”A little less conversation, a little more action” for klimaet

Varmere sommervejr i Danmark, flere voldsomme skybrud og et Grønland der bliver mindre. Klimaet er i forandring. Og vi mennesker har en indflydelse på det. Derfor må vi i højere grad indrette os, så vi lever i samspil i stedet for modspil med klimaet. Vi skal ikke gå på kompromis med den måde vi lever på, men sikre at vi gennem genbrug, vedvarende energikilder og effektivt forbrug kan modarbejde de skadelige virkninger vores aktuelle livsstil har på naturen, miljøet og klimaet.

Vi skal aktivt gøre det attraktivt med en mere klimavenlig livsstil…

For at skabe en forøget forståelse for en mere klimavenlig livsstil, så skal afgifterne på forbrug af el, benzin og vand forøges. På den måde øges prisen på ”overforbrug” og det tilskynder til, at man i højere grad tænker over ens forbrug. Det skal gøres langt mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler i stedet for bilen bl.a. gennem roadpricing og lavere priser på offentlig transport. Det skal gøres billigere at købe en el-bil i forhold til en umoderne benzindreven bil ved at øge afgiften på benzindrevne biler. Affaldssortering skal ikke være et valg, men gennem lovgivningen gøres en naturlig del af hverdagen. Og især skal lovgivningen omkring skadelige natur- og miljøforseelser skærpes. Alt i alt, så skal det økonomisk ufordelagtigt og strafbart at leve i modspil til miljøet og klimaet.

…, men det tager tid og kan være svært at nå til enighed på globalt plan.

Klimatopmødet i København i 2009 illustrerede hvor svært det kan være at nå til enighed på globalt plan om en mere miljø- og klimavenlig adfærd. Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver dog større jo længere vi venter med at gøre noget ved dem. Derfor vil alle lande på hele kloden med tiden blive tvunget til at tage hensyn til klimaet – spørgsmålet er om det er tids nok. Klimakommissionen kom i efteråret 2010 deres anbefalinger til hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændstoffer i 2050. Det er mange år ude i fremtiden når man tænker på at Danmark allerede 2012 ikke længere vil være selvforsynende med olien fra Nordsøen, og vi allerede i dag mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Danmark kan gå forrest og vise det gode eksempel…

Lige meget hvor meget man ønsker det, så kan Danmark ikke løse klimaudfordringen alene. På en måde kan vi dog bidrage mærkbart til at forøge hele verdens hensyntagen til klimaet: Ved at vise at det kan lade sig gøre at opretholde vores livsstil samtidig med vi lever i samspil med miljøet og klimaet. Vi er i Danmark allerede langt fremme med brugen af vedvarende energi, offentlig transport samt afgiftspålægning af benzinforbrug og energi- og miljørigtig adfærd. Vi kan dog komme meget længere – og det skal vi. Danmark skal være det gode eksempel, som andre lande ønsker at efterligne når de skal indrette deres samfund miljø-og klimavenligt. På alle områder skal man fra statslig side drive denne proces – gennem tilskud til energirigtige renoveringer samt byggeri, gennem oplysningskampagner, gennem billigere offentlig transport, gennem forøgede afgifter på forbrug af el, vand og benzin, gennem investeringer i vedvarende energikilder, f.eks. off-shore vindmøller, gennem flere midler til relevant forskning – alt i alt: På alle tænkelige områder skal vi være ambitiøse.

…, og for klimaets skyld efterleve ”A little less conversation, a little more action”.

Klimakommissionens kom i deres rapport fra efteråret med flere centrale anbefalinger bl.a.  massiv udbygning af vind, optimal udnyttelse af biomasse, en omlægning af transportsektoren og investeringer i vedvarende energi, hvilket er helt på linje med den Radikale klimastrategi. Anbefalingerne fra eksperterne i klimakommissionen er underbygget af utallige rapporter og dybdegående forskning – og helt grundlæggende så kender man altså løsningen på at rette op på vores aktuelt negative påvirkning af klimaet. Der er ikke brug for flere rapporter og planer der rækker 20, 30 eller 40 år ude i fremtiden. Der er brug for at vi tager politisk ansvar i dag, i morgen og i overmorgen for at iværksætte de nødvendigt tiltag – om det så er at iværksætte byggeriet af en vindmøllepark eller sætte afgifterne op på forbrug af el, vand og fossile brændstoffer. For klimaets og vores egen skyld – så behøver vi på klimaets vegne ”A little less conversation, a little more action”, som Elvis Presley sang.

Dansk natur: Nedtur skal vendes til optur

Danmark er på helt gal kurs når det kommer til den danske natur og det danske drikkevand. Det er det samstemmende budskab der kommer fra Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række universitetseksperter på området. De skader der aktuelt forvoldes på dansk natur og det danske drikkevand kan det tage mange år at rette op på – og skaderne kan i værste fald være uoprettelige. Derfor er der behov for, at der tages ansvar for dansk natur og dansk drikkevand ved, at frede en større del af den danske natur, lægge flere landbrugsarealer brak og skærpe reglerne for udledning kvælstof og sprøjtegifte – især tæt på vandboringer.

Der er blevet mindre natur i Danmark…

Der er arealmæssigt blevet mindre dansk natur over de sidste 10 år – især siden 2007 – og 29 procent af de danske dyrearter er i fare for at forsvinde, jf. Danmarks Miljøundersøgelser. Bare fra 2007-2010 er 1.320 kvadratkilometer naturområder og brakmarker blevet lavet om til landbrugsmarker, hvilket svarer til det samlede areal for Als, Læsø, Langeland og Bornholm – tilsammen. Baggrunden for dette er at VK-regeringen i 2007 gav landbruget lov til at pløje en stor del af de danske brakmarker op uden at stille krav om naturgenopretning et andet sted. VK-regeringen lovede i 2007, at ”… holde naturen skadesløs” og det står den stadig ved. Indtil videre er der dog ikke taget tiltag til de naturforbedringer der bl.a. er lovet i VK-regeringens ”Grøn Vækst” aftale. Den manglende naturgenopretning har bevirket, at naturen i Danmark er kommet under et unødvendigt pres.

… og det går ud over renheden af dansk drikkevand og antallet af dyrearter i Danmark.

Som en konsekvens er en større del af det danske grundvand i fare for at blive forurenet og flere danske dyrearter er i fare for at forsvinde. Den mindre natur kan, udover færre dyrearter og sværere adgang til rent drikkevand, risikere at blive en stor økonomisk omkostning for Danmark.  De fælles EU-regler om vandmiljø, biodiversitet og natur betyder nemlig, at Danmark kan risikere at skulle bruge mange milliarder kroner på at genoprette den natur der aktuelt er ved at blive nedbrudt.

Udskydelse af regler om mindsket forurening forværrer situationen for naturen og drikkevandet…

Det er dog ikke bare når det drejer sig om det samlede areal med natur, at Danmark halter bagefter. Også når det kommer til at mindske f.eks. landbrugets negative påvirkning af naturen står det skidt til. Den danske VK-regering har fået udsættelse for Danmarks overholdelse af EU’s vandmiljøkrav fra 2015 til 2027. En udsættelse vil forværre den allerede alvorlige miljømæssige situation for vandmiljøet i mange danske søer, åer og fjorde. Og vil endvidere være med til at lægge yderligere pres på den danske natur og det danske drikkevand. Regeringen har aktuelt sat et mål for en øjeblikkelig nedbringning af kvælstofudledningen fra landbruget med 9.000 ton årligt, men en udskydelse af vandmiljøkravene vil bevirke, at en yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton årligt vil blive udsat til 2027. Det danske drikkevand og grundvandet har aldrig været i så dårlig forfatning jf. Foreningen for danske vandværker (DANVA), og årligt må der lukkes mere end 100 vandboringer. Set i dette lys er det en helt forkert beslutning, at man har valgt at få udsættelse for EU’s vandmiljøkrav.

…, og derfor risikerer vi at efterlade Danmark i en værre tilstand end det vi tog imod.

Danmark er på overfladen utrolig smukt, men sandheden er, at naturen, dyrelivet og det danske grundvand er under et voldsomt pres. Kortsigtede interesser risikerer aktuelt at overskygge de overordnede hensyn til dansk natur og dansk drikkevand, og det kan på langt sigt være en forkert prioritering. Der skal tages hensyn til landbrugets og industriens interesser, men vi har også pligt til at tage hensynet til den danske natur og renheden af dansk drikkevand, alvorligt. Ellers risikerer vi at bryde et grundlæggende princip i vores samfund: At efterlade Danmark i en bedre tilstand end da vi modtog det. Et nyt flertal vil lave det om ved at genoprette dansk natur og beskytte det danske grundvand – til glæde for både nuværende og kommende generationer.

Rent drikkevand er ikke længere en selvfølgelighed i Danmark

Danmark havde for bare en årrække siden noget af verdens reneste drikkevand, hentet op direkte fra den danske undergrund. Sådan er situationen ikke længere. Ikke nok med, at det danske drikkevand mange steder i er i fare for at blive forurenet, så er situationen for badevandet i mange danske fjorde også ved at blive alvorlig. Der bliver årligt lukket 100 vandboringer, og der bliver fundet rester af sprøjtegifte i hver fjerde vandboring. Derudover, så er alger og iltmangel et tilbagevendende problem i de danske fjorde.

En stor del af problemerne med forurening af det danske grundvand og alger i de danske fjorde skyldes landbrugets udledning af kvælstof og sprøjtegifte. Som situationen er i dag, så får halvdelen af de danske åer, tre fjerdedele af søerne og stort set alle fjorde mere kvælstof, end de umiddelbart kan tåle. Og grundvandet er også under et betydeligt pres fra nedsivning af især sprøjtegifte.

Den danske regering forsøger aktuelt, at udsætte Danmarks overholdelse af EU’s vandmiljøkrav fra 2015 til 2027, men en udsættelse vil kun forværre den allerede dybt alvorlige miljømæssige situation for vandmiljøet i danske søer, åer og fjorde. F.eks. er plante- og dyrelivet i Odense fjord tæt på at kunne erklæres helt dødt. Regeringen har aktuelt sat et mål for en øjeblikkelig nedbringning af kvælstofudledningen fra landbruget med 9.000 ton årligt, men en udskydelse af vandmiljøkravene vil bevirke, at en yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton årligt vil blive udsat til 2027. Ydermere vil regeringen kun udvide den mindst krævede afstand fra en mark hvor der må sprøjtes til en vandboring fra de nuværende 10 meter til 25 meter. Det var ellers blevet anbefalet af afstanden var mindst 300 meter. I lande som Tyskland, Sverige og Holland har de en langt skrappere lovgivning omkring udledning af sprøjtegifte og kvælstof nær vandboringer. F.eks. skal der i Holland være en minimumafstand på 75 meter, fra en vandboring til en mark hvor der må sprøjtes. En større afstand fra en mark hvor der må sprøjtes til en vandboring vil bedre kunne beskytte grundvandet mod at blive forurenet af sprøjtegifte, hvilket bl.a. er slået fast af foreningen for danske vandværker (DANVA).

Vi må i Danmark ikke tage det klare danske badevand og det rene danske drikkevand for givet. Vi bliver nødt til at værne om den danske vandkvalitet og miljøet i de danske søer, åer og fjorde. Danmarks skal leve op til EU’s vandmiljøkrav i 2015 og have en mere ambitiøs lovgivning med henblik på, at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof og sprøjtegifte. Ydermere skal vi skærpe lovgivningen, og kræve at der bliver en afstand på mindst 300 meter fra vandboringer til marker hvor der må sprøjtes. Det skal sikre, at der ikke bliver lukket 100 vandboringer om året, og at kvaliteten af det danske drikkevand ikke bliver unødvendigt forringet. Danmark skal igen i den miljømæssige føretrøje og være kendt som et land med fantastisk badevand og noget af verdens reneste drikkevand. Situationen er alvorlig og behovet for handling er presserende. Det er på tide vi tager ansvar. Også for miljøet.

Økonomiske incitamenter skal drive en øget klimavenlighed

Visionen om at gøre Danmark til et mere grønt og klimavenligt samfund rummer store udfordringer, men også muligheder. Og hvis ikke vi aktivt allerede nu begynder, at forberede os på en fremtid med en mindre afhængighed af fossile brændstoffer og en mindre udledning af CO2, så vil de fremtidige energi- og klima-problemer blot blive endnu større.

Politikerne skal påtage sig et langt større ansvar og arbejde aktivt for at det danske samfund kommer i den grønne føretrøje. Der skal investeres massivt i alternative energiformer samt vedvarende energi, og afsættes flere forskningsmidler til grundforskning i energiudvinding og energieffektivitet. Hvis Danmark dog for alvor skal blive et grønnere samfund med mindre forurening, og et mindre CO2-udslip pr. indbygger er det nødvendigt, at danskerne i højere grad påtager sig et ansvar for en mere klimabevidst adfærd. I en undersøgelse af ugebrevet Mandag Morgen anser 23 procent af danskerne klimaforandringerne som den alvorligste globale udfordring, og klimaforandringer bliver anset som mere alvorlige end f.eks. international terrorisme og en global økonomisk nedtur. Noget tyder dermed på, at danskerne reelt er bevidste om vigtigheden af en klimavenlig adfærd.

Ikke desto mindre er det nødvendigt gennem lovgivningen, at øge danskernes bevidsthed om at spare på energien og tage ansvar for miljøet og klimaet. Gennem en omstrukturering af skatter og afgifter, der påligger en højere økonomisk omkostning på en adfærd der ikke er til gavn for klimaet og miljøet, skal økonomiske incitamenter fremprovokere en mere klima- og miljøbevidst adfærd hos danskerne. På den måde skal danskerne ”belønnes” for at tage et ansvar for at nedbringe deres eget og dermed Danmarks CO2-udslip. Miljøsvineri skal straffes langt hårdere end det er tilfældet i dag, og især skal den økonomiske straframme være højere for såvel små som store forseelser eller lovbrud. Den danske virksomhedsbeskatning og afgiftssystemet skal struktureres med henblik på, at give virksomhederne et økonomisk incitament til at foretage investeringer i energibesparende tiltag. Markedet for CO2-kvoter skal gøres mere attraktivt for virksomhederne, og erhvervsstøtten skal i højere grad målrettes virksomheder der påtager sig et klima- og miljøansvar.

Regeringens Klimakommission kommer inden for en måned med deres rapport og bud på hvordan man når målet om et ”fossilfrit” energisystem i Danmark. Anbefalingerne fra kommissionen skal tages meget seriøst, og ligge op til en grundig debat om hvordan vi mest effektivt og hurtigst muligt får transformeret det danske samfund til at være mere klimavenligt, uafhængigt af fossile brændstoffer og med en større miljømæssig bevidsthed. Hvad end Klimakommissionen dog foreslår, så er det at give danskerne økonomiske incitamenter til en mere klimavenlig adfærd en effektiv måde at gøre det danske samfund grønnere og reducere udledningen af C02.

Den danske stat skal yde permanent støtte til renoveringer i huse og bygninger der nedsætter energiforbruget