Dansk viden om viden skal ud i verden

Fleksibel dagpengeperiode og obligatorisk efteruddannelse

Arbejdsløsheden er stigende og det er derfor foreslået, at den nuværende dagpengeperiode på 2 år forlænges. En forlængelse af dagpengeperioden vil dog ikke i sig selv få flere i arbejde, og går derfor imod den grundlæggende målsætning: At forkorte ledighedsperioden for de arbejdsløse og sikre alle ledige et nyt job. For at få flere i arbejde, så er det nødvendigt med en mere intensiv aktiveringsindsats under dagpengeforløbet – især når man lige er blevet ledig og kommer på dagpenge. Det skal være et klart krav, at dem som ikke kan finde et arbejde senest efter 1½ års ledighed skal på et længerevarende obligatorisk uddannelsesforløb der opkvalificerer dem til nye stillinger, som samfundet har brug for. Efter endt uddannelsesforløb og bestået eksamen skal man starte forfra på dagpenge, og have ret til dagpenge i et år. Derved opnår man en mere fleksibel dagpengeperiode der tilgodeser det løbende behov for opkvalificering der er nødvendigt for at kunne få en af morgendagens arbejdspladser. Et af problemerne aktuelt er at arbejdsløse ikke kan få de ledige stillinger på arbejdsmarkedet.

En intensiv og tidlig beskæftigelsesindsats…

Studier har vist, at en intensiv aktivering og en tidlig igangsættelse aktiveringsindsats markant øger sandsynligheden for, at de ledige kommer i arbejde (se bl.a. Arbejdsmarkedskommissionen og 2020-planen). Man er som ledig mest motiveret til at finde et arbejde kort efter påbegyndt arbejdsløshed, og en tidlig aktiveringsindsats er derfor med til at honorere den motivation. Erfaringerne fra ikke bare Danmark, men andre lande viser, at flere ledige kommer jo tættere man kommer på dagpengeperiodens ophør. Grundene er, at man f.eks. slækker på de lønkrav, krav om arbejdspladsens beliggenhed og grundlæggende arbejdsopgaver, som måske tidligere har gjort sig gældende. Derfor er det vigtigt, at man ikke øger dagpengeperioden, men i stedet gennem målrettet intensiv aktivering, en håndholdt beskæftigelsesindsats og mulighed for opkvalificering øger sandsynligheden for at de ledige får arbejde før dagpengeperioden slutter.

…, obligatorisk opkvalificering efter 1½ år…

En intensiv aktiveringsindsats vil få mange flere i arbejde, men for nogle kan det være nødvendigt med en mere grundlæggende opkvalificering for at kunne påtage sig nogle af de mulige jobs. Derfor skal man senest efter 1½ på dagpenge i en obligatorisk uddannelse der gennem meritgivende eksamen opkvalificerer en til at påtage sig nogle af de jobs, som samfundet har brug for. Efter endt uddannelsesforløb og bestået eksamen skal man igen have mulighed for at få dagpenge i et år.

… og målrettet løntilskud samt virksomhedspraktik …

Det som mest effektivt bidrager til at ledige får et arbejde er virksomhedspraktik. Som det er i dag, så udgør andelen af ledige i virksomhedspraktik dog kun en lille del af de samlede redskaber indenfor aktiveringsindsatsen, jf. jobindsats.dk. En af de største aktiveringsindsatser over for dagpengemodtagere er derimod ansættelse med løntilskud. Det skal laves om, så det primære tilbud til dagpengemodtagere er virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering. Kontanthjælpsmodtagere skal derimod have langt større mulighed for ansættelse med løntilskud end det er tilfældet i dag. For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere gælder det, at det er kontakten til arbejdsmarkedet der i sidste ende giver job. Vejledning og opkvalificering virker også, men kun hvis også der er en kontakt til arbejdsmarkedet.

… skal føre til at flere ledige kommer i arbejde.

Samlet set, så vil en tidlig og intensiv aktiveringsindsats, målrettet løntilskud samt virksomhedspraktik kombineret med obligatorisk efteruddannelse efter længere tids ledighed bidrage til, at flere ledige kommer i arbejde – og at de kommer hurtigere i arbejde efter begyndt arbejdsløshed. En forlængelse af dagpengeperioden løser derimod ikke problemerne. Det der vil få flere ledige i arbejde er en bedre indsats under dagpengeperioden samt mulighed for et ekstra års dagpenge efter gennemført efteruddannelsesforløb. Det primære fokus i den danske beskæftigelsespolitik må og skal altid være at få de ledige hurtigere og klogere tilbage på arbejdsmarkedet. Ikke at holde dem på dagpenge i så lang tid som muligt.

Flere praktikpladser eller stigende ungdomsledighed

Vi har et politisk ansvar for at gøre alt vi kan for at undgå, at vi får en tabt generation af unge i Danmark. Aktuelt er ledigheden for unge oppe over 10 procent, og den risikerer at stige hvis vi ikke aktivt modarbejder manglen på praktikpladser og investerer flere penge i uddannelsessystemet, så flere kan få en uddannelse eller blive opkvalificeret. På trods af det rekordstore optag på de danske universiteter, så vil vi til alle tider stadig have brug for håndværkere, malere, elektrikere og andre uddannelser hvor det er ligeså meget hænderne som hovedet der er vigtigt. Den store mangel på praktikpladser især inden for specifikke uddannelser risikerer at føre til en højere ungdomsarbejdsløshed og en generation af unge mennesker der bliver tabt på gulvet. Aktuelt er der næsten 10.000 elever på landets erhvervsskoler, der lige nu står uden en praktikplads.

Hellere penge til praktikpladser end boligpakker…

I stedet for at bruge flere milliarder kroner på kortsigtede boligpakker, så er der langt større behov for at vi investerer penge i flere praktikpladser og reducerer det store antal unge der aktuelt står og mangler en praktikplads. Vi står i en historisk økonomisk krise og en stor mangel på praktikpladser. Samtidig så lider de danske folkeskoler og andre offentlige bygninger under et renoverings efterslæb på 14 mia. kroner. Ved at sammentænke disse to problemer, så kan vi løse dem begge. En fremrykning af offentlige investeringer kombineret med et krav om, at det i udbud af offentlige projekter er påkrævet at man har en vis andel af praktikpladser. Dette vil rette op på renoveringsefterslæbet og skabe flere praktikpladser.

… fordi penge til praktikpladser er en investering i Danmarks ungdom.

Vi skal i fremtiden leve af vores viden i Danmark. Men der også viden i hvordan man omsætter løser tanker på et papir til konkret handling. Selv de bedste forskere har brug for teknikere eller. Og selv de dygtigste arkitekter har behov for erfarne håndværkere der kan føre deres tanker ud i livet. Danmark som videnssamfund hænger derfor uløseligt sammen med Danmark med produktionssamfund. Ligesom vores viden, så bliver produktionen mere og mere specialet – og derfor det nødvendigt med langt bedre muligheder for at uddanne sig. Uddannelse er livslang fornøjelse der ikke stopper efter man er gået ud af folkeskolen. Vi skal derfor ikke kun investere i praktikpladser, men også afsætte flere midler til Voksen Uddannelses Centrene (VUC) samt AMU-kurser og gøre det muligt, at tage meritgivende uddannelsesforløb på landets universiteter selvom man er oppe i årene. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er dog gået i den stik modsatte retning. VKO har skåret i bevillingerne til voksenuddannelserne (de såkaldte AMU-kurser) med en tredjedel af midlerne – fra 1,5 milliarder i 2010 til 988 millioner i 2011. Regeringen vælger at skære på efteruddannelse og opkvalificering midt i en krisetid – og det er udtryk for ekstrem dårlig prioritering. Netop i en krisetid burde beskæftigelsesindsatsen være øverst på dagsordenen, og der burde afsættes langt flere midler til aktivering, opkvalificering og i at få de ledige i arbejde.

Nedskæringer på uddannelse er dårlig prioritering i en krisetid.

Vi Radikale ønsker at bruge langt flere penge på uddannelse for at sikre en ordentlig kvalitet, for at skabe praktikpladser og at forbedre mulighederne for løbende efteruddannelse i Danmark. Vi ønsker at investere fordi der et behov for investeringerne for at flere unge får en uddannelse og en praktikplads. Og så ønsker vi at investere mere i uddannelse fordi det er investering i fremtidig velstand, nye arbejdspladser og – helt grundlæggende – fordi det er en investering i mennesker.

Vi må ikke tabe ungdommen

Mange unge har efter at have færdiggjort deres uddannelse svært ved at finde et arbejde. Samtidig er der mangel på praktikpladser mange steder i Danmark. De mange unge risikerer, at deres tid brugt på uddannelse er ”skønne spildte kræfter”. Og i værste konsekvens kan ledigheden vare mange år eller blive permanent. Den uholdbare situation kræver politisk handling for at sikre, at flest mulige unge får en berøring med arbejdsmarkedet og i sidste ende et arbejde.

Ledigheden for unge er markant højere end for ældre grupper…

Ledigheden i Danmark blandt de 16-29 årige er aktuelt over 11 procent og er dermed næsten dobbelt så stor som ledigheden i andre aldersgrupper. Det er såvel universitetsuddannede som ufaglærte unge, der er hårdt ramt af arbejdsløshed. En analyse viser, at mere end 180.000 ufaglærte og unge, der kun har en studentereksamen, risikerer helt at miste muligheden for at få et fast arbejde om ti år. At få foden indenfor på arbejdsmarkedet kan være en vanskelig opgave. For at gøre det mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte enten ledige eller nyuddannede, kan man fra statens side give forskellige tilskud til enten løn eller praktik.

… og det skal vi tage meget seriøst.

I dag er mere end 117.000 borgere i Danmark i offentligt støttet beskæftigelse, og denne form for beskæftigelse kan være en mulighed for at give de unge ledige en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Mange af de ledige unge har allerede en uddannelse, og derfor er løsningen på deres arbejdsløshed ofte ikke at give dem mere uddannelse eller opkvalificerende kurser. Derimod er løsningen at give dem kontakt til arbejdsmarkedet. Offentlige støtteordninger til beskæftigelse må dog aldrig gå forud for ordinær beskæftigelse. Det er nødvendigt, at den offentligt støttede beskæftigelse ikke er permanent – hverken for de ledige eller for arbejdsgiveren. Af de 117.000 i offentlig beskæftigelse er 54.000 i fleksjob. Der er behov for, at de offentlige støttede ordninger for beskæftigelse mere bliver målrettet virksomhedspraktik eller kortere forløb med løntilskud, hvor de unge er ansat på samme vilkår som andre medarbejdere. For at få en foden indenfor på arbejdsmarkedet er det nødvendigt med en tilknytning til en arbejdsplads, der er vedvarende og på lige fod med andre kollegaer. Det får man i højere grad med løntilskud og virksomhedspraktik end med en fleksjob-ordning. Fleksjob skal stadig være en ordning målrettet personer, der ikke har mulighed for at arbejde fuld tid på arbejdsmarkedet, men ordningen skal så vidt muligt ikke bruges på unge, der er ivrige efter at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Kommunerne er klar til at tage et større ansvar…

Det er kommunerne der har en stor del af ansvaret for den arbejdsmarkedspolitiske indsats, hvorfor det at få de unge i beskæftigelse primært er kommunernes ansvar. Kommunerne skal dog lettes for den stigende administrationsbyrde på det arbejdsmarkedspolitiske område og have mulighed for i langt højere grad at eksperimentere med beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne skal have frihed og belønning for at få især de unge hurtigere i arbejde. Og landets seks største kommuner har tilkendegivet, at de er klar til mere frihed under ansvar.

… og vi skal tage alle midler i brug for ikke at tabe ungdommen.

Hvis vi ikke beskæftigelsesmæssigt skal tabe en hel generation på gulvet, står vi over for en stor udfordring i Danmark. For den enkelte kan ledighed føles som et stort personligt nederlag, for samfundet vil en tabt generation af unge undergrave målet om et mere velstående og sammenhængende Danmark. En mere intensiv arbejdsmarkedspolitiks indsats med virksomhedspraktik og større ansvar til kommunerne skal dog sikre, at dette ikke sker. Ellers, så taber vi fremtiden.

Kvalitet af uddannelse frem for markedsføring

I disse sommertider ser mange unge frem mod den uddannelse de skal begynde på efter sommerferien eller den videregående uddannelse de har valgt. Vigtigt er det, at de unge har truffet en velovervejet beslutning som de bliver glade for, men det er mindst lige så vigtigt at kvaliteten af den uddannelse de har valgt er helt i top.

Kvalitet af en uddannelse koster penge…

Kvaliteten af en uddannelse mht. sociale aktiviteter, undervisningsfaciliteterne og fagligheden hos underviserne har vist sig, at have stor betydning for de unges trivsel og mindsker sandsynligheden for at de unge dropper ud af uddannelsen. Kvaliteten af en uddannelse afhænger bl.a. af undervisningsmaterialerne, faciliteterne hvor undervisningen foregår og fagligheden hos underviserne samt til hvilken grad de har haft mulighed for kurser og efteruddannelse. Alle aspekter der i sidste ende afhænger af hvor mange kroner og øre den enkelte uddannelsesinstitution har at gøre godt med.

…, men der bruges flere og flere undervisningsmidler på markedsføring.

Netop fordi kvaliteten af en uddannelse i høj grad afhænger af de midler der er til rådighed, så er det dybt bekymrende at de offentlige uddannelsesinstitutioner bare i 2010 brugte 428 mio. kroner på reklamekampagner og markedsføring der skulle gøre de unge opmærksom på netop deres uddannelser. Og det var vel at mærke når man ikke medregner midlerne brugt af de danske universiteter på reklamekampagnerne og markedsføring.

Undervisningsmidler skal bruges på at øge kvaliteten af uddannelserne…

Offentlige uddannelsesinstitutioner burde primært bruge deres midler på kvaliteten af undervisningen, men de løbende ændringer i taxametersystemet har betyder at uddannelsesstederne i langt højere grad er dybt økonomisk afhængige af antallet af elever eller studerende. Og det har medført, at de bruger en øget del af deres midler på at tiltrække flere unge til netop deres uddannelse. Midlerne der bruges på markedsføring kunne alternativt være gået til f.eks. undervisningsmaterialer, bedre faciliteter eller efteruddannelse af underviserne. Alle ting der ville øge kvaliteten af den enkelte uddannelse.

…, og det skal sikre ved at indføre et etisk markedsføringskodeks.

For at vende udviklingen med flere undervisningsmidler der bliver brugt på reklamer og markedsføring, så skal der laves et etisk markedsføringskodeks for de offentlige uddannelsesinstitutioner. Det skal sikre, at der ikke bruges for mange midler på markedsføringen af de enkelte uddannelsessteder og at markedsføringen ikke er for aggressiv over for de unge. Endnu vigtigere er det dog, at en større del af midlerne til de offentlige uddannelsesinstitutioner bliver faste midler der ikke varierer med antallet af elever eller studerende. Problemet er i dag, at undervisningsmidlerne er så tæt knyttet til antallet af elever eller studerende, at de offentlige uddannelsesinstitutioner føler sig tvunget til en aggressiv markedsføring for at sikre, at flest mulige unge vælger netop deres uddannelse. Den halve milliard der bliver brugt på markedsføring og reklamekampagner kommer dog i sidste ende ikke kvaliteten af undervisningen og dermed de unge til gode.

Vi skylder de unge at sikre den højest mulige kvalitet af deres uddannelse.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at antallet af elever spiller en rolle for kvaliteten af undervisningen, hvorfor det er vigtigt at sammenkæde antallet af elever med størrelsen af offentlige midler til det specifikke uddannelsessted. Aktuelt er vi dog i Danmark havnet i den forkerte grøft hvor en stigende del af pengene der skulle være gået til undervisning bliver brugt på reklamekampagner og markedsføring. Flere basismidler til uddannelserne og et etisk markedsføringskodeks skal rette op på denne udvikling. Vi Radikale vil frem mod 2020 afsætte ekstra 8 mia. kroner til uddannelse og forskning, og de midler skal bl.a. gå til at øge uddannelseskvaliteten på de offentlige uddannelsesinstitutioner. Vi skylder de unge, at bruge flest mulige midler på at sikre at de får den højest mulige kvalitet på deres uddannelse. I stedet for at bruge undervisningsmidler på en markedsføring der i sidste ende ikke kommer de unge til gode.