Dansk natur: Nedtur skal vendes til optur

Danmark er på helt gal kurs når det kommer til den danske natur og det danske drikkevand. Det er det samstemmende budskab der kommer fra Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række universitetseksperter på området. De skader der aktuelt forvoldes på dansk natur og det danske drikkevand kan det tage mange år at rette op på – og skaderne kan i værste fald være uoprettelige. Derfor er der behov for, at der tages ansvar for dansk natur og dansk drikkevand ved, at frede en større del af den danske natur, lægge flere landbrugsarealer brak og skærpe reglerne for udledning kvælstof og sprøjtegifte – især tæt på vandboringer.

Der er blevet mindre natur i Danmark…

Der er arealmæssigt blevet mindre dansk natur over de sidste 10 år – især siden 2007 – og 29 procent af de danske dyrearter er i fare for at forsvinde, jf. Danmarks Miljøundersøgelser. Bare fra 2007-2010 er 1.320 kvadratkilometer naturområder og brakmarker blevet lavet om til landbrugsmarker, hvilket svarer til det samlede areal for Als, Læsø, Langeland og Bornholm – tilsammen. Baggrunden for dette er at VK-regeringen i 2007 gav landbruget lov til at pløje en stor del af de danske brakmarker op uden at stille krav om naturgenopretning et andet sted. VK-regeringen lovede i 2007, at ”… holde naturen skadesløs” og det står den stadig ved. Indtil videre er der dog ikke taget tiltag til de naturforbedringer der bl.a. er lovet i VK-regeringens ”Grøn Vækst” aftale. Den manglende naturgenopretning har bevirket, at naturen i Danmark er kommet under et unødvendigt pres.

… og det går ud over renheden af dansk drikkevand og antallet af dyrearter i Danmark.

Som en konsekvens er en større del af det danske grundvand i fare for at blive forurenet og flere danske dyrearter er i fare for at forsvinde. Den mindre natur kan, udover færre dyrearter og sværere adgang til rent drikkevand, risikere at blive en stor økonomisk omkostning for Danmark.  De fælles EU-regler om vandmiljø, biodiversitet og natur betyder nemlig, at Danmark kan risikere at skulle bruge mange milliarder kroner på at genoprette den natur der aktuelt er ved at blive nedbrudt.

Udskydelse af regler om mindsket forurening forværrer situationen for naturen og drikkevandet…

Det er dog ikke bare når det drejer sig om det samlede areal med natur, at Danmark halter bagefter. Også når det kommer til at mindske f.eks. landbrugets negative påvirkning af naturen står det skidt til. Den danske VK-regering har fået udsættelse for Danmarks overholdelse af EU’s vandmiljøkrav fra 2015 til 2027. En udsættelse vil forværre den allerede alvorlige miljømæssige situation for vandmiljøet i mange danske søer, åer og fjorde. Og vil endvidere være med til at lægge yderligere pres på den danske natur og det danske drikkevand. Regeringen har aktuelt sat et mål for en øjeblikkelig nedbringning af kvælstofudledningen fra landbruget med 9.000 ton årligt, men en udskydelse af vandmiljøkravene vil bevirke, at en yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton årligt vil blive udsat til 2027. Det danske drikkevand og grundvandet har aldrig været i så dårlig forfatning jf. Foreningen for danske vandværker (DANVA), og årligt må der lukkes mere end 100 vandboringer. Set i dette lys er det en helt forkert beslutning, at man har valgt at få udsættelse for EU’s vandmiljøkrav.

…, og derfor risikerer vi at efterlade Danmark i en værre tilstand end det vi tog imod.

Danmark er på overfladen utrolig smukt, men sandheden er, at naturen, dyrelivet og det danske grundvand er under et voldsomt pres. Kortsigtede interesser risikerer aktuelt at overskygge de overordnede hensyn til dansk natur og dansk drikkevand, og det kan på langt sigt være en forkert prioritering. Der skal tages hensyn til landbrugets og industriens interesser, men vi har også pligt til at tage hensynet til den danske natur og renheden af dansk drikkevand, alvorligt. Ellers risikerer vi at bryde et grundlæggende princip i vores samfund: At efterlade Danmark i en bedre tilstand end da vi modtog det. Et nyt flertal vil lave det om ved at genoprette dansk natur og beskytte det danske grundvand – til glæde for både nuværende og kommende generationer.

Rent drikkevand er ikke længere en selvfølgelighed i Danmark

Danmark havde for bare en årrække siden noget af verdens reneste drikkevand, hentet op direkte fra den danske undergrund. Sådan er situationen ikke længere. Ikke nok med, at det danske drikkevand mange steder i er i fare for at blive forurenet, så er situationen for badevandet i mange danske fjorde også ved at blive alvorlig. Der bliver årligt lukket 100 vandboringer, og der bliver fundet rester af sprøjtegifte i hver fjerde vandboring. Derudover, så er alger og iltmangel et tilbagevendende problem i de danske fjorde.

En stor del af problemerne med forurening af det danske grundvand og alger i de danske fjorde skyldes landbrugets udledning af kvælstof og sprøjtegifte. Som situationen er i dag, så får halvdelen af de danske åer, tre fjerdedele af søerne og stort set alle fjorde mere kvælstof, end de umiddelbart kan tåle. Og grundvandet er også under et betydeligt pres fra nedsivning af især sprøjtegifte.

Den danske regering forsøger aktuelt, at udsætte Danmarks overholdelse af EU’s vandmiljøkrav fra 2015 til 2027, men en udsættelse vil kun forværre den allerede dybt alvorlige miljømæssige situation for vandmiljøet i danske søer, åer og fjorde. F.eks. er plante- og dyrelivet i Odense fjord tæt på at kunne erklæres helt dødt. Regeringen har aktuelt sat et mål for en øjeblikkelig nedbringning af kvælstofudledningen fra landbruget med 9.000 ton årligt, men en udskydelse af vandmiljøkravene vil bevirke, at en yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton årligt vil blive udsat til 2027. Ydermere vil regeringen kun udvide den mindst krævede afstand fra en mark hvor der må sprøjtes til en vandboring fra de nuværende 10 meter til 25 meter. Det var ellers blevet anbefalet af afstanden var mindst 300 meter. I lande som Tyskland, Sverige og Holland har de en langt skrappere lovgivning omkring udledning af sprøjtegifte og kvælstof nær vandboringer. F.eks. skal der i Holland være en minimumafstand på 75 meter, fra en vandboring til en mark hvor der må sprøjtes. En større afstand fra en mark hvor der må sprøjtes til en vandboring vil bedre kunne beskytte grundvandet mod at blive forurenet af sprøjtegifte, hvilket bl.a. er slået fast af foreningen for danske vandværker (DANVA).

Vi må i Danmark ikke tage det klare danske badevand og det rene danske drikkevand for givet. Vi bliver nødt til at værne om den danske vandkvalitet og miljøet i de danske søer, åer og fjorde. Danmarks skal leve op til EU’s vandmiljøkrav i 2015 og have en mere ambitiøs lovgivning med henblik på, at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof og sprøjtegifte. Ydermere skal vi skærpe lovgivningen, og kræve at der bliver en afstand på mindst 300 meter fra vandboringer til marker hvor der må sprøjtes. Det skal sikre, at der ikke bliver lukket 100 vandboringer om året, og at kvaliteten af det danske drikkevand ikke bliver unødvendigt forringet. Danmark skal igen i den miljømæssige føretrøje og være kendt som et land med fantastisk badevand og noget af verdens reneste drikkevand. Situationen er alvorlig og behovet for handling er presserende. Det er på tide vi tager ansvar. Også for miljøet.

Udkantsdanmark skal blive til udkantspotentiale gennem lempelige skatteregler og bedre transportmuligheder

En ny landbrugslov til Danmarks og ikke kun landbrugets bedste

Med regeringen i spidsen arbejder Folketinget for tiden på en ny landbrugslov. Den nye landbrugslov søger at sidestille landbruget med andre erhvervsvirksomheder for at øge landbrugets konkurrencedygtighed. Det danske landbrug er ved at sakke agterud når det kommer til konkurrencen med andre europæiske landmænd – hedder det bl.a. i lovforslaget. Det er derfor nødvendigt med en reform af landbruget for at gøre det danske landbrug mere konkurrencedygtigt og tidssvarende, så det ikke bukker under for konkurrencen. Et af de store problemer er at de danske landmænd er nogle af de mest forgældede i hele Europa. Den nuværende lovgivning favoriserer selveje i landbruget hvilket betyder, at landmænd ikke har adgang til anden egenkapital end ejernes personlige opsparing – herunder friværdi og opsparing i f.eks. pensionsselskaber. Hver ny ejer af et landbrug skal dermed udover det som den nye ejer selv kan indskyde belåne ejendommen – og når de store landbrugsejendomme sælges til 30-100 mio. kr. – så giver det nystartede landmænd en betydelig gælds-byrde. Udover kravene til finansieringen, så er der også krav til hvor store landbrugene må være areal- og husdyrmæssigt. Dette ligger et naturligt loft over hvor mange stordriftsfordele der kan opnås i landbrugsproduktionen. Loven lægger også op til at gøre op med bopælspligten. Det vil betyde at der reelt set kan være enkeltpersoner med store jordbesiddelser som ikke bor i nærheden af deres jord. Det kan føre til at der kommer til at ligge store landbrugsgårde som ikke har ejerskab på jorden omkring eller tæt på gården. Opgøret med bopælspligten vil uden tvivl føre til at visse af de danske gårdejendomme vil blive ubeboede, men kan på den anden side åbne op for at gårdejendommene kan bruges til andre formål end landbrug. Loven ser udelukkende på strukturen i landbruget, og ændrer ikke på nogle miljømæssige krav eller miljølovgivning ligesom der ikke bliver ændret på reglerne for dyrevelfærd.

Selvom den nye landbrugslov ligger op en vidtgående frihed i landbruget – og er et stort skridt i den rigtige retning – så har lovforslaget nogle overhængende risikoelementer. Lovforslaget vil uden tvivl medføre landbrugsejendomme med langt større jordbesiddelser og større animalske produktioner. Det betyder ikke være et problem i sig selv, men det kan betyde at der i det danske landskab opstår større ”landbrugsfabrikker” som vil have en betydelig produktion af landbrugsvarer, men også produktioner af affaldsprodukter som f.eks. gylle. Dog er der ikke bare i dansk lovgivning, men også europæisk lovgivning allerede regler, hvordan biprodukter (f.eks. gylle) fra landbrugsproduktionen skal transporteres mellem forskellige virksomheder, marker eller andet. Derfor er det ikke forventet at loven vil skabe gener på de danske veje pga. gylletransport.

Det er vigtigt at loven i vidt omfang tager højde for at dispensationsmulighederne også skal ændres som følge af de større landbrug – blot fordi der kommer flere større gårde skal der ikke kunne gives tilladelse at de kan udlede mere gylle i det samme område og derved belaste miljøet. Da den nye landbrugslov ligger op til at ophæve en del af reglerne i landbruget, så vil den nye landbrugslov i langt højere grad gøre det muligt for foreninger eller investorer at købe store landbrugsområder for at omlægge dem til natur. Det er positivt da den nuværende lovgivning er for rigid på dette område. Det vil også for enkelt personer blive langt lettere at erhverve landbrugsjord eller investere i landbrugsjord med den nye landbrugslov. Reglerne om fortrinsstilling i den gældende lovgivning har haft til formål at skabe større landbrug i Danmark, men med det nye lovforslag vil dette naturligt bortfalde.

Samlet set, så er udkastet til en ny landbrugslov et stort skridt i den rigtige retning. Dog har den nye landbrugslov mange vidtgående forslag, og vil uden tvivl skabe større jordbesiddelser i Danmark ejet af enkeltpersoner. Det kan dog føre til en mere effektiv og professionel landbrugsproduktion hvor landmændene kan opnå stordriftsfordele og i højere grad specialisere sig. Det er dog helt essentielt at den nye landbrugslov ikke forårsager ændringer i hverken miljø- eller naturlovgivningen for at imødekomme de større gårde og større husdyrbesætninger. En ny landbrugslov skal ikke være en glidebane til færre miljøkrav eller en slækkelse af de gældende krav. Det har i lang tid været nødvendigt at åbne op for en anden finansiering til landbruget, så det ikke i fremtiden skal væres så gældstynget. Og den nye lov vil uden tvivl medføre en lavere gældsbyrde i landbruget. Det kan dog også betyde at større virksomheder kan investere i landbruget og ansætte professionelle forpagtere til at drive selve landbruget. Det kan være en fordel både for landbruget og samfundet. Og det skal være hele pointen med en ny landbrugslov. En ny landbrugslov skal være til fordel for hele Danmark og ikke kun landbruget. Landbruget betyder utrolig meget for hvordan det danske landskab ser ud, men lovforslaget omhandler kun strukturen i landbruget og vil derfor højst sandsynligt ikke ændre på det nuværende danske landbrugslandskab. I lovforslaget er det især finansieringen, bopælspligten og derved strukturen i landbruget der ændres på. Så længe miljøkravene overholdes og dyrevelfærden dog opretholdes, så vil den nye landbrugslov ikke kun være en fordel for landbruget, men også langt hen ad vejen for Danmark.

Regeringen favoriserer landbruget på bekostning af miljøet

Danmark er et af de lande i verden med det reneste drikkevand. Det kan vi bl.a. takke vores store grundvandsreserver for, men også at vi i Danmark har prioriteret at beskytte miljøet og vores grundvandsreserver. Det har betydet, at Danmark er et af de lande med den mest vidtgående miljølovgivning i EU – og det er noget som vi skal være stolte af og holde i hævd. Andre lande er ved at opdage hvad vi i Danmark har vidst i mange år: At det kan betale sig at beskytte miljøet. Det er derfor paradoksalt, at regeringen nu er ved at trække dansk miljølovgivning i den stik modsatte retning. I regeringens ”Grøn vækst”-udspil er der i højere grad taget hensyn til især landbruget end til miljøet og det danske grundvand. Det er dybt problematisk når det samtidig er et faktum, at 100 vandboringer årligt må lukkes pga. pesticideforurening fra landbruget. Vandværkernes interesseorganisation (DANVA) har beklaget regeringens udspil, og har konstateret at regningen for sværere adgang til rent drikkevand i sidste ende betyder dyrere vand for danskerne. Rent drikkevand er ikke en selvfølge, men noget som der skal arbejdes på og beskyttes. I mange tilfælde kan skaden være uoprettelig hvis landbruget i et område har brugt for store mængde sprøjtegifte. Det er en høj pris at betale for noget som er så vitalt for hver og eneste dansker. Regeringens udspil vidner om det beskæmmende faktum, at regeringen tager mere hensyn til landmændene end til miljøet. Det kan på sigt have store konsekvenser for miljøet i Danmark, og set i forhold til hvor stor landbrugssektoren er, så favoriserer regeringen en lille gruppe på bekostning af resten af samfundet, som vil opleve et dårligere miljø og risiko for mangel på rent grundvand.

Helt konkret, så havde de danske vandværker og landbruget indgået aftale om at afstanden fra en vandboring til områder hvor der måtte sprøjtes med f.eks. pesticider skulle udvides fra de nuværende 10 meter til 300 meter. Regeringen valgte dog kun at udvide afstanden fra de nuværende 10 meter til 25 meter – vel vidende at afstanden fra en vandboring til områder hvor der må sprøjtes har stor betydning for om grundvandet potentielt kan blive forurenet af sprøjtegifte. Den skade som vi risikerer, at påføre miljøet i dag kan i mange tilfælde først få konsekvenser mange år ude i fremtiden, men derimod er skaderne ofte uoprettelige. Regeringen har flere gange påvist at de sætter landbrugets og industriens interesser højere end miljøets, men selv industriens og landbrugets interesseorganisationer har været betænkelige ved nogle af regeringens udspil da de kortsigtede gevinster for industri og landbrug risikerer at blive opvejet af fremtidige negative konsekvenser. Regeringen nedprioriterer miljøet mere end godt er, og det kan i sidste ende få store konsekvenser for det danske miljø og den danske natur.