Danmark har brug for færre og bedre banker

Danmark er stadig hårdt ramt af den økonomiske krise. Især mange banker lider stadig pga. store tab på deres udlån, og det betyder, at krakket i f.eks. Fionia Bank, Roskilde Bank, Amagerbanken og Fjordbank Mors desværre nok ikke bliver de sidste bankkrak vi har set. De store tab i banksektoren er ved at føre til, at mange banker holder igen med deres udlån og en sådan ”kreditklemme” kan gå hen og blive meget alvorlig for dansk økonomi.

En usund banksektor går ud over hele økonomien…

Da det er en kendsgerning, at den største jobskabelse i Danmark sker i små spirende virksomheder, forstærkes problemet yderligere af, at mange mindre virksomheder har fået sværere ved at skaffe finansiering til deres projekter. Hvis sunde virksomheder, eller iværksættere, ikke kan få mulighed for at låne penge til fornuftige investeringer, så lægger det en dæmper på antallet af nye arbejdspladser og dermed også en dæmper på den økonomiske vækst i Danmark. Det er dog ikke kun virksomhederne der risikerer at komme i klemme. Også mange familier har aktuelt sværere ved at få finansieret nødvendige renoveringer af boligen.

… og derfor skal man fra politisk side tage mere ansvar for at rydde op i banksektoren.

Man har fra politisk side, med indtil videre tre bankpakker, søgt at forbedre forholdende i den danske banksektor. Både ved at beskytte forbrugerne mod massive tab og ved at sikre, at økonomisk usunde banker bliver afviklet igennem Finansiel Stabilitet. Den proces skal fortsætte, men der er brug for, at man fra politisk side går mere drastisk til værks. En ny bankpakke skal sikre, at såvel virksomheder som borgere kan få lån fra bankerne til økonomisk sunde projekter, ved at forpligte bankerne på deres udlånsaktiviteter. Derudover, så skal man gennem yderligere krav til bankerne og en skabelon for sammenlægninger, reducere antallet af banker i Danmark. Antallet af banker i Danmark er ganske enkelt for højt. Det bør reduceres.

Sammenlægninger af banker og evt. nye lukninger af banker er nødvendige…

Den seneste sammenlægning af Faaborg Sparekasse og Ryslinge Andelskasse er et godt eksempel på de sammenlægninger der er brug for flere af. Vi har i Danmark 120 banker. I Sverige har man kun 14 (!). Mange små banker gør den danske banksektor sårbar overfor kriser og sværere låneforhold, da de små banker hverken har den fornødne ekspertise eller autoritet til at begå sig på de finansielle lånemarkeder. Derfor skal det være et helt klart politisk mål, at der bliver færre banker i Danmark. Dette opnås bedst ved, at markedet selv gennemfører fornuftige sammenlægninger. Der er brug for, at man fra politisk side tilskynder til flere sammenlægninger. Et lovgivningsmæssigt krav kunne f.eks. være, at man efter en vis årrække går ind og fastsætter en minimumsgrænse for antallet af kunder samt ind- og udlånsaktivitet et pengeinstitut skal have.

…, men staten skal ikke gå ind og være bank.

Banksektoren er speciel i forhold til andre dele af det private erhvervsliv, da vi alle i dagens Danmark er dybt afhængige af at have en bank der fungerer. Hvis bankerne er i problemer, så kommer borgerne, staten og hele økonomien i problemer. Derfor skal der også gælde særlige regler for banksektoren. Det skal dog aldrig være en politisk beslutning hvor mange penge folk må låne og til hvilken rente. Det varetages bedst ved, at bankerne fortsætter som private virksomheder. Staten skal ikke eje banker, men udelukkende regulere markedet.

Både på internationalt plan og på lokalt plan skal vi arbejde for en sundere banksektor.

Vi har fra politisk side et ansvar for at sikre borgerne mest muligt mod økonomisk usikkerhed. Det ansvar skal vi leve op til gennem en ny bankpakke, der får ryddet op i den danske banksektor og som forbedrer lånemulighederne for almindelige borgere og virksomheder. Der bliver aktuelt gjort meget i EU og på internationalt plan for at styrke robustheden af den finansielle sektor. Vi skal sikre at den danske lovgivning er konsistent med lovgivningen i andre lande, og vi skal fra dansk side presse på over for en mere effektiv og konsekvent regulering af den finansielle sektor. Samtidig skal vi dog rydde op i egen baghave og øge robustheden af den danske banksektor, så det ikke er den enkelte banks økonomiske situation, men den økonomiske situation hos den konkrete familie eller virksomhed der afgør, om de kan få lån eller ej. En mere robust banksektor vil være til glæde for borgerne, til glæde for dansk økonomi – og i sidste ende også til glæde for banksektoren selv.

Virksomhedsskatter der giver profit og arbejdspladser

I Danmark har vi en interesse i, at erhvervslivet har de bedst mulige vilkår. Konkurrencedygtige virksomheder er med til at gøre Danmark rigere. De er fundamentet for, at vi er i stand til at finansiere skoler og hospitaler. De er en af kernerne i vores velfærdssamfund. Vi skal alle bidrage til det danske samfund. Det gælder også virksomhederne.

Virksomheder i Danmark bidrager bl.a. over selskabsskatten…

De danske virksomheder bidrager til samfundet ved at betale selskabsskat. Selskabsskatten gav i 2007 64,3 milliarder kroner til den danske statskasse. I 2011 skønnes selskabsskatten at bidrage med 55,2 milliarder kroner (jf. Finansministeriet). Den danske selskabsskat er blevet sat ned over flere omgange siden 1980‘erne. Siden 2001 er den sat ned fra 30 procent til 25 procent, med anbefaling fra Velfærdskommissionen. Den danske selskabsskat er lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Sverige har en selskabsskat på 26,3 procent, Norge ligger på 28 procent, Tyskland på 29,8 procent og Finland 26 procent. Danmark har dog en relativt vidtgående skattebase. Skatten beregnes ud fra et bredt fundament hos virksomhederne. Det er dog ikke alle virksomheder, der betaler selskabsskat. Kun omkring halvdelen af virksomhederne i Danmark betaler selskabsskat, og andelen er faldende. Selskabsskatten betales primært af de største industri- og finansielle virksomheder og af de mindre handels- og servicevirksomheder. Dermed vil en lavere selskabsskat ikke komme hele det danske erhvervsliv til gode, men kun udvalgte sektorer og brancher. Danmark har ingen interesse i at bidrage til et “race to the bottom” med selskabsskatterne i EU. Danmark skal arbejde for, at man får en ens selskabsskat i alle EU-lande. Virksomheder skal ikke skele til selskabsskattesatsen, når de vælger hvilket EU-land, de skal slå sig ned i.

…, men der er andre skatter som virksomhederne også finder problematiske.

Selskabsskatten er kun én af de skatter, som virksomhederne betaler. Den høje skat på arbejde, iværksætterskatten og en lang række afgifter er for mange virksomheder en langt større hæmsko for vækst og flere arbejdspladser end selskabsskatten. Dansk Byggeri har advokeret for, at det ville være langt mere hensigtsmæssigt for erhvervslivet at sænke skatten på arbejde i forhold til at sænke selskabsskatten. DI og Dansk Erhverv har også været stærke fortalere for en lavere skat på arbejde. Dette understøttes af opgørelser fra OECD, der slår fast, at gevinsten i kroner og øre ved at yde en ekstra arbejdsmæssig indsats på arbejdsmarkedet i Danmark er blandt de laveste i alle OECD-landene.

Vi skal have et skattesystem der tilskynder virksomhederne til forskning og udvikling…

Et andet forslag, der udover en lavere skat på arbejde og en afskaffelse af iværksætterskatten, er, hvis mindre virksomheder kunne trække deres udgifter til forskning og udvikling fra i skat og i stedet betale skatten senere, når de vokser sig store. Aktuelt har man sådan en ordning i Storbritannien, og her har man gode erfaringer med denne tidsforskudte virksomhedsskat.

…, og så skal vi afskaffe de skatter der virkelig hæmmer virksomhederne i at skabe vækst og arbejdspladser.

Vi burde nedsætte skatten på arbejde, afskaffe iværksætterskatten og tilbyde mindre virksomheder fradrag for investeringer i forskning. Hvis Danmark eller andre EU-lande begynder at konkurrere på at nedsætte selskabsskatten, kan vi ende med at have en selskabsskat på et rundt “0”. Og det vil ikke bidrage til at finansiere det velfungerende danske samfund, som virksomhederne er en del af. Det vil ikke give danskerne mere lyst til at arbejde mere, og det vil ikke gøre det mere attraktivt at investere i små iværksættervirksomheder, som er en af kernerne i fremtidens velfærdssamfund.

Dårligere vilkår for iværksættere vil resultere i umulige vilkår for økonomisk vækst og arbejdspladser i Danmark

Nye arbejdspladser kommer ikke af sig selv. De skal skabes gennem vækst i de allerede eksisterende virksomheder i Danmark eller gennem opstarten af nye virksomheder. Diskussionen om at få nedbragt arbejdsløsheden, hænger uløseligt sammen med problemstillingen med at skabe nye arbejdspladser. Især i provinsen er ledigheden stadig høj oven på den økonomiske krise, hvor Danmark mistede 200.000 arbejdspladser. Unge har svært ved at finde et job efter endt uddannelse og mange har problemer med at finde for eksempel praktikplads under uddannelsen.

Størstedelen af de beskæftigede i den private sektor i Danmark er ansat i større virksomheder, men den største jobskabelse sker i små spirende virksomheder. Netop derfor er det vigtigt, at det er attraktivt at starte virksomhed i Danmark, og at der ikke er for mange administrative og omkostningstunge byrder, der skader de nye virksomheders vækstmæssige afsæt. I lyset af krisen har mange små virksomheder eller iværksættere svært ved at skaffe finansiering til deres projekter, og derfor er det altafgørende, at vi i disse år får sat fokus på, at iværksætterne har de bedst mulige vilkår.

Netop fordi vi har brug for de små virksomheder og de mange nye jobs de skaber, er det direkte skadeligt, at regeringen nu indfører et gebyr for at starte virksomhed. Helt konkret vil det pr. 1. april koste 2.150 kroner at starte et aktie- eller anpartsselskab i Danmark. Det lyder ikke af meget, men ikke desto mindre er det en omkostning. Vi skal ikke straffe dem, der gerne vil starte virksomheder i Danmark.

Udover det nye gebyr for at starte virksomhed har regeringen med iværksætterskatten (porteføljeaktiebeskatning) gjort det sværere for iværksættere at tiltrække investorer. Brancheforeningen DVCA har beregnet, at de danske iværksættere går glip af risikovillig kapital i størrelsesordenen 4,4 til 14,5 mia. kr. til fremtidens virksomheder.

Dårligere vilkår for iværksættere vil resultere i umulige vilkår for økonomisk vækst og arbejdspladser i Danmark. I stedet for at gøre det sværere at være iværksætter og starte virksomhed i Danmark, burde man fritage nystartede virksomheder for en lang række omkostningsforpligtelser. Man burde støtte nye og mindre virksomheder med offentlig konsulentbistand i form af gratis rådgivning fra det offentlige. Dernæst burde man reformere de danske erhvervsstøtteordninger på over 24 mia. kroner årligt og målrette midlerne til iværksættere og mindre virksomheder.

Vi har et grundlæggende behov for at få skabt flere nye arbejdspladser i Danmark. Hvis vi skal klare udfordringen, skal vi aktivt støtte iværksættere og de mindste virksomheder. Det er i de nye og små virksomheder, jobskabelsen er størst. Derfor er en øget investering i netop disse virksomhed også en investering i færre arbejdsløse og en højere økonomisk vækst i Danmark. En sund erhvervspolitik handler om at skabe de bedst mulige udfoldelsesrammer for virksomhederne. Men med iværksætterskatten og et gebyr for at starte virksomhed er VKO, og hele det danske samfund, på vej i den gale retning.

Danmark kan ikke være et vidensamfund uden produktion

Danmark bliver nettoimportør af olie fra 2012, da oliefelterne i Nordsøen er ved at være udtømte. Pengene fra olien i Nordsøen har i mange år været et stor og bestandigt bidrag til den danske økonomi, og har dermed bidraget til den danske velstand. I forhold til olien, så er det vigtigste danske ”råstof” dog uudtømmeligt. Det vigtigste danske råstof er vores viden, og det høje danske uddannelsesniveau for både mænd og kvinder er med til skabe grundlaget for, at vores viden hele tiden bliver fornyet og udvikler sig.

Gode ideer og ny viden kan dog ikke skabe velstand i sig selv. Disse skal kunne anvendes i praksis og tænkes ind i en erhvervsmæssig sammenhæng, før der kan skabes et fornuftigt og holdbart økonomisk afkast. Flere undersøgelser har belyst, at et højt uddannelsesniveau og store investeringer i forskning er med til at skabe flere produktionsarbejdspladser – og ikke bare generelt, men især tæt på der hvor forskningen og den nye viden er skabt. Dette er bestemt ikke ny viden for store danske virksomheder som Danfoss, Danisco, Grundfoss, Coloplast m.fl.. De ved, at det at have videns- og udviklingsarbejdet tæt på produktionen, er nødvendigt for at få skabt de bedste produkter, samt sikre, at det hele tiden kan testes hvor god og anvendelig nye ideer eller ny viden egentlig er.

At tro, at Danmark kan være et vidensamfund uden at der er produktionsarbejdspladser er dermed urealistisk – og endda direkte farligt for Danmark. Nødvendigheden af at have videns arbejde tæt på produktionen betyder, at mange danske virksomheder kan føle sig tvunget til at flytte ud af Danmark hvis denne forudsætning ikke kan opfyldes. Der er under den økonomiske krise forsvundet 200.000 produktionsarbejdspladser i Danmark – og disse arbejdspladser skal skabes igen, hvis ikke vi også skal risikere, at en større del af de videnstunge arbejdspladser også flytter ud af landet.

Vi skal i Danmark sikre, at vi har de optimale rammebetingelser og er konkurrencedygtige i forhold til produktionsarbejdspladser. Det inkluderer, at vi satser på bedre muligheder for efteruddannelse, og at vi har et skattesystem der tilskynder og giver alle borgere et større incitament til at arbejde. Derudover skal vi øge forskningsmidlerne til især grundforskningen. Virksomhederne laver primært strategisk forskning, og derfor er det nødvendigt, at staten tager ansvaret for grundforskningen. Et bedre samarbejde mellem virksomhederne og universiteterne skal sikre, at resultaterne og ideerne fra grundforskningen resulterer i nye produkter, nye arbejdspladser og dermed ny vækst.

Vi står i Danmark over for en stor udfordring med at skabe grundlaget for at vi også i fremtiden har råd til et velfærdssamfund. Gennem en økonomisk satsning på uddannelse og forskning, gennem et skattesystem der tilskynder til, samt belønner, arbejde og gennem en erkendelse af, at produktionsarbejdspladser og vidensarbejdspladser er ”to sider af samme mønt”, så kan vi skabe grundlaget for et velstående Danmark, hvor der er råd til velfærd.

Et velstående Danmark kræver en dynamisk og fleksibel erhvervspolitik med fokus på især små- og mellemstore virksomheder

Den høje grad af velfærdsydelser i Danmark er mulig på grund af en høj dansk velstand. Den danske velstand er skabt af de danske virksomheder, og de mange medarbejdere i disse virksomheder. Over en tredjedel af alle nye job i det private erhvervsliv skabes af virksomheder der er under 2 år gamle, og derfor er små-, mellemstore- og iværksættervirksomheder vigtige for det danske arbejdsmarked og Danmarks velstand. De store danske virksomheder er i et stigende internationalt miljø hvor Danmark kun ses som en lille del af forretningen. For at skabe gunstige vilkår for de store danske virksomheder er det derfor især vigtigt, at man arbejder sammen på EU-plan for at sikre en lige konkurrence og gode vækstvilkår for virksomheder på det europæiske og globale marked. Derfor skal en dansk national erhvervspolitik primært fokusere på de små- og mellemstore virksomheder, og på de erhvervsområder der i fremtiden kan opleve en høj vækst – f.eks. virksomheder der arbejder med grønne energiløsninger. De store danske virksomheder vil også have en stor fordel af en national erhvervspolitik der primært er fokuseret på de små- og mellemstore virksomheder da de kan lave datterselskaber (ofte kaldet ”spin-offs”) der potentielt kan vokse og blive til nye vækstmuligheder indenfor den allerede etablerede virksomhedskoncern. Efter strukturreformen er en stor del af ansvaret for erhvervspolitikken lagt over i kommunerne. Det er kun fornuftigt da de kommunale politikere har en langt større indsigt i det lokale erhvervsklima end man har fra centralt hold. Den største del af ansvaret for erhvervspolitikken i Danmark ligger dog stadig i Folketinget og i ministerierne – og det er også her at hovedansvaret bør ligge. For at skabe en fair konkurrence og gode vækstmuligheder er det vigtigt, at de overordnede retningslinjer for danske erhvervspolitik bliver varetaget på nationalt plan.

For at skabe en fornuftig erhvervspolitik for de små- og mellemstore virksomheder er det vigtigt, at iværksættere kan få råd og vejledning fra myndighederne. Endvidere at de formelle myndighedsprocesser mht. ansøgninger, lovgivning og godkendelser er hurtige og effektive. Et centralt område der har manglet i dansk erhvervspolitik er en løbende kontakt mellem myndighederne og virksomhederne med henblik på videre vækstmuligheder for f.eks. en lille virksomhed til at udvide og blive endnu større. Her drejer det sig især om transportmuligheder for medarbejdere, konkurrencevilkår på det europæiske marked og lovgivning samt regler vedrørende en udvidelse af virksomheden udenfor Danmarks grænser. Derfor skal der oprettes en enhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet der skal have løbende kontakt til virksomhederne – og fungere som en konsulentenhed for dem vedrørende centrale spørgsmål der vedrører dansk  og især europæisk lovgivning, samspillet med myndighederne og konkurrenceregler. Derudover skal de danske erhvervsstøtteordninger være meget mere fleksible, og kunne kanalisere pengene derhen hvor der er mest brug for det. De nuværende erhvervsstøtteordninger er for rigide, utidige og uigennemskuelige hvilket også er blevet kritiseret af bl.a. Dansk Erhverv. Et andet vigtigt fokuspunkt er, at forskningen og uddannelsessektoren i Danmark skal understøtte det danske erhvervsliv med dygtige medarbejdere og banebrydende grundforskning. Det koster penge, men investeringer i grundforskning og uddannelse er godt givet ud på sigt.

Der skal sættes ind på en lang række områder for at skabe en bedre dansk erhvervspolitik. En reform af erhvervsstøtteordningerne, bedre vejledning og rådgivning fra myndighederne til virksomhederne og øgede investeringer i grundforskning og uddannelse er blot nogle af de områder der skal arbejdes på. Helt centralt er det dog, at fokus er på de små- og mellemstore virksomheder da gode vilkår for netop disse virksomheder er med til at sikre de bedste forudsætninger for fremtidig velstand og velfærd i Danmark.