Der skal være en økonomisk gulerod ved at arbejde

Det skal kunne betale sig at arbejde. Så kort og præcist kan det siges. Den danske samfundsmodel er kørt af sporet når det for mange borgere i Danmark ikke kan betale sig, at påtage sig et arbejde, men i stedet er attraktivt og muligt at være på permanent offentlig forsørgelse. Vi er på gal kurs når den økonomiske gevinst ved at få et arbejde ikke er stor nok til at opveje friheden ved ikke at have et arbejde. At sikre, at der er en økonomisk gevinst ved at påtage sig et arbejde i Danmark må ikke blive en hetz mod de allersvageste i vort samfund, men der er behov for en økonomisk ”ulighed” mellem at have et arbejde og være på offentlig forsørgelse. Der er brug for en økonomisk ”gulerod” der favoriserer at være i arbejde eller aktivt jobsøgende i stedet for blot at modtage penge fra staten.

Aktuelt er incitamentet til at få et arbejde ikke stort nok…

For mange borgere i Danmark er den økonomiske motivation til at få et arbejde ikke særlig stor. Aktuelle beregninger viser, at den økonomiske ”gulerod” ved at have et arbejde 37 timer om ugen i forhold til at være på permanent offentlig forsørgelse for mange personer er på under tusind kroner om måneden – og at det for visse borgere næsten kan betale sig at få offentlige ydelser i forhold til at være i arbejde. Dette er et kæmpe problem da det ikke giver personer uden arbejde en tilstrækkelig økonomisk motivation for at søge at få et arbejde. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der aktuelt er op imod 750.000 borgere i den arbejdsdygtige alder (18-65 år), som er uden for arbejdsmarkedet. Og heri er ikke medregnet de over 200.000 borger der aktuelt er arbejdsløse. For en stor del af de næsten 950.000 borgere der ikke har et arbejde er den økonomiske gulerod ved at få et arbejde ikke særlig stor.

… og det skal en kommende skattereform lave om på.

Den kommende skattereform vil være en vigtig aftale der skal sikre, at der bliver et incitament til at arbejde, men at det samtidig gøres mindre attraktivt at forurene samt ikke at tænke over sit forbrug af el, vand og varme. Vi har brug for, at dem som er på arbejdsmarkedet, har en økonomisk motivation til at arbejde lidt mere – og samtidig har vi brug for, at dem som er uden for arbejdsmarkedet har større økonomisk motivation til at få et arbejde. Derfor skal personer, der arbejder lidt ekstra, belønnes for det – og det kan gøres ved at nedsætte topskatten og dermed skatten på den sidste tjente krone. Dernæst skal det gøres mere attraktivt at få et arbejde i stedet for at være uden for arbejdsmarkedet – og det kan gøres, ved at hæve beskæftigelsesfradraget for de laveste indkomster. I dag er beskæftigelsesfradraget ens for alle indkomstgrupper og det skal laves om. Beskæftigelsesfradraget skal være højest for lave indkomster, og skal nedsættes i takt med at indkomsten stiger.

Vi skal sikre en social anstændighed for de svageste i vort samfund…

Der er ingen modsætning mellem at skabe et fornuftigt økonomisk incitament for at arbejde, og samtidig sikre at der er en social anstændighed for de svageste i vort samfund. Ved at øge beskæftigelsesfradraget kan man skabe et naturligt incitament til at få et arbejde. Det skal være muligt og fordelagtigt, at have et deltidsarbejde mens man er på offentlig forsørgelse, men det bærende princip skal være, at det er mere økonomisk attraktivt at være på arbejdsmarkedet i forhold til at være på offentlig forsørgelse. Der skal være en økonomisk underligger for de allersvageste i vort samfund der er på offentlig forsørgelse for at sikre, at vi ikke skaber unødig fattigdom – især for børn.

…, men sikre at der er en økonomisk gulerod ved at få et arbejde – for alle borgere.

Det danske velfærdssamfund er funderet på, at vi alle yder så vi kan sikre finansiering til lige adgang til sundhed, frihed til at uddanne sig og at sikre en social sikkerhedsnet for de mest udsatte i vores samfund. Vi er på gal kurs når det for mange borgere ikke kan betale sig, at yde en indsats for fællesskabet – og når 750.000 borgere er på permanent offentlig forsørgelse i stedet for at være aktive på arbejdsmarkedet. Der er behov for en skattereform der øger den økonomiske motivation til at få et arbejde samt at arbejde lidt mere. Samtidig er der behov for, at vi sikrer et social sikkerhedsnet til de allersvageste i vort samfund, men den helt grundlæggende regel må være, at det kan betale sig at yde en indsats for fællesskabet, og at færrest mulige borgere er på offentlig forsørgelse. Ellers så er det et farvel til det danske samfund som vi kender det i dag. Et “far-velfærd” om man vil.

Statens indtægter fra Nordsøen skal i en oliefond

Den danske stat har store indtægter fra olie- og gas produktionen i Nordsøen. I 2010 var de samlede statslige indtægter fra Nordsøen lige under 24 mia. kroner. I mange år er indtægterne fra olien- og gassen gået direkte ned i statskassen, og er blevet brugt til at alt fra skattelettelser til et højere offentligt forbrug. I stedet burde pengene være gået til områder der kunne skabe økonomisk vækst i Danmark på sigt. F.eks. investeringer i forskning, bedre infrastruktur eller vedvarende energi. Danmarks undergrund tilhører ikke kun de nuværende generationer, men også fremtidige generationer. Derfor bør Danmark efter norsk forbillede oprette en oliefond der sparer olieindtægterne op, og bruger dem til investeringer i forskning, infrastruktur og vedvarende energi – og som øger Danmarks økonomisk vækst på såvel kort sigt og længere sigt.

Ideen om at oprette en dansk oliefond er ikke ny…

Ideen om at oprette en oliefond er ikke ny, og blev så sent som i 2008 diskuteret livligt. De økonomiske vismænd foreslog tilbage i 2006 at oprette en dansk oliefond efter norsk forbillede for at sikre, at pengene fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen ikke gik til skattelettelser eller et forøget offentligt forbrug, men i stedet blev sparet op. En dansk oliefond vil være en fornuftig samfundsopsparing der kan bruges på investeringer i Danmark der skaber økonomisk vækst på sigt. Investeringer i forskning, infrastruktur og vedvarende energi er alle områder hvor en investeret krone i dag ikke kun slår sig ud i et afkast i morgen og næste år, men i et højt afkast mange år ud i fremtiden.

…, men med en ny regering skal forslaget om en dansk oliefond  realiseres.

Alle partierne på venstrefløjen – Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet – og Radikale har udtrykt sig positivt over for en dansk oliefond efter norsk forbillede. En dansk oliefond vil falde helt i tråd medregeringsgrundlaget der lægger op til, at investere mere i vedvarende energi og i et mere klimavenligt Danmark. Og endnu vigtigere, så falder det helt i tråd med den grundlæggende socialliberale tanke om, at vi ikke ejer det danske samfund, men derimod tager fornuftig vare på det, så vi kan overlade det i en endnu bedre forfatning til kommende generationer. Det gælder os miljøet og de danske naturressourcer – herunder især den danske olie og gas i Nordsøen.

En oliefond ville bidrage til økonomisk ansvarlighed…

At samle statens indtægter fra de danske olie- og gas forekomster i en oliefond ville bidrage til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik i Danmark. De nuværende olieindtægter er aktuelt en årlig ”gave” til den danske statskasse, men desværre ikke en gave der varer evigt. Den danske stats indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen har siden 2000 været på over 10 mia. kr. om året. I 2008 var indtægterne dog helt oppe på 36 mia. kroner (inkl. alle statens indtægter fra olie og gas i Nordsøen herunder kulbrinteskat, selskabsskat, produktionsafgift, dispensationsafgift, olierørledningsafgift og overskudsdeling). Den store variation i statens indtægter fra Nordsøen er en tungtvejende grund til at samle indtægterne i en statslig fond, da man derved ikke vil budgettere med indtægterne i statens finanser og i Finansloven. Ved aktuelt at budgettere med indtægterne fra Nordsøen – og derved ”for høje” offentlige indtægter – risikerer man samtidig at budgettere med for høje offentlige udgifter. At placere indtægterne fra Nordsøen i en fond – og ikke lade dem være en del af de samlede offentlige indtægter – ville altså bidrage til en større ansvarlighed over for de offentlige udgifter.

… og gavne fremtidige generationer samt dansk økonomi – også på kort sigt.

Aktuelt snolder vi i Danmark indtægterne fra olie- og gas ressourcerne i Nordsøen væk. I stedet burde vi være ansvarlige ligesom de har gjort i Norge, og sætte indtægterne fra olie- og gasproduktionen i en fond, der kan bruges til samfundsnyttige investeringer. Det er foreslået, at man genforhandler Nordsøaftalen – og der er gode argumenter for og imod. Der er kun gode argumenter for at oprette en dansk oliefond der med indtægterne fra olie- og gasproduktionen investerer i dansk forskning, vedvarende energi og en bedre infrastruktur i Danmark. Især i disse år er der behov for, at vi værner om pengene og investerer i det Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor bør vi i Danmark oprette en samfundsnyttig oliefond. Og hellere i dag end i morgen.

Principper for en økonomisk, vidensmæssig og social genopretning af Danmark

Reformer frem for kortsigtede krisepakker

Kortsigtede krisepakker får ikke Danmark ud af den økonomiske krise, men øger til gengæld Danmarks gæld. I stedet for forhastede og tidsbegrænsede krisetiltag er der behov for at vi gennemfører varige reformer af arbejdsmarkedet, der sikrer, at flest mulige er aktive på arbejdsmarkedet – bl.a. gennem mulighed for fleksible seniorordninger og et forøget beskæftigelsesfradrag for unge under 30 år. Samtidig skal vi reformere og reducere de danske erhvervsstøtteordninger på 24. mia. kroner årligt. Det forøgede økonomiske råderum fra disse og andre tiltag skal bruges fremrykning af offentlige investeringer (bl.a. i form af energirigtige renoveringer af offentlige bygninger), øgede investeringsmidler til dansk forskning og flere midler til efteruddannelse af bl.a. arbejdsløse.

Vi skal investere os ud af krisen, men ikke øge vore gæld.

Den aktuelle uro på de aktiemarkederne er med til at understrege, at den globale økonomiske krise ikke er overstået. Samtidig har konsekvenserne af en stigende gæld i flere lande – herunder Grækenland, Portugal, Irland og senest USA – tydeliggjort, at vi ikke konsekvensløst kan øge de offentlige udgifter og forøge vores gæld. For at kunne investere os ud af krisen, så bliver vi nødt til at finde pengene først – krone for krone – gennem reformer og fornuftige prioriteringer på de offentlige budgetter.

Renoveringer af offentlige bygninger er en måde hvorpå vi kan sætte gang i økonomien…

En måde hvorpå man fra det offentliges side kan sætte gang i økonomien er gennem renoveringer og investeringer i energirigtige forbedringer af offentlige bygninger. Mange danske folkeskoler lider aktuelt under et renoverings-efterslæb. Konsulentvirksomheden COWI har vurderet, at vedligeholdelsesefterslæbet af offentlige bygninger i 2011 er vokset til over 14 mia. kroner. Renoveringer og investeringer energirigtige renoveringer af offentlige bygninger kan vise sig at være tjent ind over en kortere årrække gennem et lavere energiforbrug. De forøgede investeringer i offentlige bygninger vil i forhold til regeringens midlertidige fradrag for håndværkerudgifter, ikke bare skabe flere arbejdspladser i dansk byggeri, men også de næste mange år.

…, men også investeringer i uddannelse og forskning er nødvendigt.

Sideløbende med renoveringer og energirigtige investeringer, så er forøgede midler til dansk forskning en kilde til nye arbejdspladser og øget økonomisk vækst bare et par år ude i fremtiden. Forskning bidrager til at skabe ny viden og ideer der lægger fundamentet for morgendagens vækstvirksomheder i Danmark. Flere midler til forskning skal kombineres med bedre muligheder for efteruddannelse – både for arbejdsløse, men også for borgere der har brug for opkvalificering for at få et nyt job. Forøgede midler og flere tilbud om meritgivende kursusforløb fra landets VUC-centre skal være med til at øge andelen af danskere der efteruddanner sig.

For at kunne investere skal vi finde pengene først – krone for krone…

For at finansiere renoveringerne af offentlige bygninger samt de forøgede investeringer i forskning og uddannelse, så er det nødvendigt med reformer af det danske arbejdsmarked der gør det mere attraktivt at arbejde. Det skal gøres administrativt lettere og mere attraktivt at kombinere pension, efterløn og førtidspension med deltidsbeskæftigelse. Det danske skattesystem gør det aktuelt ikke attraktivt at kombinere deltidsbeskæftigelse med permanente offentlige ydelser. Det skal laves om. Dernæst, så skal de danske erhvervsstøtteordninger på over 24 mia. kroner årligt reduceres og de reducerede midler skal i højere grad målrettes iværksættere. En reduktion af de danske erhvervsstøtteordninger med 14 mia. kroner kunne bruges på at rette op på vedligeholdelsesefterslæbet af offentlige bygninger. Pengene ville dermed stadig komme erhvervslivet til gode og skabe arbejdspladser.

… ellers risikerer vi at øge Danmarks gæld og renteomkostninger.

Vi har en udfordring i Danmark med at komme ud af krisen, men vi må ikke gå i panik politisk. Vi skal ikke iværksætte kostbare og midlertidige krisetiltag, men ændre på de grundlæggende forhold i vores samfund der hæmmer den økonomisk vækst og nye arbejdspladser. Det er nødvendigt, at vi foretager fornuftige prioriteringer af hvad det offentlige bruger sine penge på. Og her er renoveringer af offentlige bygninger, flere midler til forskning og investeringer i efteruddannelse langt bedre end erhvervsstøtte der ikke har det fornødne afkast. Reformer af arbejdsmarkedet og skattesystemet skal sikre, at langt flere danskere kommer ud på arbejdsmarkedet gennem en øget tilskyndelse til at få et arbejde eller starte egen virksomhed. Og så skal vi sikre, at hver gang vi ønsker at bruge penge på et område, så finder vi pengene andre steder på de offentlige budgetter – krone for krone. Kun på den måde får vi Danmark økonomisk ansvarligt tilbage på det økonomiske vækst spor.

Virksomhedsskatter der giver profit og arbejdspladser

I Danmark har vi en interesse i, at erhvervslivet har de bedst mulige vilkår. Konkurrencedygtige virksomheder er med til at gøre Danmark rigere. De er fundamentet for, at vi er i stand til at finansiere skoler og hospitaler. De er en af kernerne i vores velfærdssamfund. Vi skal alle bidrage til det danske samfund. Det gælder også virksomhederne.

Virksomheder i Danmark bidrager bl.a. over selskabsskatten…

De danske virksomheder bidrager til samfundet ved at betale selskabsskat. Selskabsskatten gav i 2007 64,3 milliarder kroner til den danske statskasse. I 2011 skønnes selskabsskatten at bidrage med 55,2 milliarder kroner (jf. Finansministeriet). Den danske selskabsskat er blevet sat ned over flere omgange siden 1980‘erne. Siden 2001 er den sat ned fra 30 procent til 25 procent, med anbefaling fra Velfærdskommissionen. Den danske selskabsskat er lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Sverige har en selskabsskat på 26,3 procent, Norge ligger på 28 procent, Tyskland på 29,8 procent og Finland 26 procent. Danmark har dog en relativt vidtgående skattebase. Skatten beregnes ud fra et bredt fundament hos virksomhederne. Det er dog ikke alle virksomheder, der betaler selskabsskat. Kun omkring halvdelen af virksomhederne i Danmark betaler selskabsskat, og andelen er faldende. Selskabsskatten betales primært af de største industri- og finansielle virksomheder og af de mindre handels- og servicevirksomheder. Dermed vil en lavere selskabsskat ikke komme hele det danske erhvervsliv til gode, men kun udvalgte sektorer og brancher. Danmark har ingen interesse i at bidrage til et “race to the bottom” med selskabsskatterne i EU. Danmark skal arbejde for, at man får en ens selskabsskat i alle EU-lande. Virksomheder skal ikke skele til selskabsskattesatsen, når de vælger hvilket EU-land, de skal slå sig ned i.

…, men der er andre skatter som virksomhederne også finder problematiske.

Selskabsskatten er kun én af de skatter, som virksomhederne betaler. Den høje skat på arbejde, iværksætterskatten og en lang række afgifter er for mange virksomheder en langt større hæmsko for vækst og flere arbejdspladser end selskabsskatten. Dansk Byggeri har advokeret for, at det ville være langt mere hensigtsmæssigt for erhvervslivet at sænke skatten på arbejde i forhold til at sænke selskabsskatten. DI og Dansk Erhverv har også været stærke fortalere for en lavere skat på arbejde. Dette understøttes af opgørelser fra OECD, der slår fast, at gevinsten i kroner og øre ved at yde en ekstra arbejdsmæssig indsats på arbejdsmarkedet i Danmark er blandt de laveste i alle OECD-landene.

Vi skal have et skattesystem der tilskynder virksomhederne til forskning og udvikling…

Et andet forslag, der udover en lavere skat på arbejde og en afskaffelse af iværksætterskatten, er, hvis mindre virksomheder kunne trække deres udgifter til forskning og udvikling fra i skat og i stedet betale skatten senere, når de vokser sig store. Aktuelt har man sådan en ordning i Storbritannien, og her har man gode erfaringer med denne tidsforskudte virksomhedsskat.

…, og så skal vi afskaffe de skatter der virkelig hæmmer virksomhederne i at skabe vækst og arbejdspladser.

Vi burde nedsætte skatten på arbejde, afskaffe iværksætterskatten og tilbyde mindre virksomheder fradrag for investeringer i forskning. Hvis Danmark eller andre EU-lande begynder at konkurrere på at nedsætte selskabsskatten, kan vi ende med at have en selskabsskat på et rundt “0”. Og det vil ikke bidrage til at finansiere det velfungerende danske samfund, som virksomhederne er en del af. Det vil ikke give danskerne mere lyst til at arbejde mere, og det vil ikke gøre det mere attraktivt at investere i små iværksættervirksomheder, som er en af kernerne i fremtidens velfærdssamfund.