Vi skal tage ansvar og give mere til verden
Det arabiske forår – Mellemøstens svar på murens fald – og den aktuelt omfattende hungersnød i Østafrika har endnu engang illustreret behovet for, at vi i Europa og i Danmark tager internationalt ansvar, og hjælper vores medmennesker. En bedre indsats ude i verden kan være med til at forhindre de massive flygtningestrømme der aktuelt rammer Europa. Et større internationalt ansvar kan være med til at forhindre overgreb på menneskerettigheder og demokrati. Grundlæggende rettigheder som vi i Danmark tager for givet.
Danmark og Europa skal støtte genopbygningen af Ægypten og Libyen…
Danmark skal være kendt som et land, der tager ansvar i verdens brændpunkter. Vi skal værne om de grundlæggende menneskerettigheder og demokrati. Der er ingen der kunne have forudsagt den omfattende demokratibevægelse og krav om menneskerettigheder man aktuelt ser over hele den arabiske verden. Mubarak og Gaddafis fald i hhv. Ægypten og Libyen er skelsættende begivenheder der gør fremtiden lysere for befolkningerne i de hårdt prøvede lande. Vi skal fra dansk og europæisk side støtte ægypterne og libyerne massivt for at sikre, at det aktuelle magt-tomrum og økonomiske sammenbrud ikke udvikler sig i en negativ retning. Humanitær bistand, støtte til samfundsgavnlige projekter og ekspertrådgivning fra danske og europæiske myndigheder skal sikre, at det arabiske forår bliver til en demokratisk og økonomisk “sommer” for de arabiske lande.
… og fremadrettet skal vi fra dansk side satse mere på den humanitære og genopbyggende indsats.
Danmark har tidligere taget ansvar vist sit værd i humanitære og genopbyggende indsatser. Dette aspekt af udenrigspolitikken skal opprioriteres i forhold til militære interventioner. Derfor skal vi indenfor dansk udenrigspolitik prioritere flere midler til den humanitære og genopbyggende indsats. Når det er nødvendigt skal vi tage ansvar og deltage i fredsskabende koalitioner. Ligesom vi aktuelt har gjort i Libyen. Danmarks udenrigspolitiske rolle skal dog fremadrettet primært koncentrere sig om tiden efter de fredsskabende aktioner. Danmark skal være kendt for vores genopbyggende og fredsbevarende indsats da det er her vi er dygtigst.
Vi skal give 1 procent til den tredje verden…
Det er dog ikke bare nødvendigt, at Danmark er til stede når katastrofen er indtruffet eller i tiden efter. Det er lige så vigtigt, at vi gennem en øget bistand og gavnlige projekter i den tredje verden forebygger humanitære katastrofer som den vi aktuelt ser i Østafrika og især Sudan. Danmark gav tilbage i 1990’erne over 1 procent af BNP i bistand til tredje verdens lande. Det stoppede i 2001, men det skal der rettes op på. Danmark skal igen give over 1 procent af vores BNP i bistand til humanitære projekter, til støtte for gavnlige private initiativer og for at forebygge sygdomme samt hungersnød i den tredje verden.
… for at forebygge katastrofer, støtte økonomien og hjælpe befolkningerne i bl.a. Afrika.
En øget bistand til den tredje verden vil komme Danmark til gode i form af en bedre økonomi og større velstand i de berørte lande. Derudover vil det nedsætte risikoen for de massive flygtningestrømme som Danmark og Europa oplever under humanitære katastrofer i Afrika. At give mere til verden er derfor hjælp til selvhjælp. Det er langt billigere og bedre at forebygge en ildebrand end først at slukke den når ilden er brudt ud. Og derfor er en øget bistand til tredjeverdens lande og især Afrika en rigtig god investering for både Danmark og Europa.
De fattige lande bliver glemt i krisen og det er ikke til nogens fordel
Danmark har sammen med resten af verden oplevet det største økonomiske tilbageslag siden 2. Verdenskrig, og det har medført bistandshjælpen til Ulandene er blevet nedprioriteret til fordel for hjemlige økonomiske redningspakker. Tendensen har været den samme i mange vestlige lande, og ledt til et kraftigt fald i den samlede bistandshjælp til fattige Ulande. Den manglende hjælp betyder i sidste ende manglende udvikling og unødvendigt tab af menneskeliv pga. hungersnød og manglende medicinering. Hvis man er kynisk kan man sige det jo ikke er Danmarks problem, men vi har som et rigt land et internationalt ansvar vi må leve op til. Udover det så vil stigende problemer i fattige Ulande give stigende problemer med øgede flygtningestrømme til EU og Danmark. De rige lande inklusive Danmark har et ansvar for at hjælpe fattige lande, og i sidste ende kan hjælpen være ”hjælp-til-selvhjælp”. Hvis man med bistandshjælp kan sætte gang i fattige økonomier kan det lede til vækst der vil gavne verdensøkonomien med en øget handel og velstand. Endvidere kan danske virksomheder opnå øget vækst når nye lande og nye markeder oplever et økonomisk opsving. Vigtigst af alt så kan befolkningerne i Ulandene gennem økonomisk vækst opleve større velstand, bedre sundhed og samfundsmæssig udvikling.
En vigtig forudsætning for fornuftig bistandshjælp er at hjælpen bidrager til en langsigtet positiv udvikling. Det behøver ikke altid være investeringer i veje og skoler, men kan ligeså vel være investeringer i banker der giver mikrolån til fattige iværksættere, investeringer i erhvervslivet der kan skabe jobs og skattegrundlag eller investeringer i opbygningen af et velfungerende offentlige institutioner. Ofte kan hjælp og ekspertise fra hjemlige embedsmænd betyde langt mere end økonomisk støtte, og derfor er det vigtigt at debatten om bistandshjælp ikke bliver for snæversynet. Bistandshjælp handler ikke kun om investeringer i basale ressourcer, skoler og infrastruktur. Det handler om at opbygge om sikkert og velfungerende samfund på den hurtigst og bedst tænkelige måde. Den økonomiske krise må ikke overskygge denne indsats, men krisen gør at vi bliver nødt til at arbejde bedre og mere effektivt på alternative måder at yde bistandshjælp på. Og ofte kan dette faktisk være en fordel og ikke en ulempe. En krise har den fordel, at den fremtvinger nye måder at tænke på og en genovervejelse af gamle vaner. Og især mht. bistandshjælp er der en nødvendighed i at overveje gamle vaner og evaluere om den måde hvorpå vi har hjulpet udviklingslande hidtil har den mest fornuftige og effektive. Faktum er dog, at der er et virkelig stort behov for at vi netop nu gør noget for at hjælpe de fattige lande – ikke bare for deres skyld, men også for vores egen skyld. Så vi skal ikke bare ”work hard”, men også ”work smart” i arbejdet for at hjælpe fattige Ulande.
Velkommen til Krysser.dk!
Nyeste indlæg
- Der skal være en økonomisk gulerod ved at arbejde
- Statens indtægter fra Nordsøen skal i en oliefond
- Unødig kontrol koster penge vi ikke har
- En privatisering kan hjælpe DSB
- Afskaf værnepligten og invester i Arktis
- Færre og mindre risikable lån til boligejerne
- En adskillelse af kirke og stat kan kun gå for langsomt



