Afskaf værnepligten og invester i Arktis

Værnepligten er ikke længere tidssvarende. En stor del af Danmarks NATO-allierede har allerede afskaffet værnepligten og Danmark burde gøre det samme. En tvungen værnepligt er ikke den bedste måde hvorpå man kan få udvalgt de bedst egnede til Forsvaret. Frivillig rekruttering til Forsvaret ville derimod resultere i bedre egnede folk – og derved sikre et mere professionelt dansk forsvar. Derudover, så er værnepligten dyr. I en tid hvor Forsvaret overvejer at spare på noget så nødvendigt som en intensiveret indsats i Danmarks Arktiske områder, så burde man i stedet afskaffe værnepligten der årligt koster Forsvaret over 1 milliard kroner.

En afskaffelse af værnepligten vil gøre Forsvaret mere professionelt…

Hvert år bliver flere tusind unge mænd i Danmark indkaldt til session og måske efterfølgende værnepligt. De fleste af dem fortsætter ikke i Forsvaret efter endt værnepligt og mange af dem som vælger at blive militærnægtere skal bruge tid på at aftjene social værnepligt. Det danske forsvar kunne sagtens klare sig med frivillig rekruttering og det ville også være med til at gøre det danske Forsvar en mere interessant karriere-vej for unge i Danmark. Ved frivillige rekruttering ville man i Forsvaret have langt nemmere ved at vælge de bedst egnede. Dermed ville en afskaffelse af værnepligten bidrage til at gøre det danske forsvar mere professionelt. Der er i regeringsgrundlaget “Et Danmark der står sammen” lagt op til at værnepligten muligvis skal afskaffes. Indtil videre er der dog kun lagt op til, at man skal lave en analyse af værnepligtens fremtid. Erfaringerne med afskaffelsen af værnepligten hos andre af Danmarks NATO-allierede er særdeles positive – både hvad angår antallet af personer der søger ind i Forsvaret og kompetencerne hos dem der vælger dette. Derfor burde man ikke iværksætte flere tidskrævende analyser, men afskaffe værnepligten allerede her og nu.

… og vil spare forsvaret for over en milliard kroner årligt.

En afskaffelse af værnepligten vil medføre en besparelse på over en milliard kroner årligt. Som følge af bl.a. indsatsen i Afghanistan og Libyen, og i kraft af det store underskud på de offentlige budgetter, så skal Forsvaret spare penge. Aktuelt er der lagt op til at Forsvaret over de kommende år skal spare 3 milliarder kroner. En afskaffelse af værnepligten ville kunne afhjælpe en tredjedel af denne besparelse. Der er med de nuværende besparelser i Forsvaret bl.a. lagt op til at man skal reducere indsatsen i de Arktiske områder der hører under Danmark. Dette er dog en særdeles dårlig ide. Den danske indsats i Arktis og i verdens brændpunkter skal ikke nedprioriteres for at kunne opretholde den utidssvarende værnepligt. De 1 milliard kroner man kan spare på afskaffelsen af værnepligten kunne med fordel bruges på den danske Afghanistan-indsats eller på at øge den danske tilstedeværelse i de Arktiske områder.

Dermed vil en afskaffelse af værnepligten være til glæde for det danske forsvar…

En afskaffelse af værnepligten er set fra Forsvarets side en god ide. Ikke bare økonomisk, men også med hensyn til kompetencerne hos ansøgerne til Forsvaret er der store fordele at hente. Erfaringerne fra andre lande viser, at man ikke opnår et ringere Forsvar ved at afskaffe værnepligten. Tværtimod. Hvis man helt skal afskaffe værnepligten, så skal man ændre grundloven da værnepligten er nedfældet i den danske grundlov. Det er dog muligt at suspendere værnepligten på ubestemt tid, og derved reelt afskaffe den. På sigt er det dog nødvendigt, at man ændrer grundloven og afskaffer værnepligten.

… og give plads til at Forsvaret kan prioritere vigtige områder, som f.eks. tilstedeværelse i Arktis.

Det danske Forsvar er med i mange betydningsfulde missioner rundt om i verdens brændpunkter. I Afghanistan yder det danske Forsvar en meget vigtig opgave med at få Afghanistan på fode igen, og i Libyen var danske F16-fly medvirkende til at vælte Gaddafi. Alle disse operationer koster penge, og derfor er det ikke kun vigtigt, at vi afsætter de nødvendige ressourcer til det danske Forsvar, men også ser på hvordan vi kan spare penge i Forsvaret. Og her er værnepligten en oplagt mulighed. Specielt i kraft af at det danske Forsvar fremadrettet også vil have stigende udgifter forbundet med bl.a. indsatsen i Arktis. Det Arktiske område er vigtigt for Danmark, og det er et område hvor spændingerne er stigende, hvilket bl.a. er slået fast af Forsvarets Efterretningstjeneste. Derfor burde vi i Danmark droppe værnepligten og fokusere på de områder af Forsvarets arbejde der er særligt vigtige for Danmark i de kommende år – herunder især det arktiske område.

Vi skal tage ansvar og give mere til verden

”A little less conversation, a little more action” for klimaet

Varmere sommervejr i Danmark, flere voldsomme skybrud og et Grønland der bliver mindre. Klimaet er i forandring. Og vi mennesker har en indflydelse på det. Derfor må vi i højere grad indrette os, så vi lever i samspil i stedet for modspil med klimaet. Vi skal ikke gå på kompromis med den måde vi lever på, men sikre at vi gennem genbrug, vedvarende energikilder og effektivt forbrug kan modarbejde de skadelige virkninger vores aktuelle livsstil har på naturen, miljøet og klimaet.

Vi skal aktivt gøre det attraktivt med en mere klimavenlig livsstil…

For at skabe en forøget forståelse for en mere klimavenlig livsstil, så skal afgifterne på forbrug af el, benzin og vand forøges. På den måde øges prisen på ”overforbrug” og det tilskynder til, at man i højere grad tænker over ens forbrug. Det skal gøres langt mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler i stedet for bilen bl.a. gennem roadpricing og lavere priser på offentlig transport. Det skal gøres billigere at købe en el-bil i forhold til en umoderne benzindreven bil ved at øge afgiften på benzindrevne biler. Affaldssortering skal ikke være et valg, men gennem lovgivningen gøres en naturlig del af hverdagen. Og især skal lovgivningen omkring skadelige natur- og miljøforseelser skærpes. Alt i alt, så skal det økonomisk ufordelagtigt og strafbart at leve i modspil til miljøet og klimaet.

…, men det tager tid og kan være svært at nå til enighed på globalt plan.

Klimatopmødet i København i 2009 illustrerede hvor svært det kan være at nå til enighed på globalt plan om en mere miljø- og klimavenlig adfærd. Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver dog større jo længere vi venter med at gøre noget ved dem. Derfor vil alle lande på hele kloden med tiden blive tvunget til at tage hensyn til klimaet – spørgsmålet er om det er tids nok. Klimakommissionen kom i efteråret 2010 deres anbefalinger til hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændstoffer i 2050. Det er mange år ude i fremtiden når man tænker på at Danmark allerede 2012 ikke længere vil være selvforsynende med olien fra Nordsøen, og vi allerede i dag mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Danmark kan gå forrest og vise det gode eksempel…

Lige meget hvor meget man ønsker det, så kan Danmark ikke løse klimaudfordringen alene. På en måde kan vi dog bidrage mærkbart til at forøge hele verdens hensyntagen til klimaet: Ved at vise at det kan lade sig gøre at opretholde vores livsstil samtidig med vi lever i samspil med miljøet og klimaet. Vi er i Danmark allerede langt fremme med brugen af vedvarende energi, offentlig transport samt afgiftspålægning af benzinforbrug og energi- og miljørigtig adfærd. Vi kan dog komme meget længere – og det skal vi. Danmark skal være det gode eksempel, som andre lande ønsker at efterligne når de skal indrette deres samfund miljø-og klimavenligt. På alle områder skal man fra statslig side drive denne proces – gennem tilskud til energirigtige renoveringer samt byggeri, gennem oplysningskampagner, gennem billigere offentlig transport, gennem forøgede afgifter på forbrug af el, vand og benzin, gennem investeringer i vedvarende energikilder, f.eks. off-shore vindmøller, gennem flere midler til relevant forskning – alt i alt: På alle tænkelige områder skal vi være ambitiøse.

…, og for klimaets skyld efterleve ”A little less conversation, a little more action”.

Klimakommissionens kom i deres rapport fra efteråret med flere centrale anbefalinger bl.a.  massiv udbygning af vind, optimal udnyttelse af biomasse, en omlægning af transportsektoren og investeringer i vedvarende energi, hvilket er helt på linje med den Radikale klimastrategi. Anbefalingerne fra eksperterne i klimakommissionen er underbygget af utallige rapporter og dybdegående forskning – og helt grundlæggende så kender man altså løsningen på at rette op på vores aktuelt negative påvirkning af klimaet. Der er ikke brug for flere rapporter og planer der rækker 20, 30 eller 40 år ude i fremtiden. Der er brug for at vi tager politisk ansvar i dag, i morgen og i overmorgen for at iværksætte de nødvendigt tiltag – om det så er at iværksætte byggeriet af en vindmøllepark eller sætte afgifterne op på forbrug af el, vand og fossile brændstoffer. For klimaets og vores egen skyld – så behøver vi på klimaets vegne ”A little less conversation, a little more action”, som Elvis Presley sang.

En bedre offentlig sektor skal være mere effektiv

Den offentlige sektor i Danmark er siden 1991 i gennemsnit vokset 0,4 procent mere end den private sektor. Den offentlige sektors udgifts-vækst har medført et øget pres for at finansiere udgifterne. Hvis ikke væksten i den offentlige sektor skal føre til nedskæringer i kernevelfærden er det ikke bare nødvendigt med økonomiske reformer, men også med et mål om at den offentlige sektors udgifter i gennemsnit ikke stiger mere end væksten i den private sektor. Et af midlerne til at nå dette mål er at øge effektiviteten i den offentlige sektor.

Visse områder som f.eks. ældrepleje og børnepasning kan være svære at effektivisere uden at skære i tid eller kvalitet. Der er dog andre offentlige opgaver hvor man kan bruge ressourcerne bedre. En direkte vej til en mere effektiv offentlige sektor er gennem mindre bureaukrati, og mindre brug af medarbejdernes tid på kontrol eller opgaver der reelt ikke bidrager til at levere en god service. Det er ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt påkrævet med en hvis grad af kontrol, men når kontrollen bliver for omfattende bliver den et problem. Derfor skal der hele tiden være fokus på, at de specifikke kontrolmekanismer reelt er nødvendige for at ledelsen f.eks. kan holde omkostningerne nede, sikre en høj kvalitet af de udførte opgaver eller bidrager til at medarbejderne leverer et bedre stykke arbejde. Det er omkostningsfyldt at kontrollere, og derfor skal kontrol ikke bare være noget man vælger til, men også noget man vælger fra. De nationale test i folkeskolen er et eksempel på en omkostningstung kontrol af de danske skoleelever, som folkeskolelærerne reelt selv kunne stå for, og som man ikke behøvede at beslutte fra centralt hold.

Udover mindre kontrol, så kan mere specialisering også bidrage til at øge effektiviteten. F.eks. skal gymnasie- og folkeskolelærerne bruge mere af deres tid på reelt at undervise. Danske lærere har i gennemsnit ca. 600 undervisningstimer årligt, hvorimod lærerne i f.eks. USA og Singapore har over 1000 undervisningstimer årligt. Ved at få lærerne til at bruge tiden på det de reelt er gode til – nemlig undervisning – kunne færre lærere undervise flere elever gennem en øget undervisningstid i klasseværelset.

Der er i Danmark stor forskel på hvor effektivt forskellige kommuner og regioner håndterer de samme offentlige opgaver, og derfor skal der fra statslig side, opsættes nogle klare rammer, som kan give de enkelte kommuner og regioner et incitament til at finde måder hvormed de kan øge effektiviteten. Udover, at det er en økonomisk gevinst for kommuner og regioner at effektivisere, så skal staten støtte og belønne fornuftige effektiviseringsløsninger. I forlængelse heraf er det nødvendigt med en højere grad af vidensdeling imellem Kommuner og Regioner om de gode eksempler på fordelagtige effektiviseringer.

Det skal være et mål, at den offentlige sektor øger effektiviteten uden at det går ud over kvaliteten. Der skal sættes ind på en lang række områder, men mindre unødvendig kontrol, mere specialisering og en bedre vidensdeling mellem Kommuner og Regioner er tre af de primære områder man skal fokusere på, for at øge effektiviteten i den offentlige sektor.

Danmarks engagement i Afghanistan skal i højere grad fokuseres på det genopbyggende arbejde

Danmark har siden 2002 været engageret sammen med vores NATO-allierede i Afghanistan. Det danske engagement har primært været fokuseret på en fredsskabende indsats med det formål at sikre demokrati, frihed og menneskerettigheder til den afghanske befolkning – og for at eliminere den trussel Taleban-regimet udgjorde mod Danmark og andre lande gennem deres aktive støtte af terrororganisationer som Al-Qaeda.

Siden Danmark og NATO gik ind i Afghanistan har afghanerne afholdt flere demokratiske valg, de har fået frihed til f.eks. at gå klædt som de vil og piger har fået lov til at gå i skole. Alle ting der var utænkelige under det undertrykkende Taleban-regime. Vi har i Danmark med vores engagement i Afghanistan udvist ansvar over for vores internationale forpligtelser og forsvaret demokrati, frihed og menneskerettigheder – værdier der er helt grundlæggende og som udgør fundamentet for det danske samfund.

Danske soldater skal ikke være permanent i Afghanistan, og når det er muligt skal vi overdrage en større del af ansvaret for indsatsen til afghanerne selv. Ydermere er det vigtigt, at en større del af den danske indsats bliver brugt på en fredsbevarende indsats og genopbygningsopgaver. Danmark har en høj ekspertise inden for genopbygning af krigshærgede områder, og de danske soldater har udvist store kompetencer i, at opbygge fornuftige og troværdige relationer til den lokale civilbefolkning der har gjort indsatsen med at skabe sikkerhed i Afghanistan lettere. Kompetencer der er nødvendige når man sammen med lokalbefolkningen skal bevare freden, genopbygge infrastrukturen, sikre tilgængelighed til livsnødvendige fornødenheder såsom rent drikkevand og koordinere den lokale sikkerhed med afghansk politi og de afghanske sikkerhedsstyrker. De danske soldater har deltaget aktivt i mange af de hårde kampe i Helmand-provinsen, og de afghanske sikkerhedsstyrker bliver nu nødt til i højere grad, at deltage aktivt i kampaktionerne. Dette er nødvendigt for at vise afghanerne, at det er deres egne sikkerhedsstyrker der går forrest med at skabe fred og sikkerhed i deres land. Indtil de afghanske sikkerhedsstyrker selv kan administrere sikkerheden for den afghanske civilbefolkning, så må NATO – og herunder de danske soldater – yde den fornødne støtte. Tidsmæssige delmål er helt nødvendig for, at man kan gøre afghanerne ansvaret med at varetage sikkerheden bevidst, og på et tidspunkt trække sig ud af Afghanistan.

Den aktive danske udenrigspolitik er grunden til, at Danmark har været involveret i fredsskabende aktioner på f.eks. Balkan i 90’erne og i Afghanistan siden 2001, og er helt grundlæggende for at Danmark kan leve op til sit internationale ansvar. Danmark skal også i fremtiden være til stede i brændpunkter rundt om i verden, og bidrage til at skabe fred, demokrati og menneskerettigheder sammen med vores allierede i NATO og EU. Dog er det vigtigt, at Danmark bidrager med hvad vi er bedst til – og det er især det genopbyggende og fredsbevarende arbejde.