Dansk natur: Nedtur skal vendes til optur

Danmark er på helt gal kurs når det kommer til den danske natur og det danske drikkevand. Det er det samstemmende budskab der kommer fra Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række universitetseksperter på området. De skader der aktuelt forvoldes på dansk natur og det danske drikkevand kan det tage mange år at rette op på – og skaderne kan i værste fald være uoprettelige. Derfor er der behov for, at der tages ansvar for dansk natur og dansk drikkevand ved, at frede en større del af den danske natur, lægge flere landbrugsarealer brak og skærpe reglerne for udledning kvælstof og sprøjtegifte – især tæt på vandboringer.

Der er blevet mindre natur i Danmark…

Der er arealmæssigt blevet mindre dansk natur over de sidste 10 år – især siden 2007 – og 29 procent af de danske dyrearter er i fare for at forsvinde, jf. Danmarks Miljøundersøgelser. Bare fra 2007-2010 er 1.320 kvadratkilometer naturområder og brakmarker blevet lavet om til landbrugsmarker, hvilket svarer til det samlede areal for Als, Læsø, Langeland og Bornholm – tilsammen. Baggrunden for dette er at VK-regeringen i 2007 gav landbruget lov til at pløje en stor del af de danske brakmarker op uden at stille krav om naturgenopretning et andet sted. VK-regeringen lovede i 2007, at ”… holde naturen skadesløs” og det står den stadig ved. Indtil videre er der dog ikke taget tiltag til de naturforbedringer der bl.a. er lovet i VK-regeringens ”Grøn Vækst” aftale. Den manglende naturgenopretning har bevirket, at naturen i Danmark er kommet under et unødvendigt pres.

… og det går ud over renheden af dansk drikkevand og antallet af dyrearter i Danmark.

Som en konsekvens er en større del af det danske grundvand i fare for at blive forurenet og flere danske dyrearter er i fare for at forsvinde. Den mindre natur kan, udover færre dyrearter og sværere adgang til rent drikkevand, risikere at blive en stor økonomisk omkostning for Danmark.  De fælles EU-regler om vandmiljø, biodiversitet og natur betyder nemlig, at Danmark kan risikere at skulle bruge mange milliarder kroner på at genoprette den natur der aktuelt er ved at blive nedbrudt.

Udskydelse af regler om mindsket forurening forværrer situationen for naturen og drikkevandet…

Det er dog ikke bare når det drejer sig om det samlede areal med natur, at Danmark halter bagefter. Også når det kommer til at mindske f.eks. landbrugets negative påvirkning af naturen står det skidt til. Den danske VK-regering har fået udsættelse for Danmarks overholdelse af EU’s vandmiljøkrav fra 2015 til 2027. En udsættelse vil forværre den allerede alvorlige miljømæssige situation for vandmiljøet i mange danske søer, åer og fjorde. Og vil endvidere være med til at lægge yderligere pres på den danske natur og det danske drikkevand. Regeringen har aktuelt sat et mål for en øjeblikkelig nedbringning af kvælstofudledningen fra landbruget med 9.000 ton årligt, men en udskydelse af vandmiljøkravene vil bevirke, at en yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton årligt vil blive udsat til 2027. Det danske drikkevand og grundvandet har aldrig været i så dårlig forfatning jf. Foreningen for danske vandværker (DANVA), og årligt må der lukkes mere end 100 vandboringer. Set i dette lys er det en helt forkert beslutning, at man har valgt at få udsættelse for EU’s vandmiljøkrav.

…, og derfor risikerer vi at efterlade Danmark i en værre tilstand end det vi tog imod.

Danmark er på overfladen utrolig smukt, men sandheden er, at naturen, dyrelivet og det danske grundvand er under et voldsomt pres. Kortsigtede interesser risikerer aktuelt at overskygge de overordnede hensyn til dansk natur og dansk drikkevand, og det kan på langt sigt være en forkert prioritering. Der skal tages hensyn til landbrugets og industriens interesser, men vi har også pligt til at tage hensynet til den danske natur og renheden af dansk drikkevand, alvorligt. Ellers risikerer vi at bryde et grundlæggende princip i vores samfund: At efterlade Danmark i en bedre tilstand end da vi modtog det. Et nyt flertal vil lave det om ved at genoprette dansk natur og beskytte det danske grundvand – til glæde for både nuværende og kommende generationer.

Rent drikkevand er ikke længere en selvfølgelighed i Danmark

Danmark havde for bare en årrække siden noget af verdens reneste drikkevand, hentet op direkte fra den danske undergrund. Sådan er situationen ikke længere. Ikke nok med, at det danske drikkevand mange steder i er i fare for at blive forurenet, så er situationen for badevandet i mange danske fjorde også ved at blive alvorlig. Der bliver årligt lukket 100 vandboringer, og der bliver fundet rester af sprøjtegifte i hver fjerde vandboring. Derudover, så er alger og iltmangel et tilbagevendende problem i de danske fjorde.

En stor del af problemerne med forurening af det danske grundvand og alger i de danske fjorde skyldes landbrugets udledning af kvælstof og sprøjtegifte. Som situationen er i dag, så får halvdelen af de danske åer, tre fjerdedele af søerne og stort set alle fjorde mere kvælstof, end de umiddelbart kan tåle. Og grundvandet er også under et betydeligt pres fra nedsivning af især sprøjtegifte.

Den danske regering forsøger aktuelt, at udsætte Danmarks overholdelse af EU’s vandmiljøkrav fra 2015 til 2027, men en udsættelse vil kun forværre den allerede dybt alvorlige miljømæssige situation for vandmiljøet i danske søer, åer og fjorde. F.eks. er plante- og dyrelivet i Odense fjord tæt på at kunne erklæres helt dødt. Regeringen har aktuelt sat et mål for en øjeblikkelig nedbringning af kvælstofudledningen fra landbruget med 9.000 ton årligt, men en udskydelse af vandmiljøkravene vil bevirke, at en yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton årligt vil blive udsat til 2027. Ydermere vil regeringen kun udvide den mindst krævede afstand fra en mark hvor der må sprøjtes til en vandboring fra de nuværende 10 meter til 25 meter. Det var ellers blevet anbefalet af afstanden var mindst 300 meter. I lande som Tyskland, Sverige og Holland har de en langt skrappere lovgivning omkring udledning af sprøjtegifte og kvælstof nær vandboringer. F.eks. skal der i Holland være en minimumafstand på 75 meter, fra en vandboring til en mark hvor der må sprøjtes. En større afstand fra en mark hvor der må sprøjtes til en vandboring vil bedre kunne beskytte grundvandet mod at blive forurenet af sprøjtegifte, hvilket bl.a. er slået fast af foreningen for danske vandværker (DANVA).

Vi må i Danmark ikke tage det klare danske badevand og det rene danske drikkevand for givet. Vi bliver nødt til at værne om den danske vandkvalitet og miljøet i de danske søer, åer og fjorde. Danmarks skal leve op til EU’s vandmiljøkrav i 2015 og have en mere ambitiøs lovgivning med henblik på, at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof og sprøjtegifte. Ydermere skal vi skærpe lovgivningen, og kræve at der bliver en afstand på mindst 300 meter fra vandboringer til marker hvor der må sprøjtes. Det skal sikre, at der ikke bliver lukket 100 vandboringer om året, og at kvaliteten af det danske drikkevand ikke bliver unødvendigt forringet. Danmark skal igen i den miljømæssige føretrøje og være kendt som et land med fantastisk badevand og noget af verdens reneste drikkevand. Situationen er alvorlig og behovet for handling er presserende. Det er på tide vi tager ansvar. Også for miljøet.

Straframmen for dyremishandling skal sættes op og dyresex skal forbydes

Vi har et politisk ansvar for at tage os af de problemstillinger i Danmark der vedrører enkelte individer eller grupper, som ikke kan tale for sig selv – herunder dyrene. Vi har en forpligtigelse overfor, at danske husdyr og landbrugsdyr bliver behandlet ordentligt og har et værdigt liv. Især inden for landbruget er en højere fokus på dyrevelfærd nødvendigt. Det er et personligt valg, når vi som forbruger skal vælge mellem f.eks. mælk fra køer, der har levet hele deres liv i en stald eller mælk fra køer der har været på græs. Dog er det også et politiske ansvar at sætte en minimumsstandard for hvordan vi behandler vores dyr. En god dyrevelfærd handler dermed også om en fornuftig fødevarelovgivning, der indtænker dyrevelfærd. En stor del af fødevarerne i Danmark kommer fra andre EU-lande, og derfor skal vi insistere på en større fokus på dyrenes velfærd – f.eks. under svinetransporter – når vi diskuterer fødevarepolitik med de andre EU-lande. Danmark er allerede i dag en stor eksportør af smågrise, og vil inden for få år blive en af Europas største eksportører med en årlig eksport på over 12 millioner smågrise. Derfor har Danmarks stemme en tung vægt når debatten i EU omhandler f.eks. svinetransporter.

Udover at tage det op på EU-niveau, så er der også en hel del ting vi selv kan gøre i Danmark for at forbedre dyrevelfærden. Der skal være uanmeldte dyrlæge kontrolbesøg på de danske landbrug, og strafferammen for dyremishandling skal sættes op. Ved at øge strafferammen for dyremishandling, vil det have en langt større konsekvens at mishandle dyr, og det vil sende et klart signal om, at det er uacceptabelt ikke at sikre en ordentlig dyrevelfærd og et værdigt liv for sine dyr. Man har et personligt ansvar for ens husdyrs trivsel, men eksemplerne på dyr der bliver vanrøgtet og ikke har et værdigt liv er mange, og derfor er der behov for en strammere lovgivning på området.

Danmark er et af de eneste lande i verden hvor dyresex ikke er forbudt. Det er ikke lovliggjort, men på den anden side heller ikke ulovligt og strafbart. Dyr kan ikke selv give udtryk for, at de ikke ønsker seksuelt samkvem med mennesker, og derfor kan seksuelt samkvem mellem dyr og mennesker heller ikke retfærdiggøres. Dyresex er voldtægt, og ligesom voldtægt er ulovligt, så skal dyresex også være ulovligt.

Ligesom vi i Danmark tager ansvar for vores medmennesker og behandler dem med værdighed,  skal vi også tage ansvar for at såvel vores kæledyr som dyrene i det danske landbrug bliver behandlet med værdighed.

Hvorfor er det ikke forskningen eller uddannelsessektoren i Danmark der skal have en økonomisk krisepakke i stedet for landbruget?

Danmark er ved at transformere sig fra en nation der tidligere erhvervede sig primært ved landbrug til en nation der i fremtiden skal satse på viden, forskning og uddannelse. Denne udvikling er allerede i gang, men kommer ikke af sig selv. Derfor skal der investeres massivt i især forskning og uddannelse – hvilket Regeringen også selv ligger stor vægt på – om end Regeringen siden 2001 flere gange har skåret i midlerne til forskning og midlerne til de danske uddannelsesinstitutioner. Det danske landbrug har igennem en længere årrække haft problemer blandt andet som følge af øget international konkurrence, og senest har Regeringen spillet ud med en økonomisk krisepakke til det danske landbrug. En krisepakke til landbruget vil dog på sigt ikke gavne situationen i landbruget eller få landbruget ud af krisen, men blot give visse landmænd kunstigt åndedræt i en kortere periode – og ville dermed være et skridt i den forkerte retning.

Flere danske landbrug er i dybe økonomiske problemer hvilket bl.a. skyldes den store gældsbyrde i landbruget i Danmark, som er den højeste i Europa. Den høje gældsbyrde i landbruget er bl.a. et resultat af den gældende landbrugslov og reglerne for køb af landbrugsejendomme og -arealer. En krisepakke til landbruget afhjælper ikke det faktum, at mange danske landbrug ikke er effektive nok – bl.a. grundet deres størrelse – og derfor burde fusionere med større landbrug for at øge effektiviteten eller helt lukke. Dette er også intentionen i udspillet til en ny landbrugslov Regeringen har udarbejdet der skal hjælpe landbruget ud af dets krise, og som netop nu er til diskussion i Folketinget (se Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme). Denne lov er også behandlet i et tidligere indlæg – se En ny landbrugslov til Danmarks og ikke kun landbrugets bedste. Med en økonomisk krisepakke til landbruget – og støtte til ineffektive landbrug – handler Regeringen dermed direkte imod sine egne intentioner i udspillet til en ny landbrugslov om et effektivt landbrug der kan konkurrere ligeværdigt med andre landmænd i Europa.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er en tragedie for den enkelte landmand der bliver nødt til at dreje nøglen om på sin gård. Det er dog ikke forskelligt fra hvad der sker hver eneste dag over hele Danmark, hvor medarbejdere enten bliver fyret eller virksomheder går konkurs og må lukke. I alle erhverv er der hele tiden virksomheder der ikke kan klare sig i konkurrencen, og derfor bukker under, mens andre virksomheder klarer sig bedre og vokser. Og i disse tilfælde, som i tilfældet med en arbejdsløs landmand, skal samfundet gøre hvad end det kan for at sikre disse personer et nyt arbejde og en ny tilværelse. Nystart af virksomheder og konkurser er helt naturligt, og er sådan markederne fungerer – og endvidere er det et princip man hylder i regeringspartiet Venstre med teser som “Lad falde hvad ikke kan stå” samt at man skal være ”…sin egen lykkes smed”. Krisepakken til landbruget er dermed udtryk for en dyb dobbeltmoral hos Venstre og Regeringen:

• En krisepakke til landbruget vil ikke afhjælpe de grundlæggende problemer i landbruget,
• En krisepakke til landbruget går imod Regeringens eget udspil til en ny landbrugslov og
• En krisepakke til landbruget går imod Regeringens intention om at Danmark i fremtiden skal satse primært på viden, forskning og uddannelse.

Derfor kan man med rette stille spørgsmålet: Hvorfor er det ikke forskningen eller uddannelsessektoren i Danmark der skal have en økonomisk krisepakke i stedet for landbruget?

En ny landbrugslov til Danmarks og ikke kun landbrugets bedste

Med regeringen i spidsen arbejder Folketinget for tiden på en ny landbrugslov. Den nye landbrugslov søger at sidestille landbruget med andre erhvervsvirksomheder for at øge landbrugets konkurrencedygtighed. Det danske landbrug er ved at sakke agterud når det kommer til konkurrencen med andre europæiske landmænd – hedder det bl.a. i lovforslaget. Det er derfor nødvendigt med en reform af landbruget for at gøre det danske landbrug mere konkurrencedygtigt og tidssvarende, så det ikke bukker under for konkurrencen. Et af de store problemer er at de danske landmænd er nogle af de mest forgældede i hele Europa. Den nuværende lovgivning favoriserer selveje i landbruget hvilket betyder, at landmænd ikke har adgang til anden egenkapital end ejernes personlige opsparing – herunder friværdi og opsparing i f.eks. pensionsselskaber. Hver ny ejer af et landbrug skal dermed udover det som den nye ejer selv kan indskyde belåne ejendommen – og når de store landbrugsejendomme sælges til 30-100 mio. kr. – så giver det nystartede landmænd en betydelig gælds-byrde. Udover kravene til finansieringen, så er der også krav til hvor store landbrugene må være areal- og husdyrmæssigt. Dette ligger et naturligt loft over hvor mange stordriftsfordele der kan opnås i landbrugsproduktionen. Loven lægger også op til at gøre op med bopælspligten. Det vil betyde at der reelt set kan være enkeltpersoner med store jordbesiddelser som ikke bor i nærheden af deres jord. Det kan føre til at der kommer til at ligge store landbrugsgårde som ikke har ejerskab på jorden omkring eller tæt på gården. Opgøret med bopælspligten vil uden tvivl føre til at visse af de danske gårdejendomme vil blive ubeboede, men kan på den anden side åbne op for at gårdejendommene kan bruges til andre formål end landbrug. Loven ser udelukkende på strukturen i landbruget, og ændrer ikke på nogle miljømæssige krav eller miljølovgivning ligesom der ikke bliver ændret på reglerne for dyrevelfærd.

Selvom den nye landbrugslov ligger op en vidtgående frihed i landbruget – og er et stort skridt i den rigtige retning – så har lovforslaget nogle overhængende risikoelementer. Lovforslaget vil uden tvivl medføre landbrugsejendomme med langt større jordbesiddelser og større animalske produktioner. Det betyder ikke være et problem i sig selv, men det kan betyde at der i det danske landskab opstår større ”landbrugsfabrikker” som vil have en betydelig produktion af landbrugsvarer, men også produktioner af affaldsprodukter som f.eks. gylle. Dog er der ikke bare i dansk lovgivning, men også europæisk lovgivning allerede regler, hvordan biprodukter (f.eks. gylle) fra landbrugsproduktionen skal transporteres mellem forskellige virksomheder, marker eller andet. Derfor er det ikke forventet at loven vil skabe gener på de danske veje pga. gylletransport.

Det er vigtigt at loven i vidt omfang tager højde for at dispensationsmulighederne også skal ændres som følge af de større landbrug – blot fordi der kommer flere større gårde skal der ikke kunne gives tilladelse at de kan udlede mere gylle i det samme område og derved belaste miljøet. Da den nye landbrugslov ligger op til at ophæve en del af reglerne i landbruget, så vil den nye landbrugslov i langt højere grad gøre det muligt for foreninger eller investorer at købe store landbrugsområder for at omlægge dem til natur. Det er positivt da den nuværende lovgivning er for rigid på dette område. Det vil også for enkelt personer blive langt lettere at erhverve landbrugsjord eller investere i landbrugsjord med den nye landbrugslov. Reglerne om fortrinsstilling i den gældende lovgivning har haft til formål at skabe større landbrug i Danmark, men med det nye lovforslag vil dette naturligt bortfalde.

Samlet set, så er udkastet til en ny landbrugslov et stort skridt i den rigtige retning. Dog har den nye landbrugslov mange vidtgående forslag, og vil uden tvivl skabe større jordbesiddelser i Danmark ejet af enkeltpersoner. Det kan dog føre til en mere effektiv og professionel landbrugsproduktion hvor landmændene kan opnå stordriftsfordele og i højere grad specialisere sig. Det er dog helt essentielt at den nye landbrugslov ikke forårsager ændringer i hverken miljø- eller naturlovgivningen for at imødekomme de større gårde og større husdyrbesætninger. En ny landbrugslov skal ikke være en glidebane til færre miljøkrav eller en slækkelse af de gældende krav. Det har i lang tid været nødvendigt at åbne op for en anden finansiering til landbruget, så det ikke i fremtiden skal væres så gældstynget. Og den nye lov vil uden tvivl medføre en lavere gældsbyrde i landbruget. Det kan dog også betyde at større virksomheder kan investere i landbruget og ansætte professionelle forpagtere til at drive selve landbruget. Det kan være en fordel både for landbruget og samfundet. Og det skal være hele pointen med en ny landbrugslov. En ny landbrugslov skal være til fordel for hele Danmark og ikke kun landbruget. Landbruget betyder utrolig meget for hvordan det danske landskab ser ud, men lovforslaget omhandler kun strukturen i landbruget og vil derfor højst sandsynligt ikke ændre på det nuværende danske landbrugslandskab. I lovforslaget er det især finansieringen, bopælspligten og derved strukturen i landbruget der ændres på. Så længe miljøkravene overholdes og dyrevelfærden dog opretholdes, så vil den nye landbrugslov ikke kun være en fordel for landbruget, men også langt hen ad vejen for Danmark.