Dansk viden om viden skal ud i verden
Vi er i Danmark ikke bare gode til at bruge den viden vi allerede har. Vi er også gode til at få ny viden. Vi er gode til at tænke ud af boksen og få nye ideer. Danmark er et videnssamfund, men for at tiltrække såvel videns- og produktionsarbejdspladser, så er det nødvendigt at Danmark er til stede ude i verden. Derfor skal danske universiteter i langt højere grad have frihed til at søge ud og lave afdelinger andre steder på kloden. Det vil gøre det langt nemmere, at hente viden hjem til Danmark ved bedre at kunne tiltrække forskere og give danske studerende mulighed for at læse på danske universiteter i udlandet. Derudover, så er uddannelse en global industri i kraftig vækst. Det er skønnet, at uddannelse som marked vil vokse med 50-60 procent de næste 10-15 år på trods af den økonomiske krise.
Danske universiteter skal ud i verden…
De danske universiteter skal i langt højere grad end i dag have lov at oprette afdelinger i udlandet. Lovgivningen i Danmark gør det aktuelt svært, at oprette afdelinger af de danske universiteter i udlandet. Derfor er i dag kun få af de danske universiteter til stede i udlandet – bl.a. er der kun et enkelt dansk-kinesisk universitetssamarbejde. At man giver danske universiteter frihed til at søge ud behøver ikke medføre, at de danske universiteter her i Danmark bliver nedprioriteret. Tværtimod, så kan udenlandske afdelinger højne både kvaliteten af de danske universiteter og forbedre deres økonomi. Uddannelse er allerede i dag en stor eksport-vare og vækstudsigterne er gode. Især i de fremadstormende økonomier som Brasilien, Indien og Kina er der stor efterspørgsel på gode uddannelser og uddannelsesforløb af høj kvalitet. Her har Danmark – og de danske universiteter – en klar fordel som vi kan drage nytte af i kraft af Danmarks mangeårige erfaring inden for hvordan man effektivt tilegner sig viden og sikrer en høj uddannelsesmæssig kvalitet.
… for at bringe viden hjem til Danmark….
Mange danske studerende rejser som led i deres uddannelse ud i verden for at tilegne sig viden. Hvis de danske universiteter havde afdelinger i udlandet ville det gøre det mere attraktivt for flere danske studerende, at rejse ude i verden. Endnu vigtigere, så ville det gøre det mere attraktivt for udenlandske forskere at arbejde på danske universiteter – evt. i udlandet. Regler om forskningsmidler betyder også, at danske universiteter ville kunne søge forskningsmidler fra langt flere lokale virksomheder og myndigheder, hvis de havde afdelinger i udlandet. Samlet set, så ville der være en lang række fordele for universiteterne, forskerne og de danske studerende, hvis danske universiteter fik frihed til at lave afdelinger i udlandet. Endnu vigtigere, så ville Danmark som nation kunne høste økonomiske og vidensmæssige gevinster ved at de danske universiteter blev mere globale.
… og gøre Danmark rigere – vidensmæssigt og økonomisk.
Vi må i Danmark ikke forfalde til en “osteklokke” mentalitet der afholder de danske universiteter fra at høste fordelene af globaliseringens vinde. Hvis vi ønsker mere viden hjem til Danmark, hvis vi ønsker flere virksomheder der rykker til landet og hvis vi ønsker, at Danmark fortsat skal være et videnssamfund, så bliver vi nødt til at åbne os over for verden. Uddannelse og viden er det som Danmark skal leve af i fremtiden, og derfor skal vi også investere i viden og uddannelse. Vi skal dog ikke kun investere i viden og uddannelse her i Danmark, men også gøre det muligt at investere i dansk uddannelse uden for landets grænser. Det vil være en fordel for universiteterne og de mange danske studerende. Og ligeså vigtigt, så vil det være en fordel for dansk økonomi og Danmarks rolle som en velstående vidensnation.
En fri debat er det bedste værn mod ekstremisme
Debatten og det frie ord er en af hjørnestenene i et velfungerende demokrati. Kun gennem en åben og fri debat kan tabuer, misinformationer og løgne nedbrydes. Derfor er det vigtigt, at vi altid værner om friheden til at ytre sig og alles ret til at deltage i den offentlige debat. Ytringsfriheden må ikke krænkes, men ytringer må ikke have karakter af trusler eller krænkelser af f.eks. folks ære, religiøse tilhørsforhold eller hudfarve. Holdninger og argumenter må ikke blive udskiftet med hån, spot og latterliggørelse.
Tragedien i Norge har sat den åbne samfundsdebatten til diskussion…
Den seneste tragedie i Norge har igen vakt liv i debatten om ytringsfrihed, der her i Danmark for alvor kom i gang i forbindelse med Muhammed-tegningerne og den efterfølgende diplomatiske krise med flere arabiske lande. Anders Breivik er en ekstremist der brugte nettet til at udtrykke sine yderliggående holdninger, og nettet er i stigende grad blevet det sted, hvor de yderliggående holdninger for alvor brydes i vores samfund. I et åbent demokratisk samfund skal der være plads til yderliggående holdninger så længe de holder sig inden for lovens rammer. Lovens rammer sætter grænsen ved ytringer der har karakter af trusler (§ 266 i Straffeloven), er racistiske eller på baggrund af religiøs overbevisning (§ 266b i Straffeloven, racismeparagraffen) eller krænker andres borgeres ære (§ 267 i Straffeloven). Det er nødvendigt med disse love for at sikre, at den demokratiske debat ikke kører helt af sporet og skaber skel i stedet for at skabe større forståelse af hinandens holdninger.
…, men ekstremismen skal bekæmpes åbent med ord.
Ekstremisme trives under usikkerhed. I en tid med religiøs ekstremisme (især i lyset af 11. september), international krigsførelse og økonomisk krise er der skabt grobund for en grundlæggende usikkerhed i vores samfund. Den bedste måde at nedbryde denne usikkerhed på er ved at italesætte den, og gennem en åben demokratisk debat forsøge at forstå den. Stigende usikkerhed, frygt for forandringer og ”det fremmede” skal besvares med mere debat, og et mere ihærdigt forsøg på at åbne samfundsdebatten. Vi skal ikke lægge restrektioner på debatten – ytringsfriheden – og tabuisere den usikkerhed, som mange borgere føler. Anders Breiviks ekstremisme og grufulde handlinger fremkom ikke på baggrund af for mange ord – for megen debat f.eks. på nettet, men af for få ord – for lidt debat, og dermed for lidt forståelse for andre holdninger og andre mennesker.
En åben og fri debat er det bedste værn mod ekstremisme…
Netop derfor er det vigtigt, at vi ikke på baggrund af tragedien i Norge søger at kontrollere og ”censurere” debatten på nettet og derved i vores samfund. I stedet skal vi sætte debatten endnu mere fri. Vi skal gøre mere for at bekæmpe lukkede debatfora på nettet og anonyme ytringer i samfundsdebatten. Vi skal skabe åbne debatfora på nettet og rundt i landet skal vi afholde arrangementer, hvor holdninger kan brydes, så borgerne får en større forståelse for de forskelligartede holdninger der er i samfundet. I uddannelsessystem skal de unge uddannes i de mange ekstremistiske holdninger der er i et samfund, og få viden om hvordan de kan deltage i den demokratiske debat.
… og dermed et værn mod forfærdelige handlinger som Anders Breiviks.
Det er en politisk opgave, at sikre de bedst mulige udfoldelsesmuligheder for en åben demokratisk debat – og med alle midler italesætte de ekstremistiske holdninger der er i vores samfund. Forslagene fra visse politikere om at begrænse debatten på nettet er direkte farlig for den frie demokratiske debat, og går Anders Breiviks ærinde. Gennem mindre demokratisk debat opnår vi mindre forståelse for andres holdninger, og er dermed medvirkende til at lægge fundamentet for ekstremistiske holdninger. Enhver ekstremistisk ytring må ikke stå uimodsagt. Oplysning og ytringsfrihed – ikke censur – er de vigtigste våben i kampen mod ideologier, tankesystemer eller overbevisninger der ønsker, at begrænse demokratiet og borgernes frihed.
Dansk retspolitik skal ikke vurderes på om den er blød eller hård, men om den er effektiv eller ej
Den danske retspolitik er på vildspor, og der er brug for at gentænke retspolitikken på centrale områder hvis vi ønsker et Danmark med mindre kriminalitet begået af færre kriminelle. Den nuværende VK-regering har slået sig op på en hård retspolitik med strengere straffe, men har dermed fokuseret for meget på midlet i stedet for på målet. Målet med retspolitikken er at nedsætte kriminaliteten og skabe tryghed for alle i Danmark, og sikre at dem som begår kriminalitet ikke gør det igen – og at de ikke har incitament til at begå en kriminel handling til at starte med. Derfor skal forebyggelse af kriminalitet – det kriminalpræventive arbejde – være den vigtigste del af retspolitikken. Dette arbejde skal især fokuseres på de unge og skal koordineres med den sociale indsats. Vi skal undgå at unge mennesker starter en kriminel løbebane i en tidlig alder, og at især personer med sociale problemer ikke har et incitament til at begå kriminalitet. At nedsætte den kriminelle lavalder og sende unge mennesker i fængsel er ikke en god ide hvilket bl.a. direktør i Vestre Fængsel, Peter Vesterheden, og direktør ved Institut for Menneskerettigheder, dr. jur. Jonas Christoffersen, begge har udtalt. Fængsler er rugekasser for unge kriminelle, og risikere i højere grad at sætte dem på en kriminel løbebane i stedet for at få dem afvendt fra kriminalitet.
På trods af det primære fokus på det kriminalpræventive arbejde, så skal retspolitikken være konsekvent og hård når en kriminel handling er blevet begået. Dog skal retssystemets straf i højere grad være individualiseret til den enkelte kriminelle. Det gælder ikke bare for straffens længde eller beløbsstørrelse, men især for strafmetoden hvor fængsel ikke skal ses som den primære strafmetode. Fodlænke, samfundstjeneste eller institutionel forvaring skal i langt højere grad benyttes til at straffe personer der har begået lovovertrædelser. Indenfor banderelateret kriminalitet er det vigtigt, at isolere ikke bare banderne, men også bandemedlemmerne fra de enkelte grupper fra hinanden. En vej ud af banderne starter med at afskære bandemedlemmerne fra den sociale omgang og kontakt med deres ”bandebrødre”, som de har i fængslerne. Mere og mere af den banderelaterede kriminalitet stammer også fra udenlandske bander, og derfor skal politisamarbejdet på tværs af landegrænser intensiveres – især med vores nærmeste nabolande Sverige, Norge, Polen og Tyskland, men også generelt i EU.
Debatten om den danske retspolitik skal ikke fokusere på om retspolitikken er ”hård eller blød”, men om den er effektiv eller ej. Kriminelle skal have den straf de fortjener for de handlinger de har begået, men det primære fokus må og skal være, at vi nedsætter kriminaliteten gennem en aktiv kriminalpræventiv indsats, effektiv straf for kriminalitet og et intensiveret arbejde med at stoppe udefrakommende kriminelle personer ved at øge politisamarbejdet med landene omkring Danmark.
Det nordiske samarbejde kan med fordel øges og styrkes
Danmark deler på en lang række områder værdier og holdninger med de andre nordiske lande. Udover det så gør den geografiske placering, at de nordiske lande deler mange af de samme problemstillinger. Mange grænseoverskridende problemer bliver i dag løst i EU-regi, men på trods af dette, så kan et stærkere nordisk samarbejde stadig være en fordel for de nordiske lande. F.eks. når det kommer til kystbevogtning og kontrol med skibstrafikken fra Østersøen gennem danske, svenske og norske farvande. Derudover er der store fordele ved et udvidet energisamarbejde mellem de nordiske lande. Og ikke bare når det kommer til at producere energi, men også når det kommer til at tage højde for den CO2 udledning som en del af energiproduktionen forårsager, så har de nordiske lande store fordele ved at samarbejde. Ved at slå sig sammen om at købe CO2-kvoter – og derved købe større CO2 kvoter – kan det bedre kontrolleres om de enkelte lande eller sektorer hvor kvoterne er købt lever op til de givne krav.
Udover ovennævnte fordele ved et øget nordisk samarbejde, så gør den store lighed mellem de nordiske landes velfærdssystemer, at mange problemstillinger såsom virksomhedsbeskatning, toldregler og afgifter kan harmoniseres. Ved at skabe et mere homogent nordisk marked vil de nordiske lande blive mere attraktive for flere virksomheder. Der er altså en lang række områder hvor de nordiske lande kan drage fordel af et øget samarbejde uden det modarbejder eller er på bekostning af EU-samarbejdet. Helt konkret skal der aftales flere møder i det nordiske råd, og arbejdet skal blive mere forpligtende. Norge er ikke medlem af EU, og det nødvendiggør styrkelsen af det nordiske samarbejde. Et tættere politisamarbejde og et nordisk politi-rejsehold kunne være med til at styrke indsatsen mod prostitution, grænseoverskridende kriminalitet og narkotiske stoffer. De nordiske lande har allerede en ens lovgivning på en lang række områder, og det ville kunne styrke det nordiske fællesskab hvis det var muligt at harmonisere lovgivningen mellem landene. Et eksempel er prostitution. Her kunne det være en klar fordel hvis de nordiske lande havde samme tilgang til problemet så bagmændene ikke kunne føle sig sikre noget sted i norden. Det er et område som der allerede bliver arbejdet med i EU-regi, men indsatsen kan stadig styrkes og arbejdsprocessen kan sagtens øges. Vi har i Danmark tradition for at gå forrest på mange områder – f.eks. miljø – og det ville derfor være i fuld tråd med den hidtidige linje, hvis Danmark og den nordiske lande indgik i et tættere samarbejde for bedre at kunne løse miljøproblemer, kriminalitet, klimaproblematikker mv. Vi har mere til ens med de nordiske lande end vi tror, og det kan med fordel udnyttes til at gøre vores samfund endnu bedre.
Udenlandsk arbejdskraft gavner dansk økonomi, men kan øge arbejdsløshed
Danmark har især i de senere år oplevet en større indstrømning af udenlandsk arbejdskraft fra de andre europæiske lande. Den større indstrømning af arbejdskraft har primært været et resultat af høj økonomisk vækst i Danmark, en større grad af harmonisering af arbejdsmarkedsreglerne i EU og forskelle i løn- og beskæftigelsesvikår de europæiske lande imellem. Indstrømningen af arbejdskraft har primært været rettet mod byggebranchen og ufaglærte jobs, men generelt har alle sektorer oplevet en større andel af udenlandske arbejdstagere.
Det store antal udenlandske arbejdstagere har været en stor gevinst for Danmark, hvilket er blevet slået fast gennem flere undersøgelser. De udenlandske arbejdstagere har uddannelse og erfaring med i bagagen, de har et lavere forbrug af offentlige ydelser, og bidrager med deres arbejdsindsats positivt til økonomien i Danmark. Flere rapporter fra bl.a. EU-Kommissionen og den danske regering har slået fast, at vi får brug for mere udenlandsk arbejdskraft i fremtiden, hvis vi skal opretholde vores høje velfærdsniveau i Danmark. Vi skal altså vænne os til en større grad af udenlandsk arbejdskraft i fremtiden ligesom vi skal vende os til, at endnu flere danskere vil arbejde udenfor Danmarks grænser. På trods af den store samfundsmæssige gevinst ved udenlandsk arbejdskraft, så kan udenlandsk arbejdskraft have en negativ effekt for visse grupper på arbejdsmarkedet. Undersøgelser på området af bl.a. Rockwool-Fonden har vist, at en øget udenlandsk arbejdskraft kan medføre lavere lønninger og en øget grad af arbejdsløshed i de sektorer hvor tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft er størst. Det er vigtigt, at holde sig disse effekter for øje da det er nødvendigt, at sætte ind med en arbejdsmarkedspolitisk indsats for de beskæftigede der er påvirket af en større grad af udenlandsk arbejdskraft. De grupper på arbejdsmarkedet hårdest ramt af den øgede grad af udenlandsk arbejdskraft skal hjælpes med opkvalificering, løntilskudsordninger og andre jobtiltag for at sikre, at de ikke bliver (eller forbliver) arbejdsløse.
Danmark har et stort behov for udenlandsk arbejdskraft, og har en stor fordel af udenlandsk arbejdskraft, men det er vigtigt vi ikke overser de negative konsekvenser der kan være af arbejdskraftens øgede mobilitet på tværs af landegrænser i EU. Der skal helt konkret oprettes en jobpulje med støttemidler til beskæftigede der er ramt af den øgede udenlandske arbejdskraft og der skal nedsættes en ekspertgruppe der løbende vurderer udviklingen af udenlandsk arbejdskraft påvirkning af det danske arbejdsmarked. Endvidere skal denne ekspertgruppe analysere effekterne for Danmark af danske arbejdstagere der tager til udlandet for at arbejde. På trods af den store gevinst ved tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, så er vores velfærdsystem på nogle punkter ikke konstrueret til en global verden hvor arbejdskraft i stigende grad bevæger sig på tværs af grænserne. Derfor skal vil løbende tilpasse vores velfærdssystem, og sikre at vi tager hånd om de negative effekter der kan være ved større arbejdskraftsmobilitet. Dog skal vi hele tiden være opmærksom på den store samfundsmæssige gevinst vi opnår ved en øget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft.
Velkommen til Krysser.dk!
Nyeste indlæg
- Der skal være en økonomisk gulerod ved at arbejde
- Statens indtægter fra Nordsøen skal i en oliefond
- Unødig kontrol koster penge vi ikke har
- En privatisering kan hjælpe DSB
- Afskaf værnepligten og invester i Arktis
- Færre og mindre risikable lån til boligejerne
- En adskillelse af kirke og stat kan kun gå for langsomt