Færre og mindre risikable lån til boligejerne

Det danske boligmarked er stadig hårdt ramt oven på den økonomiske krise. Priserne er faldet drastisk, men mange har stadig svært ved at sælge deres bolig. Prisboblen på boligmarkedet der blev bygget op fra især 2002, og som brast i 2008, var ikke kun affødt af den stærke økonomiske vækst op til krisen, men fik også næring af de nye lånemuligheder der var blevet gjort tilgængelige – bl.a. flekslån og afdragsfrie lån. I første kvartal 2011 var næsten 3 ud af 4 nye boliglån variabelt forrentede lån – og heraf var en stor del af dem et-årige flekslån. Især muligheden for et-årige flekslån og afdragsfrie lån har betydet, at de fleste boligejere hvert år skal refinansiere deres boliglån eller ikke afdrager på lånet. Det giver en stor økonomisk usikkerhed. Ikke bare for den enkelte boligejer – den enkelte familie – men også for hele samfundsøkonomien. Derfor skal der ydes støtte til at flere boligejere omlægger deres korte lån til lån med en længere løbetid, og lån hvor renten er fast og ikke variabel. Helt konkret så skal der gives et skattefradrag for at omlægge et kort lån til et lån med længere løbetid.

Renten er lav og det kommer mange boligejere til gode…

Den lave rente kommer aktuelt mange boligejere til gode. De lave renter betyder, at man kan låne en million kroner til ca. 1.000 kroner om måneden og det er med til at holde boligpriserne på et urealistisk højt niveau. Den lave rente betyder, at det i et almindeligt parcelhus kan være tilfældet at varmeregningen større end boligafgiften.

…, men det kan hurtigt vende.

Den lave rente kan dog ikke forventes at vare ved. Især mange boligejere, som primært har finansieret sig med afdragsfrie lån eller flekslån, kan blive ramt meget hårdt af en stigende rente da deres månedlige ydelser risikerer at stige kraftigt. Det øgede antal låneformer og lånemuligheder har gjort det svært for mange boligejere præcist, at gennemskue de forskellige låneformer – og risikoen ved at finansiere sig med flekslån eller et afdragsfrit i forhold til et fastforrentet lån med afdrag.

Danskerne har inden for de seneste år fået deres valgmuligheder for boligfinansiering kraftigt forøget med indførelsen af forskellige former for afdragsfrie lån, flekslån, prioritetslån osv. En del af disse lån kaldes under et SDO-lån (Særligt Dækkede Obligationer) og kom på markedet i 2007. Hele motivationen for at indføre muligheden for SDO-lån var, at bankerne derved fik mulighed for at konkurrere med realkreditselskaberne, og at det i sidste ende ville give forbrugerne flere valgmuligheder og bedre priser på boligfinansiering. Indtil nu har SDO-lånene dog ikke givet de forventede fordele for danskerne. Selv bankerne erkender, at realkreditlån stadig er den billigste form for boligfinansiering, hvilket er blevet underbygget af analyser af bl.a. Forbrugerrådet. Endvidere, så har indførelsen af SDO-lån gjort det langt sværere for boligejerne, at finde ud af hvilken finansieringsform der er den mest optimale, og udsat dem for langt større risiko med deres lån samt gjort dem mere eksponerede overfor renteudsving. På den baggrund har bl.a. Nationalbanken slået fast, at bl.a. flekslån og afradgsfrie lån har været med til at forstærke den prisbobel på boligmarkedet som brast i 2008.

Vi skal gøre det attraktivt at have mindre risikable boliglån…

Det øgede antal låneformer og lånemuligheder har gjort det svært for mange boligejere præcist, at gennemskue de forskellige låneformer – og risikoen ved at finansiere sig med flekslån eller et afdragsfrit lån i forhold til et fastforrentet lån med afdrag. Det kan ikke forventes, at “Hr. og fru Jensen” eller den almindelige borger kan gennemskue alle detaljerne i de lånemuligheder de står over for når de køber f.eks. hus eller lejlighed, og slet ikke at den enkelte borger kan gætte rigtigt når det kommer til den fremtidige renteudvikling. Derfor skal lovgivningen skærpes omkring kortere flekslån og afdragsfrie lån. Helt konkret skal der stilles krav om, at boligejerne (herunder både andel og ejer) skal have afdraget en vis andel af deres boliglån før de kan få lov til at konvertere hele eller noget af boliglånet til et afdragsfrit lån eller et flekslån med variable rente. Det er en forringelse af den nuværende frihed boligejerne har til at finansiere deres bolig, men vil til gengæld nedsætte den risiko mange boligejere løber ved at finansiere sig med primært afdragsfrie lån eller korte flekslån.

Derudover, så skal det gøres attraktiv at omlægge fra et kort lån med en variabel rente til et lån med en længere løbetid hvor renten er fast. Helt konkret, så skal der gives et skattefradrag for udgifterne forbundet med at omlægge et kort lån til et lån med længere løbetid. Derudover, så skal der pålægges en årlig afgift på variabelt forrentede lån og lån uden afdrag. Korte lån, lån med variabel rente og afdragsfrie lån øger den økonomisk usikkerhed for den enkelte boligejer og det kan blive et stort problem ikke bare for den enkelte, men også for hele boligmarkedet og for dansk økonomi.

… for at skærme borgerne mod økonomisk usikkerhed – og øge tilliden til dansk økonomi.

For langt størstedelen af borgerne i Danmark er boligen noget af det de bruger den største del af deres indkomst på, og derfor er boligfinansieringen ikke noget de ønsker at ”gamble” med. Staten har en forpligtelse for at sikre en stabil økonomisk udvikling og for at minimere den økonomiske usikkerhed for borgerne. Derfor skal der strammes op på reglerne for boligfinansiering og det skal gøres mere attraktivt at have lån med lang løbetid og fast rente i forhold til kortere flekslån eller lån uden afdrag.

Flere praktikpladser eller stigende ungdomsledighed

Vi har et politisk ansvar for at gøre alt vi kan for at undgå, at vi får en tabt generation af unge i Danmark. Aktuelt er ledigheden for unge oppe over 10 procent, og den risikerer at stige hvis vi ikke aktivt modarbejder manglen på praktikpladser og investerer flere penge i uddannelsessystemet, så flere kan få en uddannelse eller blive opkvalificeret. På trods af det rekordstore optag på de danske universiteter, så vil vi til alle tider stadig have brug for håndværkere, malere, elektrikere og andre uddannelser hvor det er ligeså meget hænderne som hovedet der er vigtigt. Den store mangel på praktikpladser især inden for specifikke uddannelser risikerer at føre til en højere ungdomsarbejdsløshed og en generation af unge mennesker der bliver tabt på gulvet. Aktuelt er der næsten 10.000 elever på landets erhvervsskoler, der lige nu står uden en praktikplads.

Hellere penge til praktikpladser end boligpakker…

I stedet for at bruge flere milliarder kroner på kortsigtede boligpakker, så er der langt større behov for at vi investerer penge i flere praktikpladser og reducerer det store antal unge der aktuelt står og mangler en praktikplads. Vi står i en historisk økonomisk krise og en stor mangel på praktikpladser. Samtidig så lider de danske folkeskoler og andre offentlige bygninger under et renoverings efterslæb på 14 mia. kroner. Ved at sammentænke disse to problemer, så kan vi løse dem begge. En fremrykning af offentlige investeringer kombineret med et krav om, at det i udbud af offentlige projekter er påkrævet at man har en vis andel af praktikpladser. Dette vil rette op på renoveringsefterslæbet og skabe flere praktikpladser.

… fordi penge til praktikpladser er en investering i Danmarks ungdom.

Vi skal i fremtiden leve af vores viden i Danmark. Men der også viden i hvordan man omsætter løser tanker på et papir til konkret handling. Selv de bedste forskere har brug for teknikere eller. Og selv de dygtigste arkitekter har behov for erfarne håndværkere der kan føre deres tanker ud i livet. Danmark som videnssamfund hænger derfor uløseligt sammen med Danmark med produktionssamfund. Ligesom vores viden, så bliver produktionen mere og mere specialet – og derfor det nødvendigt med langt bedre muligheder for at uddanne sig. Uddannelse er livslang fornøjelse der ikke stopper efter man er gået ud af folkeskolen. Vi skal derfor ikke kun investere i praktikpladser, men også afsætte flere midler til Voksen Uddannelses Centrene (VUC) samt AMU-kurser og gøre det muligt, at tage meritgivende uddannelsesforløb på landets universiteter selvom man er oppe i årene. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er dog gået i den stik modsatte retning. VKO har skåret i bevillingerne til voksenuddannelserne (de såkaldte AMU-kurser) med en tredjedel af midlerne – fra 1,5 milliarder i 2010 til 988 millioner i 2011. Regeringen vælger at skære på efteruddannelse og opkvalificering midt i en krisetid – og det er udtryk for ekstrem dårlig prioritering. Netop i en krisetid burde beskæftigelsesindsatsen være øverst på dagsordenen, og der burde afsættes langt flere midler til aktivering, opkvalificering og i at få de ledige i arbejde.

Nedskæringer på uddannelse er dårlig prioritering i en krisetid.

Vi Radikale ønsker at bruge langt flere penge på uddannelse for at sikre en ordentlig kvalitet, for at skabe praktikpladser og at forbedre mulighederne for løbende efteruddannelse i Danmark. Vi ønsker at investere fordi der et behov for investeringerne for at flere unge får en uddannelse og en praktikplads. Og så ønsker vi at investere mere i uddannelse fordi det er investering i fremtidig velstand, nye arbejdspladser og – helt grundlæggende – fordi det er en investering i mennesker.

Reformer frem for kortsigtede krisepakker

Kortsigtede krisepakker får ikke Danmark ud af den økonomiske krise, men øger til gengæld Danmarks gæld. I stedet for forhastede og tidsbegrænsede krisetiltag er der behov for at vi gennemfører varige reformer af arbejdsmarkedet, der sikrer, at flest mulige er aktive på arbejdsmarkedet – bl.a. gennem mulighed for fleksible seniorordninger og et forøget beskæftigelsesfradrag for unge under 30 år. Samtidig skal vi reformere og reducere de danske erhvervsstøtteordninger på 24. mia. kroner årligt. Det forøgede økonomiske råderum fra disse og andre tiltag skal bruges fremrykning af offentlige investeringer (bl.a. i form af energirigtige renoveringer af offentlige bygninger), øgede investeringsmidler til dansk forskning og flere midler til efteruddannelse af bl.a. arbejdsløse.

Vi skal investere os ud af krisen, men ikke øge vore gæld.

Den aktuelle uro på de aktiemarkederne er med til at understrege, at den globale økonomiske krise ikke er overstået. Samtidig har konsekvenserne af en stigende gæld i flere lande – herunder Grækenland, Portugal, Irland og senest USA – tydeliggjort, at vi ikke konsekvensløst kan øge de offentlige udgifter og forøge vores gæld. For at kunne investere os ud af krisen, så bliver vi nødt til at finde pengene først – krone for krone – gennem reformer og fornuftige prioriteringer på de offentlige budgetter.

Renoveringer af offentlige bygninger er en måde hvorpå vi kan sætte gang i økonomien…

En måde hvorpå man fra det offentliges side kan sætte gang i økonomien er gennem renoveringer og investeringer i energirigtige forbedringer af offentlige bygninger. Mange danske folkeskoler lider aktuelt under et renoverings-efterslæb. Konsulentvirksomheden COWI har vurderet, at vedligeholdelsesefterslæbet af offentlige bygninger i 2011 er vokset til over 14 mia. kroner. Renoveringer og investeringer energirigtige renoveringer af offentlige bygninger kan vise sig at være tjent ind over en kortere årrække gennem et lavere energiforbrug. De forøgede investeringer i offentlige bygninger vil i forhold til regeringens midlertidige fradrag for håndværkerudgifter, ikke bare skabe flere arbejdspladser i dansk byggeri, men også de næste mange år.

…, men også investeringer i uddannelse og forskning er nødvendigt.

Sideløbende med renoveringer og energirigtige investeringer, så er forøgede midler til dansk forskning en kilde til nye arbejdspladser og øget økonomisk vækst bare et par år ude i fremtiden. Forskning bidrager til at skabe ny viden og ideer der lægger fundamentet for morgendagens vækstvirksomheder i Danmark. Flere midler til forskning skal kombineres med bedre muligheder for efteruddannelse – både for arbejdsløse, men også for borgere der har brug for opkvalificering for at få et nyt job. Forøgede midler og flere tilbud om meritgivende kursusforløb fra landets VUC-centre skal være med til at øge andelen af danskere der efteruddanner sig.

For at kunne investere skal vi finde pengene først – krone for krone…

For at finansiere renoveringerne af offentlige bygninger samt de forøgede investeringer i forskning og uddannelse, så er det nødvendigt med reformer af det danske arbejdsmarked der gør det mere attraktivt at arbejde. Det skal gøres administrativt lettere og mere attraktivt at kombinere pension, efterløn og førtidspension med deltidsbeskæftigelse. Det danske skattesystem gør det aktuelt ikke attraktivt at kombinere deltidsbeskæftigelse med permanente offentlige ydelser. Det skal laves om. Dernæst, så skal de danske erhvervsstøtteordninger på over 24 mia. kroner årligt reduceres og de reducerede midler skal i højere grad målrettes iværksættere. En reduktion af de danske erhvervsstøtteordninger med 14 mia. kroner kunne bruges på at rette op på vedligeholdelsesefterslæbet af offentlige bygninger. Pengene ville dermed stadig komme erhvervslivet til gode og skabe arbejdspladser.

… ellers risikerer vi at øge Danmarks gæld og renteomkostninger.

Vi har en udfordring i Danmark med at komme ud af krisen, men vi må ikke gå i panik politisk. Vi skal ikke iværksætte kostbare og midlertidige krisetiltag, men ændre på de grundlæggende forhold i vores samfund der hæmmer den økonomisk vækst og nye arbejdspladser. Det er nødvendigt, at vi foretager fornuftige prioriteringer af hvad det offentlige bruger sine penge på. Og her er renoveringer af offentlige bygninger, flere midler til forskning og investeringer i efteruddannelse langt bedre end erhvervsstøtte der ikke har det fornødne afkast. Reformer af arbejdsmarkedet og skattesystemet skal sikre, at langt flere danskere kommer ud på arbejdsmarkedet gennem en øget tilskyndelse til at få et arbejde eller starte egen virksomhed. Og så skal vi sikre, at hver gang vi ønsker at bruge penge på et område, så finder vi pengene andre steder på de offentlige budgetter – krone for krone. Kun på den måde får vi Danmark økonomisk ansvarligt tilbage på det økonomiske vækst spor.

Danmark har brug for færre og bedre banker

Danmark er stadig hårdt ramt af den økonomiske krise. Især mange banker lider stadig pga. store tab på deres udlån, og det betyder, at krakket i f.eks. Fionia Bank, Roskilde Bank, Amagerbanken og Fjordbank Mors desværre nok ikke bliver de sidste bankkrak vi har set. De store tab i banksektoren er ved at føre til, at mange banker holder igen med deres udlån og en sådan ”kreditklemme” kan gå hen og blive meget alvorlig for dansk økonomi.

En usund banksektor går ud over hele økonomien…

Da det er en kendsgerning, at den største jobskabelse i Danmark sker i små spirende virksomheder, forstærkes problemet yderligere af, at mange mindre virksomheder har fået sværere ved at skaffe finansiering til deres projekter. Hvis sunde virksomheder, eller iværksættere, ikke kan få mulighed for at låne penge til fornuftige investeringer, så lægger det en dæmper på antallet af nye arbejdspladser og dermed også en dæmper på den økonomiske vækst i Danmark. Det er dog ikke kun virksomhederne der risikerer at komme i klemme. Også mange familier har aktuelt sværere ved at få finansieret nødvendige renoveringer af boligen.

… og derfor skal man fra politisk side tage mere ansvar for at rydde op i banksektoren.

Man har fra politisk side, med indtil videre tre bankpakker, søgt at forbedre forholdende i den danske banksektor. Både ved at beskytte forbrugerne mod massive tab og ved at sikre, at økonomisk usunde banker bliver afviklet igennem Finansiel Stabilitet. Den proces skal fortsætte, men der er brug for, at man fra politisk side går mere drastisk til værks. En ny bankpakke skal sikre, at såvel virksomheder som borgere kan få lån fra bankerne til økonomisk sunde projekter, ved at forpligte bankerne på deres udlånsaktiviteter. Derudover, så skal man gennem yderligere krav til bankerne og en skabelon for sammenlægninger, reducere antallet af banker i Danmark. Antallet af banker i Danmark er ganske enkelt for højt. Det bør reduceres.

Sammenlægninger af banker og evt. nye lukninger af banker er nødvendige…

Den seneste sammenlægning af Faaborg Sparekasse og Ryslinge Andelskasse er et godt eksempel på de sammenlægninger der er brug for flere af. Vi har i Danmark 120 banker. I Sverige har man kun 14 (!). Mange små banker gør den danske banksektor sårbar overfor kriser og sværere låneforhold, da de små banker hverken har den fornødne ekspertise eller autoritet til at begå sig på de finansielle lånemarkeder. Derfor skal det være et helt klart politisk mål, at der bliver færre banker i Danmark. Dette opnås bedst ved, at markedet selv gennemfører fornuftige sammenlægninger. Der er brug for, at man fra politisk side tilskynder til flere sammenlægninger. Et lovgivningsmæssigt krav kunne f.eks. være, at man efter en vis årrække går ind og fastsætter en minimumsgrænse for antallet af kunder samt ind- og udlånsaktivitet et pengeinstitut skal have.

…, men staten skal ikke gå ind og være bank.

Banksektoren er speciel i forhold til andre dele af det private erhvervsliv, da vi alle i dagens Danmark er dybt afhængige af at have en bank der fungerer. Hvis bankerne er i problemer, så kommer borgerne, staten og hele økonomien i problemer. Derfor skal der også gælde særlige regler for banksektoren. Det skal dog aldrig være en politisk beslutning hvor mange penge folk må låne og til hvilken rente. Det varetages bedst ved, at bankerne fortsætter som private virksomheder. Staten skal ikke eje banker, men udelukkende regulere markedet.

Både på internationalt plan og på lokalt plan skal vi arbejde for en sundere banksektor.

Vi har fra politisk side et ansvar for at sikre borgerne mest muligt mod økonomisk usikkerhed. Det ansvar skal vi leve op til gennem en ny bankpakke, der får ryddet op i den danske banksektor og som forbedrer lånemulighederne for almindelige borgere og virksomheder. Der bliver aktuelt gjort meget i EU og på internationalt plan for at styrke robustheden af den finansielle sektor. Vi skal sikre at den danske lovgivning er konsistent med lovgivningen i andre lande, og vi skal fra dansk side presse på over for en mere effektiv og konsekvent regulering af den finansielle sektor. Samtidig skal vi dog rydde op i egen baghave og øge robustheden af den danske banksektor, så det ikke er den enkelte banks økonomiske situation, men den økonomiske situation hos den konkrete familie eller virksomhed der afgør, om de kan få lån eller ej. En mere robust banksektor vil være til glæde for borgerne, til glæde for dansk økonomi – og i sidste ende også til glæde for banksektoren selv.

Tillid til forskning er tillid til vækst

En god ide kan skabe mere end tusind arbejdspladser. Flere gode ideer kan styrke Danmarks konkurrenceevne. Og samlet set kan et forbedret og styrket forskningsklima i Danmark, med masser af nye ideer til følge, bring Danmark ud af den aktuelle økonomiske klemme med lav vækst, faldende velstand og dermed råd til mindre velfærd. Derfor er tillid til de danske forskere og en tilførsel af flere midler til forskning hele grundlaget for, at der bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark og at vi bare et par år ude i fremtiden atter vil opnå en øget økonomisk vækst.

Det offentlige burde primært støtte grundforskning…

Danske virksomheder bedriver primært strategisk forskning indenfor deres unikke forretningsområder, og de er derfor dybt afhængige af et tæt samspil med de offentlige forskningsinstitutioner der centrerer sig – eller i hvert fald burde centrere sig – om grundforskning. Naturen i den frie grundforskning er, at den kan tage tid, være kostbar og at den ikke nødvendigvis leder til de forventede resultater – og det er aspekter som mange virksomheder kan have svært ved at operere under. Dermed er det netop en statslig opgave, at sikre den frie grundforskning de bedste udfoldelsesmuligheder.

…, men aktuelt er midlerne til dansk grundforskning under pres.

Den frie grundforskning er dog under pres i Danmark bl.a. som følge af Regeringens puljedannelse af forskningsmidlerne og krav om strategisk forskning, hvilket betyder, at danske forskere bruger flere penge på at søge penge til forskning end på at forske. Bureaukrati har overhalet forskning som mange danske forskeres primære hovedbeskæftigelse. Den manglende satsning på grundforskning, og de heraf færre midler, har affødt en skarp kritik fra store danske virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck samt fra bl.a. Dansk Erhverv og Dansk Industri (DI). Det er en retmæssig kritik. Der er behov for at vi i Danmark investere mere – ikke mindre – i den frie grundforskning. Bl.a. derfor ønsker vi i Radikale også at støtte grundforskning med 8 mia. kroner om året frem mod 2020. Derudover skal målet om at anvende 1 procent af BNP på forskning være et gulv ikke et loft.

Samspil med erhvervslivet skal sikre, at grundforskning leder til nye arbejdspladser…

Gode partnerskaber mellem den offentligt støttede forskning og den private forskning er helt essentielle for at opnå store forskningsresultater. Gennem store grundforskningsprojekter kan man opnå viden og få skabt ideer til mindre forskningsprojekter, der i et strategisk øjemed, kan føre til oprettelsen af nye virksomheder eller som kan bruges af eksisterende virksomheder. Dermed er en solid og velfinansieret grundforskning samt et tæt samspil mellem erhvervslivet og de offentlige vidensinstitutioner, kimen til en større grad af privat finansieret strategisk forskning. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har beregnet, at det ville udløse en samlet værditilvækst på 21,6 mia. kroner i Danmark, hvis samtlige danske forskningsaktive virksomheder indgik i samarbejde med en vidensinstitution. Aktuelt er det dog kun 10,5 procent af de danske virksomheder der bedriver egen forskning og udvikling, og kun 3,7 procent der har indgået samarbejde om forskning og udvikling med f.eks. et dansk universitet eller et forskningsinstitut.

…, og det skal bl.a. ske gennem bedre muligheder for offentligt-privat samarbejde.

Et bedre samspil mellem det private erhvervsliv og den offentlig grundforskning skal bl.a. ske gennem nye innovationsfremmende udbudsmodeller. I udlandet – bl.a. USA og Holland – er der gode erfaringer med sådanne modeller. Helt konkret skal virksomheder inviteres til at komme med løsninger på forsknings- eller samfundsmæssige problemstillinger for at få støtte til et samarbejde med offentlige vidensinstitutioner. Derudover, så skal de offentlige vidensinstitutioner pålægges, at indgå et tættere samarbejde med private virksomheder mod at få flere offentlige midler til den frie grundforskning. En ny enhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling skal aktivt søge at skabe kontakt mellem danske virksomheder og offentlige vidensinstitutioner mhp. at skabe et tættere privat-offentlig forskningssamarbejde.

Vi skal vise tillid til forskning ved at investere i forskning.

Samlet set, skal vi i Danmark kombinere en øget satsning og styrket tillid til grundforskning med et langt tættere samspil mellem de offentlige vidensinstitutioner og det private erhvervsliv. Vi skal afsætte flere midler til grundforskning og midlerne skal gives med en længere løbetid. Derudover skal f.eks. universiteterne tilskyndes til at opnå et bedre samarbejde med private virksomheder mod derimod at få lovning på flere midler øremærket den frie grundforskning. En større satsning på grundforskning vil uden tvivl medføre et større afkast nye arbejdspladser og dermed ny vækst i Danmark. Og dermed er tillid til forskning tillid til vækst.