En privatisering kan hjælpe DSB

DSB er i store problemer. Ikke bare er DSB aktuelt på jagt efter en ny topchef – den femte på blot otte måneder. Skandalerne i DSBfirst, problemerne med IC4-togene og de store besværligheder med at effektivisere DSB vidner om en organisation og virksomhed der ikke på nogen måde fungerer optimalt. Et af de store problemer i DSB er, at det både er en virksomhed der nyder stor politisk opmærksomhed og kontrol, men samtidig er en virksomhed der drives som en privat aktør, og som er i konkurrence med andre selskaber både indenlandsk og udenlandsk, f.eks. Arriva. Denne virksomhedskonstruktion er ikke optimal for DSBs mulighed for at være et effektivt transportselskab - og det går ud over kunderne. Derfor er der behov for, at man gør op med gamle dogmer og privatiserer DSB. Det offentlige skal stadig eje skinne- og signalnettet samt stationerne, men det skal gennem fri konkurrence og politisk bestemte krav gøres helt frit hvem der kører på hvilke strækninger i Danmark. Dette er den eneste måde hvorpå man kan effektivt kan sikre, at vi i Danmark igen får en effektiv togdrift af høj kvalitet – til tiden – og til en fornuftig billetpris.

DSB’s problemer skyldes især politikerne…

Den konstante politiske indgriben i DSBs interne anliggender samtidig med at virksomheden skal drives som en privat aktør gør, at DSB som virksomhed ikke kan fungere optimalt. Det har indtil videre resulteret i flere skandaler og i en generelt dårligere kvalitet af togdriften i Danmark. Politikerne har gang på gang ændret de vilkår som DSB arbejder under og det har gjort det svært for DSB at omstille sig. Politikerne har ønsket konkurrence, og der er i dag 11 transportselskaber der opererer på jernbanenettet i Danmark. DSB er dog det eneste selskab der er underlagt konstant politisk styring og ændrede vilkår.

… og helt grundlæggende at DSB er både en privat og offentlig virksomhed.

Den stramme politiske styring og det faktum at DSB er et offentligt selskab har gjort det svært at effektivisere DSB. Lønniveauet og personalegoderne i DSB helt ude af trit med resten af samfundet. F.eks. er lønningerne i DSB langt højere end i resten af staten. Og også højere end hos nogle af DSB’s konkurrenter. DSB kan ikke fortsat blive drevet som en både privat og offentlig virksomhed. Man må fra politisk side tage et valg. Og ud fra de gode erfaringer fra andre lande – herunder Sverige – så bør DSB blive privatiseret. Staten ejer Banedanmark, og det skal staten fortsat blive ved med. Det sikrer nemlig at man kan bestemme hvordan vilkårene skal være for de selskaber der får lov at køre på skinnenettet.

Staten skal eje skinner, signaler og stationer…

Gennem ejerskabet af Banedanmark og de danske stationer man fra politisk side sikre en god kontrol med de transportselskaber der får lov at køre på skinnerne. Bl.a. skal der være klare krav til hyppighed, billetpriser og kvaliteten af togtransporten. Det er en helt grundlæggende socialliberal holdning, at man ikke er fortaler for udelukkende offentlig eller privat, men er tilhænger af den kombination af offentlig eller privat der skaber den mest optimale løsning for samfundet og borgerne. Offentligt ejede skinner, signaler og stationer, men private aktører på skinnerne ville skabe de bedst mulige vilkår for en i Danmark effektiv togdrift af høj kvalitet til en fornuftig billetpris. Og erfaringerne fra andre af vores nabolande underbygger dette.

… men derfra bør det gives frit til hvem der bedst kan levere den bedste service og pris på skinnerne.

DSB er i så store problemer at det dagligt går ud over de mange tusinde borgere der bruger DSB. Helt grundlæggende, så vil en privatisering af DSB ikke betyde forværrede forhold for passagererne hvis man fra politisk side går ind og formulerer konkrete og dybdegående retningslinjer for de selskaber der skal kunne køre på det danske skinnenet. Dermed vil en privatisering af DSB heller ikke slå sig ud i en højere billetpris eller færre togafgange. Derimod ville en privatisering af DSB forbedre forholdene i den danske togtransport. Der er mange spørgsmål angående en privatisering af DSB – og de skal besvares før man eventuelt privatiserer DSB. En ting er dog helt sikkert. DSB kan ikke fortsætte som det gør i dag. Der er behov for, at vi ændrer helt grundlæggende på DSB for at sikre den togdrift som borgerne fortjener. En togdrift til en ordentlig pris, med hyppige afgange og vigtigst af alt: En togdrift til tiden.

Bedre sundhed i provinsen med sundhedshuse og lægehelikoptere

Vi har i det danske sundhedsvæsen stor gavn af at samle specialister, scannere og patienter på større hospitaler. Derfor er etableringen af supersygehuse også med til at forbedre det danske sundhedsvæsen og give alle borgere bedre sundhedsbehandlinger. De nye supersygehuse må dog ikke få os til at nedprioritere et godt og effektivt sundhedsvæsen i provinsen.  Derfor er det nødvendigt, at de nye Supersygehuse følges op med indsættelsen af flere ambulancer samt lægehelikoptere, etableringen af Sundhedshuse der er bemandet 24-timer i døgnet og mere ansvar til de praktiserende læger.

Sundhedshuse skal forbedre borgerenes første møde med sundhedsvæsenet…

Den privatpraktiserende læge er meget vigtig da det er er borgerens første møde med sundhedssystemet. Dette ”primære led” skal samles i større sundhedshuse med bl.a. sygerplejersker og have flere ressourcer, så forebyggende tiltag, diagnoser og et eventuelt videre behandlingsforløb kan styrkes. De forskellige sundhedstilbud skal være lettere tilgængelige for borgerne. Især ressourcesvage grupper har ofte svært ved at opsøge sundhedstilbud på egen hånd, og det er med til at øge den sociale ulighed i sundhedsvæsenet. Der skal i første omgang afsættes 500 mio. kr. til opstart af sundhedshuse, som skal etableres i alle landets kommuner. Regionerne og kommunerne skal i tæt samarbejde sikre, at disse sundhedshuse lever op til kriterier, der sikrer mest mulig sammenhæng i sundhedstilbudene. Sundhedshusene skal øge borgernes oplevelse af tryghed i mødet med den primære sundhedssektor. Store sundhedshusene vil eksempelvis frigøre kapacitet til, at læger og sygeplejersker aktivt kan tage lægetasken med ud og besøge kronikere og ældre medicinske patienter på deres hjemmeadresser med henblik på at forebygge genindlæggelser. Undersøgelser har tidligere vist, at 23 % af genindlæggelserne blandt ældre medicinske og ortopædkirurgiske patienter kan undgås ved hjælp af opfølgende hjemmebesøg. Personalet i sundhedshusene skal udgøres af privatpraktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle. De vil have stor gavn af at blive samlet under fælles tag. Der er store administrative besparelser forbundet med at samle tilbuddene – alt fra reception, storindkøb, deling af faciliteter og måske endnu vigtigere: et fagligt fællesskab til fordel både ansatte og borgere.

…, og akutbehandlingen skal styrkes med helikoptere.

Ved akutte tilfælde er det ikke bare vigtigt, at patienten kommer til de rigtige specialister, men også bliver tilset så hurtigt som muligt. Ligemeget hvor gode supersygehuse vi har i Danmark, så er tid stadig en meget vigtig faktor ved akutte tilfælde. Tid redder liv. Danmark har ikke som vores nabolande et lægehelikopter beredskab. Forsøgene med en lægehelikopter i Danmark og erfaringerne fra udlandet er dog gode. Og derfor er det på tide, at vi i Danmark afsætter de nødvendige midler til lægehelikoptere. Pengene skal ikke gå fra ambulanceberedskabet, men skal bl.a. komme fra omprioriteringer i det danske forsvar. Lægehelikopterne kan flyve 50-70 km. på et kvarter, og derfor vil flere mindre helikopterbaser rundt om i landet give danmark et bedre akutberedskab og forbedre det danske sunhedsvæsen.

Vi skal investere i sundhedsvæsenet – især i akutberedskabet og i provinsen.

Vi skal prioritere flere midler til det danske sundhedsvæsen – bl.a. til investeringer i Sundhedshuse og lægehelikoptere. Etableringen af supersygehuse vil komme alle borgere til gode, men det er nødvendigt med sundhedsinvsteringer i provinsen, i sundhedshuse og i lægehelikoptere. Vi må ikke gå på kompromis med investeringer i et effektivt og tillidsvækkende sundhedsvæsen. Og med de nye supersygehuse er der behov for at man nu sundhedsmæssigt retter blikket mod provinsen og akutberedskabet.

”A little less conversation, a little more action” for klimaet

Varmere sommervejr i Danmark, flere voldsomme skybrud og et Grønland der bliver mindre. Klimaet er i forandring. Og vi mennesker har en indflydelse på det. Derfor må vi i højere grad indrette os, så vi lever i samspil i stedet for modspil med klimaet. Vi skal ikke gå på kompromis med den måde vi lever på, men sikre at vi gennem genbrug, vedvarende energikilder og effektivt forbrug kan modarbejde de skadelige virkninger vores aktuelle livsstil har på naturen, miljøet og klimaet.

Vi skal aktivt gøre det attraktivt med en mere klimavenlig livsstil…

For at skabe en forøget forståelse for en mere klimavenlig livsstil, så skal afgifterne på forbrug af el, benzin og vand forøges. På den måde øges prisen på ”overforbrug” og det tilskynder til, at man i højere grad tænker over ens forbrug. Det skal gøres langt mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler i stedet for bilen bl.a. gennem roadpricing og lavere priser på offentlig transport. Det skal gøres billigere at købe en el-bil i forhold til en umoderne benzindreven bil ved at øge afgiften på benzindrevne biler. Affaldssortering skal ikke være et valg, men gennem lovgivningen gøres en naturlig del af hverdagen. Og især skal lovgivningen omkring skadelige natur- og miljøforseelser skærpes. Alt i alt, så skal det økonomisk ufordelagtigt og strafbart at leve i modspil til miljøet og klimaet.

…, men det tager tid og kan være svært at nå til enighed på globalt plan.

Klimatopmødet i København i 2009 illustrerede hvor svært det kan være at nå til enighed på globalt plan om en mere miljø- og klimavenlig adfærd. Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver dog større jo længere vi venter med at gøre noget ved dem. Derfor vil alle lande på hele kloden med tiden blive tvunget til at tage hensyn til klimaet – spørgsmålet er om det er tids nok. Klimakommissionen kom i efteråret 2010 deres anbefalinger til hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændstoffer i 2050. Det er mange år ude i fremtiden når man tænker på at Danmark allerede 2012 ikke længere vil være selvforsynende med olien fra Nordsøen, og vi allerede i dag mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Danmark kan gå forrest og vise det gode eksempel…

Lige meget hvor meget man ønsker det, så kan Danmark ikke løse klimaudfordringen alene. På en måde kan vi dog bidrage mærkbart til at forøge hele verdens hensyntagen til klimaet: Ved at vise at det kan lade sig gøre at opretholde vores livsstil samtidig med vi lever i samspil med miljøet og klimaet. Vi er i Danmark allerede langt fremme med brugen af vedvarende energi, offentlig transport samt afgiftspålægning af benzinforbrug og energi- og miljørigtig adfærd. Vi kan dog komme meget længere – og det skal vi. Danmark skal være det gode eksempel, som andre lande ønsker at efterligne når de skal indrette deres samfund miljø-og klimavenligt. På alle områder skal man fra statslig side drive denne proces – gennem tilskud til energirigtige renoveringer samt byggeri, gennem oplysningskampagner, gennem billigere offentlig transport, gennem forøgede afgifter på forbrug af el, vand og benzin, gennem investeringer i vedvarende energikilder, f.eks. off-shore vindmøller, gennem flere midler til relevant forskning – alt i alt: På alle tænkelige områder skal vi være ambitiøse.

…, og for klimaets skyld efterleve ”A little less conversation, a little more action”.

Klimakommissionens kom i deres rapport fra efteråret med flere centrale anbefalinger bl.a.  massiv udbygning af vind, optimal udnyttelse af biomasse, en omlægning af transportsektoren og investeringer i vedvarende energi, hvilket er helt på linje med den Radikale klimastrategi. Anbefalingerne fra eksperterne i klimakommissionen er underbygget af utallige rapporter og dybdegående forskning – og helt grundlæggende så kender man altså løsningen på at rette op på vores aktuelt negative påvirkning af klimaet. Der er ikke brug for flere rapporter og planer der rækker 20, 30 eller 40 år ude i fremtiden. Der er brug for at vi tager politisk ansvar i dag, i morgen og i overmorgen for at iværksætte de nødvendigt tiltag – om det så er at iværksætte byggeriet af en vindmøllepark eller sætte afgifterne op på forbrug af el, vand og fossile brændstoffer. For klimaets og vores egen skyld – så behøver vi på klimaets vegne ”A little less conversation, a little more action”, som Elvis Presley sang.

Registreringsafgiften skal sættes ned og det skal være fordelagtigt at køre grønt

Danmark har en af Europas ældste bilparker. Det skyldes i høj grad den høje danske registreringsafgift. En gammel bilpark betyder, at en stor del af bilerne i Danmark udleder forholdsvis meget forurening, ikke kører så langt pr. liter benzin og er mindre sikre ved uheld. Den danske transportsektor står for omkring en tredjedel af den samlede udledning af CO2 i Danmark. Kørsel med person- og varebiler står for cirka 70 procent af denne udledning, hvilket svarer til op mod 10 millioner tons C02 årligt. Ny teknologi inden for sikkerhed og benzinøkonomi betyder, at nye biler hele tiden bliver mere sikre, udleder mindre CO2 og kører flere kilometer på en liter benzin. Den teknologi skal vi bakke op om, og det kan kun gøres på én måde. Fremover skal det koste penge at køre i bil gennem en kilometerafgift. Til gengæld skal det være billigere at købe en bil og afgiftsfrit at eje den.

I dag udgør registreringsafgiften 105 procent af prisen op til 79.000 kr. og 180 procent af resten af prisen. Købes der for eksempel en bil til en værdi af 200.000 kr., skal der betales 304.500 kr. i registreringsafgift. Den høje afgift betyder, at det er en kostbar affære at anskaffe sig en ny bil. Det er uhensigtsmæssigt, da det ikke er købet af en bil, men derimod kørslen i bilen, der skaber forurening og trængselsproblemer. Derfor skal det danske skatte- og afgiftssystem reformeres, så det gennem en kilometerafgift, ændret befordringsfradrag og lavere registreringsafgift bliver mere fordelagtigt at skifte til en ny bil oftere. Samtidig skal kørslen i bilen være afgiftsafhængig. Endvidere skal skatterne og afgifterne indrettes, så det er de biler, der kører længst på literen, og som udleder mindst mulig forurening, der har de laveste afgifter.

Det er dog nødvendigt, at man tager højde for, hvor i Danmark bilen bruges. Det skal afgifts- og skattemæssigt ikke koste nær så meget at pendle til arbejde i bil i provinsen, som det skal koste at pendle til arbejde med bil i København. Roadpricing i København gøre det mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler og nedsætte trængselsproblemerne. Befordringsfradraget skal justeres efter hvor gode muligheder, man har mulighed for enten at tog eller bus på arbejde. Det er vigtigt, at man ikke gennem skatte- og afgiftssystemet gør det mindre fordelagtigt at tage et arbejde, der ligger længere væk fra ens bopæl – tværtimod. Et intelligent skatte- og afgiftssystem er hele grundlaget for, at vi i Danmark også i fremtiden vil have en høj mobilitet blandt beskæftigede.

Et ændret skatte- og afgiftssystem kan dog ikke stå alene, men skal følges op med investeringer i bedre offentlige transportmidler – herunder elektrificering af det danske jernbanenet. Endelig skal støtte til laderstationer i de større byer og ved motorvejene gøre det mere attraktivt at investere i en elbil. Kun gennem fornuftige investeringer i infrastruktur og gennem et fornuftigt afgiftssystem, der gør det mere attraktivt at ”køre grønt”, kan vi i Danmark få nedsat udledningen af CO2 og anden forurening fra transportsektoren. Til glæde for miljøet, folkesundheden og klimaet.

Se også udspillet “Vejen til grøn biltrafik” fra Radikale Venstre.

Danmark kan ikke være et vidensamfund uden produktion

Danmark bliver nettoimportør af olie fra 2012, da oliefelterne i Nordsøen er ved at være udtømte. Pengene fra olien i Nordsøen har i mange år været et stor og bestandigt bidrag til den danske økonomi, og har dermed bidraget til den danske velstand. I forhold til olien, så er det vigtigste danske ”råstof” dog uudtømmeligt. Det vigtigste danske råstof er vores viden, og det høje danske uddannelsesniveau for både mænd og kvinder er med til skabe grundlaget for, at vores viden hele tiden bliver fornyet og udvikler sig.

Gode ideer og ny viden kan dog ikke skabe velstand i sig selv. Disse skal kunne anvendes i praksis og tænkes ind i en erhvervsmæssig sammenhæng, før der kan skabes et fornuftigt og holdbart økonomisk afkast. Flere undersøgelser har belyst, at et højt uddannelsesniveau og store investeringer i forskning er med til at skabe flere produktionsarbejdspladser – og ikke bare generelt, men især tæt på der hvor forskningen og den nye viden er skabt. Dette er bestemt ikke ny viden for store danske virksomheder som Danfoss, Danisco, Grundfoss, Coloplast m.fl.. De ved, at det at have videns- og udviklingsarbejdet tæt på produktionen, er nødvendigt for at få skabt de bedste produkter, samt sikre, at det hele tiden kan testes hvor god og anvendelig nye ideer eller ny viden egentlig er.

At tro, at Danmark kan være et vidensamfund uden at der er produktionsarbejdspladser er dermed urealistisk – og endda direkte farligt for Danmark. Nødvendigheden af at have videns arbejde tæt på produktionen betyder, at mange danske virksomheder kan føle sig tvunget til at flytte ud af Danmark hvis denne forudsætning ikke kan opfyldes. Der er under den økonomiske krise forsvundet 200.000 produktionsarbejdspladser i Danmark – og disse arbejdspladser skal skabes igen, hvis ikke vi også skal risikere, at en større del af de videnstunge arbejdspladser også flytter ud af landet.

Vi skal i Danmark sikre, at vi har de optimale rammebetingelser og er konkurrencedygtige i forhold til produktionsarbejdspladser. Det inkluderer, at vi satser på bedre muligheder for efteruddannelse, og at vi har et skattesystem der tilskynder og giver alle borgere et større incitament til at arbejde. Derudover skal vi øge forskningsmidlerne til især grundforskningen. Virksomhederne laver primært strategisk forskning, og derfor er det nødvendigt, at staten tager ansvaret for grundforskningen. Et bedre samarbejde mellem virksomhederne og universiteterne skal sikre, at resultaterne og ideerne fra grundforskningen resulterer i nye produkter, nye arbejdspladser og dermed ny vækst.

Vi står i Danmark over for en stor udfordring med at skabe grundlaget for at vi også i fremtiden har råd til et velfærdssamfund. Gennem en økonomisk satsning på uddannelse og forskning, gennem et skattesystem der tilskynder til, samt belønner, arbejde og gennem en erkendelse af, at produktionsarbejdspladser og vidensarbejdspladser er ”to sider af samme mønt”, så kan vi skabe grundlaget for et velstående Danmark, hvor der er råd til velfærd.