanistan. Det er nødvendigt, hvis ikke det danske engagement i verdens brændpunkter skal gå ud over bl.a. indsatsen for at overvåge de danske farvande. Politik handler om prioriteringer, og alle argumenter taler for at prioritere det danske forsvar og Danmarks internationale engagement. Og i sidste ende er det hjælp til selvhjælp da midler til det danske forsvar bliver kanaliseret videre til ordrer hos især danske firmaer. Endvidere er det danske engagement i internationale brændpunkter med til at øge antallet af ordrer fra andre lande til danske virksomheder, og dermed bliver den viden som det danske forsvar og danske virksomheder får ved Danmarks internationale engagement kanaliseret over i eksport ordrer til danske virksomheder. Øget eksport skal ikke være argumentet for dansk engagement i internationale brændpunkter, men kun understrege at flere midler til det danske forsvar ikke på ingen måde er spildte.

Vi skal prioritere det danske forsvar, vi skal prioritere vores internationale engagement højt, og vi skal være stolte af vores indsats som er dybt respekteret i andre især europæiske lande. Derfor skal forsvaret have de fornødne midler til de kommende forsvarsforhandlinger, og ikke finde pengene ved besparelser internt i forsvaret.