Regionerne skal have større ansvar

Med folketingsvalget, et nyt flertal og en ny regering er det indirekte besluttet, at Regionerne fortsat skal bestå. Hverken SF, Socialdemokratiet eller Radikale ønsker nemlig Regionerne afskaffet. Det er dog nødvendigt med en gennemgribende evaluering af den strukturreform (Kommunalreform) fra 2007 der førte til Amternes nedlæggelse og Regionernes oprettelse. Endnu vigtigere, så er det nødvendigt med en reform af de danske Kommuner og Regioner med det formål at give de danske Regioner ansvaret for miljø- og beskæftigelsesområdet, og ansvaret for at udmønte den danske erhvervspolitik.

Regionerne har en fordel af deres størrelse…

Størrelsen af de danske Regioner bevirker at de kan sikre en høj vidensmæssig kapacitet og øge effektiviteten i den offentlig sektor som følge af stordriftsfordele. Aktuelt er sundhedsvæsenet Regionernes primære opgave, og årligt bruger de danske Regioner 94,8 mia. kroner på sundhedsområdet. Det svarer til lige under 93 procent af Regionernes samlede udgifter. Den resterende del af Regionernes udgifter (7,5 mia. kroner i 2010) går til enten socialområdet samt specialundervisning eller regional udvikling indenfor transport, erhvervsliv, miljø mv.

… og de skal derfor varetage miljøområdet…

Miljøområdet blev taget fra de tidligere amter og lagt ud i Kommunerne, men det var forkert. Den enkelte kommune har ikke ressourcerne eller den fornødne viden til effektivt at sikre en god miljøindsats samt have en fornuftig dialog med landbruget. Derfor skal Regionerne have ansvaret for miljø- og drikkevandsområdet.

… samt beskæftigelsesområdet og erhvervspolitikken.

De danske Regioner har en størrelse der gør dem fordelagtige til at varetage beskæftigelsesområdet og stå for udmøntningen af de over 20  mia. kroner, som Danmark årligt bruger på erhvervsstøtteordninger. Kommunerne har ikke den fornødne størrelse og viden til at tiltrække større virksomheder og iværksættere. Især fordi konkurrencen ofte ikke er med andre kommuner i Danmark, men derimod med regioner i andre lande. En del af de danske erhvervsstøtteordninger udmøntes centralt, men de danske Regioner bør få en større del af ansvaret med at udmønte erhvervsstøtteordningerne. Regionerne skal have frihed til at forvalte midlerne, men det skal under generelle forudsætninger om, at pengene primært går til iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder da det er her flest nye arbejdspladser skabes.

På beskæftigelsesområdet og hvad angår en effektiv erhvervspolitik, så viser erfaringer fra bl.a. Trekantsområdet, at der kan være store fordele ved at større enheder overtager ansvaret. En effektiv beskæftigelsesindsats afhænger bl.a. af en tæt kontakt til virksomhederne, og her har Regionerne en fordel da de dækker et større geografisk område og kan samle flere ressourcer. Den megen pendling i Danmark betyder, at det for en virksomhed er vigtigere med gode regionale erhvervsforhold ift kommunale forhold. Og derfor er det også en lettere opgave at matche arbejdsløse  med nye arbejdspladser inden for en region i forhold til en kommune.

Kommunernes ansvar skal derimod ligge i det helt borgernære – herunder visse dele af sunhedssektoren.

Kommunerne har en klar fordel i forhold til Regionerne på de helt borgernære områder. Især indenfor folkeskolen, børnepasning, vedligeholdelse af veje mv. er det nødvendigt at have en kommunal forankring. De større danske kommuner oven på Kommunalreformen fra 2007 betyder også, at de danske kommuner har været en størrelse hvorved de mere effektivt kan varetage de opgaver de har ansvar for. Derfor er det også naturligt, at en del af sundhedsområdet flyttes fra Regionerne over i Kommunerne. Etableringen og driften af Sundhedshuse kunne være en kommunal opgave. Sundhedshusene vil ligesom folkeskoler have en central rolle i lokalsamfundene og det skal være muligt at prioritere en bedre sundhedsindsats netop gennem de lokale sundhedshuse.

En reform af Regionernes og Kommunernes ansvarsområder kan være med til at skabe en mere effektiv offentlig sektor i Danmark der leverer bedre offentlige ydelser til borgerne. Ligeså vigtigt, så vil en ny opgavefordeling bidrage til en bedre forståelse af behovet for regioner og kommuner hos borgerne.

Bedre sundhed i provinsen med sundhedshuse og lægehelikoptere

Vi har i det danske sundhedsvæsen stor gavn af at samle specialister, scannere og patienter på større hospitaler. Derfor er etableringen af supersygehuse også med til at forbedre det danske sundhedsvæsen og give alle borgere bedre sundhedsbehandlinger. De nye supersygehuse må dog ikke få os til at nedprioritere et godt og effektivt sundhedsvæsen i provinsen.  Derfor er det nødvendigt, at de nye Supersygehuse følges op med indsættelsen af flere ambulancer samt lægehelikoptere, etableringen af Sundhedshuse der er bemandet 24-timer i døgnet og mere ansvar til de praktiserende læger.

Sundhedshuse skal forbedre borgerenes første møde med sundhedsvæsenet…

Den privatpraktiserende læge er meget vigtig da det er er borgerens første møde med sundhedssystemet. Dette ”primære led” skal samles i større sundhedshuse med bl.a. sygerplejersker og have flere ressourcer, så forebyggende tiltag, diagnoser og et eventuelt videre behandlingsforløb kan styrkes. De forskellige sundhedstilbud skal være lettere tilgængelige for borgerne. Især ressourcesvage grupper har ofte svært ved at opsøge sundhedstilbud på egen hånd, og det er med til at øge den sociale ulighed i sundhedsvæsenet. Der skal i første omgang afsættes 500 mio. kr. til opstart af sundhedshuse, som skal etableres i alle landets kommuner. Regionerne og kommunerne skal i tæt samarbejde sikre, at disse sundhedshuse lever op til kriterier, der sikrer mest mulig sammenhæng i sundhedstilbudene. Sundhedshusene skal øge borgernes oplevelse af tryghed i mødet med den primære sundhedssektor. Store sundhedshusene vil eksempelvis frigøre kapacitet til, at læger og sygeplejersker aktivt kan tage lægetasken med ud og besøge kronikere og ældre medicinske patienter på deres hjemmeadresser med henblik på at forebygge genindlæggelser. Undersøgelser har tidligere vist, at 23 % af genindlæggelserne blandt ældre medicinske og ortopædkirurgiske patienter kan undgås ved hjælp af opfølgende hjemmebesøg. Personalet i sundhedshusene skal udgøres af privatpraktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle. De vil have stor gavn af at blive samlet under fælles tag. Der er store administrative besparelser forbundet med at samle tilbuddene – alt fra reception, storindkøb, deling af faciliteter og måske endnu vigtigere: et fagligt fællesskab til fordel både ansatte og borgere.

…, og akutbehandlingen skal styrkes med helikoptere.

Ved akutte tilfælde er det ikke bare vigtigt, at patienten kommer til de rigtige specialister, men også bliver tilset så hurtigt som muligt. Ligemeget hvor gode supersygehuse vi har i Danmark, så er tid stadig en meget vigtig faktor ved akutte tilfælde. Tid redder liv. Danmark har ikke som vores nabolande et lægehelikopter beredskab. Forsøgene med en lægehelikopter i Danmark og erfaringerne fra udlandet er dog gode. Og derfor er det på tide, at vi i Danmark afsætter de nødvendige midler til lægehelikoptere. Pengene skal ikke gå fra ambulanceberedskabet, men skal bl.a. komme fra omprioriteringer i det danske forsvar. Lægehelikopterne kan flyve 50-70 km. på et kvarter, og derfor vil flere mindre helikopterbaser rundt om i landet give danmark et bedre akutberedskab og forbedre det danske sunhedsvæsen.

Vi skal investere i sundhedsvæsenet – især i akutberedskabet og i provinsen.

Vi skal prioritere flere midler til det danske sundhedsvæsen – bl.a. til investeringer i Sundhedshuse og lægehelikoptere. Etableringen af supersygehuse vil komme alle borgere til gode, men det er nødvendigt med sundhedsinvsteringer i provinsen, i sundhedshuse og i lægehelikoptere. Vi må ikke gå på kompromis med investeringer i et effektivt og tillidsvækkende sundhedsvæsen. Og med de nye supersygehuse er der behov for at man nu sundhedsmæssigt retter blikket mod provinsen og akutberedskabet.

Indsats mod fedme er påtrængt

For mange mennesker, er fedme ikke en konsekvens af en forkert livsstil, men en lidelse der må behandles. Fedme eller svær overvægt, kan medføre en lang række følge sygdomme såsom hjertekarsygdomme, diabetes og slidgigt. Fedme skal kunne behandles i sundhedsvæsenet på linje med andre lidelser og lignende sygdomme.

50.000 borgere i Danmark har fedme som diagnosticeret lidelse…

Aktuelt er det danske sundhedsvæsen dog ikke i stand til at behandle de mange borgere, for hvem fedme er en lidelse. Andelen af svært overvægtige danskere er fordoblet på 20 år. Cirka 600.000 voksne danskere kan nu beskrives som værende svært overvægtige. Op imod 50.000 personer i denne gruppe har fedme som en diagnosticeret lidelse. I Danmark er der i dag kun 14 behandlingspladser til de mange personer med den type sygdom. Det betyder, at mange ikke kan få behandling og må leve med konsekvenserne af deres fedme. Samfundet må leve med konsekvenserne i form af tabt arbejdsevne og højere sundhedsudgifter.

…, men der er kun 14 behandlingspladser og psykiatrien har ikke nok midler.

Psykiatrien har samtidig for få midler til at behandle de mange personer, der lider af tvangsoverspisning. Et andet stort problem er, at regioner som for eksempel Region Syddanmark ikke anerkender ikke tvangsoverspisning som en lidelse og har derfor ingen behandlingstilbud, mens f.eks. Region Hovedstaden anerkender lidelsen. Den forskellige anerkendelse af psykiatriske sygdomme på tværs af Regionerne er dybt kritisabel og skal laves om. Det skal ikke være den geografiske bopæl der afgør, om man kan få en psykiatrisk behandling. Der skal afsættes flere midler til psykiatrien, så der er mulighed for at behandle de mange personer med fedme. Radikale Venstre fik i satspuljeforhandlingerne for 2011-2014 afsat ekstra 401 millioner kroner til styrkelse af psykiatrien og retspsykiatrien. Fremadrettet er det dog nødvendigt at psykiatrien får tilført flere midler.

Det er nødvendigt, at vi iværksætter en handlingsplan mod fedme…

Indsatsen med at nedsætte antallet af ekstremt overvægtige danskere handler ikke kun om at sikre behandlingstilbud til dem, hvis sygdom er fedme, men også om at forebygge, at fedme bliver en ny folkesygdom. Den forebyggende indsats skal starte tidligt i folkeskolen, hvor bevægelse og undervisning i sunde kostvaner skal være en del af skoleskemaet. Lægerne i Danmark skal have en langt større rolle mht. rådgivning og mulighed for at anvise overvægtige danskere til forskellige kursustilbud. Ikke kun behandlingstilbud, men også kurser i sunde kostvaner og en mere aktiv livsstil. Der skal på de danske sygehuse være tilknyttet behandlere, som man efter lægelig anvisning kan få råd og vejledning af. Ikke kun på sygehuset, men også hjemme privat, hvor problemerne med overvægt i form af for lidt motion og forkerte kostvaner begynder.

…, og det er en god investering.

En langt mere aktiv indsats og flere midler til at forebygge fedme er en god investering, da omkostningerne er stærkt stigende. Allerede i dag udgør omkostningerne til fedme-relaterede sygdomme og lidelser op imod otte procent af de samlede danske sundhedsudgifter. Andelen forventes fortsat at stige fremadrettet.

Både for det danske samfund og for den enkelte borger.

Problemerne med fedme er ikke bare et problem for den enkelte, men også et problem for samfundet. En svær overvægt kan lede til større risiko for sygdomme og lidelser, og nedsætter muligheden for at have et normalt liv og et arbejde. Vi har som samfund en interesse i, at de, der er svært overvægtige, kan få behandlingstilbud, som bidrager til at få dem ned i vægt. Og på den måde få et normalt liv – til glæde for dem selv og til glæde for samfundet.

Danmark skal være bedre til at søge penge fra EU

Hvert år modtager Danmark midler fra EU. Disse penge anvendes der går til forskellige projekter og virksomheder i hele landet. EU’s støttemidler til for eksempel danske iværksættere, virksomheder i provinsen og en bedre miljøindsats, med til skabe vækst i provinsen, nye arbejdspladser og en sundere miljøindsats.

Lindøværftet har netop fået glæde af støttemidler fra EU. De tidligere ansatte ved Lindøværftet har fået 105 millioner kroner fra Globaliseringsfonden til efteruddannelse og opkvalificering. I alt har ledige fra Danfoss, Lindø og LM Glasfiber fået tilført 226 millioner fra EU. Pengene fra EU vil blive brugt til, at give de tidligere medarbejderne opkvalificerende kurser i branchespecifikke områder inden for teknologi, bygge og anlæg samt almen og videregående uddannelse, erhvervspraktik og iværksætteri. Midlerne fra EU betyder, at de fyrede medarbejdere får langt bedre mulighed for at få et nyt job på baggrund af de erhvervsrelevante kurser. Dermed er EU-midlerne med til at understøtte den økonomiske vækst og nedbringe antallet af arbejdsløse på Fyn.

På trods af at vi i Danmark har glæder af mange støttemidler, indbetaler vi også mange penge til EU. For tiden er Danmark for dårlige til at søge om midler i EU. Det betyder, at Danmark er nettobidragsyder til EU med syv milliarder kroner om året. Det tal kunne reduceres væsentligt, hvis danske virksomheder, organisationer og den danske stat var bedre til at søge om penge fra. For eksempel er der mange ledige midler i EU’s mikrofinansieringsordning, som er målrettet iværksættere. For at få del i pengene, kræves det, at en institution i hvert enkelt medlemsland agerer bindeled mellem landets iværksættere og EU-milliarderne. Den opgave er der endnu ingen i Danmark, der har været villige til at påtage sig. Det skal der laves om på. I Holland har de været gode til at søge penge fra EU til hollandske iværksættere. Det har indtil videre resulteret i over 70 millioner kroner i EU-støtte. Større og mere videnstunge danske virksomheder har været bedre til at søge penge fra EU, og det har indtil videre betydet lån fra den Europæiske Investeringsbank på næsten 500 mio. kroner. Dog er Danmarks andel af støttemidlerne også her lavere, end hvad andre EU-lande modtager.

Samlet set  er der brug for, at den danske stat aktivt søger penge fra EU. Dernæst skal staten være bedre til at oplyse danske virksomheder, organisationer og kommuner om de fordelagtige muligheder for at søge penge fra EU. For at opnå dette skal der oprettes et Europaministerium, der kan forankre Danmarks forhold til EU. Hertil vil et Europaministerium kunne agere bindeled mellem søgningen af EU-midler og danske virksomheder og organisationer. Det vil blandt andet kunne betyde, at danske iværksættere vil kunne få støtte fra EU’s mikrofinansieringsordning. For at forankre indsatsen lokalt, skal der ansættes specialuddannede medarbejdere i de danske kommuner, der kan rådgive kommunen og virksomheder om, hvordan man søger penge fra EU. Indsatsen med at søge EU-midler skal koordineres med det nye Europa-ministerium og de danske regioner. På den måde vil Danmark, danske virksomheder og danske organisationer mere effektivt kunne få adgang til nogle af de mange udisponerede EU-støttemidler, der bare mangler at blive søgt om.

Eksemplet med Lindøværftet viser, at det kan lade sig gøre at få flere EU-støttemidler, der i sidste ende er til glæde for dansk økonomi, dansk miljø og det danske samfund.

Bedre sundhed gennem bedre forebyggelse

Sundhed og uddannelse er de to velfærdsområder, vi skal være mest ambitiøse omkring. Især inden for sundhed er det vigtigt, at vi hele tiden bliver bedre til at behandle og forebygge. Over 600.000 danskere er i dag uden for arbejdsmarkedet primært som følge af sundhedsproblemer. Det er alt for mange. Hvis vi skal have reduceret antallet, skal vi fokusere på, at sundhed handler om mere end blot sygdom. Det handler også om at forebyggelse og om tiden efter sygdom, hvor man skal tilbage til et normalt liv.

For at sikre den bedst mulige forebyggelse og for at nedsætte risikoen for tilbagefald, skal vi styrke forebyggelse af livsstilssygdomme og reducere antallet af patienter, der bliver bragt tilbage i sygesengene Det skal blandt andet gøres ved at styrke det primære led i sundhedssystemet: praktiserende læger og sundhedshuse. Samarbejdet mellem praktiserende læger, sundhedshuse og sygehuse skal forbedres gennem et fælles journalsystem, der sikrer, at alle danskere har deres egen udførlige patientjournal. Endvidere skal der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer for at understøtte en ensartet kvalitet på tværs af landet, sammenhængende patientforløb og videndeling på tværs af sektorer samt faggrupper.

Det er alfa omega, at vi holder fast i et sundhedsvæsen, hvor alle har lige og retfærdig adgang til behandling. Derfor skal der laves en differentieret ventelistegaranti, som sikrer, at de mest kritiske sygdomme behandles først, og at de sygdomme, der kan vente, behandles bagefter. På sygehusene skal man især blive bedre til at forebygge fejl i behandlingen og komplikationer som følge af hygiejneproblemer. En målrettet indsats mod fejl på hospitalerne kan betyde færre indlæggelser, kortere sygdomsforløb og i sidste ende færre ulykkelige dødsfald. Bedre hygiejne har en vital betydning for forebyggelse af mange sygdomme. I dag er utilstrækkelig hygiejne skyld i, at mere end 3.000 liv går tabt hvert år. Desuden er sygdom som følge af dårlig hygiejne medvirkende til et tab på en million sygedage hvert år, og samlet set koster dårlig hygiejne det danske samfund fire milliarder kroner om året.

Der skal afsættes 100 millioner kroner årligt til en forebyggende hygiejneindsats på hospitaler, plejehjem, klinikker, daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og i fødevaresektoren. Som et eksempel kan nævnes projektet “Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner”, som blev udarbejdet i Odense Kommune i 1997-1998. Projektet havde til formål at belyse vigtigheden af hygiejne i forhold til sygefraværet blandt børn i daginstitutionerne. Og den efterfølgende forbedring af hygiejnen førte til et fald i sygefraværet på 34 procent. Det er sådanne projekter, der driver sundheden frem i Danmark.

Det danske sundhedsvæsen er et af de bedste i verden, men når det kommer til sundhed, kan vi aldrig tillade os at hvile på laurbærerne. Vi skal være ambitiøse, afsætte de nødvendige midler og fokusere lige så meget på kvalitet som kvantitet. Det danske sundhedspersonale, lægerne og sygeplejerskerne skal have de bedste mulige arbejdsvilkår, der giver dem muligheden for at give den bedst mulige behandling til patienterne. Gennem forebyggelse sikrer vi, at langt flere kan beholde deres familiemedlemmer, i stedet for at livene går tabt på grund af dårlige sundhedsforhold.