Dansk viden om viden skal ud i verden

Fleksibel dagpengeperiode og obligatorisk efteruddannelse

Arbejdsløsheden er stigende og det er derfor foreslået, at den nuværende dagpengeperiode på 2 år forlænges. En forlængelse af dagpengeperioden vil dog ikke i sig selv få flere i arbejde, og går derfor imod den grundlæggende målsætning: At forkorte ledighedsperioden for de arbejdsløse og sikre alle ledige et nyt job. For at få flere i arbejde, så er det nødvendigt med en mere intensiv aktiveringsindsats under dagpengeforløbet – især når man lige er blevet ledig og kommer på dagpenge. Det skal være et klart krav, at dem som ikke kan finde et arbejde senest efter 1½ års ledighed skal på et længerevarende obligatorisk uddannelsesforløb der opkvalificerer dem til nye stillinger, som samfundet har brug for. Efter endt uddannelsesforløb og bestået eksamen skal man starte forfra på dagpenge, og have ret til dagpenge i et år. Derved opnår man en mere fleksibel dagpengeperiode der tilgodeser det løbende behov for opkvalificering der er nødvendigt for at kunne få en af morgendagens arbejdspladser. Et af problemerne aktuelt er at arbejdsløse ikke kan få de ledige stillinger på arbejdsmarkedet.

En intensiv og tidlig beskæftigelsesindsats…

Studier har vist, at en intensiv aktivering og en tidlig igangsættelse aktiveringsindsats markant øger sandsynligheden for, at de ledige kommer i arbejde (se bl.a. Arbejdsmarkedskommissionen og 2020-planen). Man er som ledig mest motiveret til at finde et arbejde kort efter påbegyndt arbejdsløshed, og en tidlig aktiveringsindsats er derfor med til at honorere den motivation. Erfaringerne fra ikke bare Danmark, men andre lande viser, at flere ledige kommer jo tættere man kommer på dagpengeperiodens ophør. Grundene er, at man f.eks. slækker på de lønkrav, krav om arbejdspladsens beliggenhed og grundlæggende arbejdsopgaver, som måske tidligere har gjort sig gældende. Derfor er det vigtigt, at man ikke øger dagpengeperioden, men i stedet gennem målrettet intensiv aktivering, en håndholdt beskæftigelsesindsats og mulighed for opkvalificering øger sandsynligheden for at de ledige får arbejde før dagpengeperioden slutter.

…, obligatorisk opkvalificering efter 1½ år…

En intensiv aktiveringsindsats vil få mange flere i arbejde, men for nogle kan det være nødvendigt med en mere grundlæggende opkvalificering for at kunne påtage sig nogle af de mulige jobs. Derfor skal man senest efter 1½ på dagpenge i en obligatorisk uddannelse der gennem meritgivende eksamen opkvalificerer en til at påtage sig nogle af de jobs, som samfundet har brug for. Efter endt uddannelsesforløb og bestået eksamen skal man igen have mulighed for at få dagpenge i et år.

… og målrettet løntilskud samt virksomhedspraktik …

Det som mest effektivt bidrager til at ledige får et arbejde er virksomhedspraktik. Som det er i dag, så udgør andelen af ledige i virksomhedspraktik dog kun en lille del af de samlede redskaber indenfor aktiveringsindsatsen, jf. jobindsats.dk. En af de største aktiveringsindsatser over for dagpengemodtagere er derimod ansættelse med løntilskud. Det skal laves om, så det primære tilbud til dagpengemodtagere er virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering. Kontanthjælpsmodtagere skal derimod have langt større mulighed for ansættelse med løntilskud end det er tilfældet i dag. For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere gælder det, at det er kontakten til arbejdsmarkedet der i sidste ende giver job. Vejledning og opkvalificering virker også, men kun hvis også der er en kontakt til arbejdsmarkedet.

… skal føre til at flere ledige kommer i arbejde.

Samlet set, så vil en tidlig og intensiv aktiveringsindsats, målrettet løntilskud samt virksomhedspraktik kombineret med obligatorisk efteruddannelse efter længere tids ledighed bidrage til, at flere ledige kommer i arbejde – og at de kommer hurtigere i arbejde efter begyndt arbejdsløshed. En forlængelse af dagpengeperioden løser derimod ikke problemerne. Det der vil få flere ledige i arbejde er en bedre indsats under dagpengeperioden samt mulighed for et ekstra års dagpenge efter gennemført efteruddannelsesforløb. Det primære fokus i den danske beskæftigelsespolitik må og skal altid være at få de ledige hurtigere og klogere tilbage på arbejdsmarkedet. Ikke at holde dem på dagpenge i så lang tid som muligt.

Flere praktikpladser eller stigende ungdomsledighed

Vi har et politisk ansvar for at gøre alt vi kan for at undgå, at vi får en tabt generation af unge i Danmark. Aktuelt er ledigheden for unge oppe over 10 procent, og den risikerer at stige hvis vi ikke aktivt modarbejder manglen på praktikpladser og investerer flere penge i uddannelsessystemet, så flere kan få en uddannelse eller blive opkvalificeret. På trods af det rekordstore optag på de danske universiteter, så vil vi til alle tider stadig have brug for håndværkere, malere, elektrikere og andre uddannelser hvor det er ligeså meget hænderne som hovedet der er vigtigt. Den store mangel på praktikpladser især inden for specifikke uddannelser risikerer at føre til en højere ungdomsarbejdsløshed og en generation af unge mennesker der bliver tabt på gulvet. Aktuelt er der næsten 10.000 elever på landets erhvervsskoler, der lige nu står uden en praktikplads.

Hellere penge til praktikpladser end boligpakker…

I stedet for at bruge flere milliarder kroner på kortsigtede boligpakker, så er der langt større behov for at vi investerer penge i flere praktikpladser og reducerer det store antal unge der aktuelt står og mangler en praktikplads. Vi står i en historisk økonomisk krise og en stor mangel på praktikpladser. Samtidig så lider de danske folkeskoler og andre offentlige bygninger under et renoverings efterslæb på 14 mia. kroner. Ved at sammentænke disse to problemer, så kan vi løse dem begge. En fremrykning af offentlige investeringer kombineret med et krav om, at det i udbud af offentlige projekter er påkrævet at man har en vis andel af praktikpladser. Dette vil rette op på renoveringsefterslæbet og skabe flere praktikpladser.

… fordi penge til praktikpladser er en investering i Danmarks ungdom.

Vi skal i fremtiden leve af vores viden i Danmark. Men der også viden i hvordan man omsætter løser tanker på et papir til konkret handling. Selv de bedste forskere har brug for teknikere eller. Og selv de dygtigste arkitekter har behov for erfarne håndværkere der kan føre deres tanker ud i livet. Danmark som videnssamfund hænger derfor uløseligt sammen med Danmark med produktionssamfund. Ligesom vores viden, så bliver produktionen mere og mere specialet – og derfor det nødvendigt med langt bedre muligheder for at uddanne sig. Uddannelse er livslang fornøjelse der ikke stopper efter man er gået ud af folkeskolen. Vi skal derfor ikke kun investere i praktikpladser, men også afsætte flere midler til Voksen Uddannelses Centrene (VUC) samt AMU-kurser og gøre det muligt, at tage meritgivende uddannelsesforløb på landets universiteter selvom man er oppe i årene. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er dog gået i den stik modsatte retning. VKO har skåret i bevillingerne til voksenuddannelserne (de såkaldte AMU-kurser) med en tredjedel af midlerne – fra 1,5 milliarder i 2010 til 988 millioner i 2011. Regeringen vælger at skære på efteruddannelse og opkvalificering midt i en krisetid – og det er udtryk for ekstrem dårlig prioritering. Netop i en krisetid burde beskæftigelsesindsatsen være øverst på dagsordenen, og der burde afsættes langt flere midler til aktivering, opkvalificering og i at få de ledige i arbejde.

Nedskæringer på uddannelse er dårlig prioritering i en krisetid.

Vi Radikale ønsker at bruge langt flere penge på uddannelse for at sikre en ordentlig kvalitet, for at skabe praktikpladser og at forbedre mulighederne for løbende efteruddannelse i Danmark. Vi ønsker at investere fordi der et behov for investeringerne for at flere unge får en uddannelse og en praktikplads. Og så ønsker vi at investere mere i uddannelse fordi det er investering i fremtidig velstand, nye arbejdspladser og – helt grundlæggende – fordi det er en investering i mennesker.

Kvalitet af uddannelse frem for markedsføring

I disse sommertider ser mange unge frem mod den uddannelse de skal begynde på efter sommerferien eller den videregående uddannelse de har valgt. Vigtigt er det, at de unge har truffet en velovervejet beslutning som de bliver glade for, men det er mindst lige så vigtigt at kvaliteten af den uddannelse de har valgt er helt i top.

Kvalitet af en uddannelse koster penge…

Kvaliteten af en uddannelse mht. sociale aktiviteter, undervisningsfaciliteterne og fagligheden hos underviserne har vist sig, at have stor betydning for de unges trivsel og mindsker sandsynligheden for at de unge dropper ud af uddannelsen. Kvaliteten af en uddannelse afhænger bl.a. af undervisningsmaterialerne, faciliteterne hvor undervisningen foregår og fagligheden hos underviserne samt til hvilken grad de har haft mulighed for kurser og efteruddannelse. Alle aspekter der i sidste ende afhænger af hvor mange kroner og øre den enkelte uddannelsesinstitution har at gøre godt med.

…, men der bruges flere og flere undervisningsmidler på markedsføring.

Netop fordi kvaliteten af en uddannelse i høj grad afhænger af de midler der er til rådighed, så er det dybt bekymrende at de offentlige uddannelsesinstitutioner bare i 2010 brugte 428 mio. kroner på reklamekampagner og markedsføring der skulle gøre de unge opmærksom på netop deres uddannelser. Og det var vel at mærke når man ikke medregner midlerne brugt af de danske universiteter på reklamekampagnerne og markedsføring.

Undervisningsmidler skal bruges på at øge kvaliteten af uddannelserne…

Offentlige uddannelsesinstitutioner burde primært bruge deres midler på kvaliteten af undervisningen, men de løbende ændringer i taxametersystemet har betyder at uddannelsesstederne i langt højere grad er dybt økonomisk afhængige af antallet af elever eller studerende. Og det har medført, at de bruger en øget del af deres midler på at tiltrække flere unge til netop deres uddannelse. Midlerne der bruges på markedsføring kunne alternativt være gået til f.eks. undervisningsmaterialer, bedre faciliteter eller efteruddannelse af underviserne. Alle ting der ville øge kvaliteten af den enkelte uddannelse.

…, og det skal sikre ved at indføre et etisk markedsføringskodeks.

For at vende udviklingen med flere undervisningsmidler der bliver brugt på reklamer og markedsføring, så skal der laves et etisk markedsføringskodeks for de offentlige uddannelsesinstitutioner. Det skal sikre, at der ikke bruges for mange midler på markedsføringen af de enkelte uddannelsessteder og at markedsføringen ikke er for aggressiv over for de unge. Endnu vigtigere er det dog, at en større del af midlerne til de offentlige uddannelsesinstitutioner bliver faste midler der ikke varierer med antallet af elever eller studerende. Problemet er i dag, at undervisningsmidlerne er så tæt knyttet til antallet af elever eller studerende, at de offentlige uddannelsesinstitutioner føler sig tvunget til en aggressiv markedsføring for at sikre, at flest mulige unge vælger netop deres uddannelse. Den halve milliard der bliver brugt på markedsføring og reklamekampagner kommer dog i sidste ende ikke kvaliteten af undervisningen og dermed de unge til gode.

Vi skylder de unge at sikre den højest mulige kvalitet af deres uddannelse.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at antallet af elever spiller en rolle for kvaliteten af undervisningen, hvorfor det er vigtigt at sammenkæde antallet af elever med størrelsen af offentlige midler til det specifikke uddannelsessted. Aktuelt er vi dog i Danmark havnet i den forkerte grøft hvor en stigende del af pengene der skulle være gået til undervisning bliver brugt på reklamekampagner og markedsføring. Flere basismidler til uddannelserne og et etisk markedsføringskodeks skal rette op på denne udvikling. Vi Radikale vil frem mod 2020 afsætte ekstra 8 mia. kroner til uddannelse og forskning, og de midler skal bl.a. gå til at øge uddannelseskvaliteten på de offentlige uddannelsesinstitutioner. Vi skylder de unge, at bruge flest mulige midler på at sikre at de får den højest mulige kvalitet på deres uddannelse. I stedet for at bruge undervisningsmidler på en markedsføring der i sidste ende ikke kommer de unge til gode.

Tillid til forskning er tillid til vækst

En god ide kan skabe mere end tusind arbejdspladser. Flere gode ideer kan styrke Danmarks konkurrenceevne. Og samlet set kan et forbedret og styrket forskningsklima i Danmark, med masser af nye ideer til følge, bring Danmark ud af den aktuelle økonomiske klemme med lav vækst, faldende velstand og dermed råd til mindre velfærd. Derfor er tillid til de danske forskere og en tilførsel af flere midler til forskning hele grundlaget for, at der bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark og at vi bare et par år ude i fremtiden atter vil opnå en øget økonomisk vækst.

Det offentlige burde primært støtte grundforskning…

Danske virksomheder bedriver primært strategisk forskning indenfor deres unikke forretningsområder, og de er derfor dybt afhængige af et tæt samspil med de offentlige forskningsinstitutioner der centrerer sig – eller i hvert fald burde centrere sig – om grundforskning. Naturen i den frie grundforskning er, at den kan tage tid, være kostbar og at den ikke nødvendigvis leder til de forventede resultater – og det er aspekter som mange virksomheder kan have svært ved at operere under. Dermed er det netop en statslig opgave, at sikre den frie grundforskning de bedste udfoldelsesmuligheder.

…, men aktuelt er midlerne til dansk grundforskning under pres.

Den frie grundforskning er dog under pres i Danmark bl.a. som følge af Regeringens puljedannelse af forskningsmidlerne og krav om strategisk forskning, hvilket betyder, at danske forskere bruger flere penge på at søge penge til forskning end på at forske. Bureaukrati har overhalet forskning som mange danske forskeres primære hovedbeskæftigelse. Den manglende satsning på grundforskning, og de heraf færre midler, har affødt en skarp kritik fra store danske virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck samt fra bl.a. Dansk Erhverv og Dansk Industri (DI). Det er en retmæssig kritik. Der er behov for at vi i Danmark investere mere – ikke mindre – i den frie grundforskning. Bl.a. derfor ønsker vi i Radikale også at støtte grundforskning med 8 mia. kroner om året frem mod 2020. Derudover skal målet om at anvende 1 procent af BNP på forskning være et gulv ikke et loft.

Samspil med erhvervslivet skal sikre, at grundforskning leder til nye arbejdspladser…

Gode partnerskaber mellem den offentligt støttede forskning og den private forskning er helt essentielle for at opnå store forskningsresultater. Gennem store grundforskningsprojekter kan man opnå viden og få skabt ideer til mindre forskningsprojekter, der i et strategisk øjemed, kan føre til oprettelsen af nye virksomheder eller som kan bruges af eksisterende virksomheder. Dermed er en solid og velfinansieret grundforskning samt et tæt samspil mellem erhvervslivet og de offentlige vidensinstitutioner, kimen til en større grad af privat finansieret strategisk forskning. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har beregnet, at det ville udløse en samlet værditilvækst på 21,6 mia. kroner i Danmark, hvis samtlige danske forskningsaktive virksomheder indgik i samarbejde med en vidensinstitution. Aktuelt er det dog kun 10,5 procent af de danske virksomheder der bedriver egen forskning og udvikling, og kun 3,7 procent der har indgået samarbejde om forskning og udvikling med f.eks. et dansk universitet eller et forskningsinstitut.

…, og det skal bl.a. ske gennem bedre muligheder for offentligt-privat samarbejde.

Et bedre samspil mellem det private erhvervsliv og den offentlig grundforskning skal bl.a. ske gennem nye innovationsfremmende udbudsmodeller. I udlandet – bl.a. USA og Holland – er der gode erfaringer med sådanne modeller. Helt konkret skal virksomheder inviteres til at komme med løsninger på forsknings- eller samfundsmæssige problemstillinger for at få støtte til et samarbejde med offentlige vidensinstitutioner. Derudover, så skal de offentlige vidensinstitutioner pålægges, at indgå et tættere samarbejde med private virksomheder mod at få flere offentlige midler til den frie grundforskning. En ny enhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling skal aktivt søge at skabe kontakt mellem danske virksomheder og offentlige vidensinstitutioner mhp. at skabe et tættere privat-offentlig forskningssamarbejde.

Vi skal vise tillid til forskning ved at investere i forskning.

Samlet set, skal vi i Danmark kombinere en øget satsning og styrket tillid til grundforskning med et langt tættere samspil mellem de offentlige vidensinstitutioner og det private erhvervsliv. Vi skal afsætte flere midler til grundforskning og midlerne skal gives med en længere løbetid. Derudover skal f.eks. universiteterne tilskyndes til at opnå et bedre samarbejde med private virksomheder mod derimod at få lovning på flere midler øremærket den frie grundforskning. En større satsning på grundforskning vil uden tvivl medføre et større afkast nye arbejdspladser og dermed ny vækst i Danmark. Og dermed er tillid til forskning tillid til vækst.