Afskaf værnepligten og invester i Arktis
Værnepligten er ikke længere tidssvarende. En stor del af Danmarks NATO-allierede har allerede afskaffet værnepligten og Danmark burde gøre det samme. En tvungen værnepligt er ikke den bedste måde hvorpå man kan få udvalgt de bedst egnede til Forsvaret. Frivillig rekruttering til Forsvaret ville derimod resultere i bedre egnede folk – og derved sikre et mere professionelt dansk forsvar. Derudover, så er værnepligten dyr. I en tid hvor Forsvaret overvejer at spare på noget så nødvendigt som en intensiveret indsats i Danmarks Arktiske områder, så burde man i stedet afskaffe værnepligten der årligt koster Forsvaret over 1 milliard kroner.
En afskaffelse af værnepligten vil gøre Forsvaret mere professionelt…
Hvert år bliver flere tusind unge mænd i Danmark indkaldt til session og måske efterfølgende værnepligt. De fleste af dem fortsætter ikke i Forsvaret efter endt værnepligt og mange af dem som vælger at blive militærnægtere skal bruge tid på at aftjene social værnepligt. Det danske forsvar kunne sagtens klare sig med frivillig rekruttering og det ville også være med til at gøre det danske Forsvar en mere interessant karriere-vej for unge i Danmark. Ved frivillige rekruttering ville man i Forsvaret have langt nemmere ved at vælge de bedst egnede. Dermed ville en afskaffelse af værnepligten bidrage til at gøre det danske forsvar mere professionelt. Der er i regeringsgrundlaget “Et Danmark der står sammen” lagt op til at værnepligten muligvis skal afskaffes. Indtil videre er der dog kun lagt op til, at man skal lave en analyse af værnepligtens fremtid. Erfaringerne med afskaffelsen af værnepligten hos andre af Danmarks NATO-allierede er særdeles positive – både hvad angår antallet af personer der søger ind i Forsvaret og kompetencerne hos dem der vælger dette. Derfor burde man ikke iværksætte flere tidskrævende analyser, men afskaffe værnepligten allerede her og nu.
… og vil spare forsvaret for over en milliard kroner årligt.
En afskaffelse af værnepligten vil medføre en besparelse på over en milliard kroner årligt. Som følge af bl.a. indsatsen i Afghanistan og Libyen, og i kraft af det store underskud på de offentlige budgetter, så skal Forsvaret spare penge. Aktuelt er der lagt op til at Forsvaret over de kommende år skal spare 3 milliarder kroner. En afskaffelse af værnepligten ville kunne afhjælpe en tredjedel af denne besparelse. Der er med de nuværende besparelser i Forsvaret bl.a. lagt op til at man skal reducere indsatsen i de Arktiske områder der hører under Danmark. Dette er dog en særdeles dårlig ide. Den danske indsats i Arktis og i verdens brændpunkter skal ikke nedprioriteres for at kunne opretholde den utidssvarende værnepligt. De 1 milliard kroner man kan spare på afskaffelsen af værnepligten kunne med fordel bruges på den danske Afghanistan-indsats eller på at øge den danske tilstedeværelse i de Arktiske områder.
Dermed vil en afskaffelse af værnepligten være til glæde for det danske forsvar…
En afskaffelse af værnepligten er set fra Forsvarets side en god ide. Ikke bare økonomisk, men også med hensyn til kompetencerne hos ansøgerne til Forsvaret er der store fordele at hente. Erfaringerne fra andre lande viser, at man ikke opnår et ringere Forsvar ved at afskaffe værnepligten. Tværtimod. Hvis man helt skal afskaffe værnepligten, så skal man ændre grundloven da værnepligten er nedfældet i den danske grundlov. Det er dog muligt at suspendere værnepligten på ubestemt tid, og derved reelt afskaffe den. På sigt er det dog nødvendigt, at man ændrer grundloven og afskaffer værnepligten.
… og give plads til at Forsvaret kan prioritere vigtige områder, som f.eks. tilstedeværelse i Arktis.
Det danske Forsvar er med i mange betydningsfulde missioner rundt om i verdens brændpunkter. I Afghanistan yder det danske Forsvar en meget vigtig opgave med at få Afghanistan på fode igen, og i Libyen var danske F16-fly medvirkende til at vælte Gaddafi. Alle disse operationer koster penge, og derfor er det ikke kun vigtigt, at vi afsætter de nødvendige ressourcer til det danske Forsvar, men også ser på hvordan vi kan spare penge i Forsvaret. Og her er værnepligten en oplagt mulighed. Specielt i kraft af at det danske Forsvar fremadrettet også vil have stigende udgifter forbundet med bl.a. indsatsen i Arktis. Det Arktiske område er vigtigt for Danmark, og det er et område hvor spændingerne er stigende, hvilket bl.a. er slået fast af Forsvarets Efterretningstjeneste. Derfor burde vi i Danmark droppe værnepligten og fokusere på de områder af Forsvarets arbejde der er særligt vigtige for Danmark i de kommende år – herunder især det arktiske område.
Effektiv terrorbekæmpelse skal i højere grad anvende blød magt i forhold til hård magt
Det fejlslagne økseangreb på Kurt Westergaard, bombemanden der havde til hensigt at springe en bombe på Nørreport i København og senest den konkrete plan om at angribe Politikens Hus i København med automatvåben viser med al tydelighed, at terroren er kommet tættere på Danmark. En trussel om terrorisme fra få ekstremister skal dog ikke kunne påvirke danskernes liv, hverdag og det danske samfund, men hvis det ikke skal blive tilfældet, så er det nødvendigt, at vi gentænker vores bekæmpelse af terror og ekstremistiske voldshandlinger.
Der er brug for, at den danske terrorbekæmpelse i langt højere grad fokuserer på blød magt i stedet for hårdmagt. Vi skal bruge langt flere ressourcer på at forebygge, at specifikke individer føler sig tiltrukket af ekstremistiske miljøer og efterfølgende bliver foranlediget til at begå volds- og terrorhandlinger. En større fokusering på blød magt inkluderer oplysende tv-udsendelser om andre kulturer og religioner, samt udvekslingsprojekter mellem unge mennesker fra kulturelt forskellige lande. Desuden et mere effektivt opsøgende arbejde af de sociale myndigheder til at identificere unge mennesker, der er på kollisionskurs med det danske samfunds værdier og normer. En bedre integration af nytilkomne danskere gennem især arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne skal også forebygge, at nytilkomne danskere føler sig udelukket fra samfundet og begynder at interesserer sig for ekstremistiske miljøer der er imod det danske samfund – både i Danmark og i udlandet. Derfor er det også nødvendigt, at Danmark fortsat har et aktivt internationalt engagement, og samarbejder med andre lande om at nedsætte risikoen for terrortrusler og terrorhandlinger mod Danmark eller danskere ude i verden.
Vi skal værne om den ytringsfriheden i Danmark, men vi skal også værne om et samfund, hvor vi ikke nedgør hinanden ud fra race, hudfarve, oprindelse, tro eller seksuelle orientering – derfor skal § 266b i Straffeloven (Racismeparagraffen) bevares. Enhver der føler sig krænket skal have muligheden for at gå til domstolene og få sin sag prøvet. I sidste ende må det så være op til dommerne der fortolker loven, at bedømme om man, berettiget eller uberettiget, har følt sig nedgjort. Vi lever i et retssamfund hvor vi skal behandle hinanden med respekt – og derfor er Racismeparagraffen helt i tråd med de grundlæggende værdier i det danske samfund. Oplysning og ytringsfrihed – ikke censur – er de vigtigste våben i kampen mod ideologier, tankesystemer eller overbevisninger der ønsker, at begrænse demokratiet og borgernes frihed – f.eks. til at ytre sig.
Det danske retssamfund forpligter dog også, at vi bruger hård magt når det er nødvendigt gennem en robust terrorlovgivning og en effektiv efterretningstjeneste. Det kan være nødvendigt, at vi overvåger udvalgte bygninger – især offentlige, men en generel overvågning tjener ingen anden nytte end en ”falsk sikkerhed”. Vi skal slå hårdt ned på enhver der har til hensigt at forvolde terror eller skade på det danske samfund eller danske borgere – og det skal være muligt for efterretningstjenesten indenfor specifikke rammer, at overvåge mistænkte personer og mistænkte miljøer med billigelse fra en minister. Der skal dog være krav om en dommerkendelse for en vidtgående overvågning og eventuel indtrængen på privat ejendom. Den danske terrorlovgivning skal være meget tydelig om hvad Politiets Efterretningstjeneste har lov til og ikke har lov til.
Danmarks internationale engagement, vores ytringsfrihed og vide demokratiske frihedsrettigheder skal vi ikke gå på kompromis med, og vi skal ikke føles os tvunget til at slække på nogle af områderne på grund af terrorhandlinger eller terrortrusler fra ekstremister eller yderligtgående grupperinger – i Danmark eller i udlandet. Det er nødvendigt, at vi sætter hårdt mod hårdt over for personer der vil det danske samfund eller danskere det ondt, men vi skal gennem en øget fokus på blød magt søge at forebygge, at ekstremistiske tanker og udemokratiske budskaber kan foranledige svage sjæle at bedrive terror mod Danmark eller danskere.
En fornuftig strategi for Afghanistan kræver tidsmæssige delmål
Danmark har gennem de sidste 30 år haft en aktiv udenrigspolitik. Danmark har deltaget aktivt i en lang række fredsskabende og fredsbevarende operationer rundt om i verden. Derudover har Danmark øget bistand og hjulpet med højt kvalificeret personel til genopbygningsopgaverne der ligger efter en hvilken som helst konflikt. Danmark er som en del af NATO engageret i Afghanistan hvor vi siden krigens begyndelse har spillet en vital rolle i de særligt udsatte områder og er et af de lande der har bidraget mest set i forhold til vores størrelse. Ved en hvilket som helst fredsskabende eller fredsbevarende operation, så skal der være en klar strategi for de mål man ønsker at opnå. I Afghanistan har NATO allerede opfyldt en del af målene ved at skabe en legitim statsadministration, sørge for generel fred og sikkerhed i det meste af landet og sørge for at afghanerne fik mulighed for demokratisk at vælge ledere til at lede landet. De mål som NATO fortsat arbejder på er at skabe fred og sikkerhed i hele landet, og opbygge et effektivt politi og et velfungerende militære der kan sørge for fred og sikkerhed når NATO trækker sig ud. For det er ikke meningen, at NATO skal være i Afghanistan på ubestemt tid. Der er andre konflikter rundt om i verden hvor NATO og Danmark kunne være engageret i stedet for i Afghanistan. Alle lande i NATO må forpligte sig til at øge indsatsen i Afghanistan over en årrække og derved evaluere situationen. Ingen kan svare på hvornår der er fred i Afghanistan, men landene i NATO skal sætte sig nogle klare mål, investere og forsøge aktivt at leve op til dem, og så evaluere situationen i Afghanistan primo 2012. Det betyder ikke at NATO skal trække sig ud i 2012, men det er helt sagligt løbende at sætte tidsmæssige delmål for NATOs engagement i Afghanistan – i dette tilfælde 2 år.
Det er helt essentielt at Afghanistan får et politikorps og et militær på benene, så afghanerne selv kan sørge for fred og sikkerhed. Og derfor skal hovedmålet frem mod 2012 være at få et velfungerende afghansk politi og en effektiv afghansk hær på benene. Det at NATO trækker sig ud af Afghanistan betyder ikke at danske soldater ikke vil være at finde i verdens brændpunkter. Danmark har et internationalt ansvar og derfor skal Danmark aktivt deltage i flest mulige fredsskabende og fredsbevarende operationer rundt om i verden givet forsvarets kapacitet. Det at danske soldater vil falde under fredsskabende og fredsbevarende operationer skal for alt i verden undgås, men historien har vist os at risikoen for at danske soldater falder kan være et nødvendigt onde for at skabe en fredelig og sikker verden. Når danske soldater dermed engang i fremtiden bliver trukket ud af Afghanistan, så vil de blot være at finde et andet sted i verden for at skabe eller opretholde fred og sikkerhed. Derfor skal debatten i Afghanistan ikke handle om hvornår de danske soldater skal hjem – men hvornår de skal videre til den næste konflikt.
Velkommen til Krysser.dk!
Nyeste indlæg
- Der skal være en økonomisk gulerod ved at arbejde
- Statens indtægter fra Nordsøen skal i en oliefond
- Unødig kontrol koster penge vi ikke har
- En privatisering kan hjælpe DSB
- Afskaf værnepligten og invester i Arktis
- Færre og mindre risikable lån til boligejerne
- En adskillelse af kirke og stat kan kun gå for langsomt



