Unødig kontrol koster penge vi ikke har

Læger der hver dag bruger tid på kontrol og administration i stedet for på at tilse patienter. Skolelærere der gerne vil bruge mere tid på undervisning, men i stedet må bruge tid på elevplaner, tests og rapportering. Og ansatte i jobcentrene der udelukkende beskæftiger sig med nye regler fra Christiansborg.  Vi har i Danmark verdens største offentlig sektor, men mange af pengene går til unødig kontrol og formålsløse administrative opgaver. Over 1.600 læger i Region Hovedstaden sagt fra over for det unødvendige bureaukrati. Samfundsøkonomisk skønnes det, at en reduktion i den tvungne kontrol og unødvendige dokumentation kan spare det danske samfund for langt over 13 mia. kroner årligt. Både for medarbejdernes skyld og for samfundsøkonomiens skyld bliver vi nødt til at reducere bureaukratiet i den offentlige sektor.

Kampen mod bureakrati er ikke ny…

Udbygningen af den offentlige sektor har kraftig forøget omfanget af kontrol og unødvendig administrative opgaver. Især siden 1980’erne har skiftende regeringer søgt at minimere omfanget af kontrol og regler i den offentlige sektor under slogans som ”Operation regelstorm” og ”Kampen mod bøvlet”.  Status i 2011 er dog, at f.eks. de danske dagpengeregler er ved at blive til verdens tykkeste bog med sine over 20.000 sider. Især siden år 2001 er antallet af nye love, regler, kontrolsystemer og unødvendig administration eksploderet. Krav om elevplaner i Folkeskolen, tidskontrol i hjemmeplejen og regeljunglen på dagpengeområdet – for blot at nævne et par eksempler – koster årligt de offentligt ansatte oceaner af tid og derfor samfundet masser af penge.

…, men i en tid med økonomisk smalhals og verdens største offentlige sektor må vi intensivere kampen.

Siden 2006 har Danmark haft verdens største offentlige sektor, og derfor er der mere end nogensinde brug for, at vi siger stop og reducerer den unødvendige kontrol og dokumentation i den offentlige sektor. Undersøgelser har vist, at f.eks. lærere, socialrådgivere og sygeplejersker bruger en time om dagen på at dokumentere det arbejde de har lavet. Årligt bliver det til 60 mio. timer. En reduktion af den unødvendige administration og kontrol – bare for lærere, socialrådgivere og sygeplejersker - kunne spare det danske samfund for over 13 mia. kroner om året. De samfundsmæssige gevinster kan dog være meget højere hvis man på alle områder i den offentlige sektor vurderede hvor man kunne spare penge på unødvendigt bureaukrati. F.eks. bruger offentlige uddannelsesinstitutioner hvert år op imod 500 mio. kroner på markedsføring. Og her er altså også en oplagt mulighed for en besparelse.

Mindre bureakrati vil ikke kun spare penge…

Det høje grad af kontrol og unødvendigt bureakrati koster ikke kun mange penge i tabte arbejdstimer, men nedsætter også arbejdskvaliteten hos mange offentligt ansatte. Derudover, så forringer det den offentlige service. I skolerne betyder tvungne elevplaner og unødvendig administration mindre undervisningstid for lærerne. Og det kan forringe elevernes indlæring. I sygehusvæsenet betyder unødvendig administration mindre tid til patienterne for læger og sygplejersker. Og lægerne i Region Hovedstaden har nu fået nok. Derfor har over 1.600 læger indgivet et protestbrev om omfanget af unødvendig administration og kontrol i sygehussektoren til Region Hovedstadens ledelse.

…, men vil også øge arbejdsmoralen hos mange offentligt ansatte.

Hvis man gjorde op med en stor del kontrollen og den unødvendige administration ville man øge arbejdsmoralen hos mange offentligt ansatte. Dette kunne betyde et fald i antallet af sygedage. Og dette kunne spare samfundet for mange penge.  Derudover ville man med mindre bureaukrati opnå store gevinster indenfor den offentligt støttede forskning hvor mange forskere i dag bruger mere tid på at konkurrere internt og søge penge til forskning end på at forske.

Medarbejderne ved bedst…

Selv om man kan afskaffe megen kontrol, så er det dog nødvendigt med en vis dokumentation. Undersøgelser har dog vist, at jo mere medarbejderne har været inddraget i at vælge formerne for dokumentation, i desto større grad oplever de, at dokumentationen af opgaverne på deres arbejdsområde bidrager til bedre service for borgerne. Derfor skal man ikke angribe det unødvendige bureakrati og kontrol oppefra, men nedefra. Man skal i højere grad sætte de overordnede rammer – især økonomiske – centralt, men lade det være lokalt bestemt hvor meget kontrol og dokumentation man ønsker. Man skal fra Christiansborg ikke detailstyre detaljerne, men blot fastlægge rammerne.

… og derfor skal opgøret med bureaukratiet påbegyndes nedefra.

Til forskel for tidligere tider, så skal man i videst mulige omfang forsøge at komme det unødvendige bureaukrati, og den ineffektive kontrol, til livs nedefra hos de medarbejdere der sidder og skal bruge tid på dokumentation og kontrol. Hvis man endnu engang forsøger at komme den unødvendige kontrol til livs fra højeste niveau med kommissioner, så vil det kuldsejle ligesom det har gjort siden 1980′erne. En ny tilgang skal være, at man sætter de overordnede økonomiske rammer, men at man så lader det være lokalt bestemt – i kommunerne, på sygehuset, på plejehjemmet, på den enkelte skole - hvor meget dokumentation og kontrol som ledelsen og medarbejderne ønsker. Kun på den måde kan vi reducere bureaukratiet, højne arbejdsglæden hos mange offentligt ansatte og spare det danske samfund for mange milliarder kroner årligt.

Regionerne skal have større ansvar

Med folketingsvalget, et nyt flertal og en ny regering er det indirekte besluttet, at Regionerne fortsat skal bestå. Hverken SF, Socialdemokratiet eller Radikale ønsker nemlig Regionerne afskaffet. Det er dog nødvendigt med en gennemgribende evaluering af den strukturreform (Kommunalreform) fra 2007 der førte til Amternes nedlæggelse og Regionernes oprettelse. Endnu vigtigere, så er det nødvendigt med en reform af de danske Kommuner og Regioner med det formål at give de danske Regioner ansvaret for miljø- og beskæftigelsesområdet, og ansvaret for at udmønte den danske erhvervspolitik.

Regionerne har en fordel af deres størrelse…

Størrelsen af de danske Regioner bevirker at de kan sikre en høj vidensmæssig kapacitet og øge effektiviteten i den offentlig sektor som følge af stordriftsfordele. Aktuelt er sundhedsvæsenet Regionernes primære opgave, og årligt bruger de danske Regioner 94,8 mia. kroner på sundhedsområdet. Det svarer til lige under 93 procent af Regionernes samlede udgifter. Den resterende del af Regionernes udgifter (7,5 mia. kroner i 2010) går til enten socialområdet samt specialundervisning eller regional udvikling indenfor transport, erhvervsliv, miljø mv.

… og de skal derfor varetage miljøområdet…

Miljøområdet blev taget fra de tidligere amter og lagt ud i Kommunerne, men det var forkert. Den enkelte kommune har ikke ressourcerne eller den fornødne viden til effektivt at sikre en god miljøindsats samt have en fornuftig dialog med landbruget. Derfor skal Regionerne have ansvaret for miljø- og drikkevandsområdet.

… samt beskæftigelsesområdet og erhvervspolitikken.

De danske Regioner har en størrelse der gør dem fordelagtige til at varetage beskæftigelsesområdet og stå for udmøntningen af de over 20  mia. kroner, som Danmark årligt bruger på erhvervsstøtteordninger. Kommunerne har ikke den fornødne størrelse og viden til at tiltrække større virksomheder og iværksættere. Især fordi konkurrencen ofte ikke er med andre kommuner i Danmark, men derimod med regioner i andre lande. En del af de danske erhvervsstøtteordninger udmøntes centralt, men de danske Regioner bør få en større del af ansvaret med at udmønte erhvervsstøtteordningerne. Regionerne skal have frihed til at forvalte midlerne, men det skal under generelle forudsætninger om, at pengene primært går til iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder da det er her flest nye arbejdspladser skabes.

På beskæftigelsesområdet og hvad angår en effektiv erhvervspolitik, så viser erfaringer fra bl.a. Trekantsområdet, at der kan være store fordele ved at større enheder overtager ansvaret. En effektiv beskæftigelsesindsats afhænger bl.a. af en tæt kontakt til virksomhederne, og her har Regionerne en fordel da de dækker et større geografisk område og kan samle flere ressourcer. Den megen pendling i Danmark betyder, at det for en virksomhed er vigtigere med gode regionale erhvervsforhold ift kommunale forhold. Og derfor er det også en lettere opgave at matche arbejdsløse  med nye arbejdspladser inden for en region i forhold til en kommune.

Kommunernes ansvar skal derimod ligge i det helt borgernære – herunder visse dele af sunhedssektoren.

Kommunerne har en klar fordel i forhold til Regionerne på de helt borgernære områder. Især indenfor folkeskolen, børnepasning, vedligeholdelse af veje mv. er det nødvendigt at have en kommunal forankring. De større danske kommuner oven på Kommunalreformen fra 2007 betyder også, at de danske kommuner har været en størrelse hvorved de mere effektivt kan varetage de opgaver de har ansvar for. Derfor er det også naturligt, at en del af sundhedsområdet flyttes fra Regionerne over i Kommunerne. Etableringen og driften af Sundhedshuse kunne være en kommunal opgave. Sundhedshusene vil ligesom folkeskoler have en central rolle i lokalsamfundene og det skal være muligt at prioritere en bedre sundhedsindsats netop gennem de lokale sundhedshuse.

En reform af Regionernes og Kommunernes ansvarsområder kan være med til at skabe en mere effektiv offentlig sektor i Danmark der leverer bedre offentlige ydelser til borgerne. Ligeså vigtigt, så vil en ny opgavefordeling bidrage til en bedre forståelse af behovet for regioner og kommuner hos borgerne.

Vi må ikke tabe ungdommen

Mange unge har efter at have færdiggjort deres uddannelse svært ved at finde et arbejde. Samtidig er der mangel på praktikpladser mange steder i Danmark. De mange unge risikerer, at deres tid brugt på uddannelse er ”skønne spildte kræfter”. Og i værste konsekvens kan ledigheden vare mange år eller blive permanent. Den uholdbare situation kræver politisk handling for at sikre, at flest mulige unge får en berøring med arbejdsmarkedet og i sidste ende et arbejde.

Ledigheden for unge er markant højere end for ældre grupper…

Ledigheden i Danmark blandt de 16-29 årige er aktuelt over 11 procent og er dermed næsten dobbelt så stor som ledigheden i andre aldersgrupper. Det er såvel universitetsuddannede som ufaglærte unge, der er hårdt ramt af arbejdsløshed. En analyse viser, at mere end 180.000 ufaglærte og unge, der kun har en studentereksamen, risikerer helt at miste muligheden for at få et fast arbejde om ti år. At få foden indenfor på arbejdsmarkedet kan være en vanskelig opgave. For at gøre det mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte enten ledige eller nyuddannede, kan man fra statens side give forskellige tilskud til enten løn eller praktik.

… og det skal vi tage meget seriøst.

I dag er mere end 117.000 borgere i Danmark i offentligt støttet beskæftigelse, og denne form for beskæftigelse kan være en mulighed for at give de unge ledige en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Mange af de ledige unge har allerede en uddannelse, og derfor er løsningen på deres arbejdsløshed ofte ikke at give dem mere uddannelse eller opkvalificerende kurser. Derimod er løsningen at give dem kontakt til arbejdsmarkedet. Offentlige støtteordninger til beskæftigelse må dog aldrig gå forud for ordinær beskæftigelse. Det er nødvendigt, at den offentligt støttede beskæftigelse ikke er permanent – hverken for de ledige eller for arbejdsgiveren. Af de 117.000 i offentlig beskæftigelse er 54.000 i fleksjob. Der er behov for, at de offentlige støttede ordninger for beskæftigelse mere bliver målrettet virksomhedspraktik eller kortere forløb med løntilskud, hvor de unge er ansat på samme vilkår som andre medarbejdere. For at få en foden indenfor på arbejdsmarkedet er det nødvendigt med en tilknytning til en arbejdsplads, der er vedvarende og på lige fod med andre kollegaer. Det får man i højere grad med løntilskud og virksomhedspraktik end med en fleksjob-ordning. Fleksjob skal stadig være en ordning målrettet personer, der ikke har mulighed for at arbejde fuld tid på arbejdsmarkedet, men ordningen skal så vidt muligt ikke bruges på unge, der er ivrige efter at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Kommunerne er klar til at tage et større ansvar…

Det er kommunerne der har en stor del af ansvaret for den arbejdsmarkedspolitiske indsats, hvorfor det at få de unge i beskæftigelse primært er kommunernes ansvar. Kommunerne skal dog lettes for den stigende administrationsbyrde på det arbejdsmarkedspolitiske område og have mulighed for i langt højere grad at eksperimentere med beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne skal have frihed og belønning for at få især de unge hurtigere i arbejde. Og landets seks største kommuner har tilkendegivet, at de er klar til mere frihed under ansvar.

… og vi skal tage alle midler i brug for ikke at tabe ungdommen.

Hvis vi ikke beskæftigelsesmæssigt skal tabe en hel generation på gulvet, står vi over for en stor udfordring i Danmark. For den enkelte kan ledighed føles som et stort personligt nederlag, for samfundet vil en tabt generation af unge undergrave målet om et mere velstående og sammenhængende Danmark. En mere intensiv arbejdsmarkedspolitiks indsats med virksomhedspraktik og større ansvar til kommunerne skal dog sikre, at dette ikke sker. Ellers, så taber vi fremtiden.

En fagligt bedre folkeskole gennem investeringer og tillid

Man skal kunne kravle, før man kan gå. Man skal have haft en sund folkeskoletid for at kunne få en berigende ungdomsuddannelse, og i sidste ende få den uddannelse eller det job, man ønsker senere i livet. Og i et land som Danmark, hvor viden troner som det vigtigste råstof, er Folkeskolen og det danske uddannelsessystem hele grundlaget for vores velstand og den velfærd, vi har råd til.

Det faglige niveau i den danske folkeskole er ikke godt nok…

Uden en velfungerende folkeskole kan vi ikke bryste os af at være et land, hvor alle har lige muligheder. Aktuelt er op mod 100.000 af de nuværende 580.000 folkeskoleelever i fare for at forlade folkeskolen med for dårlige forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I manges tilfælde er det de helt basale kvalifikationer, som at skrive og regne, der ikke er tilstrækkelige.

Aktuelt får under 81 procent af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Hvis læseresultaterne i Danmark var på det finske niveau, ville seks procent flere få gennemført en ungdomsuddannelse, viser flere undersøgelser. De faglige kvalifikationer, som eleven tilegner sig i folkeskolen, er en af de vigtigste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den danske folkeskole i højere grad have fokus på høj faglighed.

… og for at få vendt udviklingen skal vi øge lærernes faglighed og kompetencer.

For at få en højere faglighed og dygtigere elever, er det nødvendigt, at vi fokuserer på at højne fagligheden og styrke kompetencerne hos de danske lærere. Respekt for læring begynder med respekt for ens lærer. Derfor er det nødvendigt, at de danske lærere hele tiden er i trit med ny faglig viden, IT og adfærdsmønstret hos den danske ungdom. Netop fordi efteruddannelse af lærere er så vigtigt, er det bekymrende, at 67 procent af de danske lærere mener, at de mangler efteruddannelse. Efteruddannelse af de danske lærere er på niveau med Tyrkiet ifølge OECD. Derfor skal der årligt afsættes i alt 1,5 milliarder kroner ekstra til den danske folkeskole, hvoraf 500 millioner kroner er øremærket efteruddannelse af lærere og 500 millioner kroner afsættes til nyt IT-udstyr og vejledning i dette. Vi skal højne fagligheden i den danske folkeskole ved at højne fagligheden og kompetencerne hos de danske folkeskolelærere.

Vi skal tillade os at være ambitiøse omkring folkeskolen…

Når folkeskolen er så vigtig, er det også fordi, vi er ambitiøse omkring den danske folkeskole. Vi sætter ”overliggeren” højt. Når lande som Finland og Singapore har en bedre grundskole end Danmark, er det beviset på, at vi kan gøre det endnu bedre i Danmark. Der er dog ikke en unik formel på en god folkeskole. Derfor skal der heller ikke være en bestemt måde at gøre tingene på i den enkelte folkeskole og i den enkelte klasse. Lærerne og skolerne skal have frihed til at skabe de bedst mulige resultater med frihed til at benytte de metoder og instrumenter, de finder mest hensigtsmæssige. Derfor skal folkeskolen have sin egen ”grundlov”. Det skal være muligt for især forældrene at engagere sig langt mere i deres barns klasse.

… og være villige til at investere – både med penge og “frihed”.

Vi skal fra samfundets side have et højt ambitionsniveau med den danske folkeskole. Vi skal øge fagligheden hos eleverne ved at øge fagligheden hos lærerne og sætte klare mål, for hvad man skal kunne efter hvert klassetrin. Der skal være frihed på den enkelte skole og i den enkelte klasse til at vælge de metoder og de instrumenter, der fungerer bedst for at nå de faglige mål. Det hele begynder med tillid og investeringer. På den måde kan vi øge fagligheden og få en bedre folkeskole.

Danmark skal være bedre til at søge penge fra EU

Hvert år modtager Danmark midler fra EU. Disse penge anvendes der går til forskellige projekter og virksomheder i hele landet. EU’s støttemidler til for eksempel danske iværksættere, virksomheder i provinsen og en bedre miljøindsats, med til skabe vækst i provinsen, nye arbejdspladser og en sundere miljøindsats.

Lindøværftet har netop fået glæde af støttemidler fra EU. De tidligere ansatte ved Lindøværftet har fået 105 millioner kroner fra Globaliseringsfonden til efteruddannelse og opkvalificering. I alt har ledige fra Danfoss, Lindø og LM Glasfiber fået tilført 226 millioner fra EU. Pengene fra EU vil blive brugt til, at give de tidligere medarbejderne opkvalificerende kurser i branchespecifikke områder inden for teknologi, bygge og anlæg samt almen og videregående uddannelse, erhvervspraktik og iværksætteri. Midlerne fra EU betyder, at de fyrede medarbejdere får langt bedre mulighed for at få et nyt job på baggrund af de erhvervsrelevante kurser. Dermed er EU-midlerne med til at understøtte den økonomiske vækst og nedbringe antallet af arbejdsløse på Fyn.

På trods af at vi i Danmark har glæder af mange støttemidler, indbetaler vi også mange penge til EU. For tiden er Danmark for dårlige til at søge om midler i EU. Det betyder, at Danmark er nettobidragsyder til EU med syv milliarder kroner om året. Det tal kunne reduceres væsentligt, hvis danske virksomheder, organisationer og den danske stat var bedre til at søge om penge fra. For eksempel er der mange ledige midler i EU’s mikrofinansieringsordning, som er målrettet iværksættere. For at få del i pengene, kræves det, at en institution i hvert enkelt medlemsland agerer bindeled mellem landets iværksættere og EU-milliarderne. Den opgave er der endnu ingen i Danmark, der har været villige til at påtage sig. Det skal der laves om på. I Holland har de været gode til at søge penge fra EU til hollandske iværksættere. Det har indtil videre resulteret i over 70 millioner kroner i EU-støtte. Større og mere videnstunge danske virksomheder har været bedre til at søge penge fra EU, og det har indtil videre betydet lån fra den Europæiske Investeringsbank på næsten 500 mio. kroner. Dog er Danmarks andel af støttemidlerne også her lavere, end hvad andre EU-lande modtager.

Samlet set  er der brug for, at den danske stat aktivt søger penge fra EU. Dernæst skal staten være bedre til at oplyse danske virksomheder, organisationer og kommuner om de fordelagtige muligheder for at søge penge fra EU. For at opnå dette skal der oprettes et Europaministerium, der kan forankre Danmarks forhold til EU. Hertil vil et Europaministerium kunne agere bindeled mellem søgningen af EU-midler og danske virksomheder og organisationer. Det vil blandt andet kunne betyde, at danske iværksættere vil kunne få støtte fra EU’s mikrofinansieringsordning. For at forankre indsatsen lokalt, skal der ansættes specialuddannede medarbejdere i de danske kommuner, der kan rådgive kommunen og virksomheder om, hvordan man søger penge fra EU. Indsatsen med at søge EU-midler skal koordineres med det nye Europa-ministerium og de danske regioner. På den måde vil Danmark, danske virksomheder og danske organisationer mere effektivt kunne få adgang til nogle af de mange udisponerede EU-støttemidler, der bare mangler at blive søgt om.

Eksemplet med Lindøværftet viser, at det kan lade sig gøre at få flere EU-støttemidler, der i sidste ende er til glæde for dansk økonomi, dansk miljø og det danske samfund.