Statens indtægter fra Nordsøen skal i en oliefond

Den danske stat har store indtægter fra olie- og gas produktionen i Nordsøen. I 2010 var de samlede statslige indtægter fra Nordsøen lige under 24 mia. kroner. I mange år er indtægterne fra olien- og gassen gået direkte ned i statskassen, og er blevet brugt til at alt fra skattelettelser til et højere offentligt forbrug. I stedet burde pengene være gået til områder der kunne skabe økonomisk vækst i Danmark på sigt. F.eks. investeringer i forskning, bedre infrastruktur eller vedvarende energi. Danmarks undergrund tilhører ikke kun de nuværende generationer, men også fremtidige generationer. Derfor bør Danmark efter norsk forbillede oprette en oliefond der sparer olieindtægterne op, og bruger dem til investeringer i forskning, infrastruktur og vedvarende energi – og som øger Danmarks økonomisk vækst på såvel kort sigt og længere sigt.

Ideen om at oprette en dansk oliefond er ikke ny…

Ideen om at oprette en oliefond er ikke ny, og blev så sent som i 2008 diskuteret livligt. De økonomiske vismænd foreslog tilbage i 2006 at oprette en dansk oliefond efter norsk forbillede for at sikre, at pengene fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen ikke gik til skattelettelser eller et forøget offentligt forbrug, men i stedet blev sparet op. En dansk oliefond vil være en fornuftig samfundsopsparing der kan bruges på investeringer i Danmark der skaber økonomisk vækst på sigt. Investeringer i forskning, infrastruktur og vedvarende energi er alle områder hvor en investeret krone i dag ikke kun slår sig ud i et afkast i morgen og næste år, men i et højt afkast mange år ud i fremtiden.

…, men med en ny regering skal forslaget om en dansk oliefond  realiseres.

Alle partierne på venstrefløjen – Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet – og Radikale har udtrykt sig positivt over for en dansk oliefond efter norsk forbillede. En dansk oliefond vil falde helt i tråd medregeringsgrundlaget der lægger op til, at investere mere i vedvarende energi og i et mere klimavenligt Danmark. Og endnu vigtigere, så falder det helt i tråd med den grundlæggende socialliberale tanke om, at vi ikke ejer det danske samfund, men derimod tager fornuftig vare på det, så vi kan overlade det i en endnu bedre forfatning til kommende generationer. Det gælder os miljøet og de danske naturressourcer – herunder især den danske olie og gas i Nordsøen.

En oliefond ville bidrage til økonomisk ansvarlighed…

At samle statens indtægter fra de danske olie- og gas forekomster i en oliefond ville bidrage til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik i Danmark. De nuværende olieindtægter er aktuelt en årlig ”gave” til den danske statskasse, men desværre ikke en gave der varer evigt. Den danske stats indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen har siden 2000 været på over 10 mia. kr. om året. I 2008 var indtægterne dog helt oppe på 36 mia. kroner (inkl. alle statens indtægter fra olie og gas i Nordsøen herunder kulbrinteskat, selskabsskat, produktionsafgift, dispensationsafgift, olierørledningsafgift og overskudsdeling). Den store variation i statens indtægter fra Nordsøen er en tungtvejende grund til at samle indtægterne i en statslig fond, da man derved ikke vil budgettere med indtægterne i statens finanser og i Finansloven. Ved aktuelt at budgettere med indtægterne fra Nordsøen – og derved ”for høje” offentlige indtægter – risikerer man samtidig at budgettere med for høje offentlige udgifter. At placere indtægterne fra Nordsøen i en fond – og ikke lade dem være en del af de samlede offentlige indtægter – ville altså bidrage til en større ansvarlighed over for de offentlige udgifter.

… og gavne fremtidige generationer samt dansk økonomi – også på kort sigt.

Aktuelt snolder vi i Danmark indtægterne fra olie- og gas ressourcerne i Nordsøen væk. I stedet burde vi være ansvarlige ligesom de har gjort i Norge, og sætte indtægterne fra olie- og gasproduktionen i en fond, der kan bruges til samfundsnyttige investeringer. Det er foreslået, at man genforhandler Nordsøaftalen – og der er gode argumenter for og imod. Der er kun gode argumenter for at oprette en dansk oliefond der med indtægterne fra olie- og gasproduktionen investerer i dansk forskning, vedvarende energi og en bedre infrastruktur i Danmark. Især i disse år er der behov for, at vi værner om pengene og investerer i det Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor bør vi i Danmark oprette en samfundsnyttig oliefond. Og hellere i dag end i morgen.

”A little less conversation, a little more action” for klimaet

Varmere sommervejr i Danmark, flere voldsomme skybrud og et Grønland der bliver mindre. Klimaet er i forandring. Og vi mennesker har en indflydelse på det. Derfor må vi i højere grad indrette os, så vi lever i samspil i stedet for modspil med klimaet. Vi skal ikke gå på kompromis med den måde vi lever på, men sikre at vi gennem genbrug, vedvarende energikilder og effektivt forbrug kan modarbejde de skadelige virkninger vores aktuelle livsstil har på naturen, miljøet og klimaet.

Vi skal aktivt gøre det attraktivt med en mere klimavenlig livsstil…

For at skabe en forøget forståelse for en mere klimavenlig livsstil, så skal afgifterne på forbrug af el, benzin og vand forøges. På den måde øges prisen på ”overforbrug” og det tilskynder til, at man i højere grad tænker over ens forbrug. Det skal gøres langt mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler i stedet for bilen bl.a. gennem roadpricing og lavere priser på offentlig transport. Det skal gøres billigere at købe en el-bil i forhold til en umoderne benzindreven bil ved at øge afgiften på benzindrevne biler. Affaldssortering skal ikke være et valg, men gennem lovgivningen gøres en naturlig del af hverdagen. Og især skal lovgivningen omkring skadelige natur- og miljøforseelser skærpes. Alt i alt, så skal det økonomisk ufordelagtigt og strafbart at leve i modspil til miljøet og klimaet.

…, men det tager tid og kan være svært at nå til enighed på globalt plan.

Klimatopmødet i København i 2009 illustrerede hvor svært det kan være at nå til enighed på globalt plan om en mere miljø- og klimavenlig adfærd. Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver dog større jo længere vi venter med at gøre noget ved dem. Derfor vil alle lande på hele kloden med tiden blive tvunget til at tage hensyn til klimaet – spørgsmålet er om det er tids nok. Klimakommissionen kom i efteråret 2010 deres anbefalinger til hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændstoffer i 2050. Det er mange år ude i fremtiden når man tænker på at Danmark allerede 2012 ikke længere vil være selvforsynende med olien fra Nordsøen, og vi allerede i dag mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Danmark kan gå forrest og vise det gode eksempel…

Lige meget hvor meget man ønsker det, så kan Danmark ikke løse klimaudfordringen alene. På en måde kan vi dog bidrage mærkbart til at forøge hele verdens hensyntagen til klimaet: Ved at vise at det kan lade sig gøre at opretholde vores livsstil samtidig med vi lever i samspil med miljøet og klimaet. Vi er i Danmark allerede langt fremme med brugen af vedvarende energi, offentlig transport samt afgiftspålægning af benzinforbrug og energi- og miljørigtig adfærd. Vi kan dog komme meget længere – og det skal vi. Danmark skal være det gode eksempel, som andre lande ønsker at efterligne når de skal indrette deres samfund miljø-og klimavenligt. På alle områder skal man fra statslig side drive denne proces – gennem tilskud til energirigtige renoveringer samt byggeri, gennem oplysningskampagner, gennem billigere offentlig transport, gennem forøgede afgifter på forbrug af el, vand og benzin, gennem investeringer i vedvarende energikilder, f.eks. off-shore vindmøller, gennem flere midler til relevant forskning – alt i alt: På alle tænkelige områder skal vi være ambitiøse.

…, og for klimaets skyld efterleve ”A little less conversation, a little more action”.

Klimakommissionens kom i deres rapport fra efteråret med flere centrale anbefalinger bl.a.  massiv udbygning af vind, optimal udnyttelse af biomasse, en omlægning af transportsektoren og investeringer i vedvarende energi, hvilket er helt på linje med den Radikale klimastrategi. Anbefalingerne fra eksperterne i klimakommissionen er underbygget af utallige rapporter og dybdegående forskning – og helt grundlæggende så kender man altså løsningen på at rette op på vores aktuelt negative påvirkning af klimaet. Der er ikke brug for flere rapporter og planer der rækker 20, 30 eller 40 år ude i fremtiden. Der er brug for at vi tager politisk ansvar i dag, i morgen og i overmorgen for at iværksætte de nødvendigt tiltag – om det så er at iværksætte byggeriet af en vindmøllepark eller sætte afgifterne op på forbrug af el, vand og fossile brændstoffer. For klimaets og vores egen skyld – så behøver vi på klimaets vegne ”A little less conversation, a little more action”, som Elvis Presley sang.

Tillid til forskning er tillid til vækst

En god ide kan skabe mere end tusind arbejdspladser. Flere gode ideer kan styrke Danmarks konkurrenceevne. Og samlet set kan et forbedret og styrket forskningsklima i Danmark, med masser af nye ideer til følge, bring Danmark ud af den aktuelle økonomiske klemme med lav vækst, faldende velstand og dermed råd til mindre velfærd. Derfor er tillid til de danske forskere og en tilførsel af flere midler til forskning hele grundlaget for, at der bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark og at vi bare et par år ude i fremtiden atter vil opnå en øget økonomisk vækst.

Det offentlige burde primært støtte grundforskning…

Danske virksomheder bedriver primært strategisk forskning indenfor deres unikke forretningsområder, og de er derfor dybt afhængige af et tæt samspil med de offentlige forskningsinstitutioner der centrerer sig – eller i hvert fald burde centrere sig – om grundforskning. Naturen i den frie grundforskning er, at den kan tage tid, være kostbar og at den ikke nødvendigvis leder til de forventede resultater – og det er aspekter som mange virksomheder kan have svært ved at operere under. Dermed er det netop en statslig opgave, at sikre den frie grundforskning de bedste udfoldelsesmuligheder.

…, men aktuelt er midlerne til dansk grundforskning under pres.

Den frie grundforskning er dog under pres i Danmark bl.a. som følge af Regeringens puljedannelse af forskningsmidlerne og krav om strategisk forskning, hvilket betyder, at danske forskere bruger flere penge på at søge penge til forskning end på at forske. Bureaukrati har overhalet forskning som mange danske forskeres primære hovedbeskæftigelse. Den manglende satsning på grundforskning, og de heraf færre midler, har affødt en skarp kritik fra store danske virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck samt fra bl.a. Dansk Erhverv og Dansk Industri (DI). Det er en retmæssig kritik. Der er behov for at vi i Danmark investere mere – ikke mindre – i den frie grundforskning. Bl.a. derfor ønsker vi i Radikale også at støtte grundforskning med 8 mia. kroner om året frem mod 2020. Derudover skal målet om at anvende 1 procent af BNP på forskning være et gulv ikke et loft.

Samspil med erhvervslivet skal sikre, at grundforskning leder til nye arbejdspladser…

Gode partnerskaber mellem den offentligt støttede forskning og den private forskning er helt essentielle for at opnå store forskningsresultater. Gennem store grundforskningsprojekter kan man opnå viden og få skabt ideer til mindre forskningsprojekter, der i et strategisk øjemed, kan føre til oprettelsen af nye virksomheder eller som kan bruges af eksisterende virksomheder. Dermed er en solid og velfinansieret grundforskning samt et tæt samspil mellem erhvervslivet og de offentlige vidensinstitutioner, kimen til en større grad af privat finansieret strategisk forskning. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har beregnet, at det ville udløse en samlet værditilvækst på 21,6 mia. kroner i Danmark, hvis samtlige danske forskningsaktive virksomheder indgik i samarbejde med en vidensinstitution. Aktuelt er det dog kun 10,5 procent af de danske virksomheder der bedriver egen forskning og udvikling, og kun 3,7 procent der har indgået samarbejde om forskning og udvikling med f.eks. et dansk universitet eller et forskningsinstitut.

…, og det skal bl.a. ske gennem bedre muligheder for offentligt-privat samarbejde.

Et bedre samspil mellem det private erhvervsliv og den offentlig grundforskning skal bl.a. ske gennem nye innovationsfremmende udbudsmodeller. I udlandet – bl.a. USA og Holland – er der gode erfaringer med sådanne modeller. Helt konkret skal virksomheder inviteres til at komme med løsninger på forsknings- eller samfundsmæssige problemstillinger for at få støtte til et samarbejde med offentlige vidensinstitutioner. Derudover, så skal de offentlige vidensinstitutioner pålægges, at indgå et tættere samarbejde med private virksomheder mod at få flere offentlige midler til den frie grundforskning. En ny enhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling skal aktivt søge at skabe kontakt mellem danske virksomheder og offentlige vidensinstitutioner mhp. at skabe et tættere privat-offentlig forskningssamarbejde.

Vi skal vise tillid til forskning ved at investere i forskning.

Samlet set, skal vi i Danmark kombinere en øget satsning og styrket tillid til grundforskning med et langt tættere samspil mellem de offentlige vidensinstitutioner og det private erhvervsliv. Vi skal afsætte flere midler til grundforskning og midlerne skal gives med en længere løbetid. Derudover skal f.eks. universiteterne tilskyndes til at opnå et bedre samarbejde med private virksomheder mod derimod at få lovning på flere midler øremærket den frie grundforskning. En større satsning på grundforskning vil uden tvivl medføre et større afkast nye arbejdspladser og dermed ny vækst i Danmark. Og dermed er tillid til forskning tillid til vækst.

Registreringsafgiften skal sættes ned og det skal være fordelagtigt at køre grønt

Danmark har en af Europas ældste bilparker. Det skyldes i høj grad den høje danske registreringsafgift. En gammel bilpark betyder, at en stor del af bilerne i Danmark udleder forholdsvis meget forurening, ikke kører så langt pr. liter benzin og er mindre sikre ved uheld. Den danske transportsektor står for omkring en tredjedel af den samlede udledning af CO2 i Danmark. Kørsel med person- og varebiler står for cirka 70 procent af denne udledning, hvilket svarer til op mod 10 millioner tons C02 årligt. Ny teknologi inden for sikkerhed og benzinøkonomi betyder, at nye biler hele tiden bliver mere sikre, udleder mindre CO2 og kører flere kilometer på en liter benzin. Den teknologi skal vi bakke op om, og det kan kun gøres på én måde. Fremover skal det koste penge at køre i bil gennem en kilometerafgift. Til gengæld skal det være billigere at købe en bil og afgiftsfrit at eje den.

I dag udgør registreringsafgiften 105 procent af prisen op til 79.000 kr. og 180 procent af resten af prisen. Købes der for eksempel en bil til en værdi af 200.000 kr., skal der betales 304.500 kr. i registreringsafgift. Den høje afgift betyder, at det er en kostbar affære at anskaffe sig en ny bil. Det er uhensigtsmæssigt, da det ikke er købet af en bil, men derimod kørslen i bilen, der skaber forurening og trængselsproblemer. Derfor skal det danske skatte- og afgiftssystem reformeres, så det gennem en kilometerafgift, ændret befordringsfradrag og lavere registreringsafgift bliver mere fordelagtigt at skifte til en ny bil oftere. Samtidig skal kørslen i bilen være afgiftsafhængig. Endvidere skal skatterne og afgifterne indrettes, så det er de biler, der kører længst på literen, og som udleder mindst mulig forurening, der har de laveste afgifter.

Det er dog nødvendigt, at man tager højde for, hvor i Danmark bilen bruges. Det skal afgifts- og skattemæssigt ikke koste nær så meget at pendle til arbejde i bil i provinsen, som det skal koste at pendle til arbejde med bil i København. Roadpricing i København gøre det mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler og nedsætte trængselsproblemerne. Befordringsfradraget skal justeres efter hvor gode muligheder, man har mulighed for enten at tog eller bus på arbejde. Det er vigtigt, at man ikke gennem skatte- og afgiftssystemet gør det mindre fordelagtigt at tage et arbejde, der ligger længere væk fra ens bopæl – tværtimod. Et intelligent skatte- og afgiftssystem er hele grundlaget for, at vi i Danmark også i fremtiden vil have en høj mobilitet blandt beskæftigede.

Et ændret skatte- og afgiftssystem kan dog ikke stå alene, men skal følges op med investeringer i bedre offentlige transportmidler – herunder elektrificering af det danske jernbanenet. Endelig skal støtte til laderstationer i de større byer og ved motorvejene gøre det mere attraktivt at investere i en elbil. Kun gennem fornuftige investeringer i infrastruktur og gennem et fornuftigt afgiftssystem, der gør det mere attraktivt at ”køre grønt”, kan vi i Danmark få nedsat udledningen af CO2 og anden forurening fra transportsektoren. Til glæde for miljøet, folkesundheden og klimaet.

Se også udspillet “Vejen til grøn biltrafik” fra Radikale Venstre.

Økonomiske incitamenter skal drive en øget klimavenlighed

Visionen om at gøre Danmark til et mere grønt og klimavenligt samfund rummer store udfordringer, men også muligheder. Og hvis ikke vi aktivt allerede nu begynder, at forberede os på en fremtid med en mindre afhængighed af fossile brændstoffer og en mindre udledning af CO2, så vil de fremtidige energi- og klima-problemer blot blive endnu større.

Politikerne skal påtage sig et langt større ansvar og arbejde aktivt for at det danske samfund kommer i den grønne føretrøje. Der skal investeres massivt i alternative energiformer samt vedvarende energi, og afsættes flere forskningsmidler til grundforskning i energiudvinding og energieffektivitet. Hvis Danmark dog for alvor skal blive et grønnere samfund med mindre forurening, og et mindre CO2-udslip pr. indbygger er det nødvendigt, at danskerne i højere grad påtager sig et ansvar for en mere klimabevidst adfærd. I en undersøgelse af ugebrevet Mandag Morgen anser 23 procent af danskerne klimaforandringerne som den alvorligste globale udfordring, og klimaforandringer bliver anset som mere alvorlige end f.eks. international terrorisme og en global økonomisk nedtur. Noget tyder dermed på, at danskerne reelt er bevidste om vigtigheden af en klimavenlig adfærd.

Ikke desto mindre er det nødvendigt gennem lovgivningen, at øge danskernes bevidsthed om at spare på energien og tage ansvar for miljøet og klimaet. Gennem en omstrukturering af skatter og afgifter, der påligger en højere økonomisk omkostning på en adfærd der ikke er til gavn for klimaet og miljøet, skal økonomiske incitamenter fremprovokere en mere klima- og miljøbevidst adfærd hos danskerne. På den måde skal danskerne ”belønnes” for at tage et ansvar for at nedbringe deres eget og dermed Danmarks CO2-udslip. Miljøsvineri skal straffes langt hårdere end det er tilfældet i dag, og især skal den økonomiske straframme være højere for såvel små som store forseelser eller lovbrud. Den danske virksomhedsbeskatning og afgiftssystemet skal struktureres med henblik på, at give virksomhederne et økonomisk incitament til at foretage investeringer i energibesparende tiltag. Markedet for CO2-kvoter skal gøres mere attraktivt for virksomhederne, og erhvervsstøtten skal i højere grad målrettes virksomheder der påtager sig et klima- og miljøansvar.

Regeringens Klimakommission kommer inden for en måned med deres rapport og bud på hvordan man når målet om et ”fossilfrit” energisystem i Danmark. Anbefalingerne fra kommissionen skal tages meget seriøst, og ligge op til en grundig debat om hvordan vi mest effektivt og hurtigst muligt får transformeret det danske samfund til at være mere klimavenligt, uafhængigt af fossile brændstoffer og med en større miljømæssig bevidsthed. Hvad end Klimakommissionen dog foreslår, så er det at give danskerne økonomiske incitamenter til en mere klimavenlig adfærd en effektiv måde at gøre det danske samfund grønnere og reducere udledningen af C02.