Fleksibel dagpengeperiode og obligatorisk efteruddannelse

Arbejdsløsheden er stigende og det er derfor foreslået, at den nuværende dagpengeperiode på 2 år forlænges. En forlængelse af dagpengeperioden vil dog ikke i sig selv få flere i arbejde, og går derfor imod den grundlæggende målsætning: At forkorte ledighedsperioden for de arbejdsløse og sikre alle ledige et nyt job. For at få flere i arbejde, så er det nødvendigt med en mere intensiv aktiveringsindsats under dagpengeforløbet – især når man lige er blevet ledig og kommer på dagpenge. Det skal være et klart krav, at dem som ikke kan finde et arbejde senest efter 1½ års ledighed skal på et længerevarende obligatorisk uddannelsesforløb der opkvalificerer dem til nye stillinger, som samfundet har brug for. Efter endt uddannelsesforløb og bestået eksamen skal man starte forfra på dagpenge, og have ret til dagpenge i et år. Derved opnår man en mere fleksibel dagpengeperiode der tilgodeser det løbende behov for opkvalificering der er nødvendigt for at kunne få en af morgendagens arbejdspladser. Et af problemerne aktuelt er at arbejdsløse ikke kan få de ledige stillinger på arbejdsmarkedet.

En intensiv og tidlig beskæftigelsesindsats…

Studier har vist, at en intensiv aktivering og en tidlig igangsættelse aktiveringsindsats markant øger sandsynligheden for, at de ledige kommer i arbejde (se bl.a. Arbejdsmarkedskommissionen og 2020-planen). Man er som ledig mest motiveret til at finde et arbejde kort efter påbegyndt arbejdsløshed, og en tidlig aktiveringsindsats er derfor med til at honorere den motivation. Erfaringerne fra ikke bare Danmark, men andre lande viser, at flere ledige kommer jo tættere man kommer på dagpengeperiodens ophør. Grundene er, at man f.eks. slækker på de lønkrav, krav om arbejdspladsens beliggenhed og grundlæggende arbejdsopgaver, som måske tidligere har gjort sig gældende. Derfor er det vigtigt, at man ikke øger dagpengeperioden, men i stedet gennem målrettet intensiv aktivering, en håndholdt beskæftigelsesindsats og mulighed for opkvalificering øger sandsynligheden for at de ledige får arbejde før dagpengeperioden slutter.

…, obligatorisk opkvalificering efter 1½ år…

En intensiv aktiveringsindsats vil få mange flere i arbejde, men for nogle kan det være nødvendigt med en mere grundlæggende opkvalificering for at kunne påtage sig nogle af de mulige jobs. Derfor skal man senest efter 1½ på dagpenge i en obligatorisk uddannelse der gennem meritgivende eksamen opkvalificerer en til at påtage sig nogle af de jobs, som samfundet har brug for. Efter endt uddannelsesforløb og bestået eksamen skal man igen have mulighed for at få dagpenge i et år.

… og målrettet løntilskud samt virksomhedspraktik …

Det som mest effektivt bidrager til at ledige får et arbejde er virksomhedspraktik. Som det er i dag, så udgør andelen af ledige i virksomhedspraktik dog kun en lille del af de samlede redskaber indenfor aktiveringsindsatsen, jf. jobindsats.dk. En af de største aktiveringsindsatser over for dagpengemodtagere er derimod ansættelse med løntilskud. Det skal laves om, så det primære tilbud til dagpengemodtagere er virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering. Kontanthjælpsmodtagere skal derimod have langt større mulighed for ansættelse med løntilskud end det er tilfældet i dag. For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere gælder det, at det er kontakten til arbejdsmarkedet der i sidste ende giver job. Vejledning og opkvalificering virker også, men kun hvis også der er en kontakt til arbejdsmarkedet.

… skal føre til at flere ledige kommer i arbejde.

Samlet set, så vil en tidlig og intensiv aktiveringsindsats, målrettet løntilskud samt virksomhedspraktik kombineret med obligatorisk efteruddannelse efter længere tids ledighed bidrage til, at flere ledige kommer i arbejde – og at de kommer hurtigere i arbejde efter begyndt arbejdsløshed. En forlængelse af dagpengeperioden løser derimod ikke problemerne. Det der vil få flere ledige i arbejde er en bedre indsats under dagpengeperioden samt mulighed for et ekstra års dagpenge efter gennemført efteruddannelsesforløb. Det primære fokus i den danske beskæftigelsespolitik må og skal altid være at få de ledige hurtigere og klogere tilbage på arbejdsmarkedet. Ikke at holde dem på dagpenge i så lang tid som muligt.

Principper for en økonomisk, vidensmæssig og social genopretning af Danmark

Vi skal tage ansvar og give mere til verden

Ikke kun økonomisk, men også social genopretning

Økonomiske krisetider går ofte hårdest ud over samfundets svageste. Og sådan er det desværre også under den nuværende økonomiske krise. Derfor er der i Danmark ikke kun behov for en økonomisk genopretning, men i ligeså høj grad behov for en social genopretning. Der er behov for, at vi i højere grad opstiller faste socialpolitiske mål for at sikre, at langt flere borgere med psykiske sygdomme, udsatte børn og familier der lever med misbrug, og tidligere kriminelle får mulighed for at få den fremtid de ønsker.

Danmark skal have en fattigdomsgrænse…

Første skridt på vejen til at løse et problem er dog at anerkende at det eksisterer. Derfor er det nødvendigt, at vi i Danmark får en fattigdomsgrænse. Der skal nedsættes en Kommission der kan kulegrave problemet med fattigdom i Danmark, og komme med et fornuftig bud på en fattigdomsgrænse. En fattigdomsgrænse skal ikke bare afhænge af indkomst, men også af andre faktorer som f.eks. sundhed og sociale muligheder. Arbejderbevægelsens erhvervsråd har på baggrund af bl.a. EU og OECD’s fattigdomsgrænse analyseret antallet af fattige i Danmark. Deres konklusion er, at der er op imod 234.000 fattige i Danmark. Bare på Fyn lever over 20.000 mennesker i fattigdom (se nedenstående tabel). Og antallet har været stærkt stigende i de seneste år.

… og vi skal prioritere en bedre social indsats.

Overalt på Fyn og i Danmark findes der fattige og sociale skæbner, vi som samfund ikke formår at tage os af. Brønderslevsagen er et tydeligt eksempel på, at der er behov for en bedre social indsats. Derfor skal der iværksættes en social genopretning i Danmark. En helhedsorienteret plan og ekstra 4 mia. kroner årligt skal bidrage til at udsatte og sårbare grupper får muligheden for en bedre fremtid. ”Fattigdomsydelser” som starthjælpen, 450-timers reglen og kontanthjælpsloftet skal afskaffes. Ydelserne hjælper ikke de berørte tilbage på arbejdsmarkedet, men er til gengæld med til at holde mange familier fastlåst i dårlige sociale vilkår og i fattigdom.

Fattigdom og dårlige sociale vilkår kan sætte sig spor for resten af livet…

Fattigdom og dårlige sociale vilkår kan ses mange steder. Aktuelt er der op imod 6.000 børn i Danmark der har et længerevarende ulovligt fravær fra Folkeskolen – og det er 6.000 for mange. En hård barndom kan sætte sig spor resten af livet. Tilknytning af socialrådgivere til de alle danske folkeskoler skal sikre, at flest mulige børn har en god skolegang.

I kriminalforsorgen er der ligeledes mange unge der har brug for en hjælpende hånd. Over en tredjedel af de indsatte i de danske fængsler har tidligere været fængslet inden for de sidste 5 år – og især for de 15-25 årige er der mange gengangere. For at bryde denne konstante svingdør mellem samfund og fængsel, skal vi i det danske Kriminalforsorgen i langt højere grad afprøve alternative strafformer samt bruge samfundstjeneste langt mere aktivt end vi gør i dag.  Det skal være et klart mål, at flere af de, især unge, kriminelle ikke kommer tilbage i fængsel, men i stedet får muligheden for at få et job og et liv efter deres kriminelle ugerninger.

… og derfor skal vi tage større ansvar for dem der har det sværest.

Samlet set, så må den økonomiske krise ikke betyde, at vi som samfund glemmer dem der har det allersværest. For hvis det sker, så har vi for alvor mistet en del af det der er unikt for det danske samfund: Et samfund hvor alle har lige muligheder og hvor vi tager ansvar for dem der har det sværest. Uden en økonomisk genopretning er det en utopi at tro, at vi effektivt kan hjælpe de udsatte borgere der har brug for samfundets hjælp. Den sociale genopretning skal, ligesom den økonomiske genopretning, iværksættes med det samme.

En fagligt bedre folkeskole gennem investeringer og tillid

Man skal kunne kravle, før man kan gå. Man skal have haft en sund folkeskoletid for at kunne få en berigende ungdomsuddannelse, og i sidste ende få den uddannelse eller det job, man ønsker senere i livet. Og i et land som Danmark, hvor viden troner som det vigtigste råstof, er Folkeskolen og det danske uddannelsessystem hele grundlaget for vores velstand og den velfærd, vi har råd til.

Det faglige niveau i den danske folkeskole er ikke godt nok…

Uden en velfungerende folkeskole kan vi ikke bryste os af at være et land, hvor alle har lige muligheder. Aktuelt er op mod 100.000 af de nuværende 580.000 folkeskoleelever i fare for at forlade folkeskolen med for dårlige forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I manges tilfælde er det de helt basale kvalifikationer, som at skrive og regne, der ikke er tilstrækkelige.

Aktuelt får under 81 procent af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Hvis læseresultaterne i Danmark var på det finske niveau, ville seks procent flere få gennemført en ungdomsuddannelse, viser flere undersøgelser. De faglige kvalifikationer, som eleven tilegner sig i folkeskolen, er en af de vigtigste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den danske folkeskole i højere grad have fokus på høj faglighed.

… og for at få vendt udviklingen skal vi øge lærernes faglighed og kompetencer.

For at få en højere faglighed og dygtigere elever, er det nødvendigt, at vi fokuserer på at højne fagligheden og styrke kompetencerne hos de danske lærere. Respekt for læring begynder med respekt for ens lærer. Derfor er det nødvendigt, at de danske lærere hele tiden er i trit med ny faglig viden, IT og adfærdsmønstret hos den danske ungdom. Netop fordi efteruddannelse af lærere er så vigtigt, er det bekymrende, at 67 procent af de danske lærere mener, at de mangler efteruddannelse. Efteruddannelse af de danske lærere er på niveau med Tyrkiet ifølge OECD. Derfor skal der årligt afsættes i alt 1,5 milliarder kroner ekstra til den danske folkeskole, hvoraf 500 millioner kroner er øremærket efteruddannelse af lærere og 500 millioner kroner afsættes til nyt IT-udstyr og vejledning i dette. Vi skal højne fagligheden i den danske folkeskole ved at højne fagligheden og kompetencerne hos de danske folkeskolelærere.

Vi skal tillade os at være ambitiøse omkring folkeskolen…

Når folkeskolen er så vigtig, er det også fordi, vi er ambitiøse omkring den danske folkeskole. Vi sætter ”overliggeren” højt. Når lande som Finland og Singapore har en bedre grundskole end Danmark, er det beviset på, at vi kan gøre det endnu bedre i Danmark. Der er dog ikke en unik formel på en god folkeskole. Derfor skal der heller ikke være en bestemt måde at gøre tingene på i den enkelte folkeskole og i den enkelte klasse. Lærerne og skolerne skal have frihed til at skabe de bedst mulige resultater med frihed til at benytte de metoder og instrumenter, de finder mest hensigtsmæssige. Derfor skal folkeskolen have sin egen ”grundlov”. Det skal være muligt for især forældrene at engagere sig langt mere i deres barns klasse.

… og være villige til at investere – både med penge og “frihed”.

Vi skal fra samfundets side have et højt ambitionsniveau med den danske folkeskole. Vi skal øge fagligheden hos eleverne ved at øge fagligheden hos lærerne og sætte klare mål, for hvad man skal kunne efter hvert klassetrin. Der skal være frihed på den enkelte skole og i den enkelte klasse til at vælge de metoder og de instrumenter, der fungerer bedst for at nå de faglige mål. Det hele begynder med tillid og investeringer. På den måde kan vi øge fagligheden og få en bedre folkeskole.