”A little less conversation, a little more action” for klimaet

Varmere sommervejr i Danmark, flere voldsomme skybrud og et Grønland der bliver mindre. Klimaet er i forandring. Og vi mennesker har en indflydelse på det. Derfor må vi i højere grad indrette os, så vi lever i samspil i stedet for modspil med klimaet. Vi skal ikke gå på kompromis med den måde vi lever på, men sikre at vi gennem genbrug, vedvarende energikilder og effektivt forbrug kan modarbejde de skadelige virkninger vores aktuelle livsstil har på naturen, miljøet og klimaet.

Vi skal aktivt gøre det attraktivt med en mere klimavenlig livsstil…

For at skabe en forøget forståelse for en mere klimavenlig livsstil, så skal afgifterne på forbrug af el, benzin og vand forøges. På den måde øges prisen på ”overforbrug” og det tilskynder til, at man i højere grad tænker over ens forbrug. Det skal gøres langt mere fordelagtigt at tage offentlige transportmidler i stedet for bilen bl.a. gennem roadpricing og lavere priser på offentlig transport. Det skal gøres billigere at købe en el-bil i forhold til en umoderne benzindreven bil ved at øge afgiften på benzindrevne biler. Affaldssortering skal ikke være et valg, men gennem lovgivningen gøres en naturlig del af hverdagen. Og især skal lovgivningen omkring skadelige natur- og miljøforseelser skærpes. Alt i alt, så skal det økonomisk ufordelagtigt og strafbart at leve i modspil til miljøet og klimaet.

…, men det tager tid og kan være svært at nå til enighed på globalt plan.

Klimatopmødet i København i 2009 illustrerede hvor svært det kan være at nå til enighed på globalt plan om en mere miljø- og klimavenlig adfærd. Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver dog større jo længere vi venter med at gøre noget ved dem. Derfor vil alle lande på hele kloden med tiden blive tvunget til at tage hensyn til klimaet – spørgsmålet er om det er tids nok. Klimakommissionen kom i efteråret 2010 deres anbefalinger til hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændstoffer i 2050. Det er mange år ude i fremtiden når man tænker på at Danmark allerede 2012 ikke længere vil være selvforsynende med olien fra Nordsøen, og vi allerede i dag mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Danmark kan gå forrest og vise det gode eksempel…

Lige meget hvor meget man ønsker det, så kan Danmark ikke løse klimaudfordringen alene. På en måde kan vi dog bidrage mærkbart til at forøge hele verdens hensyntagen til klimaet: Ved at vise at det kan lade sig gøre at opretholde vores livsstil samtidig med vi lever i samspil med miljøet og klimaet. Vi er i Danmark allerede langt fremme med brugen af vedvarende energi, offentlig transport samt afgiftspålægning af benzinforbrug og energi- og miljørigtig adfærd. Vi kan dog komme meget længere – og det skal vi. Danmark skal være det gode eksempel, som andre lande ønsker at efterligne når de skal indrette deres samfund miljø-og klimavenligt. På alle områder skal man fra statslig side drive denne proces – gennem tilskud til energirigtige renoveringer samt byggeri, gennem oplysningskampagner, gennem billigere offentlig transport, gennem forøgede afgifter på forbrug af el, vand og benzin, gennem investeringer i vedvarende energikilder, f.eks. off-shore vindmøller, gennem flere midler til relevant forskning – alt i alt: På alle tænkelige områder skal vi være ambitiøse.

…, og for klimaets skyld efterleve ”A little less conversation, a little more action”.

Klimakommissionens kom i deres rapport fra efteråret med flere centrale anbefalinger bl.a.  massiv udbygning af vind, optimal udnyttelse af biomasse, en omlægning af transportsektoren og investeringer i vedvarende energi, hvilket er helt på linje med den Radikale klimastrategi. Anbefalingerne fra eksperterne i klimakommissionen er underbygget af utallige rapporter og dybdegående forskning – og helt grundlæggende så kender man altså løsningen på at rette op på vores aktuelt negative påvirkning af klimaet. Der er ikke brug for flere rapporter og planer der rækker 20, 30 eller 40 år ude i fremtiden. Der er brug for at vi tager politisk ansvar i dag, i morgen og i overmorgen for at iværksætte de nødvendigt tiltag – om det så er at iværksætte byggeriet af en vindmøllepark eller sætte afgifterne op på forbrug af el, vand og fossile brændstoffer. For klimaets og vores egen skyld – så behøver vi på klimaets vegne ”A little less conversation, a little more action”, som Elvis Presley sang.

Økonomiske incitamenter skal drive en øget klimavenlighed

Visionen om at gøre Danmark til et mere grønt og klimavenligt samfund rummer store udfordringer, men også muligheder. Og hvis ikke vi aktivt allerede nu begynder, at forberede os på en fremtid med en mindre afhængighed af fossile brændstoffer og en mindre udledning af CO2, så vil de fremtidige energi- og klima-problemer blot blive endnu større.

Politikerne skal påtage sig et langt større ansvar og arbejde aktivt for at det danske samfund kommer i den grønne føretrøje. Der skal investeres massivt i alternative energiformer samt vedvarende energi, og afsættes flere forskningsmidler til grundforskning i energiudvinding og energieffektivitet. Hvis Danmark dog for alvor skal blive et grønnere samfund med mindre forurening, og et mindre CO2-udslip pr. indbygger er det nødvendigt, at danskerne i højere grad påtager sig et ansvar for en mere klimabevidst adfærd. I en undersøgelse af ugebrevet Mandag Morgen anser 23 procent af danskerne klimaforandringerne som den alvorligste globale udfordring, og klimaforandringer bliver anset som mere alvorlige end f.eks. international terrorisme og en global økonomisk nedtur. Noget tyder dermed på, at danskerne reelt er bevidste om vigtigheden af en klimavenlig adfærd.

Ikke desto mindre er det nødvendigt gennem lovgivningen, at øge danskernes bevidsthed om at spare på energien og tage ansvar for miljøet og klimaet. Gennem en omstrukturering af skatter og afgifter, der påligger en højere økonomisk omkostning på en adfærd der ikke er til gavn for klimaet og miljøet, skal økonomiske incitamenter fremprovokere en mere klima- og miljøbevidst adfærd hos danskerne. På den måde skal danskerne ”belønnes” for at tage et ansvar for at nedbringe deres eget og dermed Danmarks CO2-udslip. Miljøsvineri skal straffes langt hårdere end det er tilfældet i dag, og især skal den økonomiske straframme være højere for såvel små som store forseelser eller lovbrud. Den danske virksomhedsbeskatning og afgiftssystemet skal struktureres med henblik på, at give virksomhederne et økonomisk incitament til at foretage investeringer i energibesparende tiltag. Markedet for CO2-kvoter skal gøres mere attraktivt for virksomhederne, og erhvervsstøtten skal i højere grad målrettes virksomheder der påtager sig et klima- og miljøansvar.

Regeringens Klimakommission kommer inden for en måned med deres rapport og bud på hvordan man når målet om et ”fossilfrit” energisystem i Danmark. Anbefalingerne fra kommissionen skal tages meget seriøst, og ligge op til en grundig debat om hvordan vi mest effektivt og hurtigst muligt får transformeret det danske samfund til at være mere klimavenligt, uafhængigt af fossile brændstoffer og med en større miljømæssig bevidsthed. Hvad end Klimakommissionen dog foreslår, så er det at give danskerne økonomiske incitamenter til en mere klimavenlig adfærd en effektiv måde at gøre det danske samfund grønnere og reducere udledningen af C02.

En større satsning på grundforskning skal skabe nye virksomheder og nye arbejdspladser i Danmark

En stor del af debatten om dansk økonomi omhandler størrelsen af beskæftigelsen og antallet af ledige på arbejdsmarkedet. Det er helt naturligt da et velfungerende arbejdsmarked er grundlaget for det danske velfærdssamfund. For at opnå en høj beskæftigelse og en lav ledighed er det essentielt at der hele tiden bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark. Mange danske arbejdspladser rykker til lande hvor omkostningerne er lavere, og derfor er en konstant og øget jobskabelse helt vitalt for Danmarks fortsatte velstand.

Nye arbejdspladser kommer dog ikke af sig selv, og derfor er der brug for en øget satsning på forskning – og især grundforskning. Flere midler til forskning er med til at skabe nye ideer og ny viden der kan blive til arbejdspladser, og nye vækstområder for det danske erhvervsliv. Strategisk forskning kan ikke sammenlignes med langsigtet fri grundforskning, og vi skal i Danmark turde satse på grundforskning. Grundforskning er med til at ligge fundamentet for de store videnskabelige opdagelser og banebrydende forskningsresultater, men er i sin natur uforudsigelig og tager tid. Ikke desto mindre efterlyser store danske virksomheder som Lundbeck, Novo Nordisk og Grundfos en øget satsning på grundforskningen i Danmark. Det gør de fordi den strategiske forskning ikke har det samme afkast af ideer og banebrydende forskningsresultater som den frie grundforskning.

De offentlige midler til dansk forskning er i dag på under 2 procent af BNP, men de skal øges permanent til 3 procent af BNP frem mod 2015, og heraf skal 2/3 af midlerne være øremærket til fri grundforskning. Et tættere parløb mellem universiteterne og erhvervslivet er nødvendig for at Danmark kan profitere af en øget grundforskning. Vigtigst af alt er det dog, at der laves en aftale om øgede midler til dansk forskning på tværs af de politiske partier, da pludselige nedskæringer i midlerne til grundforskning kan have fatale konsekvenser, fordi forskningsresultater kan gå tabt hvis finansieringen til forskningen stopper. Uddannelse og efteruddannelse er en vigtig forudsætning for, at den øgede satsning på forskning resulterer i nye arbejdspladser, men på et europæisk arbejdsmarked med fri bevægelighed er det vigtigste, at man skaber forudsætningen for sunde forskningsmiljøer og arbejdspladser gennem øgede midler til den fri grundforskning. Det var fri grundforskning der var med til at ligge fundamentet for den danske vindmølleindustri der i dag er førende på verdensplan. Og hvis vi igen ønsker at skabe en eksportsucceser i tråd med den danske vindmølleindustri, så er det påkrævet at vi investerer flere penge i de skarpe hjerne vi har i Danmark, så de gennem fri grundforskning kan skabe de nye ideer og virksomheder der i fremtiden skal blive til danske arbejdspladser, og bidrage til den danske velstand og velfærd.

Den danske stat skal yde permanent støtte til renoveringer i huse og bygninger der nedsætter energiforbruget

Danmark bliver nettoimportør af energi fra 2012 – der er behov for en ny og visionær energipolitik

Fra 2012 bliver Danmark nettoimportør af energi efter i mange år at have været selvforsynende og nettoeskportør af energi. På trods af udsigten til denne udfordring i den danske energiproduktion, så tegner Energistyrelsens årlige publikation ”Energi i Danmark” et dystert billede af den danske energipolitik i de seneste år. Den nuværende regering har set over de sidste 9 år nedprioriteret forskningen i vedvarende energi, reduceret opsætningen af nye vindmøller i Danmark og hovedsageligt funderet energipolitikken på et forbrug af kul og olie – og har dermed trukket Danmark energipolitisk i en forkert retning. Det er hverken en strategi der har bidraget til at gavne klimaet eller som har gjort Danmark mere energimæssig uafhængigt af import af råstoffer fra andre lande. Problemstillingen omkring dansk energipolitik bliver endnu mere aktuel af, at Danmark inden for en overskuelig årrække vil løbe tør for olie fra af oliefelterne i Nordsøen. Det betyder, at Danmark ikke vil være selvforsynende med olie, og vil gå fra at være olie-nettoeskportør til at være olie-nettoimportør. Ikke bare betyder det, at Danmark vil have langt større udgifter til energiproduktionen, men også at Danmark vil blive langt mere sårbar forsyningsmæssigt – såfremt at energipolitikken ikke reformeres og gøres mere visionær samt fremsynet.

Den fremtidige danske energipolitik skal være funderet ud fra primært to centrale aspekter udover løbende fokus på effektivitet i energiproduktionen. Det ene er det miljø- og klimamæssige aspekt og det andet er et grundlæggende aspekt omkring forsyningssikkerhed. Vores samfund og danskerne er i dag mere end nogensinde før stærkt afhængig af en uafbrudt elforsyning, og dermed en uafbrudt energikilde. Samtidig bliver vi dog – på trods af vores konstante behov for energi – også nødt til at tænke over den måde vi skaffer energien på – og især anskaffelsens påvirkning af naturen, miljøet og klimaet. Derfor skal Danmark have en ambitiøs energiplan der primært er centreret omkring vedvarende energi. Vedvarende energikilder såsom vindmøller, solenergi, bølgeenergi, termiskenergi og lignende har en meget lille negativ påvirkning af miljøet og klimaet, og gør samtidig Danmark mere uafhængig af import af råstoffer fra andre lande til vores energiproduktion. Vedvarende energikilder kan dog være påvirket uhensigtsmæssigt af f.eks. vejrmæssige faktorer, og derfor kan Danmark ikke – også ud fra en sikkerhedspolitisk vinkel – udelukkende fundere energipolitikken på vedvarende energikilder. Vi bliver nødt til at have kraftværker vi kan aktivere og deaktivere når der er behov for det, og som kører på en brændsel vi kan have opbygget lagre af – og a-kraft skal være et seriøst alternativ til f.eks. fossile brændstoffer.

Danmark kan drage fordel af et langt større energisamarbejde med især de nordiske lande. I Norge har man store energiressourcer i vandkraft, men energiproduktionen fra vandkraft er især stor om foråret når sneen smelter. I Danmark har vi en stor grad af vindenergi, men vindmøllerne producerer jo kun energi når vinden blæser. Sverige derimod har atomkraftværker der har fordelen af at give en høj forsyningssikkerhed. Hvis det nordiske energi-net og den nordiske energi-produktion i langt højere grad blev koordineret og sammenkoblet kunne Sverige, Norge og Danmark drage fordel af hinandens kompetencer indenfor energiproduktionen. Derfor skal der oprettes en ”Nordisk Energistyrelse” der ligger under Energiministerierne i de nordiske lande og står for udviklingen, koordineringen og sammenkørslen af den nordiske energiproduktion og elforsyning.

Det er strengt nødvendigt og højaktuelt, at Danmark med en konkret og visionær energipolitik kommer fremtidens udfordringer omkring energibehov og energiproduktion i forkøbet, og sammen med de nordiske lande arbejder målrettet mod en sikker, klima- og mijøvenlig og effektiv energiproduktion med høj forsyningssikkerhed.