Bedre sundhed i provinsen med sundhedshuse og lægehelikoptere

Vi har i det danske sundhedsvæsen stor gavn af at samle specialister, scannere og patienter på større hospitaler. Derfor er etableringen af supersygehuse også med til at forbedre det danske sundhedsvæsen og give alle borgere bedre sundhedsbehandlinger. De nye supersygehuse må dog ikke få os til at nedprioritere et godt og effektivt sundhedsvæsen i provinsen.  Derfor er det nødvendigt, at de nye Supersygehuse følges op med indsættelsen af flere ambulancer samt lægehelikoptere, etableringen af Sundhedshuse der er bemandet 24-timer i døgnet og mere ansvar til de praktiserende læger.

Sundhedshuse skal forbedre borgerenes første møde med sundhedsvæsenet…

Den privatpraktiserende læge er meget vigtig da det er er borgerens første møde med sundhedssystemet. Dette ”primære led” skal samles i større sundhedshuse med bl.a. sygerplejersker og have flere ressourcer, så forebyggende tiltag, diagnoser og et eventuelt videre behandlingsforløb kan styrkes. De forskellige sundhedstilbud skal være lettere tilgængelige for borgerne. Især ressourcesvage grupper har ofte svært ved at opsøge sundhedstilbud på egen hånd, og det er med til at øge den sociale ulighed i sundhedsvæsenet. Der skal i første omgang afsættes 500 mio. kr. til opstart af sundhedshuse, som skal etableres i alle landets kommuner. Regionerne og kommunerne skal i tæt samarbejde sikre, at disse sundhedshuse lever op til kriterier, der sikrer mest mulig sammenhæng i sundhedstilbudene. Sundhedshusene skal øge borgernes oplevelse af tryghed i mødet med den primære sundhedssektor. Store sundhedshusene vil eksempelvis frigøre kapacitet til, at læger og sygeplejersker aktivt kan tage lægetasken med ud og besøge kronikere og ældre medicinske patienter på deres hjemmeadresser med henblik på at forebygge genindlæggelser. Undersøgelser har tidligere vist, at 23 % af genindlæggelserne blandt ældre medicinske og ortopædkirurgiske patienter kan undgås ved hjælp af opfølgende hjemmebesøg. Personalet i sundhedshusene skal udgøres af privatpraktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle. De vil have stor gavn af at blive samlet under fælles tag. Der er store administrative besparelser forbundet med at samle tilbuddene – alt fra reception, storindkøb, deling af faciliteter og måske endnu vigtigere: et fagligt fællesskab til fordel både ansatte og borgere.

…, og akutbehandlingen skal styrkes med helikoptere.

Ved akutte tilfælde er det ikke bare vigtigt, at patienten kommer til de rigtige specialister, men også bliver tilset så hurtigt som muligt. Ligemeget hvor gode supersygehuse vi har i Danmark, så er tid stadig en meget vigtig faktor ved akutte tilfælde. Tid redder liv. Danmark har ikke som vores nabolande et lægehelikopter beredskab. Forsøgene med en lægehelikopter i Danmark og erfaringerne fra udlandet er dog gode. Og derfor er det på tide, at vi i Danmark afsætter de nødvendige midler til lægehelikoptere. Pengene skal ikke gå fra ambulanceberedskabet, men skal bl.a. komme fra omprioriteringer i det danske forsvar. Lægehelikopterne kan flyve 50-70 km. på et kvarter, og derfor vil flere mindre helikopterbaser rundt om i landet give danmark et bedre akutberedskab og forbedre det danske sunhedsvæsen.

Vi skal investere i sundhedsvæsenet – især i akutberedskabet og i provinsen.

Vi skal prioritere flere midler til det danske sundhedsvæsen – bl.a. til investeringer i Sundhedshuse og lægehelikoptere. Etableringen af supersygehuse vil komme alle borgere til gode, men det er nødvendigt med sundhedsinvsteringer i provinsen, i sundhedshuse og i lægehelikoptere. Vi må ikke gå på kompromis med investeringer i et effektivt og tillidsvækkende sundhedsvæsen. Og med de nye supersygehuse er der behov for at man nu sundhedsmæssigt retter blikket mod provinsen og akutberedskabet.

Indsats mod fedme er påtrængt

For mange mennesker, er fedme ikke en konsekvens af en forkert livsstil, men en lidelse der må behandles. Fedme eller svær overvægt, kan medføre en lang række følge sygdomme såsom hjertekarsygdomme, diabetes og slidgigt. Fedme skal kunne behandles i sundhedsvæsenet på linje med andre lidelser og lignende sygdomme.

50.000 borgere i Danmark har fedme som diagnosticeret lidelse…

Aktuelt er det danske sundhedsvæsen dog ikke i stand til at behandle de mange borgere, for hvem fedme er en lidelse. Andelen af svært overvægtige danskere er fordoblet på 20 år. Cirka 600.000 voksne danskere kan nu beskrives som værende svært overvægtige. Op imod 50.000 personer i denne gruppe har fedme som en diagnosticeret lidelse. I Danmark er der i dag kun 14 behandlingspladser til de mange personer med den type sygdom. Det betyder, at mange ikke kan få behandling og må leve med konsekvenserne af deres fedme. Samfundet må leve med konsekvenserne i form af tabt arbejdsevne og højere sundhedsudgifter.

…, men der er kun 14 behandlingspladser og psykiatrien har ikke nok midler.

Psykiatrien har samtidig for få midler til at behandle de mange personer, der lider af tvangsoverspisning. Et andet stort problem er, at regioner som for eksempel Region Syddanmark ikke anerkender ikke tvangsoverspisning som en lidelse og har derfor ingen behandlingstilbud, mens f.eks. Region Hovedstaden anerkender lidelsen. Den forskellige anerkendelse af psykiatriske sygdomme på tværs af Regionerne er dybt kritisabel og skal laves om. Det skal ikke være den geografiske bopæl der afgør, om man kan få en psykiatrisk behandling. Der skal afsættes flere midler til psykiatrien, så der er mulighed for at behandle de mange personer med fedme. Radikale Venstre fik i satspuljeforhandlingerne for 2011-2014 afsat ekstra 401 millioner kroner til styrkelse af psykiatrien og retspsykiatrien. Fremadrettet er det dog nødvendigt at psykiatrien får tilført flere midler.

Det er nødvendigt, at vi iværksætter en handlingsplan mod fedme…

Indsatsen med at nedsætte antallet af ekstremt overvægtige danskere handler ikke kun om at sikre behandlingstilbud til dem, hvis sygdom er fedme, men også om at forebygge, at fedme bliver en ny folkesygdom. Den forebyggende indsats skal starte tidligt i folkeskolen, hvor bevægelse og undervisning i sunde kostvaner skal være en del af skoleskemaet. Lægerne i Danmark skal have en langt større rolle mht. rådgivning og mulighed for at anvise overvægtige danskere til forskellige kursustilbud. Ikke kun behandlingstilbud, men også kurser i sunde kostvaner og en mere aktiv livsstil. Der skal på de danske sygehuse være tilknyttet behandlere, som man efter lægelig anvisning kan få råd og vejledning af. Ikke kun på sygehuset, men også hjemme privat, hvor problemerne med overvægt i form af for lidt motion og forkerte kostvaner begynder.

…, og det er en god investering.

En langt mere aktiv indsats og flere midler til at forebygge fedme er en god investering, da omkostningerne er stærkt stigende. Allerede i dag udgør omkostningerne til fedme-relaterede sygdomme og lidelser op imod otte procent af de samlede danske sundhedsudgifter. Andelen forventes fortsat at stige fremadrettet.

Både for det danske samfund og for den enkelte borger.

Problemerne med fedme er ikke bare et problem for den enkelte, men også et problem for samfundet. En svær overvægt kan lede til større risiko for sygdomme og lidelser, og nedsætter muligheden for at have et normalt liv og et arbejde. Vi har som samfund en interesse i, at de, der er svært overvægtige, kan få behandlingstilbud, som bidrager til at få dem ned i vægt. Og på den måde få et normalt liv – til glæde for dem selv og til glæde for samfundet.

Bedre sundhed gennem bedre forebyggelse

Sundhed og uddannelse er de to velfærdsområder, vi skal være mest ambitiøse omkring. Især inden for sundhed er det vigtigt, at vi hele tiden bliver bedre til at behandle og forebygge. Over 600.000 danskere er i dag uden for arbejdsmarkedet primært som følge af sundhedsproblemer. Det er alt for mange. Hvis vi skal have reduceret antallet, skal vi fokusere på, at sundhed handler om mere end blot sygdom. Det handler også om at forebyggelse og om tiden efter sygdom, hvor man skal tilbage til et normalt liv.

For at sikre den bedst mulige forebyggelse og for at nedsætte risikoen for tilbagefald, skal vi styrke forebyggelse af livsstilssygdomme og reducere antallet af patienter, der bliver bragt tilbage i sygesengene Det skal blandt andet gøres ved at styrke det primære led i sundhedssystemet: praktiserende læger og sundhedshuse. Samarbejdet mellem praktiserende læger, sundhedshuse og sygehuse skal forbedres gennem et fælles journalsystem, der sikrer, at alle danskere har deres egen udførlige patientjournal. Endvidere skal der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer for at understøtte en ensartet kvalitet på tværs af landet, sammenhængende patientforløb og videndeling på tværs af sektorer samt faggrupper.

Det er alfa omega, at vi holder fast i et sundhedsvæsen, hvor alle har lige og retfærdig adgang til behandling. Derfor skal der laves en differentieret ventelistegaranti, som sikrer, at de mest kritiske sygdomme behandles først, og at de sygdomme, der kan vente, behandles bagefter. På sygehusene skal man især blive bedre til at forebygge fejl i behandlingen og komplikationer som følge af hygiejneproblemer. En målrettet indsats mod fejl på hospitalerne kan betyde færre indlæggelser, kortere sygdomsforløb og i sidste ende færre ulykkelige dødsfald. Bedre hygiejne har en vital betydning for forebyggelse af mange sygdomme. I dag er utilstrækkelig hygiejne skyld i, at mere end 3.000 liv går tabt hvert år. Desuden er sygdom som følge af dårlig hygiejne medvirkende til et tab på en million sygedage hvert år, og samlet set koster dårlig hygiejne det danske samfund fire milliarder kroner om året.

Der skal afsættes 100 millioner kroner årligt til en forebyggende hygiejneindsats på hospitaler, plejehjem, klinikker, daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og i fødevaresektoren. Som et eksempel kan nævnes projektet “Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner”, som blev udarbejdet i Odense Kommune i 1997-1998. Projektet havde til formål at belyse vigtigheden af hygiejne i forhold til sygefraværet blandt børn i daginstitutionerne. Og den efterfølgende forbedring af hygiejnen førte til et fald i sygefraværet på 34 procent. Det er sådanne projekter, der driver sundheden frem i Danmark.

Det danske sundhedsvæsen er et af de bedste i verden, men når det kommer til sundhed, kan vi aldrig tillade os at hvile på laurbærerne. Vi skal være ambitiøse, afsætte de nødvendige midler og fokusere lige så meget på kvalitet som kvantitet. Det danske sundhedspersonale, lægerne og sygeplejerskerne skal have de bedste mulige arbejdsvilkår, der giver dem muligheden for at give den bedst mulige behandling til patienterne. Gennem forebyggelse sikrer vi, at langt flere kan beholde deres familiemedlemmer, i stedet for at livene går tabt på grund af dårlige sundhedsforhold.

Alle borgere skal uden brugerbetaling have adgang til velfærden

Alle borgere i Danmark bidrager til velfærdsgoderne over deres skatteindbetalinger. Nogle betaler mere i skat, mens andre betaler lidt mindre, og nogle har et større behov for velfærdsgoderne, mens andre har et langt mindre behov for f.eks. læge- og hospitalsbehandling. Princippet om, at der skal være gratis adgang for alle borgere til velfærdsgoderne uanset deres økonomiske formåen eller sociale baggrund, er et princip vi skal holde fast i. Dette princip er nemlig det, der er med til at sikre sammenhængskraften og tilslutningen til den danske samfundsmodel – en samfundsmodel der har skabt os en høj velstand og et velfungerende samfund med mest mulig frihed til den enkelte borger.

Det er nødvendigt, at alle borgere bidrager til fællesskabet. Forholdet mellem borgerne og samfundet skal være defineret ved, at vi alle yder efter evne og nyder efter behov. Styrken i den danske samfundsmodel er, at vi alle bidrager til det fælles bedste, mod at vi også får del i det fælles bedste – og på den måde har et tilhørsforhold til fællesskabet og hinanden. Derfor er ideen om at målrette offentlige ydelser, eller at pålægge brugerbetaling på offentlige ydelser en rigtig dårlig ide. En beskeden brugerbetaling på det at gå til lægen, vil være fornuftigt, men generel brugerbetaling på en lang række offentlige ydelser vil skævvride det forhold borgerne har til velfærden – og dermed fællesskabet.

Selv de der betaler allermest i skat, skal have gratis adgang til hospitalerne uden at blive opkrævet en større betaling. Det progressive skattesystem betyder, at de som tjener mest betaler en større andel af deres indkomst i skat – og derfor er det kun rimeligt, at de også har samme adgang til ydelserne som alle andre.  Samtidig er det vigtigt, at vi ikke friholder nogle fra fællesskabet på baggrund af deres økonomiske formåen eller sociale baggrund. Derfor skal vi ikke gennem en høj brugerbetaling udelukke nogle fra velfærdsgoder såsom uddannelse og sundhed. Styrken i den danske samfundsmodel er, at alle har de samme muligheder, men at vi ikke kræver, at alle borgere opnår de samme resultater. I stedet danner vi grundlaget for, at alle kan opnå de bedst mulige resultater til deres eget og samfundets bedste uanset deres økonomiske eller sociale baggrund.

Den politiske debat i Danmark er meget centreret om hvad specifikke ydelser koster samfundet, men det er vigtigt at denne debat ikke kommer til at omhandle specifikke samfundsgrupper. Det er helt fornuftigt og naturligt, at vi løbende i Danmark diskuterer hvordan vi bruger pengene bedst muligt og løbende omprioriterer midlerne. Dog skal vi holde fast i, at pengene tilhører fællesskabet og relaterer sig til offentlige ydelser – og ikke specifikke samfundsgrupper. Styrken i den danske samfundsmodel er, at vi alle bidrager og derigennem får de samme muligheder – og det skal vi holde fast i.

Private hospitaler og det offentlige sundhedssystem – et personligt og politisk valg

I politik er ærlighed en vigtig dyd. Hvis man ikke er ærlig, så kan man heller ikke være troværdig og give danskerne et retvisende billede af hvilken vej man ønsker Danmark skal bevæge sig i. Og i sagen om overbetalingen af privathospitaler har Venstre og Konservative ikke været ærlige. De har ikke været ærlige om, at de ønsker et privat sundhedssystem i Danmark, men i stedet søgt kunstigt at skabe en privat sundhedssektor ved at sende patienter fra de offentlige sygehuse til de private sygehuse til overpriser hvilket er fastslået af Rigsrevisionen. Ugebrevet Mandag Morgen har estimeret, at opbygningen af et privat sundhedsmarked i Danmark indtil videre har kostet 9 mia. kroner – heraf 6 mia. kroner i købte behandlinger fra private klinikker og hospitaler.

Der er ikke i noget vejen med, at man personligt ønsker privat sundhedsbehandling eller ønsker at Danmark får et privat sundhedsvæsen. Vi har i Danmark valgt et offentligt sundhedssystem, og når vi har truffet det valg, så skal vi søge at bruge pengene bedst muligt på alle patienterne – og ikke sende mindre patientgrupper videre til privathospitalerne til overbetalte behandlinger. Og hvis man ønsker at vi går en anden vej i Danmark, og får et privat sundhedsvæsen, så må man åbent og ærligt sige det – alt andet er uærligt og utroværdigt.

Det er et personligt valg hvad den enkelte dansker ønsker at bruge sine penge på – om det så er god mad, rejser, kæledyr, privat sundhedsforsikring eller noget helt andet. Ligesom staten ikke giver tilskud til tøj, ferier eller andre forbrugsgoder, så skal staten heller ikke give tilskud til private sundhedsforsikringer. Det er intet i vejen med, at man personligt eller ens arbejdsplads ønsker at man får en privat sundhedsforsikring, men det ændrer ikke på, at vi har et offentligt sundhedssystem som vi alle betaler til og har adgang til. Og derfor skal vi ikke give skattefradrag for private sundhedsforsikringer – det er et personligt valg som staten ikke behøver at støtte.

Vi skal i Danmark søge at skabe det bedst mulige sundhedsvæsen, og hele tiden være opmærksom på hvordan vi kan gøre det bedre. Og hvis der private aktører i sundhedssektoren der til en fornuftige pris kan bidrage til, at vi får et endnu bedre sundhedssystem i Danmark, så skal vi gøre brug af dem. Vi skal dog ikke søge kunstigt at skabe grundlaget for en privat sundhedssektor der ikke er fremkommet naturligt, som den nuværende regering har gjort. Og endnu værre, så skal man ikke som den nuværende regering uærligt sige, at man ønsker et velfungerende offentligt sundhedssystem mens man reelt har prøver at fremavle en privat sundhedssektor på bekostning af det offentlige sundhedssystem – og dernæst bagefter prøve at dække over det. Det er uærligt og utroværdigt.