Dansk viden om viden skal ud i verden

EU – ikke Folketinget – er med til at sikre danskernes frihed og rettigheder

Det lyder paradoksalt, men ikke desto mindre er det sandt: De sidste 10 år er det ikke Folketinget, men EU der har været med til at sikre danskernes frihed og grundlæggende rettigheder. Imens der fra Folketingets side er blevet indført love der har haft til formål at begrænse danskernes frihed til at bo med den de elsker her i Danmark, så har flere EU domme sikret at disse rettigheder, og danskernes frihed, ikke er blevet undermineret. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har med. 24-års reglen, starthjælp og senest forslaget om point-system gjort det lysende klart, at de ønsker at begrænse danskernes frihed til at bo med den de elsker i Danmark – enten direkte gennem lovgivningen eller ved at ramme danskerne på pengepungen. Helt grundlæggende, så burde staten dog ikke begrænse danskernes personlige ret og frihed til frit at vælge hvem de forelsker sig i og bor sammen med – tværtimod.

Flere domme fra EU-Domstolen bl.a. Zambrano-, Toprak- og Metock-dommen har slået fast, at Folketinget ikke kan begrænse de grundlæggende rettigheder og frihed, som danskerne har som EU borgere. Dommene handler ikke direkte om udlændinges rettigheder. De handler om EU-borgere (og dermed også danske borgere) og deres ret til at bo sammen med deres familier. Som grundlæggende princip i et retssamfund skal Domstolenes afgørelser respekteres, og derfor skal de danske myndigheder også følge dommene fra EU-Domstolen.

I stedet for at lave en domstolsstridig lovgivning der begrænser danskernes frihed og rettigheder, så burde man i stedet fokusere på en effektiv integration. Alle der ønsker at komme til Danmark skal være velkomne, så længe de ønsker at bidrage til det danske fællesskab. Derfor skal der være klare regler for hvad der påkræves af de nytilkomne danskere. Der skal stilles krav om enten en aktiv indsats på arbejdsmarkedet eller en vedholdende uddannelsesindsats. Man kan kun blive ordentligt integreret i Danmark, hvis man ved tilstedeværelse på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution kommer i berøring med det danske samfund. Folketinget skal ikke lovgive om hvorvidt danskerne må rejse ud i verden og tage deres store kærlighed med hjem til Danmark – Folketinget skal respektere danskernes frihed og grundlæggende rettigheder – men Folketinget skal gennem lovgivningen sikre, at alle der kommer til Danmark bliver bedst muligt integreret i det danske samfund. Det er helt i orden, at det danske samfund stiller krav til nytilkomne borgere ligesom det stiller krav til herboende danskere om uddannelse og en indsats på arbejdsmarkedet, men det er ikke i orden når samfundet begrænser den enkelte danskers frihed og grundlæggende rettigheder.

Vi skal vise tillid til, at den enkelte dansker og indvandrer gerne vil bidrage til det danske samfund, og at det er de færreste, der ønsker at leve på offentlig forsørgelse. Dog skal vi sikre, at alle der enten bor i Danmark eller kommer til Danmark bidrager til fællesskabet og bliver en aktiv del af samfundet. Lige meget hvordan vi gør dette, så skal det være et grundlæggende præmis, at vi ikke reducerer danskernes grundlæggende frihed og rettigheder. Det burde ikke være EU, men derimod det danske Folketing der sikrede danskernes frihed. Selvom det paradoksalt har været den anden vej rundt de sidste 10 år.

Udlændingepolitikken skal fokusere på en effektiv integration – ikke et uigennemtænkt og forfejlet pointsystem

Danmark har siden 2001 haft en udlændingepolitik der handlede mere om at holde folk væk fra Danmark end at sørge for, at dem der kom hertil bidrog til samfundet og blev godt integreret. VKO har ændret udlændingeloven 18 gange siden 2001 – det svarer til en ændring hvert halve år. Ændringerne har skabet usikkerhed om udlændingelovgivningen, og har undergravet den enkelte danskers rettigheder – bl.a. til at gifte sig med den man selv ønsker, og stadig bo i Danmark.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har sammen eller hver især foreslået regler og lovgivning der på den ene eller anden måde stred imod den danske grundlov eller de danske værdier. Burkaforbud, 24-års regel, forslag om at forbyde paraboler, højere egenbetaling for tolkebistand og senest et pointsystem for blot at nævne et par eksempler. Pointsystemerne er en uhørt indgriben i folks privatliv, hvor staten skal gøre sig til dommer over, hvor nyttig din elskede er for det danske samfund. Denne nyttevurdering er helt imod de grundlæggende socialliberale værdier, syn på familien og de personlige frihedsrettigheder. En god og effektiv integration af nydanskere i det danske samfund burde være hele fundamentet i en god udlændingelovgivning – for også på den måde at sikre, at de indvandrere der kommer til Danmark bedste muligt bliver integreret og bidrager til det danske samfund.

Et samfund er et fællesskab, og i et hvert fællesskab er det nødvendigt og vigtigt, at alle bidrager i den grad de har mulighed for det. Det gælder også nytilkomne, og derfor skal der helt naturligt være fokus på at få indvandrere i arbejde og i uddannelse, så de kan bidrage til det danske samfund og højne deres egen levestandard. En god integration går gennem arbejdsmarkedet eller uddannelsesinstitutionerne, og derfor skal især indsatsen med at få indvandrere i arbejde eller uddannelse opprioriteres. Man har et personligt ansvar for at få et arbejde eller få en uddannelse, men vi har som samfund også et ansvar for – og en stor interesse i – at hjælpe især udefrakommende nydanskere til at finde et arbejde eller komme i gang med en uddannelse. Derudover skal vi aktivt søge at integrere alle nydanskere i samfundet ved at ”inkludere” dem i samfundet, og gøre dem bekendt med den danske kultur og de danske værdier – f.eks. ved at sørge for at DR leverer danske nyheder på flere forskellige sprog, så man uanfægtet af om man kan dansk kan følge med i nyhedsstrømmen i Danmark.

Vi skal i Danmark hellere have en udlændingepolitik der søger at skabe en god integration end en politik der kun har til formål at holde folk væk fra Danmark – Hvad enten de så er amerikanere, japanere, tyrkere eller australiere. Ved at fokusere på en effektiv integration koncentreret om uddannelse og aktivering på arbejdsmarkedet i stedet for uigennemtænkt “point”-chikane kan vi sikre, at dem som kommer til Danmark bidrager til samfundet – men også føler sig velkomne og bliver behandlet anstændigt.

Vi skal tage ansvar for en god integration – og den går gennem arbejdsmarkedet

Flere seniorer og færre unge betyder, at Danmark i fremtiden vil komme til at mangle arbejdskraft. Problemet kan afhjælpes ved, at de danske unge kommer hurtigere gennem deres uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, og ved at flere seniorer trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi kommer dog ikke uden om, at Danmark i fremtiden vil få brug for flere arbejdsdygtige indvandrere der kommer hertil for at arbejde og bidrage til den danske velfærd og velstand.

Danmark gør det i dag rigtig godt med at få indvandrere i beskæftigelse. Erhvervsfrekvensen (andelen af befolkningen der er til rådighed for arbejdsmarkedet) for indvandrere er kraftigt stigende, og nærmer sig hastigt den danske erhvervsfrekvens der i 2008 var på 80,8 procent. Endvidere stiger andelen af indvandrere der tager en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Den procentvise andel af kvinder med indvandrebaggrund på videregående uddannelser har overhalet andelen af etnisk danske kvinder – og dermed er det ikke kun på arbejdsmarkedet, men også på uddannelserne, at danskere med anden etnisk baggrund gør det bedre og bedre. Det er utrolig positivt, da et af succeskriterierne for en succesfuld integration netop er, at få indvandrerne i uddannelse eller i arbejde. Ved at arbejde får man skabt en økonomisk sund tilværelse for sige selv, man bidrager til den danske velstand og bliver en del af samfundet via den sociale kontakt med arbejdskollegaer. Uddannelse kan være et springbræt til sociale relationer, en meningsfyldt tilværelse og et godt job når man er færdiguddannet.

Netop fordi arbejde og uddannelse er så vigtig for en god integration skal vi gøre langt mere for at få ledige i arbejde. Vi skal tage ansvar! Vi skal afsætte flere penge til uddannelse, efteruddannelse og aktivering af ledige. Nye tiltag skal inkludere erhvervsrelateret efteruddannelse, et progressivt dagpengesystem, offentligt støttede iværksætterkurser og et bedre samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne.

Ved at fokusere integrationen omkring uddannelse og arbejdsmarkedet, så kommer antallet af indvandrere naturligt til at spille en rolle. Hvis vi effektivt skal uddanne og få indvandrere ind på arbejdsmarkedet, så kræver det at vi har uddannelses- og arbejdspladser der passer med det antal indvandrere der kommer til Danmark. Derfor skal vi være bedre til at styre tilstrømningen af indvandrere efter hvornår vi effektivt kan integrere dem på arbejdsmarkedet og på uddannelserne. Vi skal leve op til vores internationale forpligtelser, og de aftaler vi indgået med de andre EU-lande, men derudover arbejde aktivt på at styre indvandringen efter hvornår vi effektivt kan integrere nytilkomne danskere på uddannelserne eller på det danske arbejdsmarked. Vi skal tage ansvar for en god integration – og den går gennem arbejdsmarkedet og uddannelserne.

Dansk udlændingepolitik skader Danmarks økonomi, omdømme og interesser

Dansk udlændingepolitik er ved at spille fuldstændig fallit. I stedet for at tage ansvar på udlændingeområdet med fornuftig og gennemtænkt politik har regeringen støtte af Dansk Folkeparti gennemført lovgivning og regler baseret på enkeltsager der er i strid med EU-lovgivningen, og som sætter respekten for andre mennesker meget lavt. Især i en tid hvor globaliseringen i højere og højere grad bevirker at ikke bare varer, men også mennesker og arbejdskraft flytter over grænser, er det vigtigt at udlændinge- og integrationspolitikken er fornuftig og fleksibel. De rigide danske udlændingeregler giver problemer for f.eks. EU-borgere, turister der ønsker at besøge Danmark og højtuddannet arbejdskraft der kommer til Danmark for at arbejde og bidrage til den danske velfærd. Endvidere er de danske udlændingeregler med til at give Danmark et blakket ry, som en nation der sætter respekten for andre medmennesker meget lavt.

Det skal anerkendes at antallet af indvandrere har en betydning for integrationen – alt andet er naivt – og kan sammenlignes med den alt for høje udlånsvækst i bankerne før finanskrisen, som betød at kreditvurderingen af de enkelte lån blev dårligere, og i sidste ende resulterede i lån fra bankerne til investeringer som ikke var økonomisk robuste til at klare den efterfølgende tilbagebetaling af lånet. Når det så er sagt, så skal diskussionen om indvandrere ikke handle om at begrænse antallet, men at håndtere de indvandrere der kommer til Danmark på den bedst mulige måde. For sandheden at de fælles EU-regler allerede sikrer en begrænset indvandring til de europæiske lande. I stedet for at lave regler der strider mod EU-lovgivningen, så burde regeringen hellere lave regler der sikrer den bedst mulige håndtering af indvandringen indenfor EU-reglerne. Udlændingeområdet vil fremover fortsat være et område der er fokus på i takt med den øgede globalisering, og det er vigtigt at vi med ”rank ryg” anerkender de problemer der er på udlændingeområdet og derefter søger at løse problemerne på den bedst mulige måde. Indtil videre har regeringen ikke løst problemerne, men blot øget problemet med lovgivning der strider mod EU-lovgivningen. John F. Kennedy sagde det utrolig rigtigt tilbage i 1958 da han omtalte et lands udlændingepolitik:

”Immigration policy should be generous; it should be fair; it should be flexible. With such a policy we can turn to the world, and to our own past, with clean hands and a clear conscience.”

Dansk udlændingepolitik burde i høj grad afspejle citatet af John F. Kennedy, afspejle den globaliserede verden vi lever og ikke stride mod EU-lovgivningen. Det ville ikke bare være til gavn for EU-samarbejdet, udlændinge og turister der kommer til Danmark, men også for dansk økonomi og Danmarks omdømme ude i verden.